27.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/114

—

gør opmærksom på, at en overdreven tematisk koncentration begrænser de strategiske valg og kræver større fleksibilitet for en yderligere styrkelse af regionernes konkurrenceevne;

—

opfordrer Kommissionen til, at indholdet og omfanget af de enkelte investeringsprioriteter gøres mere fleksibelt i en dialog med medlemsstaterne og regionerne fra sag til sag;

—

bifalder forslaget om fælles indikatorer, men mener fortsat, at der er behov for at foretage en optimering;

—

har den opfattelse, at EFRU-midler skal kunne anvendes fleksibelt og uden begunstigelse eller diskriminering af bestemte områder, så der tages højde for såvel landdistrikter og bynære samt funktionelle områder;

—

foreslår, at der skabes bedre sammenhæng mellem Horisont 2020 og strukturfondene ved at tilføje grænseflader og forbindelsespunkter i begge programmer;

—

understreger, at en liste over byer, hvor der skal gennemføres aktioner for bæredygtig byudvikling, bør være vejledende. Den bør være resultatet af en partnerskabsbaseret dialog med de kompetente lokale og regionale myndigheder på grundlag af en indkaldelse af ansøgninger. Det skal være muligt for regionerne at yde en fleksibel støtte i tråd med det regionale og kommunale behov;

—

henviser til, at den andel af EFRU-støtten, der er afsat til fremme af bæredygtig byudvikling, og lokal udvikling generelt, i en medlemsstat, bør være resultatet af planlægningen af operationelle programmer;

—

fremhæver det hidtidige arbejde i URBACT-programmet og anmoder Kommissionen om at forklare merværdien af den foreslåede byudviklingsplatform;

—

tilbyder, med henblik på en styrket politisk dialog om byudviklingskoncepter og et samspil mellem by- og landområder i Europa, Kommissionen et tæt samarbejde;

—

kræver, at de operationelle programmer i højere grad tager højde for udfordringerne i områder med naturbetingede eller demografiske ulemper, end det er tilfældet i artikel 111 i forslaget til generel forordning.

Ordfører

Michael SCHNEIDER (DE/PPE), Statssekretær, repræsentant for Sachsen-Anhalt i den tyske forbundsdag

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006

COM(2011) 614 final

1.

bifalder Kommissionens forslag som et godt grundlag for de videre forhandlinger om den fremtidige udformning af EFRU-støtten i Europa;

2.

mener, at der er behov for ændringer, navnlig for at sikre, at EU tager højde for de lokale og regionale myndigheders interesser;

3.

henviser i den forbindelse til Regionsudvalgets udtalelse om rammeforordningen (1) samt til tidligere udtalelser om den kommende tilrettelæggelse af samhørighedspolitikken efter 2013 (2).

4.

fremhæver beskrivelsen af EFRU's opgaver i , som fastslår, at fonden ved at afhjælpe regionale skævheder skal styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og konstaterer, at udformningen af EFRU-støtten også i fremtiden skal tage udgangspunkt i dette mål. Udvalget gør imidlertid opmærksom på, at det ifølge artikel 174 i forbindelse med artikel 176 i EUF-traktaten også er en EFRU-opgave at bidrage til at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner. Blandt de berørte områder bør der lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces samt områder med alvorlige og permanente naturbetingede eller demografiske ulemper såsom de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øer, grænseregioner og bjergområder;

5.

henstiller endvidere, at støtten fra EFRU primært bør tjene det formål at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, idet der tages behørigt hensyn til den specifikke situation, regionerne i den yderste periferi, befinder sig i jf. artikel 349 i EUF-traktaten;

6.

har den opfattelse, at det i fastlagte anvendelsesområde for EFRU principielt er egnet til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, udligne regionale skævheder og samtidig opfylde målene i Europa 2020-strategien. Udvalget henleder imidlertid opmærksomheden på, at det på grund af interne udviklingsmæssige skævheder også kan være nødvendigt at investere i infrastruktur, som leverer basisserviceydelser til borgerne på områder som miljø, transport og informations- og kommunikationsteknologier (ikt), i mere udviklede regioner;

7.

opfordrer derfor – uanset »Connecting Europe«-faciliteten – til, at dette spørgsmål afklares, og at bestemmelsen om, at der ikke kan gives støtte til infrastruktur, gøres mere fleksibel i en dialog med medlemsstater og regioner. Det er i denne forbindelse vigtigt at tage hensyn til produktionsstrukturen i hver enkelt region;

8.

glæder sig over, at SMV'ernes konkurrenceevne fremgår som et punkt på listen over prioriterede investeringer (artikel 5 i forslaget til EFRU-forordning), og understreger, at dette spørgsmål har særlig stor betydning i krisetider, hvor det er meget vanskeligt for SMV'er at få adgang til finansiering og investeringer, selvom deres rolle inden for beskæftigelse og innovation er helt afgørende med hensyn til samhørighed og økonomisk opsving. På den anden side understreger udvalget, at det fremover også skal være muligt at give investeringsstøtte til store virksomheder. Disse virksomheder spiller en vigtig strukturpolitisk rolle, f.eks. som partnere ved udviklingen af industrielle klynger for at opfylde målene i flagskibsinitiativet »En industripolitik for en globaliseret verden« og ikke mindst som ordregivere for SMV'er;

9.

mener, at der principielt er et behov for at præcisere sammenhængen mellem anvendelsesområdet i artikel 3 og de investeringsprioriteter, der fastlægges i artikel 5, og anmoder om en afklaring på dette område;

10.

har den opfattelse, at den private sektors initiativer kan få større betydning fremover som følge af de begrænsede offentlige midler, og EFRU's anvendelsesområde bør derfor give mulighed for støtte til offentlige og private forsknings- og innovationsorganer. Udvalget understreger betydningen af, at man på EU niveau fortsætter med at fremme forskning, der udføres af private virksomheder, universiteter og forskningscentre i fællesskab;

11.

mener, at planerne i artikel 3, stk. 1, litra d), nr. iv), om netværkssamarbejde, samarbejde og erfaringsudveksling mellem regioner, byer og de relevante sociale, økonomiske og miljømæssige aktører også kræver, at aktørerne fra videnskab og forskning inddrages. Det er nødvendigt med en præcisering i den henseende;

12.

støtter principielt, at man ved støttetildelingen koncentrerer sig om klare tematiske mål. Denne koncentration af midler gennemføres imidlertid bedst i de regionale operationelle programmer. Derfor afvises en centralt styret fastlæggelse af kvoter og støttetildeling til enkelte fonde eller investeringsprioriteter. Den tematiske koncentration i skal – under iagttagelse af nærhedsprincippet – overlades til partnerskabet. Partnerskabskontrakten mellem medlemsstaten og Kommissionen skal baseres på aftalerne mellem medlemsstaten og de regionale og lokale myndigheder. Medlemsstaterne og regionerne samt de lokale myndigheder skal – inden for rammerne af deres kompetencer – have mulighed for selvstændigt at tilrettelægge deres territoriale udviklingsstrategier i programmeringsprocessen og fastlægge og begrunde deres individuelle prioriteter med henblik på såvel Europa 2020-målene som deres specifikke regionalpolitiske behov;

13.

er derfor imod den restriktive koncentration af EFRU-midler på de tematiske mål »styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation«, »fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne« og »støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer«, især i regioner, hvor BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP for EU-25 i referenceperioden;

14.

gør opmærksom på, at fokuseringen på disse tre mål begrænser EFRU's muligheder for at give en omfattende støtte til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og fondens evne til at formindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle i EU. Der skal mindes om, at EFRU i henhold til artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. Skønt EFRU godt kan benyttes til at fremme Europa 2020-strategien, bør dette derfor ikke betyde, at det overordnede mål om mindskelse af de regionale forskelle bliver skubbet i baggrunden. Fokuseringen på disse tre mål gør det også vanskeligt for medlemsstater og regioner fuldt ud at overholde kravene i artikel 7 (lige muligheder) og 8 (bæredygtig udvikling og klimaændringer), idet de begrænsede tematiske mål ikke giver optimale forudsætninger for løsningen af disse problemstillinger. En overdreven koncentration begrænser ligeledes de strategiske valg, der er genstand for en ex ante-evaluering og devaluerer ex ante-evalueringsprocessen. Gennemførelsen af komplekse programmer til støtte for en bæredygtig integreret regional økonomisk udvikling kræver større fleksibilitet på lokalt plan og er uomgængelig for en yderligere styrkelse af regionernes konkurrenceevne;

15.

afviser endnu en gang den restriktive fastlæggelse af udgiftskvoter for enkelte eller samlede tematiske mål. De betydelige forskelle mellem regionernes potentiale og behov, der endda eksisterer internt i de forskellige regionskategorier, er en barriere for en udifferentieret vægtning af tematiske målsætninger. Samhørighedspolitikkens merværdi, som baserer sig på en skræddersyet udformning af regionale og territoriale udviklingsstrategier, ødelægges af en centralt styret udgiftsfordeling;

16.

konstaterer, at de i foreslåede investeringsprioriteter , som EFRU skal støtte inden for rammerne af de enkelte tematiske mål, dækker vigtige områder af fondens støttemuligheder. Det står imidlertid ikke klart, hvorfor Kommissionen ikke anser bestemte investeringer, i f.eks. en trafikoverflytning, som uden tvivl fremmer Europa 2020-strategien, for at være en investeringsprioritet;

17.

hilser investeringsprioriteten »overgang til en lavemissionsøkonomi« velkommen og understreger, at denne har stor betydning for Europas fremtid. Udvalget mener dog, at det skal præciseres i den partnerskabskontrakt, som indgås mellem Kommissionen, medlemsstaten og det regionale og lokale niveau, hvor stor en procentdel af EFRU-midlerne, der skal øremærkes til dette formål. Således kan de respektive medlemsstater og regioner hver især få tildelt en passende andel af EFRU-midlerne;

18.

mener, at der på dette område først og fremmest er brug for en indsats vedrørende investeringsprioriteterne under det tematiske mål »fremme af små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne«. Set i lyset af dette måls betydning for vækst og beskæftigelse i Europa og på baggrund af den meget brede vifte af lovende støttemuligheder er det netop på dette område nødvendigt at udvide investeringsprioriteterne betydeligt. Det centrale aspekt skal ifølge Regionsudvalget først og fremmest være støtten til erhvervsinvesteringer, som bidrager til at skabe og bevare langsigtede beskæftigelsesmuligheder gennem oprettelse, udvidelse eller diversificering af virksomheder eller en grundlæggende omstilling af processen til fremstilling af produkter og tjenesteydelser. Sådanne investeringer i virksomhederne skaber forudsætningerne for, at den nødvendige strukturomlægning i Europa kan lykkes, og at målene for vækst og beskæftigelse i det hele taget kan opfyldes. En begrænsning af EFRU's erhvervsrelaterede støtte, så den kun omfatter investeringer i etablering af nye virksomheder, hvilket tilsyneladende er Kommissionens hensigt, ville ikke imødekomme udviklingskravene i regionerne og Europa;

19.

opfordrer endvidere til, at støtten til investeringer i erhvervsrelateret infrastruktur, udbygning af turistinfrastruktur, udbygning af den faglige uddannelses- og efteruddannelsesinfrastruktur og væksthuse i alle regioner regnes blandt de investeringsprioriteter under EFRU, som kan vies særlig opmærksomhed i forbindelse med tilrettelæggelsen af de operationelle programmer og den dertil hørende tematiske koncentration;

20.

opfordrer derfor Kommissionen til, at indholdet og omfanget af de enkelte investeringsprioriteter gøres mere fleksibelt i en dialog med medlemsstaterne og regionerne fra sag til sag. Der bør derfor ikke være faste EFRU-prioriteter pr. medlemsstat, men i stedet bør man i hvert operationelt program fastlægge relevante prioriteter.

21.

bifalder forslaget om fælles indikatorer til måling af EFRU-støttens resultater inden for rammerne af målet »investeringer i vækst og beskæftigelse« i . I enkelte tilfælde er der imidlertid behov for at foretage en optimering. F.eks. er det vanskeligt og forbundet med store forsinkelser at fastslå antallet af nye produkter, der markedsføres som konsekvens af F&U-tiltag. Denne indikator er lige så lidt egnet til en europæisk præstationsvurdering som indikatoren »skønnet reduktion i utætheder i vanddistributionsnettet«;

22.

opfordrer Kommissionen til endnu engang at vurdere og i givet fald forenkle de 43 fælles indikatorer på grundlag af informationsværdi, entydighed og især anvendelighed i en partnerskabsbaseret debat med medlemsstaterne og regionerne. Hvert operationelt program bør kunne nøjes med at vælge de indikatorer, der er relevante for prioriteterne i programmet. Forvaltningsmyndigheder og støtteberettigede kan ikke holdes ansvarlige for manglende resultater på områder, som de ikke har det direkte ansvar for.

23.

bifalder, at EFRU bl.a. også skal kunne yde støtte til omfattende aktioner for bæredygtig byudvikling med henblik på at afhjælpe de økonomiske, miljømæssige, klimamæssige og sociale udfordringer i byerne. Udvalget konstaterer, at EFRU allerede i indeværende støtteperiode giver en omfattende støtte til byudvikling, og bifalder derfor Kommissionens hensigt om at styrke den bymæssige dimension i næste støtteperiode;

24.

har imidlertid den opfattelse, at EFRU-midler principielt skal kunne anvendes fleksibelt og uden begunstigelse eller diskriminering af bestemte områder, da man ellers risikerer, at landdistrikter og bynære samt funktionelle områder udelukkes fra at kunne få støtte fra EFRU. Hvad angår den geografiske fordeling af EFRU-midlerne på de forskellige typer af områder, skal denne beslutning træffes sammen med de lokale og regionale myndigheder inden for rammerne af den partnerskabsbaserede programmeringsproces;

25.

foreslår, at der skabes bedre sammenhæng mellem Horisont 2020 og strukturfondene ved at tilføje grænseflader og forbindelsespunkter i begge programmer. Frem til nu har det ikke været muligt at støtte integrerede projekter gennem det europæiske forskningsprogram og strukturfondene. En tættere kobling af begge programmer vil skabe større synergi og bidrage til at styrke videngrundlaget i alle regioner, og derfor bør der også være tilstrækkelig afspejling af komplementariteten mellem Horisont 2020 og strukturfondene i de operationelle programmer og strategierne for forskning, innovation og intelligent specialisering;

26.

gør i forbindelse med kravet i om, at medlemsstaterne allerede på forhånd skal fremlægge en liste over byer, hvor der skal gennemføres aktioner for bæredygtig byudvikling, opmærksom på, at denne liste kun bør være vejledende. Den kan være resultatet af en partnerskabsbaseret dialog med de kompetente lokale og regionale myndigheder på grundlag af en indkaldelse af ansøgninger, der er åben for alle byer i de enkelte medlemsstater. Bæredygtig byudvikling bør umiddelbart være en mulighed for alle byer i de enkelte programområder, herunder små og mellemstore byer. Det skal være muligt for regionerne at yde en fleksibel støtte med udgangspunkt i deres operationelle programmer og finansielle rammer og i tråd med det regionale og kommunale behov;

27.

henviser til, at den andel af EFRU-støtten, der er afsat til fremme af bæredygtig byudvikling, og lokal udvikling generelt, i en medlemsstat, bør være resultatet af planlægningen af operationelle programmer. Minder dog samtidigt om, at de enkelte medlemsstater i givet fald vil kunne øge denne andel, således at det fortsat vil være muligt at anvende en bred vifte af støtteforanstaltninger i de operationelle programmer til fremme af bæredygtig byudvikling. Dette kan ske ved at etablere et partnerskab med de tilstødende bynære områder, landdistrikter og funktionelle områder eventuelt i tilknytning til en integreret strategisk plan på suprakommunalt niveau, når det er nødvendigt på grund af de geografiske forhold. Medlemsstater og regioner har brug for den nødvendige fleksibilitet til at gennemføre disse foranstaltninger i støtteperioden alt efter det regionale og strukturpolitiske behov og skal kunne udvælge projekter baseret på kvalitetsmæssige karakteristika;

28.

understreger, at en uddelegering af opgaver til byer som følge af det i artikel 99 i den generelle forordning definerede instrument »integrerede territoriale investeringer« bør foreslås som en mulighed. De lokale og regionale myndigheder bør under hensyntagen til de institutionelle og tekniske kapaciteter, selv kunne afgøre, om og i hvor stort et omfang de overtager opgaver;

29.

fremhæver set i lyset af den byudviklingsplatform , der foreslås i , det hidtidige arbejde i URBACT-programmet, som især er møntet på udvekslingen af erfaringer med byudviklingskoncepter i EU, og anmoder derfor Kommissionen om at forklare merværdien af en ny platform i den af Kommissionen foreslåede form for at undgå enhver form for overlapning mellem en sådan platform og URBACT og om at redegøre for URBACT-programmets fremtid i den kommende programmeringsperiode;

30.

tilbyder, med henblik på en styrket politisk dialog om byudviklingskoncepter og et samspil mellem by- og landområder i Europa, Kommissionen et tæt samarbejde og fælles foranstaltninger (fælles årlige konferencer), idet der er tale om en vigtig opgave for Regionsudvalget;

31.

bifalder forslaget om støtte til innovative aktioner inden for bæredygtig byudvikling i forordningsforslagets som en mulighed for at støtte innovative projekter, uden at de kompetente regioners fortløbende finansiering belastes administrativt med denne særlige form for støtte; bifalder ligeledes, at innovationsbegrebet ikke kun omfatter teknologi, men også social innovation. Regionsudvalget er derudover fortaler for, at regionerne selv også får mulighed for at afprøve innovative former for støtte, også hvad angår intelligent specialisering, inden for rammerne af de operationelle programmer;

32.

kræver, med udgangspunkt i forordningsforslagets om områder med naturbetingede eller demografiske ulemper, at de operationelle programmer i højere grad tager højde for udfordringerne i tilknytning til de demografiske forandringer, end det er tilfældet i artikel 111 i forslaget til generel forordning omhandlende en tilpasning af medfinansieringssatserne. I en situation, der er kendetegnet ved et tydeligt fald i befolkningstallet, afvandring af især unge og højtkvalificerede borgere samt en stadigt højere gennemsnitsalder, udgør den demografiske udvikling en alvorlig og vedvarende ulempe, som ifølge EUF-traktatens artikel 174 skal vies særlig opmærksomhed i EU. Dette skal der tages hensyn til ved anvendelsen af EFRU. Den tematiske koncentration og investeringsprioriteterne bør sikre et tilstrækkeligt råderum til udvikling og gennemførelse af innovative løsninger;

33.

støtter de i fremsatte forslag vedrørende regionerne i den yderste periferi og mener, at de udgør et godt grundlag for den videre støtte til disse regioner; mener, at der bør sikres et passende niveau for støtte til områderne i den yderste periferi samt større fleksibilitet i forhold til den tematiske koncentration.

34.

henviser, hvad angår den i i forordningsforslaget fastsatte udøvelse af de delegerede beføjelser, til de principielle betænkeligheder ved anvendelsen af delegerede retsakter. I overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 290 må delegation af beføjelser kun gælde visse ikke-væsentlige bestemmelser, og delegationens formål, indhold, omfang og varighed skal være klart afgrænset.

35.

mener, at Kommissionens forslag til forordning i for høj grad begrænser EFRU's støttemuligheder, samtidig med at det ikke giver medlemsstater og regioner det nødvendige regional- og strukturpolitiske spillerum til at opfylde målene i henholdsvis traktaten og Europa 2020-strategien vha. målrettede territoriale foranstaltninger. Dermed begrænses mulighederne for, at EFRU-støtten kan bane vejen for integrerede territoriale udviklingsstrategier, der tager højde for specifikke territoriale styrker og svagheder, og som netop derfor yder et væsentligt bidrag til øget vækst og beskæftigelse;

36.

har den holdning, at der i højere grad bør tages hensyn til nærheds- og proportionalitetsprincipperne i de aktuelle forhandlinger, således at resultatet ikke bliver en centralistisk, overreguleret og betydeligt mere bureaukratisk EFRU-støtte. Sidstnævnte ville ikke være til gavn for den accept og anerkendelse, som EU's samhørighedspolitik nyder hos borgere og virksomheder i regionerne;

37.

mener derfor, at der er et betydeligt behov for forbedringer, og opfordrer Kommissionen til at gennemgå forordningsforslaget i en dialog med Rådet og Europa-Parlamentet;

38.

understreger over for Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet, at udvalget fortsat er parat til at bidrage med de lokale og regionale myndigheders ekspertise i denne forhandlingsproces.