27.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 225/167

—

understreger nødvendigheden af, at foranstaltningerne under programmet først og fremmest rettes mod de unge, som er særligt ramt af krisen; med en ungdomsarbejdsløshed på mere end 20 % må de prioriteres. Der bør ligeledes i høj grad fokuseres på de langtidsledige, som gennemsnitligt udgør 3,8 % af EU-medlemsstaternes indbyggere i den arbejdsdygtige alder;

—

mener, at der under den del af programmet, som vedrører social innovation, skal bevilges langt flere midler til eksperimenter end anført af Kommissionen, bl.a. når der er tale om projekter vedrørende politiske prioriteringer, herunder især social inklusion af unge;

—

slår igen fast, at støtte til arbejdstagernes geografiske mobilitet på EU-niveau er vigtig, og er af den opfattelse, at EURES vil blive et stadig mere anvendeligt instrument, forudsat at det i praksis lykkes at skabe sammenhæng mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft, og det bliver muligt at foretage en effektiv evaluering af de opnåede resultater. Udvalget fremhæver det bidrag, regionerne og de lokale myndigheder kan yde på dette område;

—

rejser dog tvivl om, hvorvidt det er den rigtige beslutning ikke længere at henvise til ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling i programmet for social innovation.

Ordfører

Enrico ROSSI (IT/PSE), formand for regionalrådet i Toscana

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program for social udvikling og innovation

COM(2011) 609 final

1.

glæder sig over Kommissionens beslutning om at samle de nye bestemmelser for Progress, mikrofinansiering og EURES for perioden 2014-2020 under programmet for social udvikling og innovation;

2.

betoner vigtigheden af at uddybe begrebet social innovation, som det anser for et vigtigt instrument til at imødegå risikoen for social udstødelse og bekæmpe den allerede eksisterende udstødelse, navnlig i en krisetid, hvor samhørigheden og den europæiske sociale model kan være under pres;

3.

rejser dog tvivl om, hvorvidt det er den rigtige beslutning ikke længere at henvise til ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling i programmet for social innovation;

4.

understreger nødvendigheden af, at foranstaltningerne under programmet først og fremmest rettes mod de unge, som er særligt ramt af krisen; med en ungdomsarbejdsløshed på mere end 20 % må de prioriteres. Der bør ligeledes i høj grad fokuseres på de langtidsledige, som gennemsnitligt udgør 3,8 % af EU-medlemsstaternes indbyggere i den arbejdsdygtige alder;

5.

fremhæver ligeledes nødvendigheden af en mere klar definition af »socialøkonomi« og henviser i denne sammenhæng til Europa-Parlamentets betænkning om socialøkonomi (1);

6.

påpeger vigtigheden af sammenhæng i brugen af midler bevilget til dette program og Den Europæiske Socialfonds midler. Udvalget insisterer på, at Kommissionen og de regionale myndigheder forpligter sig til at sikre denne sammenhæng via de af Kommissionen identificerede foranstaltninger. Dette kunne der tages højde for allerede ved udarbejdelsen af retningslinjerne for udbud og procedurerne for projektanalyse;

7.

mener, at der under den del af programmet, som vedrører social innovation, skal bevilges langt flere midler til eksperimenter end anført af Kommissionen, bl.a. når der er tale om projekter vedrørende politiske prioriteringer, herunder især social inklusion af unge;

8.

bekræfter betydningen af mikrofinansiering i den aktuelle politiske og økonomiske situation, da den bør kunne hjælpe borgerne (især unge og kvinder) med at opstarte eller udvikle egen aktivitet eller forbedre deres muligheder;

9.

understreger, at også her bør indsatsen først og fremmest rettes mod de svagere og udsatte sociale grupper og sociale virksomheder. Udvalget minder om, at erfaringerne hidtil har vist, at mikrofinansiering har fungeret effektivt, idet investeringerne har været vellykkede og kun få lån ikke er blevet tilbagebetalt;

10.

slår igen fast, at støtte til arbejdstagernes geografiske mobilitet på EU-niveau er vigtig, og er af den opfattelse, at EURES vil blive et stadig mere anvendeligt instrument, forudsat at det i praksis lykkes at skabe sammenhæng mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft, og det bliver muligt at foretage en effektiv evaluering af de opnåede resultater. Udvalget fremhæver det bidrag, regionerne og de lokale myndigheder kan yde på dette område;

11.

gør opmærksom på, at der trods institutionernes bestræbelser stadig er mange væsentlige, praktiske hindringer for arbejdstagernes geografiske mobilitet i EU, navnlig for dem, der bor i de områder, der ligger længst væk fra fastlandet, og i regionerne i den yderste periferi;

12.

insisterer på, at evalueringsprocedurerne må forbedres for at få kendskab til virkningerne af programmet som helhed. Det opfordrer Kommissionen til at give tilsagn om hurtigt at få gennemført de planlagte slutevalueringer af de tilsvarende igangværende programmer og foreslå eventuelle ændringer af de nye programmer;

13.

understreger, at social innovation gør det muligt at imødegå risikoen for social udstødelse og bekæmpe den, der allerede findes, navnlig i en krisetid, hvor samhørigheden og den europæiske sociale model kan være under pres. Udvalget minder om, at vi reelt står over for risikoen for en »generationskrise« med uoverskuelige konsekvenser for vores sociale model og demokratiske system. Det opfordrer derfor Europa til at påtage sig sit ansvar og fremme sociale eksperimenter og udbrede den bedste praksis, der udspringer heraf, så der kan udvikles effektive interventionsmodeller, der kan anvendes i hele Europa;

14.

minder om sin udtalelse af 7. oktober 2009 om mikrofinansieringsfaciliteten  (2), og om den betydning, som mikrofinansiering kan få som redskab til at bekæmpe udstødelsen og fremme inklusionen. Udvalgets tanker om, hvilke grupper dette instrument skal henvende sig til, og dets præcisering af, at instrumentet ikke skal finansiere forbrug, men opstart eller konsolidering af små innovative eller sociale virksomheder, der traditionelt ikke kan få banklån, er med til at tydeliggøre facilitetens funktion. Udvalget understreger, at EU's støtte imidlertid kun er af indirekte karakter, idet den går til de nationale, regionale og lokale aktører, som yder mikrokredit. Det understreger endvidere, at facilitetens betydning ligger i, at den gør det muligt at sætte gang i en god cirkel, hvor de virksomheder, der tilgodeses, kan holde sig selv oppe, og de midler, der er til rådighed, regenereres takket være den høje tilbagebetalingstakst, og anmoder om et solidt europæisk regelsæt, der på EU-niveau opstiller fælles elementer, som kan harmonisere eller standardisere praksis i forbindelse med mikrokredit. Udvalget gør desuden Kommissionen opmærksom på, at der findes flere positive eksempler på ikke-kommercielle organisationer, der allerede i dag udfører et udmærket arbejde ved at stille mikrokreditter til rådighed. For at fastholde den indsats er det vigtigt, at EU ikke parallelt opbygger sin egen organisation på området, men i stedet støtter det arbejde, som allerede finder sted;

15.

henstiller med hensyn til EURES til Kommissionen, at instrumentet bliver mere effektivt ved at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel og ved at benytte sig af de nationale og regionale arbejdsformidlinger. Udvalget anmoder EURES om bedre at hjælpe de unge, der søger arbejde for første gang, og fremme bevægeligheden for personer uden joberfaring, samtidig med at der tages hensyn til, at der også er efterspørgsel på unge faglærte arbejdstagere i mange mindre byer og i landdistrikter, og understreger desuden behovet for at finde en ambitiøs løsning på problemet med hindringer for arbejdstagernes frie bevægelighed, herunder afstanden fra fastlandet. Her bør instrumentet sættes ind, således at det ikke udelukkende anvendes til iværksættelse af jobmatchningstiltag.

16.

udtrykker bekymring over, at henvisningen til ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling er blevet fjernet i forhold til det gældende Progress-program. Dette er forbundet med to store risici: fokus flyttes fra behovet for at fjerne de sociale hindringer for ligestilling til blot traditionel anerkendelse af rettigheder, og de innovative foranstaltninger spredes for meget på det sociale område;

17.

bekræfter, at programmets budget fortsat er mindre end behovet, især til sociale eksperimenter, selvom Kommissionen foreslår, at 17 % af budgettet anvendes hertil;

18.

anser det med hensyn til mikrofinansiering for nødvendigt at henvise til udtalelsen fra 2009, bl.a. under hensyntagen til at programmet, der medfinansieres af EIB og EIF, kun har været i kraft lidt over et år. Udvalget erindrer om, at der især bør fokuseres på specifikke foranstaltninger til støtte for udbyderne af mikrokredit, så de kan opfylde mindstekravene til balance og bæredygtighed, og finder det værd at huske på, at effektiviteten af mikrofinansieringsforanstaltningerne hænger tæt sammen med udbydernes størrelse og kvaliteten af de ubudte mikrofinansieringstjenester. Derfor skal man tilskynde og støtte nationale og/eller regionale mikrofinansieringsnet, der kan fungere som sekundære støttetjenester for de enkelte lokale/regionale operatører;

19.

insisterer på nødvendigheden af sammenhæng i EU's indsats, når der er flere forskellige innovations- og mikrofinansieringsprogrammer, og opfordrer til at sikre bedre samordning mellem programmet for social udvikling og innovation på den ene side og Den Europæiske Socialfond på den anden i betragtning af, at de forvaltende organer er forskellige – Kommissionen forvalter det her omhandlede program og de nationale og regionale myndigheder Den Europæiske Socialfond. Udvalget ser tre mulige løsninger: at forpligte regionerne til at anvende socialfonden eller andre fonde til at bringe den etablerede gode praksis i anvendelse, at give Regionsudvalget mulighed for at udstikke retningslinjer for sammenhængen, når der offentliggøres udbud, samt af hensyn til den territoriale dimension at give regionerne og de berørte lokale myndigheder mulighed for at udtale sig om de fremlagte projekter for således at garantere synergien og koordineringen med deres udnyttelse af EFS;

20.

fremhæver endelig problemet med mere nøjagtige evalueringer af effektiviteten af programmets tre søjler, navnlig af mikrofinansieringsfaciliteten og EURES. For sidstnævnte drejer det sig om at få at vide, hvor mange personer der reelt har fundet arbejdet ved hjælp af programmet. Udvalget finder, at Kommissionen derfor bør bestræbe sig på hurtigere at fremlægge resultaterne af evalueringerne af de igangværende programmer, som først vil blive offentliggjort, efter at de nye programmer er trådt i kraft, og fremlægge eventuelle ændringer eller tilføjelser til disse sidstnævnte.