(1)

Foruden sin hovedopgave, der består i at finansiere investeringer i Den Europæiske Union, har Den Europæiske Investeringsbank (EIB) siden 1963 gennemført finansieringstransaktioner uden for Den Europæiske Union til støtte for Unionens politikker i forhold til tredjelande. Dette gør det muligt at supplere de EU-budgetmidler, der er tilgængelige for eksterne regioner, med EIB's finansielle styrke til fordel for modtagerlandene. EIB bidrager ved gennemførelsen af disse finansieringstransaktioner til etableringen af de generelle vejledende principper og EU's politiske målsætninger, herunder udviklingen af tredjelande og af Unionens velstand i den nye verdensøkonomiske situation. EIB’s transaktioner til understøttelse af Unionens eksterne politikker skal fortsat gennemføres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig bankpraksis.

(2)

Det fremgår af artikel 209 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), sammenholdt med artikel 208 i TEUF, at EIB på de betingelser, der er fastsat i dens vedtægter, skal bidrage til iværksættelsen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forfølge målene i Unionens politik med hensyn til udviklingssamarbejde.

(3)

Med henblik på at understøtte Unionens eksterne aktioner og sætte EIB i stand til at finansiere investeringer uden for Unionen uden at skade bankens kreditværdighed har de fleste af EIB's transaktioner i regioner uden Unionen været dækket af en EU-budgetgaranti, som forvaltes af Kommissionen.

(4)

Den seneste EU-garanti blev vedtaget for perioden 2007-2011 ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 633/2009/EF af 13. juli 2009 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (2).

(5)

Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande (herefter benævnt »garantifonden«), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (kodificeret udgave) (3) udgør en likviditetsmæssig stødpude for EU's budget mod tab i forbindelse med EIB's finansieringstransaktioner og andre aktioner uden for EU.

(6)

Som krævet i henhold til afgørelse nr. 633/2009/EF har Kommissionen og EIB gennemført en midtvejsevaluering af EIB's finansiering i tredjelande med udgangspunkt i en uvildig ekstern evaluering, der er blevet overvåget af en styringskomité bestående af en række sagkyndige personer, en evaluering gennemført af et eksternt konsulentfirma og specifikke evalueringer gennemført af EIB. Den 12. februar 2010 aflagde styringskomitéen rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og EIB indeholdende komitéens konklusioner og anbefalinger.

(7)

I sin rapport konkluderede styringskomitéen, at EU-garantien til EIB udgjorde et effektivt og kraftfuldt politikinstrument med stor finansiel og politisk indflydelse, og at den burde bibeholdes for at dække risici af politisk eller statslig karakter. Det blev foreslået at ændre afgørelse nr. 633/2009/EF på forskellige punkter for at opnå størst mulig merværdi af EIB's transaktioner i tredjelande og gøre dem mere virkningsfulde.

(8)

I forbindelse med de kommende flerårige finansielle overslag og for at øge effektiviteten og synligheden af Unionens aktioner uden for sine grænser i overensstemmelse med Lissabontraktaten bør de beløb, der dækkes af EU-garantien, forøges væsentligt. [Ændring 2]

(9)

Listen over de lande, der er berettigede eller potentielt berettigede til EIB-finansiering under EU-garantien, findes i bilag II til nærværende afgørelse og er blevet udvidet i forhold til listen i bilag I til afgørelse 633/2009/EF.

(10)

De beløb, der dækkes af EU-garantien i hver region, bør fortsat udgøre lofter for EIB's finansiering under EU-garantien og ikke mål, som EIB er forpligtet til at nå.

(11)

Hvis EIB's eksterne mandat udvides til nye stater, uden at der foretages en reevaluering af EIB's investeringslofter under EU-garantien, vil det reelt mindske det beløb for EIB-lån, der ifølge bankens eksterne mandat kan ydes til hvert land. For at undgå en forringelse af EIB's aktioner i de lande, hvor EIB intervenerer, bør de nævnte lofter reguleres tilsvarende.

(12)

Som supplement til de regionale lofter bør det fakultative mandat (»klimaforandringsmandatet«) på 2 mia. EUR aktiveres og afsættes som et rammebeløb til støtte for EIB's finansieringstransaktioner til fordel for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer i de regioner, der er omfattet af mandatet. EIB bør i tæt samarbejde med Kommissionen bidrage med sin ekspertise og sine ressourcer for at bistå offentlige myndigheder og den private sektor med at bekæmpe klimaforandringer og for at udnytte de disponible finansieringsmuligheder optimalt. For projekter til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer bør EIB's ressourcer så vidt muligt suppleres med midler, der på fordelagtige vilkår stilles til rådighed over EU's budget gennem en effektiv og konsekvent kombination af gavebistand og lån til finansiering af foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer som led i EU's bistand til tredjelande. Det er i denne henseende passende, at Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet indeholder en detaljeret beretning om de finansielle instrumenter, der er anvendt til finansiering af disse projekter, idet beløbene for EIB's finansiering under det fakultative mandat og de tilsvarende beløb i form af tilskud identificeres.

(13)

Berettigelse til at modtage EIB-finansiering af aktioner til modvirkning af klimaforandringer under EU-garantien kan begrænses for lande, der efter Rådets mening ikke har forpligtet sig til nå passende klimarelaterede mål . Rådet kan pålægge sådanne begrænsninger inden EIB afsætter midler til de forskellige lande under klimaforandringsmandatet. Rådet bør høre EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, inden den træffer afgørelse om begrænsninger.

(14)

EIB bør forberede sig på muligheden af, at der fra 2014 gennemføres finansiering af mikrokreditter, således at de dårligst stillede får en forbedret adgang til at opnå banklån, med henblik på udviklingen af velstandsskabende mikroprojekter og fattigdomsbekæmpelse. [Ændring 3]

(15)

EIB bør med Kommissionens godkendelse kunne geninvestere tilbageførsler af risikovillig kapital og lån på særlige vilkår (reflows) fra tidligere transaktioner i nye transaktioner af samme art til fordel for partnerlande, således som det foreslås af Kommissionen i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1638/2006 om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (4).

(16)

Der bør indbygges en vis fleksibilitet med hensyn til den regionale fordeling under klimaforandringsmandatet for så hurtigt og effektivt som muligt at udnytte den disponible finansiering i de tre år fra 2011 til 2013 , samtidig med at der sikres en ligelig fordeling mellem regionerne i denne periode med udgangspunkt i prioriteringerne for ekstern støtte under det generelle mandat.

(17)

▐ Evalueringen viste , at skønt EIB's transaktioner i den af evalueringen omfattede periode (2000-2009) generelt var i overensstemmelse med EU's politikker i forhold til tredjelande, var der behov for at forstærke, tydeliggøre og strukturere forbindelsen mellem EU's politiske mål og EIB's praktiske implementering heraf.

(18)

For at sikre større sammenhæng i mandatet og i højere grad fokusere EIB's eksterne finansieringsvirksomhed på foranstaltninger, der understøtter EU's politikker, og sikre modtagerne det størst mulige udbytte bør denne afgørelse fastsætte horisontale overordnede målsætninger for mandatet for EIB's transaktioner i alle finansieringsberettigede lande, idet der tages udgangspunkt i EIB's komparative fordele på de områder, hvor den påviseligt har opnået gode resultater. I alle de regioner, der er omfattet af denne afgørelse, bør EIB således finansiere projekter inden for områderne modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, social og økonomisk infrastruktur (særlig inden for transport, energi, inkl. vedvarende energi, forskning og udvikling (FoU) inden for nye energikiler, energisikkerhed, energiinfrastruktur , miljøinfrastruktur, inkl. vandforsyning og spildevandsbortskaffelse, samt informations- og kommunikationsteknologi (IKT)) og udvikling af lokale private sektorer, især til støtte for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Der mindes om, at forbedret adgang for SMV'er til finansiering kan spille en afgørende rolle med hensyn til fremme af den økonomiske udvikling og bekæmpelse af arbejdsløsheden. På disse områder bør regional integration blandt partnerlande, herunder økonomisk integration mellem førtiltrædelseslande, nabolande og Unionen, udgøre et af de grundlæggende mål med EIB's finansieringstransaktioner. EIB kan støtte EU's tilstedeværelse i partnerlande gennem direkte udenlandske investeringer, som bidrager til fremme af teknologi- og vidensoverførsel enten under EU-garantien for investeringer i de førnævnte områder eller på egen risiko.

(19)

For effektivt at nå ud til SMV'er bør EIB samarbejde med lokale finansielle mellemled i de støtteberettigede lande, navnlig for at sikre, at en del af de økonomiske fordele videregives til deres kunder, for at tjekke kundernes projekter i forhold til EU's udviklingsmål og for at skabe en merværdi i forhold til markedsfinansiering. De finansielle mellemleds aktiviteter til støtte for SMV'er bør være fuldstændig gennemsigtige og indberettes regelmæssigt til EIB. ▐

(20)

Selv om EIB's styrke fortsat ligger i dens særlige rolle som investeringsbank, bør EIB i denne afgørelse målrette de eksterne operationers udviklingsmæssige konsekvenser i tæt samarbejde med Kommissionen , under Europa-Parlamentets demokratiske kontrol og efter principperne i Den Europæiske Konsensus om Udvikling og EUF-traktatens artikel 208 såvel som principperne om bistandseffektivitet i Pariserklæringen fra 2005 og Accrahandlingsplanen fra 2008 . Den bør udmøntes i praksis gennem en række konkrete foranstaltninger, især ved at forbedre bankens evne til at vurdere projekters miljømæssige , sociale og udviklingsmæssige aspekter, herunder menneskerettigheder og konfliktrelaterede risici, og ved at fremme konsultationer på lokalt plan af de offentlige myndigheder og af civilsamfundet . EIB bør i forbindelse med sin rettidige kontrol af et projekt kræve af projektlederen, at vedkommende gennemfører lokale høringer og offentliggør resultaterne heraf. EIB bør desuden i højere grad fokusere på sektorer, som den har solide erfaringer med i kraft af finansieringstransaktioner inden for EU, og som vil kunne fremme udviklingen i det pågældende land ( f.eks. adgang til finansielle tjenester for SMV'er og mikroenheder) miljøinfrastrukturer, inkl. vandforsyning og spildevandsbortskaffelse, bæredygtig transport og foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer, særlig inden for vedvarende energi. Finansiering kan også omfatte projekter til støtte af sundhed og uddannelse, især inden for infrastruktur, hvor der er en klar merværdi. EIB bør også gradvist øge sine aktiviteter til fordel for ▐ tilpasninger til klimaforandringer, eventuelt i samarbejde med ▐ internationale finansieringsinstitutter og europæiske bilaterale finansieringsinstitutter. Dette vil kræve, at banken får adgang til ressourcer på gunstige vilkår og inden for en rimelig frist får forøget de menneskelige ressourcer, der er specialiseret inden for EIB's eksterne aktiviteter. EIB's virksomhed bør også supplere EU's mål og prioriteringer med hensyn til opbygning af institutioner og sektorreformer. Endelig bør EIB udvikle indikatorer, der er forbundet med de udviklingsmæssige og miljømæssige aspekter af projekterne og deres resultater.

(21)

Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev der oprettet en stilling som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen (højtstående repræsentant), og som skal påse, at Unionens optræden udadtil bliver mere virkningsfuld og sammenhængende. ▐

(22)

Der har de seneste år også fundet en udbygning og styrkelse sted af Unionens politikker på det eksterne område. Dette gælder især førtiltrædelsesstrategien, den europæiske naboskabspolitik, EU-strategien for Centralasien, de fornyede partnerskaber med Latinamerika og Sydøstasien samt Unionens strategiske partnerskaber med Rusland, Kina og Indien. Det gælder endvidere i forhold til Unionens udviklingspolitik, som nu omfatter samtlige udviklingslande. Siden 2007 er Unionens eksterne forbindelser også blevet understøttet af nye finansielle instrumenter, nemlig instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI), instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI), det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og stabilitetsinstrumentet.

(23)

Efter oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten og ikrafttrædelsen af denne afgørelse bør Kommissionen og EIB ændre aftalememorandummet om samarbejdet og koordinationen inden for de regioner, der er omfattet af Rådets afgørelse 2006/1016/EF af 19. december 2006 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (5) samt i givet fald og med samtykke fra den højtstående repræsentant, udvide det nye aftalememorandum til også at omfatte EU-Udenrigstjenesten, navnlig for så vidt angår den regelmæssige og systematiske dialog mellem EIB og Kommissionen på det strategiske plan, som også bør omfatte EU-Udenrigstjenesten og andre aspekter, der henhører under EU-Udenrigstjenestens kompetence.

(24)

EIB's virksomhed i førtiltrædelseslande foregår inden for de rammer, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabsaftalerne og de europæiske partnerskabsaftaler, der indeholder prioriteringerne for hvert af de berørte lande, og for Kosovo (6), som alle tjener til at tilnærme landene Unionen og lægger rammerne for EU's bistand. Stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) udgør Unionens politiske ramme for Vestbalkan. Den er opbygget som et voksende partnerskab, inden for hvilket EU tilbyder handelsindrømmelser, økonomisk og finansiel bistand samt aftalebaserede forbindelser i form af stabiliserings- og associeringsaftaler. Finansiel førtiltrædelsesbistand gennem IPA hjælper kandidatlandene og potentielle kandidatlande med at forberede sig på de forpligtelser og udfordringer, der følger med medlemskabet af Unionen. Denne bistand understøtter reformprocessen, herunder forberedelserne på egentligt medlemskab. Der lægges vægt på opbygningen af institutioner, tilpasning til EU's regelværk, forberedelser på EU's politikker og instrumenter og fremme af foranstaltninger til gennemførelse af økonomisk konvergens .

(25)

EIB skal i forbindelse med opfyldelsen af artikel 209, stk. 3, i TEUF stræbe mod indirekte at støtte fuldførelsen af 2015-målene i alle de regioner, hvor den er aktiv.

(26)

EIB's virksomhed i nabolandene bør finde sted inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik, hvormed Unionen agter at udvikle et særligt forhold til nabolandene med henblik på at etablere et område med velværd og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier, herunder demokrati, retsstaten, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne, og som er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde. For at nå disse mål gennemfører Unionen og Unionens partnere nogle i fællesskab aftalte bilaterale handlingsplaner, hvori er fastlagt en række prioriteringer med hensyn til bl.a. politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, økonomiske og handelsmæssige anliggender, miljømæssige og sociale spørgsmål og integration af transport- og energinetværk som f.eks. Nabucco-gasrørledningsprojektet og andre gasrørledningsprojekter, som er af særlig interesse for Unionen . Middelhavsunionen, EU-strategien for Østersøområdet , det østlige partnerskab og Sortehavssynergien er multilaterale og regionale initiativer, der supplerer den europæiske naboskabspolitik og tjener til at fremme samarbejdet mellem EU og de respektive grupper af nabopartnerlande, der står over for fælles udfordringer og/eller deler fælles geografiske omgivelser. Middelhavsunionen tager sigte på at genoptage Euro-Middelhavs-integrationsprocessen ved at støtte en gensidig økonomisk, social og miljømæssig udvikling af landene omkring Middelhavet og bidrager til en bedre socioøkonomisk udvikling, solidaritet, regional integration, bæredygtig udvikling og videnopbygning og understreger behovet for at udbygge det finansielle samarbejde og støtte regionale og transnationale projekter. Middelhavsunionen støtter navnlig etableringen af motorveje til sø- og landtransport, bekæmpelse af forurening af Middelhavet, solenergiplanen for Middelhavsområdet, initiativet for øget handel i Middelhavsområdet, civilbeskyttelse i området og Euro-Middelhavsuniversitetet. EU-strategien for Østersøområdet støtter et bæredygtigt miljø samt en optimal økonomisk og social udvikling i Østersøområdet. Det østlige partnerskab tager sigte på at skabe de nødvendige betingelser for at sætte skub i den politiske associering og fremme den økonomiske integration mellem Unionen og de østlige partnerlande , som ikke kan nås, med mindre alle østlige partnerskabslande tilslutter sig principperne om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne . Den Russiske Føderation og Unionen har indgået et omfattende strategisk partnerskab, der består ved siden af den europæiske naboskabspolitik og kommer til udtryk gennem fælles rum og roadmaps. Disse suppleres på multilateralt plan af den nordlige dimension, der danner ramme for samarbejdet mellem EU, Rusland, Norge og Island.

(27)

EIB's aktiviteter i Latinamerika bør finde sted inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem Unionen, Latinamerika og Caribien. Som fremhævet i Kommissionens meddelelse fra september 2009 om »Den Europæiske Union og Latinamerika: et partnerskab mellem globale aktører« (7) består EU's prioriteringer i relation til samarbejdet med Latinamerika i at fremme den regionale integration og bekæmpe fattigdom og social ulighed med det formål at befordre en bæredygtig økonomisk og social udvikling. Disse politiske målsætninger bør søges opfyldt under hensyntagen til, at de latinamerikanske lande ikke befinder sig på samme udviklingstrin. Den bilaterale dialog bør føres videre på områder af fælles interesse for Unionen og Latinamerika, herunder miljø, klimaforandringer, katastroferisikobegrænsning og energi, videnskab, forskning, højere uddannelse, teknologi og innovation.

(28)

I Asien bør EIB være aktiv såvel i dynamiske voksende økonomier som i fattigere lande. I denne region, der er kendetegnet ved stor diversitet, udbygger Unionen sine strategiske partnerskaber med Kina og Indien, og der sker fremskridt med forhandlingerne om nye partnerskabs- og frihandelsaftaler med lande i Sydøstasien. Samtidig står udviklingssamarbejde fortsat højt på Unionens dagsorden med Asien; Unionens udviklingsstrategi for den asiatiske region tager sigte på at udrydde fattigdom ved at understøtte en bredt baseret bæredygtig økonomisk vækst, skabe et gunstigt klima og gunstige vilkår for handel og integration inden for regionen, forbedre governance, forbedre den politiske og sociale stabilitet og bidrage til at opfylde millenniumudviklingsmålene for 2015. I fællesskab udformes der politikker med henblik på at tackle de fælles udfordringer såsom klimaforandringer, bæredygtig udvikling, sikkerhed og stabilitet, governance og menneskerettigheder samt forebyggelse af og reaktion på naturkatastrofer og menneskelige katastrofer.

(29)

Den EU-strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2007, har styrket den regionale og bilaterale dialog og EU's samarbejde med centralasiatiske lande om en række vigtige problemer, som regionen er konfronteret med, f.eks. fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig udvikling og stabilitet. I forbindelse med gennemførelsen af denne strategi er der gjort store fremskridt for så vidt angår menneskerettigheder, retsstat, god governance og demokrati, undervisning, økonomisk udvikling, handel og investeringer, energi og transport og miljøpolitik.

(30)

EIB's aktiviteter i Sydafrika bør finde sted inden for rammerne af EU-landestrategidokumentet for Sydafrika. I strategipapiret fokuseres der især på jobskabelse og udvikling af kapacitet til levering af tjenesteydelser og social samhørighed. EIB's aktiviteter i Sydafrika har i høj grad suppleret Kommissionens udviklingssamarbejdsprogram, idet EIB fokuserer på støtte til den private sektor og investeringer i udbygning af infrastrukturer og sociale tjenester (boliger, elforsyning, rensning af drikkevand og kommunale infrastrukturer). I forbindelse med midtvejsevalueringen af landestrategidokumentet for Sydafrika er der blevet stillet forslag om en intensivering af indsatsen på klimaforandringsområdet gennem aktiviteter til støtte for oprettelsen af grønne jobs.

(31)

Med henblik på at forbedre sammenhængen i den samlede EU-støtte i de pågældende regioner bør der findes muligheder for eventuelt at kombinere EIB-finansiering med EU-budgetmidler i form af f.eks. garantier, risikovillig kapital, rentetilskud og samfinansiering af investeringer sammen med teknisk bistand til projektforberedelse og -gennemførelse via IPA, ENPI, stabilitetsinstrumentet, EIDHR og DCI. Når en sådan kombination af EIB-finansiering sammen med andre EU-budgetressourcer forekommer, bør alle finansieringsafgørelser klart identificere de ressourcer, der er involveret. Kommissionens årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse skal indeholde en detaljeret oversigt over de enkelte budgetressourcer og finansielle instrumenter, der er anvendt i kombination med EIB-finansieringen. Der skal i forbindelse med det næste flerårige finansielle overslag skabes bedre synergi mellem disse EU-finansieringsinstrumenter og EIB's eksterne mandat.

(32)

I alle faser, dvs. lige fra den indledende strategiske planlægning til den efterfølgende projektudvikling, bør det sikres, at EIB's finansieringstransaktioner er i overensstemmelse med og understøtter EU's politikker i forhold til tredjelande og de overordnede mål i henhold til denne afgørelse. For at øge sammenhængen mellem EU's aktioner i tredjelande bør dialogen vedrørende politik og strategi mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EIB intensiveres yderligere. Til samme formål bør samarbejdet og den tidlige udveksling af oplysninger mellem EIB, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten på operationelt niveau også intensiveres. EIB's kontorer uden for Unionen bør, hvor det forekommer hensigtsmæssigt, være beliggende i EU's delegationskontorer, således at der skabes et sådant samarbejde, samtidig med at driftsomkostningerne kan deles. Det er særlig vigtigt at sikre en tidlig udveksling af synspunkter mellem EIB, Kommissionen og eventuelt EU-Udenrigstjenesten i forbindelse med udarbejdelsen af programmeringsdokumenter med det formål at tilvejebringe maksimal synergi mellem disse tre EU-organers aktiviteter.

(33)

De praktiske foranstaltninger til realisering af det generelle mandats mål vil blive beskrevet i de regionale operationelle retningslinjer. Kommissionen bør med henblik på udarbejdelsen af disse retningslinjer, der er af generel art og supplerer denne afgørelse, i tæt samarbejde med EIB og, for så vidt angår spørgsmål, der henhører under EU-Udenrigstjenestens kompetence, tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Disse retningslinjer bør tage udgangspunkt i EU's bredere politiske rammer for hver region, afspejle EU's landestrategier og tage sigte på at sikre, at EIB's finansiering fungerer som et supplement til EU's tilsvarende politikker, programmer og initiativer for bistand til de forskellige regioner. Retningslinjerne bør forelægges Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af Kommissionens årlige rapportering om EIB's eksterne mandat.

(34)

EIB bør i samarbejde med Kommissionen udarbejde en vejledende flerårig programmering af den planlagte mængde af undertegnede EIB- finansieringstransaktioner, så der kan opnås en passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden og sikres kompatibilitet mellem EIB's forventede finansieringstransaktioner og lofterne i denne afgørelse . Kommissionen bør tage hensyn til denne planlægning i den almindelige budgetplanlægning, der forelægges budgetmyndigheden.

(35)

Kommissionen bør på grundlag af de eksisterende positive erfaringer foreslå, at der inden midten af 2012 etableres en »EU-platform for samarbejde og udvikling« med det formål at optimere og rationalisere mekanismerne til øget kombinering af gavebistand og lån til regioner uden for EU. Et sådant forslag bør baseres på en konsekvensanalyse, der fastlægger omkostninger og udgifter forbundet med platformen. Som led heri bør Kommissionen konsultere EIB, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og andre europæiske multilaterale og bilaterale finansieringsinstitutter. Til dette formål bør Kommissionen nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, medlemmer af Europa-Parlamentet, EIB og om nødvendigt andre institutioner, der er aktive inden for EU-samarbejde og udvikling. En sådan platform bør under Kommissionens ledelse fremme synergier, udveksling af oplysninger om kommende projekter og arrangementer med henblik på gensidig bistand på basis af de forskellige institutters komparative fordele og samtidig respektere EU-institutionernes rolle og prærogativer i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget og finansinstitutionernes lån . En sådan platform vil være særlig nyttig ved finansiering af udviklingsorienterede projekter eller projekter til bekæmpelse af klimaændringer.

(36)

EIB bør tilskyndes til at udarbejde en costbenefitanalyse med henblik på gradvist og efter geografiske kriterier at foretage en opdeling af alle dens eksterne aktiviteter, for at den bedre kan tilpasse sig de enkelte områders særpræg, og for at fremme partnerlandenes deltagelse og deres medansvar for den konkrete forvaltning af midlerne og den finansielle opfølgning af projekterne. Alt efter resultaterne af ovennævnte analyse bør EIB overveje at indlede denne proces ved fremover at opdele sine aktiviteter i Middelhavsområdet, der hidtil har været grupperet under Euro-Middelhavs-faciliteten for investeringer og partnerskab (FEMIP), og oprette et finansieringsinstitut for udviklingssamarbejde i Euro-Middelhavsområdet, hvori EIB fortsat vil være hovedaktionær. I Middelhavsområdet, der er et særligt tilfælde, vil denne institutionelle ændring gøre det muligt for EIB at øge effektiviteten af sine aktioner i Middelhavslandene, øge synligheden og yde en øget finansiel støtte til Unionens prioriterede initiativer for Middelhavsområdet. EIB bør også støtte sig til Invest-in-Med-programmet, som gør det muligt at etablere udbytterige netværk med virksomheder og aktører fra civilsamfundet i partnerlandene.

(37)

EIB bør tilskyndes til at forøge antallet af transaktioner og diversificere sine finansielle instrumenter uden for EU uden at gøre brug af EU-garantien , således at brugen af garantien forbeholdes de lande og projekter, som har ugunstige adgangsvilkår til markedet, og hvor garantien dermed bibringer en højere merværdi . EIB bør følgelig, og altid med det formål at understøtte EU's eksterne politikmålsætninger , forøge de beløb, der udlånes på egen risiko , især i førtiltrædelseslande og investeringsværdige lande i andre regioner, men også til lande med lavere kreditværdighed, når EIB har modtaget passende garantier fra tredjeparter. Efter aftale med Kommissionen bør EIB udforme en politik, der kan benyttes til at afgøre, om et projekt skal henføres til mandatet under EU-garantien eller til EIB-finansiering på egen risiko. En sådan politik vil navnlig tage hensyn til de pågældende landes og projekters kreditværdighed. I forbindelse med fornyelsen af det eksterne mandat for perioden efter 2013 bør der gøres status over denne politik og foretages en fornyet vurdering af listen over de lande, der er berettiget til garantien, under hensyntagen til konsekvenserne for tilførslen af midler til garantifonden.

(38)

EIB bør tilskyndes til at udvide sine transaktioner til lokale og regionale offentlige organer i transaktionslandene, når banken råder over passende garantier.

(39)

EIB bør udvide udbuddet af nye og innovative finansieringsinstrumenter, bl.a. ved i højere grad at fokusere på udvikling af garantiinstrumenter. Desuden bør EIB opmuntres til at yde lån i lokale valutaer og udstede obligationer på lokale markeder, forudsat at partnerlandene gennemfører de nødvendige strukturreformer, især inden for finanssektoren, og træffer andre foranstaltninger til at lette EIB's aktiviteter.

(40)

For at sikre, at EIB kan opfylde mandatets krav i de forskellige regioner og underregioner, bør der afsættes tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til EIB's eksterne aktiviteter inden for en rimelig tidsfrist . Der vil således navnlig være behov for at sikre, at EIB har tilstrækkelig kapacitet til at understøtte EU's målsætninger på udviklingssamarbejdsområdet, til at fokusere mere på de forudgående vurderinger af de miljømæssige, sociale og udviklingsmæssige aspekter af sine aktiviteter og til at føre effektivt tilsyn med projekterne i gennemførelsesfasen. Muligheder for yderligere at fremme effektiviteten bør opretholdes og synergieffekter tilstræbes aktivt.

(41)

I forbindelse med de af sine finansieringstransaktioner uden for EU, der falder inden for denne afgørelses anvendelsesområde, bør EIB ▐ bestræbe sig på yderligere at udbygge koordinationen og samarbejdet med internationale finansieringsinstitutter og europæiske bilaterale finansieringsinstitutter, herunder eventuelt samarbejdet om sektorbetingelser og gensidig tillid til procedurer, øget brug af samfinansiering og deltagelse i globale initiativer, der tager sigte på f.eks. at forbedre koordinationen og effektiviteten af støtte. Samordningen og samarbejdet bør gøre det muligt at undgå overlapning mellem projekterne og uønsket konkurrence i forbindelse med EU-finansierede projekter. Disse bestræbelser skal bygge på gensidighed. EIB's finansiering, som gennemføres via samarbejdsaftaler med andre internationale finansieringsinstitutter og bilaterale finansieringsinstitutter, bør overholde principperne i denne afgørelse.

(42)

Navnlig bør EIB i de lande uden for Unionen, hvor flere intervenerer, øge samarbejdet med de andre europæiske finansieringsinstitutioner. Det er indgået et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBRD, der dækker fælles aktivitetsområder uden for Unionen. Dette memorandum bør forhindre konkurrence mellem EIB og EBRD, men bør give dem mulighed for at supplere hinanden, således at de bedst muligt kan udnytte deres respektive komparative fordele. Memorandummet bør også bevirke, at der inden en rimelig frist sker en tilnærmelse af deres procedurer. Det bør overvejes, om de to banker med overvejende europæisk kapital på sigt bør tilnærmes hinanden med henblik på en optimering af de europæiske instrumenter til finansiering af eksterne aktioner.

(43)

EIB's rapportering og formidling af oplysninger til Kommissionen bør styrkes for at give Kommissionen mulighed for at forbedre sin årlige beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner inden for rammerne af denne afgørelse. Beretningen skal navnlig indeholde en vurdering af, om EIB's finansieringstransaktioner er i overensstemmelse med denne afgørelse, hvad angår de operationelle retningslinjer, og indeholde afsnit om EIB's merværdi , som f.eks. støtte til EU's eksterne politikker og mandatkrav, kvaliteten af finansierede aktiviteter og videregivelse af økonomiske fordele til kunder, og afsnit om samarbejdet med Kommissionen, EBRD , andre internationale finansieringsinstitutter og bilaterale donorer, herunder samfinansiering. Beretningen bør endvidere omfatte en vurdering af EIB’s hensyntagen til den økonomiske, finansielle, miljømæssige og sociale bæredygtighed ved udformningen og overvågningen af de finansierede projekter. Den bør endvidere indeholde et særligt afsnit med en detaljeret vurdering af de foranstaltninger, EIB har truffet for at overholde dette mandat som fastlagt i afgørelse 633/2009/EF, med særlig opmærksomhed rettet mod EIB-transaktioner, der gennemføres ved anvendelse af finansielle instrumenter i offshorefinanscentre . EIB bør i forbindelse med sine finansieringstransaktioner sikre sig, at dens politikker med hensyn til løst regulerede eller ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner gennemføres korrekt med henblik på at bidrage til den internationale bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse. Beretningen bør indeholde en evaluering af de sociale og udviklingsmæssige aspekter af projekterne. Beretningen bør offentliggøres og således give civilsamfundet og modtagerlandene mulighed for at udtale sig. Om nødvendigt skal beretningen indeholde henvisninger til væsentlige forandringer i omstændighederne, der måtte retfærdiggøre yderligere ændringer af mandatet inden periodens udgang. Denne beretning bør navnlig indeholde en detaljeret oversigt over EIB-finansiering i henhold til denne afgørelse sammen med alle EU’s finansielle ressourcer og andre donorer, hvorved der gives et detaljeret overblik over de økonomiske risici forbundet med de finansielle transaktioner.

(44)

EIB's finansieringstransaktioner bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger og foranstaltninger mod skatteunddragelse, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) —

a)

et generelt mandat på 27 567 000 000 EUR

b)

et klimaforandringsmandat på 2 000 000 000 EUR.

a)

udvikling af den lokale private sektor, især støtte til små og mellemstore virksomheder

b)

udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer, inkl. transport-, energi- og miljøinfrastrukturer samt informations- og kommunikationsteknologi

c)

modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer som defineret i artikel 2, stk. 4.

a)

strategidokumenter udarbejdet af Kommissionen og/eller EU-Udenrigstjenesten, som tilfældet måtte være, f.eks. landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter, vejledende programmer, handlingsplaner og førtiltrædelsesdokumenter

b)

EIB’s strategiske planlægningsdokumenter og projektplanlægning

c)

andre politiske og operationelle aspekter.

a)

manglende overførsel af valuta

b)

ekspropriation

c)

krig eller civile uroligheder

d)

manglende adgang til domstolsprøvelse af kontraktbrud.

A.

Førtiltrædelseslande: 9 166 000 000 EUR

B.

Naboskabs- og partnerskabslande: 13 664 000 000 EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

C.

Asien og Latinamerika: 3 837 000 000 EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

D.

Den Sydafrikanske Republik: 900 000 000 EUR.