23.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/122

1.1

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har benyttet revisionen af disse forordninger, der berøres af Lissabontraktaten, til at indføre nogle forenklende foranstaltninger. Forenklingerne gælder især forvaltningen, men der er stadig behov for generelt at forenkle bestemmelserne for økologiske landmænd og producenter.

1.2

Udvalget gør opmærksom på, at det for nylig har kommenteret konsekvenserne af tilpasningen af Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser i sin udtalelse om Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (CESE 357/2011). I udtalelsen støtter udvalget Kommissionens tilgang til disse beføjelser.

1.3

Udvalget finder, at den funktion, som forskellige rådgivende grupper varetager for Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, herunder navnlig input fra ikke-statslige organisationer og aktører, skal bibeholdes.

1.4

Udvalget foreslår, at EU's nye logo for økologisk produktion skal have en anden farve, når det sættes på økologiske produkter, der importeres fra lande uden for EU.

2.1

Udtalelsen vedrører Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (KOM(2010) 759 endelig). Formålet med denne forordning er at rette Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om samme emne ind efter den sondring mellem Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, som blev indført med artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

2.2

Artikel 290 og artikel 291 i TEUF indfører ændringer i beslutningstagningsprocedurerne mellem Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet vedrørende betingelserne for at gennemføre Unionens retsakter.

2.3

Størstedelen af forordningen vedrører små ændringer til den tidligere forordning om mærkning af økologisk produktion – navnlig indføres der henvisninger til 7 nye artikler (38 a-g). Disse fastsætter »« under delegerede beføjelser.

2.4

Blandt de specifikke emner er produktionsregler: krav til operatører og godkendelse af produkter og stoffer, EU's logo for økologisk produktion og spørgsmål knyttet til kontrolordninger, f.eks. revision af kontrolmyndigheder og -organer.

3.1

Selv om forordningen har begrænset rækkevidde og først og fremmest er af teknisk art, vil det være på sin plads med en kort redegørelse for den økologiske produktions nuværende position som en del af den fælles landbrugspolitik. Definitionen af »økologisk« landbrug udviklede sig først, da moderne landbrug i stor stil begyndte at erstatte traditionelle former. Det ses i dag som en form for landbrug, der frem for alt anvender sædskifte, grøngødning, kompost og biologisk skadedyrsbekæmpelse til at bevare jordens produktivitet og bekæmpe skadedyr. Økologisk landbrug udelukker eller begrænser strengt anvendelsen af kunstgødning, pesticider (som omfatter ukrudtsdræbende midler, insektdræbende midler og afsvampningsmidler) plantevækstregulatorer som f.eks. hormoner, antibiotika til husdyr, tilsætningsstoffer til levnedsmidler og genetisk modificerede organismer.

3.2

Modeller for økologisk produktion blev forankret i økologiske principper, lokale, regionale og nationale traditioner og i et vist omfang filosofiske værdier. Resultatet var, at der udviklede sig mange forskellige tilgange i Europa. I de tidlige 70'ere begyndte de mange nationale, frivillige økologiske kontrolorganisationer at søge fælles fodslag som svar på europæiseringen og en stigende interesse og efterspørgsel. Som reaktion på krav fra forbrugere, avlere, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere begyndte Kommissionen i 80'erne arbejdet med at harmonisere reglerne for økologisk produktion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Dette førte til en forordning om planter (i 1991) (1) og husdyr (i 1999) (2).

3.3

Fortsat stor variation i økologisk tankegang og tilgang kombineret med globale producenters indtog på markedet har ikke desto mindre krævet løbende justeringer, ændringer og udvikling af EU's forordninger (3). Det seneste eksempel på denne udvikling var vedtagelsen i 2010 af et nyt EU-logo for økologisk produktion og den dertil knyttede forordning (4).

3.4

De nuværende forordninger om økologisk produktion indeholder ensartede minimumsstandarder for alle operatører. Eftersom næsten 5 % af landbrugslandet i EU dyrkes økologisk og salget af økologisk mærkede produkter (5) løber op i 18 mia. euro, er der tale om en ikke ubetydelig del af markedet. De etablerede private mærker, som kontrolleres af anerkendte nationale organer, kan placeres sammen med EU-mærkningen, hvilket vil vise forbrugerne, at der er anvendt flere kriterier. Udvalget noterer sig, at de ændringer, som nu foreslås til forordningen med henblik på at forenkle lovgivningen, er af begrænset rækkevidde og af teknisk art.

3.5

Udvalget har for nylig kommenteret konsekvenserne af artikel 290 og 291 i sin udtalelse om Støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (CESE 357/2011).

3.6

Som led i den løbende konsolideringsproces for økologisk lovgivning støtter udvalget den tilgang til delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, som Kommissionen beskriver i forslaget til forordning. Udvalget ønsker dog at fremsætte følgende bemærkninger:

3.7

Den funktion, som forskellige rådgivende grupper varetager for Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af retsakter, herunder navnlig input fra ikke-statslige organisationer og aktører, skal bibeholdes. Produktion og markedsføring af økologiske produkter er stadig et kompliceret område, der vil have gavn af en bred repræsentation af interesser.

3.8

Det nye EU-logo for økologisk produktion bliver obligatorisk fra næste år. Forslaget om under kontrollerede vilkår at udvide brugen af logoet til også at omfatte produkter fra tredjelande bør tages op på ny, og muligheden for at differentiere logoet, f.eks. gennem variation i farven, med henblik på at vise, at et produkt kommer fra et land uden for EU, bør overvejes.