This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009AG0001
Common Position (EC) No 1/2009 of 17 December 2008 adopted by the Council, acting in accordance with the procedure referred to in Article 251 of the Treaty establishing the European Community, with a view to the adoption of a Regulation of the European Parliament and of the Council amending Regulation (EC) No 883/2004 on the coordination of social security systems, and determining the content of its annexes (Text with relevance for the EEA and for Switzerland)
Fælles holdning (EF) nr. 1/2009 af 17. december 2008 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)
Fælles holdning (EF) nr. 1/2009 af 17. december 2008 fastlagt af Rådet i henhold til fremgangsmåden i artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)
EUT C 33E af 10.2.2009, p. 1–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
10.2.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 33/1 |
FÆLLES HOLDNING (EF) Nr. 1/2009
fastlagt af Rådet den 17. december 2008
med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/2009 af … om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene
(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)
(2009/C 33 E/01)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 308,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordineringen af de sociale sikringsordninger (3) skal indholdet af forordningens bilag II, X og XI fastlægges inden forordningens anvendelsesdato. |
(2) |
Bilag I, III, IV, VI, VII, VIII og IX til forordning (EF) nr. 883/2004 bør tilpasses for at tage hensyn til såvel situationen i de medlemsstater, som er tiltrådt Den Europæiske Union efter forordningens vedtagelse som den seneste udvikling i andre medlemsstater. |
(3) |
I henhold til artikel 56, stk. 1, og 83 i forordning (EF) nr. 883/2004 skal der fastsættes særregler for gennemførelsen af visse medlemsstaters lovgivning i bilag XI til den pågældende forordning. I bilag XI skal der tages hensyn til de karakteristiske træk ved medlemsstaternes forskellige sociale sikringsordninger for at lette anvendelsen af koordineringsreglerne. En række medlemsstater har anmodet om, at der indsættes angivelser om anvendelsen af deres lovgivning om social sikring i dette bilag, og har givet Kommissionen retlige og praktiske forklaringer om deres lovgivning og ordninger. |
(4) |
På grund af behovet for rationalisering og forenkling er det nødvendigt at anvende en fælles tilgang, som sikrer, at angivelser for forskellige medlemsstater, som ligner hinanden eller forfølger samme mål, i princippet behandles på samme måde. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 883/2004 har til formål at koordinere lovgivning om social sikring, som medlemsstaterne er eneansvarlige for, og derfor bør angivelser, som strider imod dens formål eller mål, og angivelser, som kun sigter mod at præcisere fortolkningen af national lovgivning, ikke medtages i den pågældende forordning. |
(6) |
Visse anmodninger vedrørte spørgsmål, som er fælles for flere medlemsstater. I stedet for at indsætte ensartede angivelser i bilag XI til forordning (EF) nr. 883/2004 for flere medlemsstater er det derfor hensigtsmæssigt at behandle disse spørgsmål på et mere generelt plan, enten ved at foretage en præcisering i selve forordning (EF) nr. 883/2004 eller i et af de andre af dens bilag, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed, eller ved at indføje en bestemmelse i den gennemførelsesforordning, der er omhandlet i artikel 89 i forordning (EF) nr. 883/2004. |
(7) |
Artikel 28 i forordning (EF) nr. 883/2004 bør ændres, således at dens anvendelsesområde bliver gjort tydeligere og udvidet, og således at det sikres, at tidligere grænsearbejderes familiemedlemmer også får mulighed for at fortsætte lægebehandling i forsikringstagerens tidligere beskæftigelsesland efter hans pensionering, medmindre den medlemsstat, hvor grænsearbejderen sidst havde erhvervsmæssig beskæftigelse, er opført på listen i bilag III. |
(8) |
Det er endvidere hensigtsmæssigt at behandle visse specifikke spørgsmål i andre bilag til forordning (EF) nr. 883/2004, alt efter deres formål og indhold, frem for i dens bilag XI, for at sikre konsekvens i den pågældende forordnings bilag. |
(9) |
Nogle medlemsstaters angivelser i bilag VI til forordning (EØF) nr. 1408/71 er nu omfattet af visse almindelige bestemmelser i forordning (EF) nr. 883/2004. Derfor er en række angivelser i bilag VI til forordning (EØF) 1408/71 blevet overflødige. |
(10) |
For at lette borgernes brug af forordning (EF) nr. 883/2004, når der anmodes om informationer eller fremsættes krav over for medlemsstaternes institutioner, bør der også henvises til de berørte medlemsstaters lovgivning på originalsproget i de tilfælde, det er nødvendigt, for at undgå eventuelle misforståelser. |
(11) |
Forordning (EF) nr. 883/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(12) |
I forordning (EF) nr. 883/2004 er det fastsat, at forordningen finder anvendelse fra datoen for gennemførelsesforordningens ikrafttræden. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 883/2004 foretages følgende ændringer:
1) |
Efter betragtning 17 indsættes følgende betragtning:
|
2) |
Efter betragtning 18 indsættes følgende betragtning:
|
3) |
I artikel 1 indsættes følgende punkt:
|
4) |
Artikel 3, stk. 5, affattes således: »5. Denne forordning finder ikke anvendelse på
|
5) |
Artikel 14, stk. 4, affattes således: »4. Når retten til frivillig eller frivillig fortsat forsikring i henhold til en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den berettigede er bosat i denne medlemsstat eller tidligere har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, finder artikel 5, litra b), kun anvendelse på personer, der på et givet tidspunkt tidligere har været omfattet af lovgivningen i denne medlemsstat i kraft af, at de har udøvet lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed.«. |
6) |
I artikel 15 ændres udtrykket »hjælpeansatte« til »kontraktansatte«. |
7) |
Artikel 18, stk. 2, affattes således: »2. En grænsearbejders familiemedlemmer har ret til naturalydelser under ophold i den kompetente medlemsstat. Når den kompetente medlemsstat er opført i bilag III, har en grænsearbejders familiemedlemmer, som er bosat i samme medlemsstat som grænsearbejderen, dog kun ret til naturalydelser i den kompetente medlemsstat på de i artikel 19, stk. 1, fastsatte vilkår. Den i bilag III indeholdte liste tages op til fornyet vurdering senest … (4) på basis af en rapport fra Den Administrative Kommission. Om nødvendigt kan Europa-Kommissionen i lyset af denne rapport fremsætte et forslag om at revidere listen.«. |
8) |
Artikel 28, stk. 1, affattes således: »1. En grænsearbejder, der er gået på pension på grund af alder eller invaliditet, er i tilfælde af sygdom berettiget til fortsat at modtage naturalydelser i den medlemsstat, hvor han senest har været lønnet beskæftiget eller udøvet selvstændig virksomhed, i det omfang der er tale om fortsættelse af en behandling, som er indledt i denne medlemsstat. Ved »fortsættelse af en behandling« forstås fortsat undersøgelse, diagnosticering og behandling af en sygdom, så længe behandlingen varer. Første afsnit finder tilsvarende anvendelse på en tidligere grænsearbejders familiemedlemmer, medmindre den medlemsstat, hvor den pågældende grænsearbejder senest udøvede sin virksomhed, er opført på listen i bilag III. Den i bilag III indeholdte liste tages op til fornyet vurdering senest … (4) på basis af en rapport fra Den Administrative Kommission. Om nødvendigt kan Europa-Kommissionen i lyset af denne rapport fremsætte et forslag om at revidere listen.«. |
9) |
Artikel 36, stk. 1, affattes således: »1. Medmindre andet følger af gunstigere bestemmelser i stk. 2 og 2a, finder artikel 17, artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, også anvendelse på ydelser i anledning af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom.«. |
10) |
I artikel 36 indsættes følgende stk.: »2a. Den kompetente institution kan ikke afvise at give den tilladelse, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, til en arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der er ramt af en arbejdsulykke eller har pådraget sig en erhvervssygdom, og som har ret til ydelser for den kompetente institutions regning, hvis den behandling, som vedkommendes tilstand kræver, ikke kan ydes i bopælsmedlemsstaten inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling.«. |
11) |
Artikel 51, stk. 3, affattes således: »3. Såfremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter lovgivningen eller en særlig ordning i en medlemsstat er betinget af, at den pågældende på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden var forsikret, anses denne betingelse for at være opfyldt, hvis den pågældende tidligere har været forsikret i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning eller en særlig ordning, og hvis den pågældende på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden er forsikret i henhold til en anden medlemsstats lovgivning for den samme forsikringsbegivenhed, eller hvis dette ikke er tilfældet, kan gøre krav på en ydelse i henhold til en anden medlemsstats lovgivning for den samme forsikringsbegivenhed. Denne sidstnævnte betingelse anses dog for opfyldt i de i artikel 57 omhandlede tilfælde.«. |
12) |
Artikel 52, stk. 4, affattes således: »4. Når beregningen i henhold til stk. 1, litra a), i en medlemsstat altid fører til det resultat, at den nationale ydelse er lig med eller højere end pro rata-ydelsen, beregnet i henhold til stk. 1, litra b), kan den kompetente institution undlade at foretage pro rata-beregning, når:
|
13) |
I artikel 52 tilføjes følgende stykke: »5. Uanset stk. 1, 2 og 3 anvendes pro rata-beregningen ikke på ordninger for ydelser, hvor tidsrum ikke indvirker på beregningen, såfremt sådanne ordninger er anført i del 2 i bilag VIII. I sådanne tilfælde har den pågældende ret til den ydelse, der beregnes efter lovgivningen i den berørte medlemsstat.«. |
14) |
I artikel 56, stk. 1, litra c), indsættes »om nødvendigt« før »i overensstemmelse med de procedurer i bilag XI, som er fastsat for den berørte medlemsstat«. |
15) |
I artikel 56, stk. 1, tilføjes følgende litra:
|
16) |
I artikel 57 tilføjes følgende stykke: »4. Denne artikel anvendes ikke på ordningerne i bilag VIII, del 2.«. |
17) |
I artikel 62, stk. 3, ændres udtrykket »grænsearbejdere« til »arbejdsløse«. |
18) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 68a Udbetaling af ydelser I tilfælde af, at den person, til hvem familieydelser skal udbetales, ikke anvender dem til familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution efter anmodning fra og gennem institutionen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne har deres bopæl, eller den institution eller det organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed i den nævnte medlemsstat, udbetale disse ydelser med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne.«. |
19) |
I Artikel 87 foretages følgende ændringer:
|
20) |
Bilagene ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af den gennemførelsesforordning, der henvises til i artikel 89 i forordning (EF) nr. 883/2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i …
På Europa-Parlamentets vegne
…
Formand
På Rådets vegne
…
Formand
(1) EUT C 161 af 13.7.2007, s. 61.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 9. juli 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 17. december 2008 og Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget version i EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1.
(4) 5 år fra datoen for denne forordnings anvendelse.
BILAG
Ændringer af bilagene i forordning (EF) nr. 883/2004
A. |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
B. |
Bilag II affattes således: »BILAG II BESTEMMELSER I OVERENSKOMSTER, SOM ER GÆLDENDE, OG SOM ALT EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE ER BEGRÆNSET TIL DE PERSONER, DER ER DÆKKET AF DISSE BESTEMMELSER (artikel 8, stk. 1) Generelle bemærkninger Det skal bemærkes, at de bestemmelser i bilaterale overenskomster, der ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, og som forbliver i kraft mellem medlemsstaterne, ikke er medtaget i dette bilag. Disse omfatter forpligtelser mellem medlemsstaterne i henhold til overenskomster, der f.eks. indeholder bestemmelser om sammenlægning af forsikringsperioder tilbagelagt i et tredjeland. Bestemmelser i overenskomster om social sikring, der forbliver i kraft: BELGIEN — TYSKLAND Artikel 3 og 4 i slutprotokollen af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst af samme dato i den udformning, som anført i tillægsprotokollen af 10. november 1960 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i visse grænseområder før, under og efter Anden Verdenskrig). BELGIEN — LUXEMBOURG Overenskomsten af 24. marts 1994 om social sikring af grænsearbejdere (vedrørende den supplerende standardrefusion). BULGARIEN — TYSKLAND Artikel 28, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 17. december 1997 (opretholdelse af overenskomster mellem Bulgarien og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996). BULGARIEN — ØSTRIG Artikel 38, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 14. april 2005 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af denne bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af denne overenskomst. BULGARIEN — SLOVENIEN Artikel 32, stk. 2, i overenskomsten om social sikring af 18. december 1957 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt indtil den 31. december 1957). DEN TJEKKISKE REPUBLIK — TYSKLAND Artikel 39, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 27. juli 2001 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tjekkoslovakiske Republik og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i en af de kontraherende stater for personer, som allerede modtog en pension for disse perioder den 1. september 2002 fra den anden kontraherende stat, mens de var bosat på dens område). DEN TJEKKISKE REPUBLIK — CYPERN Artikel 32, stk. 4, i overenskomst om social sikring af 19. januar 1999 (fastlæggelse af kompetencer til at beregne beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt under den relevante overenskomst fra 1976); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. DEN TJEKKISKE REPUBLIK — LUXEMBOURG Artikel 52, stk. 8, i overenskomsten om social sikring af 17. november 2000 (medregning af pensionsforsikringsperioder for politiske flygtninge). DEN TJEKKISKE REPUBLIK — ØSTRIG Artikel 32, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 20. juli 1999 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. DEN TJEKKISKE REPUBLIK — SLOVAKIET Artikel 12, 20 og 33 i overenskomsten om social sikring af 29. oktober 1992 (artikel 12 fastlægger kompetencen for tildeling af efterladteydelser; artikel 20 fastlægger kompetencen for beregning af forsikringsperioder tilbagelagt indtil datoen for opløsningen af Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik; artikel 33 fastlægger kompetencen for betaling af pensioner, der er tilkendt før datoen for opløsningen af Den Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik). DANMARK — FINLAND Artikel 7 i den nordiske konvention af 18. august 2003 om social sikring (om dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet som følge af sygdommen må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt). DANMARK — SVERIGE Artikel 7 i den nordiske konvention af 18. august 2003 om social sikring (om dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet som følge af sygdommen må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt). TYSKLAND — SPANIEN Artikel 45, stk. 2, i overenskomst om social sikring af 4. december 1973 (repræsentation ved diplomatiske og konsulære myndigheder). TYSKLAND — FRANKRIG
TYSKLAND — LUXEMBOURG Artikel 4, 5, 6 og 7 i overenskomsten af 11. juli 1959 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt mellem september 1940 og juni 1946). TYSKLAND — UNGARN Artikel 40, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 2. maj 1998 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Ungarn for personer, som allerede modtog en pension før 1996). TYSKLAND — NEDERLANDENE Artikel 2 og 3 i tillægsoverenskomsten nr. 4 af 21. december 1956 til overenskomsten af 29. marts 1951 (afgørelse af spørgsmålet om rettigheder erhvervet af nederlandske arbejdstagere inden for den tyske ordning for social sikring mellem den 13. maj 1940 og den 1. september 1945). TYSKLAND — ØSTRIG
TYSKLAND — POLEN
TYSKLAND — RUMÆNIEN Artikel 28, stk. 1, litra b), i overenskomsten om social sikring af 8. april 2005 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tyske Demokratiske Republik og Rumænien for personer, som allerede modtog en pension før 1996). TYSKLAND — SLOVENIEN Artikel 42 i overenskomsten om social sikring af 24. september 1997 (afgørelse af spørgsmålet om rettigheder erhvervet før den 1. januar 1956 under den anden kontraherende stats sociale sikringsordning); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. TYSKLAND — SLOVAKIET Artikel 29, stk. 1, andet og tredje afsnit, i overenskomsten af 12. september 2002 (opretholdelse af overenskomsten mellem den tidligere Tjekkoslovakiske Republik og den tidligere Tyske Demokratiske Republik for personer, som allerede modtog en pension før 1996; medregning af forsikringsperioder tilbagelagt i en af de kontraherende stater for personer, som allerede modtog en pension for disse perioder den 1. december 2003 fra den anden kontraherende stat, mens de var bosat på dens område). TYSKLAND — DET FORENEDE KONGERIGE
IRLAND — DET FORENEDE KONGERIGE Artikel 19, stk. 2, i aftalen af 14. december 2004 om social sikring (overførsel og medregning af bidrag til invalideforsikringen). SPANIEN — PORTUGAL Artikel 22 i den almindelige overenskomst af 11. juni 1969 (eksport af ydelser ved arbejdsløshed). Denne angivelse forbliver i kraft i to år fra datoen for anvendelsen af denne forordning. ITALIEN — SLOVENIEN
LUXEMBOURG — PORTUGAL Aftalen af 10. marts 1997 (om anerkendelse af afgørelser truffet af institutioner i én kontraherende part vedrørende invaliditetstilstanden hos pensionsansøgere fra institutioner i den anden kontraherende part). LUXEMBOURG — SLOVAKIET Artikel 50, stk. 5, i overenskomsten om social sikring af 23. maj 2002 (medregning af pensionsforsikringsperioder for politiske flygtninge). UNGARN — ØSTRIG Artikel 36, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 31. marts 1999 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. UNGARN — SLOVENIEN Artikel 31 i overenskomsten om social sikring af 7. oktober 1957 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 29. maj 1956); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. UNGARN — SLOVAKIET Artikel 34, stk. 1, i overenskomsten om social sikring af 30. januar 1959 (artikel 34, stk. 1, i overenskomsten fastsætter, at forsikringsperioder tilkendt før dagen for overenskomstens undertegnelse er forsikringsperioder i den kontraherende stat, på hvis område den forsikrede havde bopæl); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. ØSTRIG — POLEN Artikel 33, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 7. september 1998 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. ØSTRIG — RUMÆNIEN Artikel 37, stk. 3, i aftalen om social sikring af 28. oktober 2005 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. ØSTRIG — SLOVENIEN Artikel 37 i overenskomsten om social sikring af 10. marts 1997 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 1. januar 1956); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. ØSTRIG — SLOVAKIET Artikel 34, stk. 3, i overenskomsten om social sikring af 21. december 2001 (medregning af forsikringsperioder tilbagelagt før den 27. november 1961); anvendelsen af den nævnte bestemmelse forbliver begrænset til de personer, der er dækket af den. FINLAND — SVERIGE Artikel 7 i den nordiske konvention af 18. august 2003 om social sikring (om dækning af merudgifter som følge af sygdom under et midlertidigt ophold i et andet nordisk land, fordi der ved hjemrejsen til bopælslandet må benyttes en rejseform, der er dyrere end den, der ellers ville være blevet anvendt).«. |
C. |
Bilag III affattes således: »BILAG III BEGRÆNSNING AF RET TIL NATURALYDELSER FOR EN GRÆNSEARBEJDERS FAMILIEMEDLEMMER (artikel 18, stk. 2) DANMARK ESTLAND (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode) IRLAND SPANIEN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode) ITALIEN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode) LITAUEN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode) UNGARN (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode) NEDERLANDENE (denne angivelse er gyldig i den i artikel 87, stk. 10a, omhandlede periode) FINLAND SVERIGE DET FORENEDE KONGERIGE.«. |
D. |
I bilag IV foretages følgende ændringer:
|
E. |
I bilag VI foretages følgende ændringer:
|
F. |
I Bilag VII foretages følgende ændringer:
|
G. |
Bilag VIII affattes således: »BILAG VIII TILFÆLDE, HVOR PRO RATA-BEREGNINGEN UNDLADES ELLER IKKE FINDER ANVENDELSE (artikel 52, stk. 4 og 5) Del 1: Tilfælde, hvor pro rata-beregningen undlades eller ikke finder anvendelse i medfør af artikel 52, stk. 4 DANMARK Alle pensionsansøgninger nævnt i lov om social pension med undtagelse af pensioner nævnt i bilag IX. IRLAND Alle ansøgninger om (midlertidig) statslig alderspension, (bidragspligtig) statslig alderspension og (bidragspligtig) enke- og enkemandspension. CYPERN Alle ansøgninger om alderspension samt enke- og enkemandspension. LETLAND
LITAUEN Alle ansøgninger om statslig social efterladtepension beregnet på grundlag af efterladtepensionens grundbeløb (loven om statslige sociale pensioner). NEDERLANDENE Alle ansøgninger om alderspension i henhold til loven om almindelig alderdomsforsikring (Algemene Ouderdomswet (AOW)). ØSTRIG
POLEN Alle ansøgninger om invalidepension, alderspension efter ordningen med faste ydelser og efterladtepension. PORTUGAL Alle ansøgninger om invalide-, alders og efterladtepension, bortset fra de tilfælde, hvor de samlede forsikringsperioder tilbagelagt under mere end en medlemsstats lovgivning svarer til eller overstiger 21 kalenderår, de nationale forsikringsperioder svarer til eller ligger under 20 år, og beregningen foretages i henhold til artikel 11 i lovdekret nr. 35/2002, 19. februar. SLOVAKIET
SVERIGE Alle ansøgninger om garantipension i form af alderspension (lov 1998:702) og alderspension i form af supplerende pension (lov 1998:674). DET FORENEDE KONGERIGE Alle ansøgninger om alderspension, enkepension og erstatning for tab, med undtagelse af dem, for hvilke
Alle ansøgninger om tillægspension i henhold til Social Security Contributions and Benefits Act 1992, section 44, og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992, section 44. Del 2: Tilfælde, hvor artikel 52, stk. 5, finder anvendelse BULGARIEN Alderspensioner fra den tvungne pensionsforsikringsordning i henhold til del II, afsnit II, i lov om socialforsikring. ESTLAND Obligatorisk bidragsfinansieret alderspensionsordning. FRANKRIG Grund- eller tillægspensionsordninger, hvor alderspensionsydelser beregnes på grundlag af pensionspoints. LETLAND Alderspension (loven om statslige pensioner af 1. januar 1996; loven om statsfinansierede pensioner af 1. juli 2001). UNGARN Pensionsydelser baseret på medlemskab af private pensionsfonde. ØSTRIG
POLEN Alderspensioner efter ordningen med faste bidrag. SLOVENIEN Pension fra den tvungne supplerende pensionsforsikring. SLOVAKIET Tvungen opsparing til alderspension. SVERIGE Indtægtsbaseret pension og præmiepension (lov 1998:674). DET FORENEDE KONGERIGE Forholdsmæssige alderspensionsydelser, der udbetales i henhold til National Insurance Act 1965, section 36 og 37, og National Insurance Act (Northern Ireland) 1966, section 35 og 36.«. |
H. |
I bilag IX foretages følgende ændringer:
|
I. |
Bilag X affattes således: »BILAG X SÆRLIGE IKKE-BIDRAGSPLIGTIGE KONTANTYDELSER (artikel 70, stk. 2, litra c)) BELGIEN
BULGARIEN Social alderspension (artikel 89 i lov om social forsikring). DEN TJEKKISKE REPUBLIK Socialydelse (den statslige sociale bistandslov nr. 117/1995 Sml.). DANMARK Boligstøtte til pensionister (lov om individuel boligstøtte, lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995). TYSKLAND
ESTLAND
IRLAND
GRÆKENLAND Særlige ydelser til ældre (lov 1296/82). SPANIEN
FRANKRIG
ITALIEN
CYPERN
LETLAND
LITAUEN
LUXEMBOURG Underholdshjælp til svært handicappede (artikel 1, stk. 2, i lov af 12. september 2003) med undtagelse af personer, der er anerkendt som handicappede arbejdstagere, og som er beskæftiget på det almindelige arbejdsmarked eller i et beskyttet miljø. UNGARN
MALTA
NEDERLANDENE
ØSTRIG Kompenserende tillægsydelse (forbundslov af 9. september 1955 om almindelig socialforsikring — ASVG, forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for handel og håndværk — GSVG og forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for jord- og skovbrug — BSVG). POLEN Socialpension (lov af 27. juni 2003 om socialpension). PORTUGAL
SLOVENIEN
SLOVAKIET
FINLAND
SVERIGE
DET FORENEDE KONGERIGE
|
J. |
Bilag XI affattes således: »BILAG XI SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE ANVENDELSE AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING (artikel 51, stk. 3, artikel 56, stk. 1, og artikel 83) BELGIEN Ingen. BULGARIEN Artikel 33, stk. 1, i bulgarsk lov om sygeforsikring finder anvendelse på alle personer, for hvilke Bulgarien er den kompetente medlemsstat i henhold til denne forordnings afsnit III, kapitel 1. DEN TJEKKISKE REPUBLIK Med henblik på definitionen af familiemedlemmer som omhandlet i artikel 1, litra i), omfatter »ægtefæller« også registrerede partnere som defineret i tjekkisk lov nr. 115/2006 Coll. om registreret partnerskab. DANMARK
TYSKLAND
ESTLAND Ved beregning af forældreydelser skal beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i andre medlemsstater end Estland, anses for at være baseret på samme gennemsnitlige socialbidrag som de bidrag, der er blevet indbetalt i løbet af de beskæftigelsesperioder i Estland, som de lægges sammen med. Såfremt den pågældende i referenceåret udelukkende har været beskæftiget i andre medlemsstater, beregnes ydelsen på grundlag af det gennemsnitlige socialbidrag, som er blevet indbetalt i Estland mellem referenceåret og barselsorloven. IRLAND
GRÆKENLAND
SPANIEN
FRANKRIG
ITALIEN Ingen. CYPERN Ved anvendelse af bestemmelserne i denne forordnings artikel 6, 51 og 61 for enhver periode fra tidligst den 6. oktober 1980 fastsættes en forsikringsuge i henhold til cypriotisk lovgivning ved, at den samlede forsikringspligtige indkomst for den pågældende periode divideres med det forsikringspligtige grundbeløb pr. uge i det pågældende forsikringsår, forudsat at det således beregnede antal uger ikke overstiger antallet af kalenderuger i den pågældende periode. LETLAND Ingen. LITAUEN Ingen. LUXEMBOURG Ingen. UNGARN Ingen. MALTA Særlige bestemmelser for tjenestemænd
NEDERLANDENE
ØSTRIG
POLEN Ingen. PORTUGAL Ingen. RUMÆNIEN Ingen. SLOVENIEN Ingen. SLOVAKIET Ingen. FINLAND
SVERIGE
DET FORENEDE KONGERIGE
|
RÅDETS BEGRUNDELSE
I. INDLEDNING
Den 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EF) nr. 883/2004 (1) om koordinering af de sociale sikringsordninger (i det følgende benævnt »grundforordningen«), der skal erstatte forordning (EØF) nr. 1408/71 (2).
Grundforordningen indeholder bilag med visse bestemmelser vedrørende de enkelte medlemsstater. Indholdet af nogle af disse bilag var endnu ikke fastlagt, da forordningen blev vedtaget. I grundforordningen var det derfor fastsat, at indholdet af bilag II (bestemmelser i overenskomster, som er gældende), bilag X (særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser) og bilag XI (særregler for anvendelsen af medlemsstaternes lovgivning), som på daværende tidspunkt manglede, skulle fastlægges inden datoen for anvendelsen af forordningen.
Desuden skulle nogle af bilagene tilpasses for at tage hensyn til situationen i de medlemsstater, som havde tiltrådt Den Europæiske Union efter forordningens vedtagelse, og til den seneste udvikling i andre medlemsstater.
Dette er formålet med de to forslag til forordning, som Kommissionen forelagde henholdsvis den 24. januar 2006 og den 3. juli 2007:
— |
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI |
— |
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af bilagene til forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. |
Forslagenes retsgrundlag er traktatens artikel 42 og 308.
I overensstemmelse med traktatens artikel 251 vedtog Europa-Parlamentet den 9. juli 2008 en enkelt udtalelse ved førstebehandlingen med 77 ændringer til forslaget til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI (3). Det mente, at proceduren med hensyn til det andet forslag var bortfaldet på grund af indarbejdelsen af dets indhold i proceduren vedrørende det første forslag.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 26. oktober 2006 (4).
Kommissionen fremlagde sit ændrede forslag den 15.oktober 2008. Under hensyntagen til Europa-Parlamentets ændring 1 anerkendes det i de ændrede forslag, at de to oprindelige forslag slås sammen til en enkelt tekst. Kommissionen accepterede alle de ændringer, der var vedtaget af Europa-Parlamentet.
Rådet vedtog sin fælles holdning med enstemmighed den xx december 2008 i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 251, stk. 2. Den fælles holdning vedrører også begge de oprindelige forslag, der er blevet slået sammen til en enkelt tekst.
II. FORMÅL
Mens forslaget til en gennemførelsesforordning fastsætter horisontale bestemmelser, fastsætter forslaget til forordning om fastlæggelse af indholdet i bilag XI supplerende regler om særlige aspekter af de enkelte medlemsstaters lovgivning for således at sikre, at grundforordningen anvendes uden problemer i de berørte medlemsstater. I overensstemmelse med det generelle mål om forenkling indeholder forslaget færre indgange end det tilsvarende bilag VI i den gældende forordning (EØF) nr. 1408/71.
Bilag II og X til forordning (EF) nr. 883/2004, som ikke var blevet udarbejdet, indeholder bestemmelser svarende til bestemmelserne i bilag III og II a til forordning (EØF) nr. 1408/71. De resterende bilag, som ændres ved dette forslag til forordning, indeholder allerede bestemmelser for flere medlemsstater, men det er nødvendigt at foretage tilføjelser for at tage hensyn til de medlemsstater, som har tiltrådt EU efter den 29. april 2004. Visse af disse bilag indeholder også bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71. Bilag I, del 1 (forskud på underholdsbidrag), og bilag III og IV (særregler om sygehjælp) vedrører dog udelukkende forordning (EF) nr. 883/2004.
III. GENNEMGANG AF DEN FÆLLES HOLDNING
1. Generelle bemærkninger
a) Kommissionens ændrede forslag
Europa-Parlamentet vedtog 77 ændringer til Kommissionens forslag. Alle disse ændringer blev indarbejdet i Kommissionens ændrede forslag, enten helt, delvis eller efter omformulering (ændring 1-5, 7-11, 13-24 og 26-78 rev).
b) Rådets fælles holdning
Rådet kunne godkende 70 af de 77 ændringer, som helt eller delvist er indarbejdet i Kommissionens ændrede forslag, nemlig ændring 1-5, 7, 8, 10, 13-19, 21, 22 og 25-77.
Rådet fandt det imidlertid ikke tilrådeligt at medtage ændring 6, 11, 12, 20, 23, 24 og 78 rev. Derudover mente Rådet, der kunne tilslutte sig indholdet af ændring 9 om definitionen af »naturalydelser«, at denne definition bør gøres klarere (artikel 1, stk. 3, litra va), i den fælles holdning).
2. Rådets holdning til ændring 20 og andre relaterede ændringer
Dette spørgsmål vedrører retten for grænsearbejderes familiemedlemmer til at modtage sygehjælp i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er beskæftiget på samme vilkår, som dem, der finder anvendelse på ham/hende.
Artikel 18, stk. 2, i grundforordningen fastsætter, at »en grænsearbejders familiemedlemmer har ret til naturalydelser under ophold i den kompetente medlemsstat, medmindre denne medlemsstat er opført i bilag III«. Bilag III i grundforordningen opregner de syv medlemsstater, der anvender begrænsninger af retten til naturalydelser for familiemedlemmer til en grænsearbejder.
Europa-Parlamentets ændring 20 (som ændring 6, 11 og 12 hænger tæt sammen med) fastsætter, at der bør indsættes et nyt stk. 10a i artikel 87 i grundforordningen, ifølge hvilket: »Bilag III ophæves fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.«.
Rådet kunne ikke opnå enstemmighed om denne ændring, da fem delegationer var imod. Disse delegationer mener principielt, at bestemmelsen i grundforordningens artikel 18, stk. 2, ikke bør sættes på spil, især i betragtning af den manglende erfaring med anvendelsen af den nye forordning. De understreger, at det vanskelige kompromis, der blev vedtaget i forordning nr. 883/204, hvor Parlamentet spillede en vigtig rolle, ikke bør ændres. Før der tages yderligere skridt, ser de derfor helst, at retten for grænsearbejderes familiemedlemmer til sygehjælp ikke udvides ud over det, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 1408/71, da en beslutning på dette tidspunkt om ophævelse af bilag III efter 5 år efter deres mening ville være forhastet.
Alle de andre delegationer kunne på den anden side acceptere denne ændring som et kompromis. Delegationerne fra seks af de medlemsstater, der er opregnet i bilag III til den fælles holdning, var endnu mere fleksible, idet de kunne acceptere at ophæve bilag III efter 4 år. I denne forbindelse indtog den italienske delegation, som ikke kunne acceptere ændring 24, da den anser det for nødvendigt at have en indgang i bilag III, en kompromisholdning med hensyn til ændring 20, da den accepterede, at gyldighedsperioden for indgangen Italien begrænses til 4 år.
På baggrund af denne situation og under hensyn til, hvor vigtig sagen er for Europa-Parlamentet, blev der til sidst opnået enstemmighed om en kompromisløsning, ifølge hvilken
— |
artikel 18, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i grundforordningen ændres på den måde, at bilag III tages op til revision 5 år efter dets iværksættelse, og |
— |
der indsættes et nyt stk. 10a i artikel 87 i grundforordningen, ifølge hvilket gyldighedsperioden for nogle medlemsstaters indgange i bilag III begrænses til 4 år. |
Rådet mener, at dette er en både realistisk og afbalanceret løsning, der klart går i retning af Europa-Parlamentets holdning. Det håber, at Parlamentet vil kunne acceptere den.
3. Rådets holdning til ændring 23
Ændring 23 vedrører bilag II til grundforordningen (bestemmelser i overenskomster, som er gældende, og som alt efter omstændighederne er begrænset til de personer, der er dækket af disse bestemmelser). I punkt 36 i dette bilag, under Portugal Det Forenede Kongerige, medtager Parlamentet en henvisning til artikel 2, stk. 1, i protokol om medicinsk behandling af 15. november 1978, der allerede er dækket af bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71.
Denne protokol findes ikke i bilag II til Rådets fælles holdning, da de to berørte medlemsstater har meddelt, at de har besluttet ikke at anvende artikel 2, stk. 1, i denne protokol fra den 1. september 2008.
4. Rådets holdning til ændring 78 rev
Formålet med ændring 78 rev er bl.a. at opretholde indgangen »Italien« i bilag IV til grundforordningen, ifølge hvilken de medlemsstater, der er opført i dette bilag, vil give pensionister, der vender tilbage til den kompetente medlemsstat, flere rettigheder (artikel 27, stk. 2, i grundforordningen). Hvad angår denne indgang blev denne ændring afvist af Rådet med enstemmighed.
Efter vedtagelsen af grundforordningen revurderede de italienske kompetente myndigheder deres holdning og vil indtil videre ikke give pensionister yderligere rettigheder. I lyset af denne nye udvikling foreslog Kommissionen i sit oprindelige forslag om ændring af bilagene til forordning (EØF) nr. 883/2004, at indgangen »Italien« udgår af bilag IV. Den italienske delegation kunne godkende Kommissionens forslag.
Kommissionen har accepteret den fælles holdning, som Rådet er nået til enighed om.
5. Specifikke bemærkninger
Rådet anså det for nødvendigt at foretage følgende ændringer i Kommissionens forslag:
— |
artikel 15 i grundforordningen: udtrykket »hjælpeansatte« er blevet ændret til »kontraktansatte« i den fælles holdning i overensstemmelse med vedtægten |
— |
artikel 36, stk. 1, i grundforordningen: Rådet fandt det nødvendigt at fastsætte, at artikel 17, artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, også finder anvendelse på ydelser ved arbejdsulykker eller erhvervssygdomme |
— |
Rådet var desuden af den opfattelse, at der bør tilføjes et nyt stykke 2a i artikel 36 i grundforordningen for at medtage princippet fra artikel 33 i Kommissionens forslag til forordning om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 |
— |
artikel 87, stk. 8, i grundforordningen: Rådet fandt det nødvendigt at erstatte det nuværende stk. 8 med et nyt stykke for at præcisere den maksimale periode, hvor en person bliver omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den, der er fastsat i henhold til afsnit II i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71. |
IV. KONKLUSION
Rådet hilser den samarbejdsånd velkommen, der prægede drøftelserne med Europa-Parlamentet under førstebehandlingen om dette vigtige element i den supplerende lovgivning, og som gjorde det muligt for de to institutioner i meget vid udstrækning at reducere omfanget af potentielle uenigheder.
Rådet sætter især pris på Europa-Parlamentets initiativ til at slå forslaget om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI sammen med forslaget om ændring af bilagene til denne forordning.
Det finder, at dets fælles holdning stort set går i samme retning, som de ønsker Parlamentet har givet udtryk for.
Det ser frem til at fortsætte disse konstruktive drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at nå til endelig enighed om denne supplerende lovgivning snarest muligt i betragtning af, hvor vigtigt det er, at den samlede pakke af nye regler for modernisering og forenkling af koordinationen af de sociale sikringsordninger træder i kraft hurtigt.
(1) EUT L 166 af 30.4.2004. Berigtiget i EUT L 200 af 7.6.2004, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1992/2006 (EUT L 392 af 30.12.2006, s. 1).
(3) Endnu ikke offentliggjort i EUT.