18.5.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 128/107

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En sammenhængende strategi for europæisk landbrugsforskning

KOM(2008) 862 endelig

(2010/C 128/20)

Ordfører: Franco CHIRIACO

Kommissionen besluttede den 15. december 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En sammenhængende strategi for europæisk landbrugsforskning

KOM(2008) 862 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Franco Chiriaco til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 13. oktober 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 457. plenarforsamling den 4. og 5. november 2009, mødet den 4. november 2009, følgende udtalelse med 155 stemmer for og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1.   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder, at Kommissionen har taget hul på arbejdet med at fastsætte en fremtidig dagsorden for landbrugsforskning med henblik på at skabe et europæisk rum for landbrugsforskning. Forskning og innovation på dette område (1) bør intensiveres, for at udbuddet af landbrugsvarer kan holde trit med internationale efterspørgselstendenser.

1.2.   EØSU støtter den af Kommissionen foreslåede strategi, der er baseret på forsøg med fælles programmering, som under hensyntagen til særlige behov og forhold i de forskellige nationale programmer skal sikre, at forskningsinitiativerne koordineres på EU-niveau, og at ressourcerne fordeles på konkret og effektiv vis (2). EØSU opfordrer især Kommissionen til at styrke samarbejdet, både i forhold til programmering af den nationale landbrugsforskningsindsats og de andre initiativer, der tages af de forskellige generaldirektorater (f.eks. Generaldirektoratet for Miljø, Generaldirektoratet for Landbrug og Generaldirektoratet for Erhvervspolitik). EØSU opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om de instrumenter og operationelle betingelser, herunder finansielle ressourcer, der knytter sig til de initiativer, der vil blive foreslået i en kommende meddelelse, og til i dette øjemed at afholde en høring med alle de berørte parter og tage højde for resultaterne af pilotforsøgene med fælles programmering.

1.3.   En fælles dagsorden for landbrugsforskningen skal kaste lys over de muligheder, som samfundet har for at løfte udfordringerne i forbindelse med udviklingen af biobaserede råvarer på europæisk niveau. Disse udfordringer vedrører klimaændringerne, beskyttelse af menneskers sundhed og fødevaresikkerhedsspørgsmål. Disse emner har – også i lyset af resultaterne af Kommissionens workshop om fælles programmering af landbrugsforskningen – været genstand for indgående drøftelser og analyser i Den Stående Komité for Landbrugsforskning (SCAR eller Landbrugsforskningskomitéen) (3), der er sammenfattet i holdningspapiret om fælles programmering fra juni 2009. Fælles programmering indebærer et stærkt element af deltagelse og en intensiv indsats fra de deltagende landes side, hvilket giver merværdi og er til fordel for borgerne og EU's konkurrenceevne. I den forbindelse foreslår EØSU, at der allerede på nuværende tidspunkt indføres passende mekanismer, der skal sikre, at alle de berørte parter, herunder den private sektor og ikke mindst virksomhederne, især inddrages i indkredsningen af forskningens mål. Det er samtidig nødvendigt at foretage en omhyggelig vurdering af de ressourcer og finansielle instrumenter, der er nødvendige for at sikre et velfungerende system og give bedst mulig adgang til støtte. EØSU anbefaler især, at Kommissionen og Rådet tager skridt til at udarbejde et forslag til forordning, der skal udgøre retsgrundlaget for den nye Landbrugsforskningskomités organisering og virkemåde, i overensstemmelse med den politiske proces, der blev iværksat i 2004, og som træder i stedet for forordning (EØF) nr. 1728/74.

1.4.   Landbrugsforskningskomitéen vil i henhold til den af Kommissionen foreslåede forvaltningsmodel have en koordinerende funktion, når det gælder fremme af fælles initiativer på EU-niveau og kortlægning af kompetencerne i forbindelse med de iværksatte forskningsinitiativer. EØSU finder, at Landbrugsforskningskomitéen bør være baseret på et princip om grundlæggende fleksibilitet for at kunne følge de reformer, der allerede er blevet gennemført (4), eller som vil blive gennemført inden for de konstant skiftende lovgivningsrammer for den fælles landbrugspolitik.

1.5.   Når det gælder fælles programmering, er fremsyns- og analyseprocessen tæt forbundet med kortlægningsprocessen, der i kraft af de tilvejebragte nøgletal og statistiske oplysninger om mangler, tendenser og behov i forbindelse med landbrugsforskningens tilrettelæggelse på nationalt niveau bidrager til at give et overblik over udviklingstendenserne inden for landbrugsforskning i EU. Denne type information er hidtil blevet indsamlet via projektet »EU-Agri-Mapping« – et initiativ under EU's sjette rammeprogram for forskning. EØSU tager højde for de vanskeligheder, som dette projekt har givet anledning til, og bemærker, at kortlægningen ikke må bygge på ad hoc-initiativer, men være en løbende og konstant opdateret proces.

2.   Resumé af meddelelsen

2.1.   Nye rammer for landbrugsforskningen i Europa

2.1.1.   Landbruget i EU vil blive konfronteret med en række nye udfordringer som f.eks. de demografiske og strukturelle ændringer i landbruget, konsekvenserne af moderne landbrugsmetoder for beskæftigelsen, ændringer i den fælles landbrugspolitik og de globale faktorer, der påvirker sektoren.

2.1.2.   Det er alment anerkendt, at vi har brug for et solidt grundlag for landbrugsforskningen i Europa for at kunne løfte disse udfordringer. Landbrugsforskningen bør bidrage med den viden, der er nødvendig for en dybtgående forståelse af udviklingen i landdistrikterne samt af drivkræfterne bag og forhindringerne for bæredygtighed, levere de nye teknologier og den innovation, der er nødvendig for landbrugssektorens udvikling, og give mulighed for at erhverve sig den viden, der er nødvendig for bl.a. bedre at kunne forstå markedsdynamikken. Forskningen er dog ofte opsplittet, dårligt koordineret og præget af utilstrækkelige investeringer og en manglende kritisk masse. I Europa er der indført en række redskaber, særlig under EU's forskningsrammeprogram, der er med til at fremme et tværeuropæisk samarbejde mellem forskerne. I den forbindelse yder ERA-netordningen støtte til etablering af samarbejdsnet mellem nationale programmer, ministerier og finansieringsorganer på tværs af alle videnskabelige sektorer. EU's ministerråd fastslog i november 2004, at samarbejdet på dette område ville nyde godt af en mere struktureret tilgang. I denne henseende går de seneste planer om fælles programmering et skridt videre end ERA-netordningen og lægger op til et direkte samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige programmer om udformning af fælles visioner, strategiske forskningsdagsordener og sammenlægning af ressourcer med henblik på at gribe særlige områder an i fællesskab. Landbrugsforskningskomitéen er blevet nævnt som et godt eksempel på en mulig netværksstruktur i en eventuel ny fælles programmeringsproces.

2.2.   Landbrugsforskningskomitéens styrende rolle

2.2.1.   Efter at have ligget i dvale i flere år fik Landbrugsforskningskomitéen i 2005 et fornyet mandat af Rådet til at spille en væsentlig rolle i samordningen af landbrugsforskningen i Europa. Den »nye« komite består af repræsentanter for de 27 medlemsstater samt observatører fra kandidatlandene og de associerede lande. Ud over fælles programmering omfatter Landbrugsforskningskomitéens initiativer hen imod et europæisk landbrugsforskningsrum en fremsynsproces, der har til formål at indkredse mulige scenarier for EU's landbrug på langt sigt, og en kortlægningsproces, der har til formål at identificere behov og tendenser inden for europæisk landbrugsforskning.

2.2.2.   Landbrugsforskningskomitéen har anvendt en struktureret metode til prioritering af de forskningsemner, der skulle være genstand for yderligere samarbejde, og har oprettet en række samarbejdsgrupper for medlemsstaterne og de associerede lande. Samarbejdsgrupperne fungerer på omtrent samme måde som ERA-nettene, i og med at de følger den samme trinvise fremgangsmåde med fokus på informationsudveksling i de tidlige faser, udpegning af huller i forskningssamarbejdet og prioritering af samarbejdsområder, samt, hvor det er relevant, iværksættelse af fælles aktiviteter og/eller fælles indkaldelser af forskningsforslag.

2.3.   Nøgletiltag for at skabe en sammenhængende dagsorden for europæisk landbrugsforskning

2.3.1.   Der er et akut behov for at skabe langt bedre indsigt i drivkræfterne bag klimaændringsprocesserne, så vi kan begrænse deres negative virkninger og beskytte de svindende ressourcer af jord, vand og biodiversitet med henblik på at støtte og fremme et mere bæredygtigt landbrug på EU- og verdensplan. De vigtigste forskningsområder er i den forbindelse klimaændringer og energiressourcer.

2.3.2.   Forskningen kunne få større effekt på dette område, hvis de forskellige aktører blev bedre inddraget i selve formuleringen af en dagsorden og blev et led i forskningsprocessen, f.eks. via innovationsnetværk. Kommissionen har derfor til hensigt at styrke produktion og formidling af viden om landbrug via Landbrugsforskningskomitéen og det europæiske netværk for landdistriktsudvikling (5). Landbrugsforskningskomitéens rolle kunne - med henblik på at konsolidere den fælles programmering af forskningsindsatsen for at sikre en bedre forvaltning af det europæiske landbrugsfødevaresystem - styrkes yderligere, så den bliver et strategisk tilsynsorgan, der overvåger de forskellige landbrugsrelaterede aktiviteter, der gennemføres af de europæiske offentlige forskningsforetagender.

2.3.3.   Langsigtede forskningsdagsordener baseret på fælles visioner og mål må udvikles ved hjælp af en overvågningsmekanisme, der omfatter en kombination af redskaber til fremsynsanalyser og kortlægning af forskningskapacitet.

2.3.4.   Man kan ikke se bort fra EU's ansvar i en globaliseret verden. Bæredygtighed i landbruget er et spørgsmål, der vil få både direkte betydning (f.eks. gennem fødevarepriserne) og indirekte betydning (f.eks. gennem migration) i EU, såvel som i alle andre egne af verden. Der er derfor behov for generelt at øge synergivirkningerne mellem landbrugsforskningspolitikkerne i EU og andre dele af verden, og især synergivirkningerne mellem på den ene side EU's og medlemsstaternes forskningspolitikker og på den anden side politikkerne over for tredjelande, f.eks. politikken for udviklingsstøtte og naboskabspolitikken.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.   Nye rammer for landbrugsforskningen i Europa

3.1.1.   Det europæiske landbrugs rolle og funktion har ændret sig betydeligt inden for de seneste halvtreds år, men på en måde, der afspejler den samfundsmæssige og økonomiske udvikling i Europa, og under inddragelse af borgerne og forbrugerne. Udviklingen er således gået fra et »landligt« landbrug til et »postindustrielt« landbrug. Det er derfor alment anerkendt, at landbruget i overensstemmelse med den velkendte europæiske landbrugsmodel skal ses som en alsidig og agro-territorial sektor, dvs. ikke længere kun som en produktionssektor. Det samme kriterium bør derfor indgå i definitionen af »landbrugsforskning«. Dette bekræfter under alle omstændigheder landbrugsfødevareproduktionens primære rolle, der også er kommet i fokus under den internationale fødevarekrise. Spørgsmål som konkurrenceevne og forsyningssikkerhed i fødevaresektoren vil være udfordringer, der skal tages op i den nærmeste fremtid.

3.1.2.   EØSU bifalder i den forbindelse initiativet til at udarbejde en bredere definition af »landbrugsforskning«, der tager højde for de udfordringer, som det europæiske landbrug vil skulle løfte, herunder især tilpasning til og afbødning af klimaændringerne, udvikling af vedvarende energi fra landbrugskilder, bevarelse af biodiversiteten, bæredygtig forvaltning af vandressourcerne, fremme af informations- og kommunikationsteknologier (ikt) og kvalitetsproduktion.

3.2.   Mod fælles forskningsdagsordener

3.2.1.   Kommissionens meddelelse følger de seneste planer om fælles programmering (2) som en ny tilgang til landbrugsforskning, der sigter mod at anvende de begrænsede finansielle ressourcer bedst muligt ved at satse på mere samarbejde. Fælles programmering testes i øjeblikket gennem et pilotprojekt om forskning i Alzheimers. Rådet forventes endvidere at vedtage yderligere initiativer på andre vigtige forskningsområder indtil 2010. På de områder, hvor der opnås positive resultater, vil fælles programmering således kunne have en afgørende indvirkning på fremtidige mekanismer til koordinering af forskningen på europæisk niveau.

3.2.2.   Fælles programmering indebærer, at medlemsstaterne frivilligt og efter princippet om »variabel geometri« (dvs. hvor deltagerkredsen skifter) deltager i formulering, videreudvikling og gennemførelse af strategiske forskningsdagsordener, der bygger på en fælles vision om, hvordan væsentlige samfundsudfordringer løftes. Fælles programmering kan omfatte strategisk samarbejde mellem eksisterende nationale programmer eller fælles planlægning og iværksættelse af helt nye programmer. I begge tilfælde er der tale om sammenlægning af ressourcer, udvælgelse eller udvikling af de mest velegnede instrumenter, gennemførelse og fælles overvågning og vurdering af resultaterne.

3.2.3.   Eftersom landbrugsforskningen ofte er opsplittet, dårligt koordineret og præget af utilstrækkelige investeringer, en mangelfuld målrettet formidling af resultaterne og en manglende kritisk masse, bifalder EØSU den valgte tilgang til fælles programmering, da der er tale om et ambitiøst mål, som i kombination med en pragmatisk og fleksibel tilgang kan fremme en strategisk og struktureret landbrugsforskningsindsats.

3.3.   Den stående komité for landbrugsforsknings styrende rolle

3.3.1.   Kommissionens meddelelse og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder en detaljeret beskrivelse af denne komités analyse-, overvågnings-, evaluerings- og høringsfunktioner, men også af dens organisatoriske og operationelle arbejdsvilkår i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev udstukket af Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Landbrugsforskningskomitéen vil især have til opgave at overvåge nationale forskningsinitiativer på fødevareområdet, samordne disse initiativer på EU-niveau og udarbejde rimelige prognoser for den langsigtede udvikling af forskningsprioriteterne på dette område.

3.3.2.   EØSU finder, at det er afgørende at samordne forskningsindsatsen på europæisk niveau, for at EU kan løfte de fælles udfordringer og tale med én stemme i internationale fora. Dette giver samtidig mulighed for at fjerne overlapninger, udvikle programmer yderligere og fremme konkurrencen om at få del i forskningsmidlerne, hvilket således vil øge kvaliteten af de forskningsprojekter, der foreslås. Man bør imidlertid være opmærksom på, at forskningssituationen varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og at national programmering bør tage hensyn til særlige prioriteter og behov på områder, hvor et samarbejde på europæisk plan ikke altid vil give fordele af væsentligt omfang. Landbrugsforskningskomitéen bør derfor udstyres med instrumenter, der giver mulighed for at styre en løbende og opdateret overvågningsproces.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   Kommissionen kommer i sin meddelelse ind på en række nøgleaktioner, der skal fremme en sammenhængende dagsorden for europæisk landbrugsforskning, herunder at mindske de negative virkninger af klimaændringerne, beskytte vandressourcerne og jordbunden og bevare biodiversiteten. EØSU finder, at der også bør tages højde for de sociale konsekvenser som understreget i FAO-rapporten fra 2008 om »Gender and Equity Issues in Liquid Biofuels Production« (»Køns- og ligestillingsspørgsmål i forbindelse med fremstilling af flydende biobrændsler«), der dækker alle forbindelserne mellem erhvervslivet, beskæftigelse og lokalområdet.

4.2.   I forbindelse med indkredsningen af de nye indsatsområder, der bør have prioritet på den fremtidige dagsorden for landbrugsforskningen, ville det være hensigtsmæssigt, om der ud over klimaændringer og energiproblemer i forbindelse med landbrug blev taget højde for følgende områder: indsatsen for at bevare biodiversiteten; en bæredygtig anvendelse af vandressourcerne; en vurdering af, hvilke miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser dyrkning og markedsføring af genmodificerede organismer kan have; spørgsmål om landbrugsfødevaresektoren med særlig fokus på forarbejdningsfasen og bioteknologier og alle innovationer, der kan løse de problemer, der er forbundet med de nye udfordringer som påpeget for nylig under sundhedstjekket af den ændrede fælles landbrugspolitik (november 2008).

4.3.   Forskningen kunne få endnu større effekt på dette område, hvis de forskellige aktører blev bedre inddraget i selve formuleringen af en dagsorden og kunne deltage i forskningsprocessen. Det er især af afgørende betydning, at virksomhederne, navnlig de små og mellemstore virksomheder, inddrages i arbejdet med at indkredse målene for forskningen - på basis af virksomhedernes reelle behov – og at fremme anvendt forskning og teknologioverførsler ved at sikre effektiv adgang til støtte. EØSU bifalder derfor Kommissionens forslag om at styrke forbindelserne mellem viden og innovation med henblik på at varetage både virksomhedernes og de enkelte borgeres interesser. EØSU opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at indføre passende uddannelsesprogrammer.

4.4.   Hvad angår det europæiske netværk for landdistriktsudvikling (5), ville det være mere hensigtsmæssigt at skabe incitament til at udveksle bedste praksis frem for at indføre specifikke foranstaltninger, der kan besværliggøre samordningen med netværkets regulerende funktioner. Det europæiske netværk for landdistriktsudvikling, de europæiske teknologifora og andre instrumenter til udveksling af viden er strategiske løsninger, når det på europæisk niveau gælder om at udveksle og udvikle vigtige idéer, pålidelige oplysninger og praktiske erfaringer med det formål at strukturere og styrke produktion og udveksling af viden.

4.5.   For at der kan oprettes netværk mellem europæiske og internationale forskningsinstitutioner, navnlig i udviklingslandene, skal der indføres passende mekanismer, som kan sikre, at de udvalgte tiltag er så effektive som muligt, navnlig gennem en styrkelse af de lokale myndigheders kapacitet og en forbedring af kvaliteten af de involverede menneskelige ressourcer.

---

(1)  EØSU's udtalelse om »Fødevarepriser i Europa« (jf. s. 00 i denne EUT).

(2)  EUT C 228 af 22.9.2009, s. 56.

(3)  Art. 7 i forordning (EØF) nr. 1728/74.

(4)  Forordning nr. 72/2009/EF, forordning nr. 73/2009/EF, forordning nr. 74/2009/EF og Rådets afgørelse 2009/61/EF af 19. januar 2009.

(5)  Artikel 67 i forordning (EF) nr. 1698/2005.

---