EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52005AE0246

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et EU-flyveledercertifikat KOM(2004) 473 endelig — 2004/0146 (COD)

EUT C 234 af 22.9.2005, p. 17–19 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

22.9.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 234/17


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et EU-flyveledercertifikat

KOM(2004) 473 endelig — 2004/0146 (COD)

(2005/C 234/04)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 22. september 2004 under henvisning til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Thomas McDonogh til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 21. februar 2005.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 415. plenarforsamling den 9.-10. marts 2005 (mødet den 9. marts) følgende udtalelse med 126 stemmer for og 1 hverken for eller imod:

1.   Indledning

1.1

Det europæiske luftrum er et af verdens tættest trafikerede luftrum. Gruppen på Højt Plan om det Fælles Europæiske Luftrum har fastslået, at opsplitning af lufttrafikstyringssystemet i nationale regelsæt, procedurer, markeder og præstationsniveauer udgør den største hindring for at gøre væsentlige fremskridt inden for luftfarten. Pakken vedrørende det fælles europæiske luftrum indeholder en række initiativer til at afhjælpe denne opsplitning.

2.   Baggrund

2.1

Vedtagelsen af de fire forordninger, der indgår i pakken vedrørende det fælles europæiske luftrum, vil ændre lufttrafikstyringslandskabet fundamentalt. Det foreliggende supplerende forslag om et EU-flyveledercertifikat er vigtigt af flere årsager.

Certifikatet bidrager til at skabe ligevægt mellem de forskellige elementer i pakken vedrørende det fælles europæiske luftrum, og sikrer, at ikke blot institutionelle, økonomiske og tekniske aspekter tages i betragtning, men også sociale.

2.2

For at forberede dette lovgivningsinitiativ iværksatte Kommissionen en undersøgelse af, hvilke betingelser der gælder for udstedelse af certifikater i de forskellige medlemsstater. Undersøgelsen viste, at trods mange internationale regler vedtaget af ICAO eller Eurocontrol er certifikatområdet stadig meget opsplittet i EU-medlemsstaterne. I undersøgelsen blev det anbefalet, at der fastsættes EF-retsforskrifter for følgende områder:

a)

aldersbegrænsninger og rettighedspåtegningers og enhedspåtegningers gyldighed bør fastsættes i forbindelse med betingelserne for at opnå og bevare et certifikat;

b)

kontrol af flyvelederes kompetence, uddannelsesforløb og eksamenskrav, herunder sproglige kvalifikationer og bedømmelser, bør beskrives i forbindelse med elevuddannelse og kompetencestandarder;

c)

alle faciliteter bør akkrediteres, og instruktørkvalifikationskravene bør præciseres i forbindelse med anerkendelse af uddannelsesinstitutioner og uddannelsesenheder.

2.3

Af den forberedende undersøgelse fremgik det, at de nationale traditioner er stærke trods de gældende internationale regler, hvilket resulterer i svingende kvalitets- og kompetenceniveauer, som er vanskelige at sammenligne. Denne opsplitning er ikke længere acceptabel i EU, fordi den kan medføre øgede sikkerhedsrisici i Europas tæt trafikerede luftrum. Harmoniseringen af flyveledercertifikaterne vil øge sikkerheden, fordi kompetenceniveauerne harmoniseres inden for de enkelte tjenesteudøvere og tjenesteudøverne imellem og dermed bidrager til en effektivere og sikrere berøringsflade mellem dem. Dermed kan arbejdsmarkedet for flyveledere tilrettelægges på en effektivere måde, så den disponible flyvelederstyrke kan udnyttes bedre, og det bliver lettere at oprette funktionelle luftrumsblokke. Certifikatet vil effektivisere den frie bevægelighed ved at fjerne medlemsstaternes mulighed for frit at vælge, om de ønsker at anerkende hinandens certifikater.

2.4

Da de fleste medlemsstater allerede har indført lovgivning, der er baseret på ICAO-principperne, og da de er ved at gennemføre retsakterne om det fælles europæiske luftrum og ESARR5, er det af yderste vigtighed, at der skabes fuldstændig overensstemmelse med dette direktiv.

2.5

Kun certificerede uddannelsesudbydere får lov til at forelægge uddannelseskurser og -planer for de nationale tilsynsmyndigheder til godkendelse.

2.6

Direktivet er mere vidtrækkende end bestemmelserne om pilotcertifikater inden for civil luftfart (direktiv 91/670/EØF). Det kan bedre sammenlignes med certifikaterne inden for søfarts- og jernbanesektoren (forslag i KOM(2004) 142), hvor kompetencereglerne fastsættes på EU-plan og ikke overlades til medlemsstaternes skøn. Det er klart, at dette direktiv vedrørende flyveledere også vil komme til at få virkning uden for EU's grænser.

2.7

Omkostningerne afhænger af uddannelsessystemets kvalitetsniveau. Direktivet bringer uddannelsessystemets kvalitet op på det niveau, der kræves for at klare sikkerhedskravene i forbindelse med EU's tætte og komplekse trafiksystem.

2.8

Ved at der fastsættes høje grunduddannelsesstandarder og indføres bedre garantier for neutrale og objektive eksaminatorer under uddannelsen ved en enhed, skulle beståelsesprocenten i forbindelse med den praktiske uddannelse blive højere.

2.9

Omkostningerne i forbindelse med opfølgning af de forskellige elementer i certifikatudstedelseskæden kan komme til at stige lidt, hvilket til dels skyldes at der skal opbevares dokumenter med henblik på revision.

2.10

Alt i alt skulle en eventuel omkostningsstigning på kort sigt blive opvejet af omkostningsbesparelser på længere sigt som følge af mere rationel udnyttelse af arbejdsstyrken. Sidst, men ikke mindst vil direktivet øge sikkerheden for de flyrejsende.

2.11

Forslaget er ikke vedlagt en finansieringsoversigt.

2.12

For at retsakterne om det fælles europæiske luftrum kan gennemføres, skal der fastsættes nærmere bestemmelser, især for så vidt angår udstedelse af flyveledercertifikater for at udnytte den disponible flyvelederstyrke bedre og fremme den gensidige anerkendelse af certifikater, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (1).

2.13

Med indførelsen af et sådant EU-certifikat anerkendes flyveledernes særlige betydning for udøvelsen af sikker flyvekontrol. Fastsættelsen af EU-kompetencestandarder vil også reducere opsplitningen på dette område og effektivisere tilrettelæggelsen af arbejdet i forbindelse med det tiltagende regionale samarbejde mellem luftfartstjenesteudøverne. Dette direktiv udgør derfor en vigtig del af retsakterne om det fælles europæiske luftrum.

2.14

Formålet med direktivet er at øge sikkerheden og forbedre EU-flyvekontrolsystemets måde at virke på ved at udstede et EU-flyveledercertifikat.

2.15

En rettighedsindehaver, der ikke har udøvet flyvekontroltjeneste i forbindelse med en rettighedspåtegning i en hvilken som helst periode på fem år, må ikke udøve den rettigheds privilegier uden først at have opfyldt bedømmelses- og uddannelseskrav.

2.16

For at sikre det kompetenceniveau, der kræves, for at flyveledere kan udføre deres arbejde i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder, sørger medlemsstaterne for, at nationale tilsynsmyndigheder fører tilsyn med deres uddannelse.

2.17

Medlemsstaterne anerkender et certifikat og de dertil knyttede rettigheder og påtegninger, som en anden medlemsstats tilsynsmyndighed har udstedt i henhold til dette direktiv.

3.   Bemærkninger

3.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder Kommissionens forslag til nye bestemmelser for flyveledere. Bestemmelserne er påkrævet og kommer på det rigtige tidspunkt, eftersom man forudser en voldsom forøgelse af lufttransportaktiviteterne i løbet af de næste ti år. Det er endvidere vigtigt at have de samme standarder og kvalifikationer i hele EU af hensyn til passagerernes sikkerhed. Med passagerflytransportens vækst øges efterspørgslen efter flyveledere på verdensplan. Fri bevægelighed er derfor altafgørende.

3.2

EØSU tvivler på, at 4 år er et realistisk skøn for gennemførelsen af disse bestemmelser.

3.3

Kommissionen skal se til, at direktivet ikke muliggør monopolisering af efteruddannelse på nationalt plan.

3.4

Certifikatpåtegningen skal omfatte sprogkundskaber, f.eks. engelsk niveau 4.

3.5

Alle grundlæggende flyvelederkurser skal som et minimum leve op til ECAC-retningslinjerne for fælles kernemoduler (Guidelines for Common Core Content).

3.6

EØSU bifalder, at der i overensstemmelse med Eurocontrol Safety Regulatory Requirement No 5 (ESARR5) indføres uanmeldte alkohol- og narkotikatests for alle tjenestegørende flyveledere samt psykologiske tests for alle, der uddanner sig til flyveledere.

3.7

Aldersproblematikken er stadig foruroligende. Statistikken viser, at risikoen for alvorlig sygdom og pludselig død stiger med alderen. Nationale grænser synes ikke at have påvirket kravet om en aldersgrænse for piloter.

3.8

Specielt hvad angår artikel 4, foreslår EØSU at

stk. 5 burde nævne, at certifikatindehavere skal have mulighed for at klage over eventuel suspension via en effektiv klageprocedure;

stk. 7 burde nævne, at en effektiv klageprocedure skal give adgang til at klage, hvis forkerte konklusioner af helbredsundersøgelser fører til suspendering af certifikatet.

Bruxelles, den 9. marts 2005

Anne-Marie SIGMUND

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004 s. 10) – EØSU's udtalelse: EFT C 241 af 7.10.2002, s. 24.


Top