52002AE0194

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest"

(2002/C 94/09)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 13. september 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Thomas Etty til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 30. januar 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 388. plenarforsamling af 20.-21. februar 2002, mødet den 21. februar 2002, følgende udtalelse med 62 stemmer for, 14 imod og 3 hverken for eller imod.

0. Indledning

0.1. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog i marts 1999 en initiativudtalelse om asbest, hvori man bl.a. krævede et forbud mod førstegangsbrug af asbest og bedre beskyttelse af arbejdstagere og selvstændige, som kommer i berøring med asbest i forbindelse med reparationer, vedligeholdelse, fornyelse, nedrivning og fjernelse.

0.2. Det foreliggende Kommissionsforslag om ændring af Rådets direktiv 83/477/EØF er en reaktion på ØSU's opfordring til at gennemgå den eksisterende lovgivning samt til at træffe nye foranstaltninger for at reducere farerne ved arbejde med asbest, som bemærket af Kommissionen i den tilhørende begrundelse.

0.3. I 1999 udtrykte ØSU håb og forventning om, at de relevante tjenestegrene i Kommissionen ville være rustet til at udføre de opgaver, som man havde peget på i udtalelsen. Der synes i dag at være grund til bekymring, hvad angår de finansielle og menneskelige ressourcer, som er nødvendige. I den sammenhæng skal den forestående udvidelse af EU nævnes endnu en gang.

0.4. Kommissionsforslagene vidner om Kommissionens fortsatte interesse for at skabe større sikkerhed og bedre arbejdsmiljø, især i relation til asbest. ØSU noterer imidlertid med beklagelse, at Kommissionen synes mindre foruroliget over de utilsigtede konsekvenser af en bedre beskyttelse af arbejdstagere inden for EU, som f.eks. eksport af farlige produkter, herunder asbest, der udvindes inden for EU, og af sundhedsskadeligt arbejde så som skrælning af skibe, der indeholder asbest, til andre dele af verden, hvor regeringer tager mindre tungt på disse spørgsmål. I sidstnævnte tilfælde bør Kommissionen henlede medlemsstaternes opmærksomhed på deres ansvar i internationale organisationer, som f.eks. IMO og ILO og under Basel-konventionen.

1. Generelle bemærkninger

1.1. Forbudet i Kommissionens direktiv 1999/77/EF mod markedsføring og anvendelse af asbest kunne have sikret en helt anderledes effektiv forbedring af beskyttelse af arbejdstagere og selvstændige(1) mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest. Hvis man i dette nye direktiv havde taget udgangspunkt i, at produkter, der indeholder asbest, ikke længere fremstilles inden for EU, og at arbejdere som følge heraf ikke længere har behov for beskyttelse i forbindelse med forarbejdelses- og fremstillingsprocessen, hvor der kun eksisterer én enkelt undtagelse fra det generelle forbud (diafragmer, der anvendes til elektrolyse), kunne man i stedet have koncentreret sig om hvilke foranstaltninger, man kunne træffe for bedre at beskytte de folk, der stadig udsættes for asbest, fordi de i deres arbejde har med eksisterende asbestprodukter at gøre i forbindelse med nedrivning, reparationer, vedligeholdelse, fjernelse og lignende aktiviteter. Desværre tager man ikke i det foreliggende forslag til direktiv dette afgørende skridt. Heri ligger vægten fortsat på forhold, som i højere grad vedrører fremstillingen af asbest.

1.2. I forslaget kunne man tillige have valgt at fastsætte bestemmelser for følgende: sundhedsovervågning; registrering; den risiko, som selvstændige(2) udsætter sig selv for; de farer, som arbejdstagere (samt befolkningen i almindelighed) udsættes for i forbindelse med genbrug af produkter, der indeholder asbest; samt øget anerkendelse af asbestrelaterede sygdomme som erhvervssygdomme. Kommissionen burde tage fat på disse spørgsmål i andre lovgivningsinstrumenter, hvis man ikke mener, at dette kan reguleres af direktivet.

1.3. Forslaget indeholder adskillige positive elementer: Man fokuserer heri på arbejdstagere, som vil være særligt udsatte i den nye situation, visse procedurer er blevet forenklet, man indfører lavere grænseværdier, krav om at man identificerer de materialer, der måtte indeholde asbest, inden man starter nedrivning eller vedligeholdelse, at man sikrer sig bevis for, at firmaer, der påtager sig denne type opgaver, er kompetente, og at man uddanner arbejdskraften. Hvad angår brydning af asbest inden for EU, ville forslaget kunne gøres klarere. Det skal også bemærkes, at Kommissionen ikke har reageret på ØSU's forslag vedrørende spørgsmålet om nationale registre over bygninger og installationer, der indeholder asbest.

1.4. Efter adskillige revisioner er Rådsdirektivet fra 1983 blevet et temmelig kompliceret dokument. Derfor anbefaler ØSU, at der i nær fremtid sker en kodifikation. En yderligere komplikation er, at visse bestemmelser i direktivet om kræftfremkaldende stoffer også finder anvendelse i relation til asbestdirektivet.

2. Særlige bemærkninger

2.1. Kommissionen burde genoverveje den foreslåede ændring af artikel 3.3, især bestemmelserne om arbejde, der involverer fjernelse af asbestbeklædning, asbestisolering eller asbestplader til isolering. I stedet for at opremse særlige arbejdsopgaver bør undtagelserne i artikel 3, stk. 3 fastlægges på baggrund af en række kriterier. ØSU er af den opfattelse, at artiklerne 4, 15 og 16 ikke bør finde anvendelse på arbejde af ubetydeligt omfang, hvor en risikovurdering viser, at der ikke er tale om en særlig risikabel arbejdsopgave (hvorimod f.eks. fjernelse af påsprayet eller andet løst bundet asbest er særdeles farlig).

2.2. Den nye anmeldelse, der kræves i henhold til artikel 4, skal indgives, før man påbegynder det nye arbejde. Den skal fortsat indeholde samtlige oplysninger, som fastsat i artikel 4, pkt. 2 og derudover indeholde oplysninger om varigheden af arbejdet, hvad enten der er tale om nedrivning, reparation, vedligeholdelse eller fjernelse, og om hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at begrænse de berørte arbejderes eksponering for asbest.

2.3. Artikel 5 bør indeholde et generelt forbud mod håndtering af produkter, der indeholder asbest, alene med undtagelse for nedrivning, reparation, vedligeholdelse og fjernelse.

2.4. Den foreslåede nye tekst i artikel 6.5 indeholder fortsat en henvisning til udvindingsvirksomhed, som nævnt i direktiverne fra 1983 og 1991. Kommissionen mener tilsyneladende ikke, at markedsføring eller førstegangsanvendelse af asbest omfatter udvinding. Det mener ØSU. Kommissionen burde præcisere dette punkt.

2.5. Ordlyden af artikel 7 (6), hvori omtales en særlig metode til måling af luftens asbestindhold, er for specifik. ØSU er bekymret over, at nogle medlemsstater stiller sig tvivlende over for, om den metode, der er fastlagt i artiklen, og som stammer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), er god nok, og om andre metoder, så som f.eks. SEM-EDX-metoden(3) burde tillades. For ikke at gå for meget i detaljer skal ØSU anbefale, at man ændrer ordlyden af artiklen, således at det bliver tilladt at anvende andre metoder, så længe man hermed kan måle mindst lige så nøjagtigt som med WHO's metode.

2.6. I direktivforslagets artikel 8 foreslår man, at arbejdsgivere skal sikre, at ingen arbejdere udsættes for en koncentration af asbest i luften, der overstiger 0.1 fibre pr. cm3 udregnet i forhold til et tidsvægtet gennemsnit (TWA) på 8 timer. ØSU tror ikke, at dette vil dække situationen for fremtidige arbejdsgange, eftersom arbejde, hvorunder arbejdstagere udsættes for asbest, sjældent udføres over en periode på 8 timer om dagen. En grænse på 0,1 fibre pr. cm3 i forhold til et tidsvægtet gennemsnit på 4 timer, hvilket ville mindske den asbestmængde, man udsættes for, ville være at foretrække.

2.7. Indholdet af uddannelsesprogrammerne (artikel 12 a) bør revideres og opdateres regelmæssigt.

2.8. De kompetencekrav, der i artikel 12, litra (b) stilles til firmaer, der påtager sig arbejde med nedrivning eller fjernelse, bør gøres mere præcise. Kommissionen burde indføje en henvisning til brugen af nationalt bestemte kriterier, så der er klare og håndfaste standarder, som man kan bedømme de pågældende firmaers egnethed ud fra. Medlemsstaternes regeringer burde udarbejde sådanne kriterier i samarbejde med relevante arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger.

Bruxelles, den 21. februar 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Under udarbejdelsen af udtalelsen har det vist sig, at Kommissionen i sit arbejdsprogram af 31. januar 2002 overvejer et "Forslag til Rådets henstilling om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for selvstændige", som skal vedtages i februar 2002 (art. 308).

(2) Under udarbejdelsen af udtalelsen har det vist sig, at Kommissionen i sit arbejdsprogram af 31. januar 2002 overvejer et "Forslag til Rådets henstilling om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for selvstændige", som skal vedtages i februar 2002 (art. 308).

(3) SEM-EDX (Scanning Elektron Microscopy - Energy Disperser X-ray Analyser)-målingssystemet er et mikroskopisystem, som anvender elektronisk scanning for at gøre fibre og partikler synlige. Man kan bestemme fiberformer ned til en bredde af omkring 0,5 mikromillimeter, afhængigt af hvilken metode eller hvilket udstyr, der anvendes. Dette sætter laboranten i stand til at adskille asbestfibre fra fibre, der ikke indeholder asbest, samt til at fastlægge, hvilken type asbest, der er tale om.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede over en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 2.6

Hele punktet slettes

Begrundelse

Grænseværdier for kemiske arbejdsstoffer fastlægges altid for en referenceperiode på 8 timer. Konsekvenserne af at fastlægge en kortere referenceperiode er ikke klarlagt og kunne betyde såvel en forhøjelse som en forringelse af grænseværdien på 0,1 fibre pr. cm3. Derfor skal man ikke udtale sig om grænseværdien.

Afstemningsresultat

For: 39, imod: 40, hverken for eller imod: 7.