(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/763 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingtold på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne havde form af faste toldsatser på 104,46 EUR pr. ton netto for både den eneste samarbejdsvillige eksporterende gruppe og for alle andre virksomheder.

(2)

Dommene i sag T-383/17 (3) og C-260/20 P (4) medførte annullation af foranstaltningerne for den eneste samarbejdsvillige eksporterende gruppe. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/593 (5) genindførte Europa-Kommissionen antidumpingtolden på importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea til et revideret niveau på 103,16 EUR pr. ton netto for både den eneste samarbejdsvillige eksporterende gruppe og for alle andre virksomheder.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (6) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(4)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 1. februar 2022 af European Thermal Paper Association (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse typer letvægtstermopapir i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 3. maj 2022 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (7) (»indledningsmeddelelsen«).

(6)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(7)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, den kendte producent i Republikken Korea og myndighederne i Republikken Korea, kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(8)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(9)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra Hansol Paper Co. Ltd. (»Hansol Paper«). Denne part hævdede, at oplysningerne i anmodningen ikke viser, at EU-erhvervsgrenen lider væsentlig skade.

(10)

Kommissionen mindede om, at Hansol Paper havde foretaget en undersøgelse af anmodningen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, og andre relevante stykker i grundforordningens artikel 11, og var kommet til den konklusion, at betingelserne for at indlede en undersøgelse var opfyldt, dvs. at de beviser, som ansøgerne havde fremlagt, var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtige til at bevise sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping.

(11)

I den forbindelse mindede den også om, at det på tidspunktet for anmodningen ikke er nødvendigt, at Kommissionen er i besiddelse af de samme beviser for sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade af en mængde og kvalitet, som ville være nødvendig for at forlænge foranstaltningerne. En antidumpingundersøgelse er et forløb, hvor der gradvist opnås vished om, hvilke elementer der er nødvendige for at vedtage eller forlænge en foranstaltning eller afslutte en procedure, efterhånden som undersøgelsen skrider frem. Desuden er det ikke udelukket, at der kan være visse fejl eller unøjagtigheder i ansøgningen. Deres eksistens har imidlertid ikke nødvendigvis nogen indvirkning på den overordnede konklusion om, at anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping, og at sagen berettiger til en undersøgelse.

(12)

Desuden gør den retlige standard for beviser, der kræves i forbindelse med en anmodning (tilstrækkelige beviser), det klart, at mængden og kvaliteten af oplysningerne i anmodningen ikke er den samme som den ved afslutningen af en undersøgelse. Det kan ikke udelukkes, at der vil ske ændringer mellem tidspunktet for ansøgningen og afslutningen af undersøgelsen. Sådanne ændringer har imidlertid ikke nødvendigvis en indvirkning på den overordnede konklusion om, at sagen kræver en undersøgelse, da der er tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping.

(13)

Med hensyn til påstanden om, at oplysningerne i anmodningen ikke viser, at EU-erhvervsgrenen lider væsentlig skade, fremførte Hansol Paper, at de økonomiske indikatorer i anmodningen ville vise, at importen fra Korea er på et ikke-skadevoldende niveau, at Koreas markedsandel er ubetydelig, og at EU-erhvervsgrenen klarer sig godt med hensyn til salgsmængde, markedsandel, investeringer og driftseffektivitet. Ifølge Hansol Paper erkendtes det i anmodningen, at EU-producenternes salgspriser er faldet i den betragtede periode, men Hansol Paper fremførte, at dette skyldes andre faktorer, som dækker hele markedet, og som ikke har noget at gøre med importen fra Korea.

(14)

Kommissionen præciserede, at ansøgeren i anmodningen hævder, at der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet skade fra det pågældende land. Kommissionen fandt faktisk, at ansøgeren i anmodningen fremlagde tilstrækkelige beviser for, at EU-erhvervsgrenen efter en indledende periode med genrejsning havde lidt skade, da importen fra det pågældende land steg mellem den 1. oktober 2020 og den 30. september 2021. I den forbindelse mindede den om, at en konstatering af væsentlig skade kræver en undersøgelse af bl.a. de relevante faktorer, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2, litra d). Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på markedet i Unionen og følgevirkningerne for den pågældende EU-erhvervsgren, dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, som har indflydelse på situationen for den pågældende EU-erhvervsgren, såsom de faktorer og forhold, der er anført i artikel 3, stk. 3 og 5. Dette finder tilsvarende anvendelse på sandsynlighedsanalysen i forbindelse med en udløbsundersøgelse. Det er heller ikke alle faktorer, der skal påvise en forringelse, for at der kan fastslås væsentlig skade (og dermed sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade). Desuden betyder forekomsten af andre faktorer, der kan have en indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, ikke nødvendigvis, at dumpingimportens indvirkning på denne erhvervsgren ikke er væsentlig (igen gælder dette ligeledes for sandsynlighedsanalysen). Dette gælder så meget desto mere i forbindelse med en udløbsundersøgelse, hvor fokus ligger på, hvad der kan ske, hvis foranstaltningerne ophæves. I forbindelse med udløbsundersøgelser kan antidumpingforanstaltninger desuden have en vis positiv virkning, selv om skaden samlet set fortsætter. Under alle omstændigheder bemærkede Kommissionen endvidere, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fornyet skade. Den viste navnlig, at det koreanske marked er kendetegnet ved en betydelig overkapacitet i produktionen. Det koreanske hjemmemarked er ikke i stand til at absorbere denne overskudsproduktion. Derfor er EU-markedet, som på verdensplan er det største marked for termopapir, attraktivt for koreanske eksportører med hensyn til størrelse. Desuden er det vanskeligt at få adgang til andre eksportmarkeder af flere årsager (8). På dette grundlag var Kommissionen berettiget til at indlede undersøgelsen.

(15)

Med hensyn til Hansol Papers påstande om den positive udvikling i visse af skadesindikatorerne i anmodningen, f.eks. markedsandel og salgsmængde, bemærkede Kommissionen, at antidumpingforanstaltninger ofte har en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvilket der naturligvis blev taget hensyn til i Kommissionens analyse.

(16)

Med hensyn til bemærkningen om Unionens interesser er Kommissionen ikke juridisk forpligtet til at undersøge Unionens interesser i den indledende fase.

(17)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(18)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog en stikprøve bestående af tre EU-producenter. De kriterier, der blev anvendt ved udvælgelsen af stikprøven, var den største repræsentative salgs- og produktionsmængde af samme vare i Unionen mellem den 1. januar 2021 og den 31. december 2021. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 86 % af den anslåede samlede produktion og det anslåede samlede salg i Unionen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev modtaget én bemærkning fra den EU-sammenslutning, der støttede den foreløbige stikprøve. Stikprøven blev bekræftet den 12. maj 2022. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(19)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(20)

Kommissionen opfordrede de tre stikprøveudtagne EU-producenter og den største kendte eksporterende producent i Korea til at udfylde de relevante spørgeskemaer, der blev gjort tilgængelige online (9) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(21)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, den største kendte eksporterende producent, Hansol Paper, og dennes forretningsmæssigt forbundne importører Hansol Europe B.V. og Hansol America Inc. Endvidere indsendte ansøgeren en spørgeskemabesvarelse med makrodata.

(22)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

Eksporterende producenter i Republikken Korea

Forretningsmæssigt forbundne importører

(23)

Den 27. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold. Den 10. maj 2023 sendte Kommissionen kun en ajourføring af underbudsberegningen til Hansol Paper. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger fra ansøgerne og Hansol Paper.

(24)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Ingen af parterne anmodede om en høring.

(25)

I betragtning af det begrænsede antal parter, der indsendte oplysninger, måtte nogle af nedenstående tal have form af intervaller for at undgå brud på fortroligheden. Oplysningerne fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent angives også i intervalform, da det er den eneste virksomhed, der samarbejdede.

(26)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig visse typer letvægtstermopapir med en vægt på 65 g/m2 eller derunder, i ruller af en bredde på 20 cm eller derover med en vægt (inklusive papiret) på 50 kg eller derover og en diameter (inklusive papiret) på 40 cm eller derover (»jumboruller«), med eller uden basecoat på den ene eller begge sider, overtrukket med en varmefølsom belægning på den ene eller begge sider, og med eller uden dæklag (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4809 90 00, ex 4811 90 00, ex 4816 90 00 og ex 4823 90 85 (Taric-kode: 4809900010, 4811900010, 4816900010, 4823908520).

(27)

Letvægtstermopapir er et specialpapir. Det har en varmefølsom belægning, som reagerer således, at der dannes et billede, ved varmepåvirkning fra printere med termiske printhoveder. Letvægtstermopapir anvendes til formål på salgsstedet såsom til kvitteringer udstedt af detailhandelen, men også til selvklæbende etiketter til e-handelsemballage, billetter og mærker.

(28)

Letvægtstermopapir kan fremstilles med flere typer kemiske udviklere. Alle typer er omfattet af den nuværende undersøgelse.

(29)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Republikken Korea.

(30)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(31)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(32)

I et indlæg af 1. juli 2022 anmodede den eksporterende producent om en præcisering af, hvorvidt nye varetyper fremstillet af EU-erhvervsgrenen ville blive medtaget eller udelukket fra udløbsundersøgelsens anvendelsesområde. Disse nye produkttyper anvender ikke nogen kemisk udvikler, og billedet frigives på grundlag af fysik i stedet for en kemisk proces. I et notat til sagsakterne af 19. september 2022 blev undersøgelsens omfang præciseret i den forstand, at kun letvægtstermopapir med en kemisk udvikler er omfattet af proceduren.

(33)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af letvægtstermopapir fra Republikken Korea, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015). Ifølge tabel 2 nedenfor udgjorde importen af letvægtstermopapir fra Republikken Korea 2,7 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 13,6 % i den oprindelige undersøgelse.

(34)

Hansol Paper samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Den tegnede sig for (tæt på) al import af den undersøgte vare fra Republikken Korea. Ingen andre eksporterende producenter gav sig til kende. Konklusionerne vedrørende fortsat dumping er baseret på de efterprøvede oplysninger fra Hansol Paper.

(35)

Kommissionen undersøgte først, om den samarbejdsvillige eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. På den baggrund var det samlede salg for den eksporterende producent af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(36)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

(37)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for den eksporterende producent på hjemmemarkedet for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at der for visse varetyper, der blev eksporteret til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke var noget hjemmemarkedssalg, og de var derfor ikke repræsentative.

(38)

Kommissionen fastlagde dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(39)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(40)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse.

(41)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis:

(42)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at mellem 32 % og 100 % af det samlede hjemmemarkedssalg alt efter varetype var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris for hver varetype var højere end produktionsomkostningerne. Afhængigt af varetypen blev den normale værdi derfor beregnet som et vejet gennemsnit af prisen på hele hjemmemarkedssalget i den nuværende undersøgelsesperiode eller som et vejet gennemsnit af det rentable salg.

(43)

I tilfælde, hvor en varetype ikke blev solgt på hjemmemarkedet, og i mangel af en salgspris på hjemmemarkedet for en sådan varetype fra nogen anden eksporterende producent, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(44)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger for samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

(45)

Hansol Paper eksporterede den undersøgte vare til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem sin forretningsmæssigt forbundne virksomhed Hansol Europe.

(46)

For den eksporterende producents salg direkte til uafhængige kunder i Unionen var eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for den undersøgte vare ved eksportsalg til Unionen.

(47)

For den eksporterende producents salg til Unionen gennem Hansol Europe, der optrådte som importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I dette tilfælde blev prisen justeret for alle omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger samt fortjeneste.

(48)

Hvad angår den anvendte fortjenstmargen, anvendte Kommissionen i overensstemmelse med EU-domstolenes faste praksis (10) ikke den forretningsmæssigt forbundne virksomheds fortjenstmargen, idet den betragtes som upålidelig. Da der ikke forelå andre oplysninger, benyttede den sig af den fortjenstmargen på 4,5 %, som også var blevet anvendt i den oprindelige undersøgelse (11).

(49)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik pr. varetype.

(50)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Justeringer for transportomkostninger, håndterings- og lasteomkostninger, bankgebyrer, EU-told, rabatter ved årets udgang, provisioner og toldgodtgørelse blev trukket fra hjemmemarkedssalgspriserne og/eller eksportpriserne, hvor de blev indberettet og fundet berettigede. Kommissionen fandt, at kravene om justeringer vedrørende emballeringsomkostninger og kreditomkostninger var uberettigede.

(51)

Emballeringen til eksport og til hjemmemarkedssalg var grundlæggende identisk, og der var derfor ingen grund til at imødekomme anmodningen om justering.

(52)

Grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), fastsætter, at når kredit er en faktor, der tages i betragtning ved fastsættelsen af de anvendte priser, kan en justering være berettiget. Kommissionen afviste justeringen for kreditomkostninger på grundlag af det ræsonnement, som på grund af dets følsomme karakter kun blev fremlagt for den eksporterende producent. Kommissionen konkluderede, at kreditomkostningerne ikke var en faktor, som parten tog hensyn til ved fastsættelsen af de anvendte priser.

(53)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver enkelt type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(54)

På dette grundlag var den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 29 % for Hansol Paper. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(55)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Hansol Paper, at størstedelen af dumpingen stammede fra termopapir af mærkekvalitet, og pegede på forskellen i varesortimentet mellem virksomhedens salg til Unionen i den oprindelige undersøgelse og i den fornyede undersøgelse. Kommissionen minder om, at den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet pr. varetype, som beskrevet i ovenstående afsnit, og at det i sidste ende kun var nødvendigt at fastsætte en enkelt dumpingmargen for salget af alle de varer, der er omfattet af de gældende foranstaltninger. Der blev derfor taget hensyn til forskellen i varesammensætningen mellem den oprindelige undersøgelse og den fornyede undersøgelse ved fastsættelsen af dumpingmargenen.

(56)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Republikken Korea og EU-markedets tiltrækningskraft i forhold til andre markeder.

(57)

Ifølge markedsoplysninger var Hansol Paper langt den største producent af den undersøgte vare i Republikken Korea. Virksomhedens produktionskapacitet varierede afhængigt af kilden. I 2019 Hansol Paper Sustainability Report blev den fastsat til 355 000 ton pr. år for afdelingen inklusive letvægtstermopapir (12). Selv om Hansol Paper i løbet af undersøgelsen medgav, at dette tal var den planlagte termiske belægningskapacitet, fremlagde virksomheden tal for produktionskapaciteten i størrelsesordenen 250 000-300 000 ton om året. Under kontrolbesøget hævdede virksomheden, at tallet i 2019-rapporten var unøjagtigt. Virksomheden mente, at kapacitetstallene i Thermal Paper 2019-2024 World Market Study of Laves Chemie Consulting var mere nøjagtige. I denne undersøgelse blev Hansol Papers kapacitet til produktion af termopapir anslået til 260 000 ton om året (13).

(58)

Ifølge ovennævnte undersøgelse foretaget af Laves Chemie Consulting ville der indtil for nylig have været tre andre producenter af termopapir i Republikken Korea med en samlet produktionskapacitet på 45 000 ton (14). Det er dog fortsat uklart, i hvilket omfang denne kapacitet kan aktiveres for letvægtstermopapir, hvis markedsforholdene giver anledning hertil. Ifølge EU-producenterne ville den eneste yderligere koreanske producent, der stadig fremstiller termopapir, være Donghwa Ind co. Ltd med en produktionskapacitet på 15 000 ton om året (15).

(59)

I lyset af ovenstående kunne Kommissionen, selv om den ikke var i stand til at kvantificere den uudnyttede kapacitet i Korea generelt, fastslå, at produktionskapaciteten er betydelig, idet den er ca. 10 gange større end forbruget på hjemmemarkedet i Korea og udgør næsten det dobbelte af EU-forbruget. Desuden har Hansol Paper gentagne gange meddelt, at den agter at udvide sin termopapirvirksomhed, som det fremgår af dens regnskab for første halvdel af 2021 (16) og efterfølgende regnskaber (også i 2022 (17)). En sådan udvidelse ville udgøre et supplement til den koreanske produktionskapacitet for termopapir i den nuværende undersøgelsesperiode, som allerede var betydeligt højere end forbruget af letvægtstermopapir i Unionen (se tabel 1).

(60)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Hansol Paper, at Kommissionens konklusioner om kapaciteten i Korea var udokumenterede og ukorrekte, navnlig fordi: i) Hansol Paper var den eneste producent af den undersøgte vare i Korea, ii) Kommissionen havde fejlfortolket Hansol Papers meddelelser om udvidelse, og iii) Kommissionen havde overdrevet, da den fastslog, at Hansol Papers produktionskapacitet i høj grad er fleksibel.

(61)

Kommissionen var ikke enig. Med hensyn til Hansol Paper, der angiveligt er den eneste producent af den undersøgte vare i Korea, bemærkede Kommissionen, at dette blev modsagt af andre oplysninger i sagen, herunder erklæringer fremsat af Hansol Paper selv i løbet af udløbsundersøgelsen (18). Selv om Kommissionen konsekvent har fastholdt, at Hansol Paper var den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i denne fornyede undersøgelse, havde Kommissionen ikke konkluderet, at Hansol Paper var den eneste producent af letvægtstermopapir i Republikken Korea. Tværtimod tydede beviserne i sagsakterne på, som forklaret i betragtning 58, at mindst én anden producent af letvægtstermopapir i Republikken Korea, nemlig Donghwa Ind co. Ltd, kunne producere den undersøgte vare. Kommissionen bemærkede, at Donghwa Inds websted (19) indeholdt henvisninger til produktion af termopapir generelt og billeder af produkter såsom kasseboner, der typisk er lavet af letvægtstermopapir. Kommissionen bemærkede også, at Hansol Paper i betragtning af beviserne for det modsatte ikke fremlagde beviser til støtte for sin påstand om, at Hansol Paper var den eneste producent af letvægtstermopapir i Republikken Korea. Påstanden blev derfor afvist.

(62)

Kommissionen var uenig i Hansols påstand om, at den uudnyttede kapacitet i Korea var nul. Hansol Paper fremlagde f.eks. så lave kapacitetstal, at dens rapporterede kapacitetsudnyttelse ville have oversteget 100 % i nogle år af den betragtede periode.

(63)

Hvad angår den påståede fejlfortolkning af Hansol Papers meddelelser om udvidelse og spørgsmålet om fleksibel produktionskapacitet, var Kommissionen uenig. Hansol Paper havde i sine regnskaber gentagne gange offentligt bekendtgjort sin hensigt om at udvide sin termopapirvirksomhed (20). Det forhold, at de investeringsplaner, der var til rådighed på tidspunktet for kontrolbesøget, ikke omfattede investeringer, der havde til formål at øge kapaciteten, er ikke til hinder for, at Hansol Paper følger op på sine meddelelser på et senere tidspunkt. Under alle omstændigheder er Hansol Papers midler til at udvide sin termopapirvirksomhed mangeartede, herunder mulighed for at omstille sin kapacitet. Som parten selv bemærkede i 2022 Hansol Paper Sustainability Report (21), har Hansol Paper ubestrideligt fleksible produktionsanlæg. Selv om der ikke klart foreligger en kvantificering af fleksibiliteten, tyder det forhold, at den fremgår af rapporten, på, at fleksibiliteten ikke er ubetydelig, og at den derfor er værd at offentliggøre. Varesammensætningen i Hansol Papers produktionsplan for 2023 forhindrer ikke parten i at omstille en ikke ubetydelig del af kapaciteten til den undersøgte vare, når det er nødvendigt.

(64)

Republikken Koreas hjemmemarked er lille med et årligt forbrug på 20 000-37 200 ton (22). Hansol Papers årlige produktion alene er 4-9 gange større end forbruget af den undersøgte vare på hjemmemarkedet. Undersøgelsen viste, at forbruget på hjemmemarkedet mængdemæssigt er faldende, da salget af letvægtstermopapir på hjemmemarkedet for Hansol Paper, landets dominerende producent, faldt med 29 % i den betragtede periode (23). Den koreanske industri for letvægtstermopapir er derfor eksportorienteret. Med hensyn til rentabiliteten af Hansol Papers hjemmemarkedssalg, se afsnit 3.2.1 ovenfor.

(65)

På grundlag af de verificerede data fra Hansol Paper fastslog Kommissionen, at mængden af koreansk eksport til andre bestemmelsessteder end Unionen steg i den betragtede periode (24). Den fastslog også, at den koreanske eksport, navnlig til USA, var betydelig (25). Salgspriserne på den koreanske eksport til andre bestemmelsessteder end Unionen faldt dog i den betragtede periode. Dette er klart synligt på det amerikanske marked (26). Desuden indførte de amerikanske myndigheder antidumpingforanstaltninger over for importen af termopapir med oprindelse i bl.a. Republikken Korea den 27. september 2021 (27). Derfor er det amerikanske marked med hensyn til priser blevet mindre attraktivt for den koreanske eksport.

(66)

EU-markedet er det største marked for letvægtstermopapir i verden og tegner sig for ca. 25 % af det globale forbrug, og det har et stort vækstpotentiale i absolutte tal (28). Undersøgelsen viste, at EU-markedet er attraktivt med hensyn til priser sammenlignet med andre markeder. Efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2017 faldt importen fra Republikken Korea betydeligt, og den udgjorde kun 1 000-2 500 ton i 2020. Siden da er det koreanske salg til Unionen imidlertid steget igen (29) til trods for den gældende antidumpingtold, og det udgjorde 4 500-6 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til en markedsandel på 2,7 %.

(67)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Hansol Paper Kommissionen om at beregne en dumpingmargen for Hansol Papers salg til tredjelandsmarkeder med den begrundelse, at en sådan beregning var en fast praksis i Kommissionens udløbsundersøgelser, og at Kommissionen ikke havde vurderet, hvorvidt Hansol Papers eksportpriser til markeder uden for EU tydede på dumping. Kommissionen præciserede, at formålet med en udløbsundersøgelse er at fastslå, om der med foranstaltningernes udløb er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade. I betragtning af konstateringen af betydelig dumping i den nuværende undersøgelsesperiode for salg til Unionen og den efterfølgende konklusion om sandsynligheden for fortsat dumping var Kommissionen ikke forpligtet til at foretage en yderligere konstatering af dumping i denne undersøgelse. Hansol Papers eksportpriser til markeder uden for EU blev analyseret i betragtning 65. De analyseres yderligere i betragtningerne nedenfor.

(68)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hansol Paper, at Kommissionen burde have konstateret, at EU-markedet for letvægtstermopapir ikke længere var attraktivt i lyset af de oplysninger, som Hansol Paper allerede havde fremlagt (og som angiveligt ikke i tilstrækkelig grad blev behandlet af Kommissionen), og navnlig påstandene om, at Hansol Paper ikke længere ville koncentrere sig om EU-markedet, betydningen af det amerikanske marked for Hansol Paper, niveauet for USA's antidumpingforanstaltninger vedrørende termopapir, og at Kommissionen ikke i denne forordning beskrev Hansol Papers aktiviteter på andre tredjelandsmarkeder.

(69)

Kommissionen var uenig i påstanden om, at EU-markedet ikke var attraktivt for koreansk eksport. Det faktum, at EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode ikke var Hansol Papers største marked, og at Hansol Paper havde et betydeligt salg til USA, underminerer ikke EU-markedets tiltrækningskraft. Kommissionen fastholdt også, at den blotte eksistens af antidumpingforanstaltninger i USA gør det amerikanske marked mindre attraktivt end før indførelsen af foranstaltninger, selv om foranstaltningernes omfang ikke udgør en hindring. Med hensyn til Hansol Papers salg på andre markeder var Kommissionen ikke i stand til at offentliggøre sine salgsmængder og priser på andre markeder pr. land i denne forordning, i det omfang parten betragtede sådanne oplysninger som følsomme (dvs. den eneste kilde til de pågældende oplysninger). Kommissionen gjorde ikke desto mindre status over Hansol Papers salgs- og prisstrategi på andre markeder, som den delte med parten via kontrolrapporterne. I den forbindelse konstaterede Kommissionen, at der på verdensplan produceres termopapir i en håndfuld lande, som det fremgår af Thermal Paper 2019-2024 World Market Study udarbejdet af Laves Chemie. Producenter af den undersøgte vare står derfor kun over for konkurrence fra lokale producenter i nogle få dele af verden. Syd- og Mellemamerika, Afrika, Australasien og de fleste asiatiske lande var således nettoimportører af termopapir (30), hovedsagelig fra Korea. Selv om markeder uden (betydelig) indenlandsk produktion i princippet forekommer mere attraktive ved første øjekast, fandt Kommissionen, at Hansol Papers priser på den undersøgte vare ved salg til eksportmarkeder uden for EU, herunder USA, generelt faldt i samme omfang som priserne ved salg til Unionen. En sammenligning af Hansol Papers priser ved salg til alle eksportmarkeder uden for EU og Hansol Papers priser ved salg til Unionen viste, at EU-priserne i den betragtede periode generelt konsekvent var højere end Hansol Papers priser ved salg til resten af verden. Kommissionen bekræftede derfor, at EU-markedet, som er det største marked for letvægtstermopapir i verden og et marked med et stort vækstpotentiale i absolutte tal, var et attraktivt marked for koreansk eksport både mængde- og prismæssigt, uanset ændringerne i Hansol Pape's salgsnet siden den oprindelige undersøgelse.

(70)

På baggrund af konklusionerne om fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 54, eksistensen af en ikke ubetydelig fleksibel produktionskapacitet i Republikken Korea, den stadig voksende koreanske interesse i det store EU-marked med attraktive priser og de nyligt indførte antidumpingforanstaltninger på landets nuværende vigtigste eksportmarked (31) kan der forventes en yderligere stigning i dumpingimporten af den pågældende vare, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen af den pågældende vare vil føre til fortsat dumping.

(71)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af fem producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(72)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 360 727 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, dvs. ansøgerens spørgeskemabesvarelse, krydstjekket med spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 86 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 18.

(73)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) ansøgerens oplysninger om EU-erhvervsgrenens salg af samme vare, delvist krydstjekket med de salgsmængder, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde indberettet (32), og b) import af den undersøgte vare fra alle tredjelande som oplyst i Eurostat og analyse af den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportdata.

(74)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(75)

EU-forbruget faldt med 8 % fra 2018 til 2020. EU-forbruget blev påvirket i 2020 som følge af den globale covid-19-pandemi, men EU-forbruget steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode, og der er et samlet fald på 2 % i den betragtede periode.

(76)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra den samarbejdsvillige eksporterende producent og statistikker fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastlagt på grundlag af EU-forbruget.

(77)

Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

(78)

Importmængden fra det pågældende land faldt fra 2018 til 2020. Mængden steg imidlertid betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode og er 65 % højere end i 2018. Markedsandelen steg i den betragtede periode fra 1,6 % i 2018 til 2,7 % i NUP.

(79)

For at fastsætte importmængderne og -værdierne i den betragtede periode analyserede Kommissionen de eksportdata, der var indberettet af Hansol Paper, den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i det pågældende land, i lyset af de importstatistikker, der var registreret i Eurostat. Kommissionen fandt uoverensstemmelser mellem Hansol Papers indberettede eksport til Danmark, Estland, Finland og Litauen og importen i disse medlemsstater registreret i Eurostat. På grundlag af oplysningerne fra virksomheden konkluderede Kommissionen, at den undersøgte vare, som Hansol Paper eksporterede til Danmark, Estland, Finland og delvis også til Litauen, ikke kom ind i Unionens toldområde. Dette salg forblev sandsynligvis i transit og/eller var bestemt til lande uden for Unionen. Med hensyn til importen til de fire ovennævnte medlemsstater baserede Kommissionen sig derfor på statistikker fra Eurostat.

(80)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra den eksporterende producent og statistikker fra Eurostat.

(81)

Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR pr. ton)

(82)

De gennemsnitlige priser på import fra de pågældende lande faldt med 19 % i den betragtede periode.

(83)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(84)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af den teoretiske omsætning (den eksporterende producents eksportmængder værdiansat til EU-erhvervsgrenens salgspriser) pr. model for hver eksporterende producent, hvor der blev konstateret et identisk varekontrolnummer for EU-erhvervsgrenen.

(85)

Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 13,7 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet. Der blev konstateret underbud for ca. 83 % af importmængderne.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Hansol Paper, at størstedelen af underbuddet vedrørte termopapir af mærkekvalitet, som ikke vedrører de varer, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse. Kommissionen beregnede underbudsmargenen på grundlag af en sammenligning af varetyper som i den oprindelige undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(87)

Importen af visse typer letvægtstermopapir fra andre tredjelande end Republikken Korea kom hovedsagelig fra Kina og USA.

(88)

Importmængden samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af visse typer letvægtstermopapir fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

(89)

Importen fra Kina faldt med mere end 50 % i den betragtede periode, mens importen fra USA steg med 5 %. Andre tredjelandes markedsandel faldt støt fra 5,8 % i 2018 til 5,3 % i NUP.

(90)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(91)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data i ansøgerens spørgeskemabesvarelse, som blev behørigt krydstjekket med oplysningerne i anmodningen og Eurostats statistikker. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(92)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(93)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(94)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(95)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 10 %. Produktionsmængden faldt med 13 % i 2020 i forhold til 2018 på grund af virkningerne af covid-19-pandemien.

(96)

Produktionskapaciteten steg i den betragtede periode og forblev forholdsvis stabil i 2020 og i NUP.

(97)

Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt med 23 % mellem 2018 og 2020. Der var en lille stigning i udnyttelsesgraden på 3 procentpoint mellem 2020 og NUP.

(98)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(99)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 2 % i den betragtede periode. Igen var der et betydeligt fald i salget i 2020 i forbindelse med covid-19-krisen. Der var en stigning i salget i NUP, hvilket svarer til tendensen for forbruget i tabel 1.

(100)

EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode og lå på 92 % i NUP.

(101)

I den betragtede periode faldt EU-forbruget med 2 %. Samtidig var der et tilsvarende fald i industriens salg på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt kun lidt fra 92,6 % til 92 %.

(102)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(103)

I den betragtede periode har der været et betydeligt fald i antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen, som samlet set faldt med 19 procentpoint.

(104)

EU-erhvervsgrenens produktivitet var stabil i perioden 2018-2020 og er steget med 13 % siden 2020.

(105)

I den nuværende undersøgelsesperiode var den individuelle dumpingmargen, der blev konstateret for den samarbejdsvillige eksporterende producent, stadig betydelig (jf. betragtning 54).

(106)

Selv om der fortsat var dumping fra det pågældende land, viser analysen af skadesindikatorerne imidlertid, at de gældende foranstaltninger havde en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(107)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR pr. ton)

(108)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 12 % i den betragtede periode. Produktionsomkostningerne faldt med 7 % mellem 2018 og NUP. Først faldt de med 12 % mellem 2018 og 2020, hvorefter de steg med 5,5 % mellem 2020 og UP. Dette skyldtes en stigning i omkostningerne til råmaterialer, navnlig omkostningerne til træmasse, og energiomkostningerne.

(109)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(110)

I den betragtede periode steg arbejdskraftomkostningerne med 22 %. Samtidig faldt antallet af ansatte. Denne stigning i arbejdskraftomkostningerne lå langt over stigningen i EU-erhvervsgrenens samlede omkostninger som følge af inflationen.

(111)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(112)

Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen var stabile i hele den betragtede periode. Produktionen af den undersøgte vare foregår normalt efter ordre, og slutlagrene er derfor normalt stabile. Slutlagrene faldt imidlertid med 10 % i den betragtede periode, hvilket faldt sammen med et fald i produktionen i samme periode.

(113)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(114)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(115)

Rentabiliteten var positiv i hele den betragtede periode. Efter en stigning i produktionsomkostningerne faldt rentabiliteten imidlertid til 6,6 % i NUP, hvilket er et godt stykke under den målfortjeneste på 11,5 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Dette fald i rentabiliteten skyldes til dels omkostningsstigningen mellem 2020 og NUP, jf. betragtning 108, og falder sammen med den betydelige stigning i importen fra det pågældende land i samme periode.

(116)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i nettolikviditeten var nedadgående i hele den betragtede periode og faldt med 53 %. Dette svarer til situationen i den oprindelige undersøgelse.

(117)

EU-erhvervsgrenen fortsatte sine investeringer i perioden 2018-2020. Disse investeringer faldt imidlertid drastisk i NUP.

(118)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i den betragtede periode og faldt med 76 %. Dette fald i investeringsafkastet er i overensstemmelse med faldet i rentabiliteten.

(119)

EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital er blevet påvirket af den faldende rentabilitet, hvilket fremgår af det betydelige fald i investeringerne i NUP.

(120)

I den betragtede periode forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel høj og stabil på 92 % eller derover. Salgsmængden på EU-markedet faldt en smule svarede til et tilsvarende fald i forbruget.

(121)

For så vidt angår finansielle indikatorer, har EU-erhvervsgrenens rentabilitet været positiv i hele den betragtede periode og over eller omkring den målfortjeneste på 11,5 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse i det meste af den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde navnlig en fortjeneste på over 11,3 %, 14,8 % og 12,2 % i henholdsvis 2018, 2019 og 2020. Omkostningerne steg imidlertid med 5,5 % fra 2020 til den nuværende undersøgelsesperiode, mens priserne forblev stabile, hvilket førte til, at rentabiliteten faldt til 6,6 %. Dette faldt også sammen med en stigning i dumpingimporten fra en markedsandel på 0,9 % i 2020 til en markedsandel på 2,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(122)

De undersøgte indikatorer viser, at antidumpingforanstaltningerne havde opnået det tilsigtede resultat ved at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt. Indførelsen af de oprindelige foranstaltninger i 2017 har gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at genvinde og bevare høje markedsandele i Unionen og opnå fortjeneste i hele den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt imidlertid til under målfortjenesten i den nuværende undersøgelsesperiode på grund af pristrykket fra dumpingimporten, som forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne.

(123)

På grundlag af ovenstående var EU-erhvervsgrenens situation, som blev kontrolleret i den nuværende undersøgelsesperiode, skadevoldende. Uanset om denne skade allerede kunne betragtes som væsentlig, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, besluttede Kommissionen at analysere sandsynligheden for fornyet skade.

(124)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Hansol Paper, at EU-erhvervsgrenens situation ikke var skadevoldende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

Som anført i betragtning 83 fastsatte Kommissionen en underbudsmargen på 13,7 %. Kommissionen bemærkede også i betragtning 114, at der i den betragtede periode var et drastisk fald i EU-erhvervsgrenens investeringer, som faldt med 80 %. I den nuværende undersøgelsesperiode lå EU-erhvervsgrenens rentabilitet et godt stykke under den målfortjeneste på 11,5 %, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Alle disse forhold viser, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en skadevoldende situation i den nuværende undersøgelsesperiode. Påstanden blev derfor afvist.

(126)

Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, endvidere, om der var sandsynlighed for fornyet skade, der oprindeligt blev forårsaget af dumpingimporten fra Republikken Korea, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(127)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i det pågældende land, EU-markedets tiltrækningskraft og indvirkningen af den potentielle importmængde og importpriser på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(128)

Som beskrevet i betragtning 57-59 er den eksporterende producent i det pågældende land i stand til at øge sin tildeling af produktionskapacitet til fordel for produktionen af letvægtstermopapir. I Hansol Papers bæredygtighedsrapport blev det således bemærket, at der er mulighed for omstillingskapaciteter, der gør det muligt at producere forskellige papirtyper afhængigt af markedssituationen. Som anført i betragtning 59 er produktionskapaciteten i Korea desuden betydelig, idet den er ca. 10 gange større end det indenlandske forbrug i landet og næsten dobbelt så stort som EU-forbruget.

(129)

For det andet er EU-markedet, jf. 66 betragtning, det største marked for letvægtstermopapir i verden og tegner sig for ca. 25 % af det globale forbrug. Som beskrevet i betragtning 65 har de amerikanske myndigheder desuden for nylig indført antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare, hvilket gør dette store marked mindre attraktivt for koreansk eksport. Desuden blev denne eksport i visse perioder af den betragtede periode solgt til højere priser på EU-markedet sammenlignet med det amerikanske marked. Dette gør EU-markedet attraktivt både med hensyn til pris og tilgængelighed, og der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten.

(130)

For det tredje er importmængderne fra det pågældende land, jf. tabel 2 og 3, steget i den betragtede periode, mens importpriserne er faldet. Disse importpriser er lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Som beskrevet i betragtning 83-85 viste Kommissionens underbudsanalyse en underbudsmargen uden told på 13,7 % i NUP. Dette viser, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil de koreanske eksportører have et incitament til at eksportere til Unionen til skadevoldende priser. Dette ville medføre et pristryk på EU-erhvervsgrenen, som derefter ville miste salgsmængder og/eller være tvunget til at sænke deres prisniveau med deraf følgende indvirkning på rentabiliteten.

(131)

På dette grundlag konkluderes det, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Republikken Korea til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig.

(132)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(133)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(134)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og sandsynligheden for fornyet skade.

(135)

EU-erhvervsgrenen består af fem producenter i tre medlemsstater (Tyskland, Spanien og Finland). Alle fem producenter gik ind for udløbsundersøgelsen.

(136)

Som konkluderet i betragtning 123 var EU-erhvervsgrenens situation i den nuværende undersøgelsesperiode skadevoldende. Som konkluderet i betragtning 130 ville EU-erhvervsgrenen desuden ikke være i stand til at klare sig i tilfælde af en ophævelse af foranstaltningerne, da dette sandsynligvis vil føre til en kraftig stigning i dumpingimporten. Foranstaltningernes udløb ville derfor bringe erhvervsgrenens langsigtede finansielle levedygtighed i fare.

(137)

Kommissionen konkluderede, at videreførelsen af foranstaltningerne er i EU-erhvervsgrenens interesse.

(138)

Alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Imidlertid samarbejdede ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere med Kommissionen.

(139)

Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på brugerne og/eller importørerne, som kunne opveje de positive virkninger af foranstaltningerne.

(140)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea.

(141)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for visse typer letvægtstermopapir med oprindelse i Republikken Korea opretholdes.

(142)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Alle parter fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(143)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (33) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(144)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —