Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R1142

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1142 af 9. juni 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 for så vidt angår de mængder, der må importeres under visse toldkontingenter inden for rammerne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater

    C/2023/3683

    EUT L 151 af 12.6.2023, p. 5–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1142/oj

    12.6.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 151/5


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1142

    af 9. juni 2023

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 for så vidt angår de mængder, der må importeres under visse toldkontingenter inden for rammerne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (2) fastsættes der regler for forvaltningen af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved en ordning med import- og eksportlicenser, samt særlige regler.

    (2)

    I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 (3) fastsættes der regler for forvaltningen af importtoldkontingenter, der skal anvendes i kronologisk efter datoerne for antagelse af toldangivelserne (»først til mølle«-princippet).

    (3)

    Aftalen mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, der blev indgået ved Rådets afgørelse (EU) 2023/912 (4), ændrer mængder af produkter, der importeres under visse toldkontingenter, der er åbnet til fordel for USA og visse toldkontingenter, der er åbnet til fordel for alle lande. Toldkontingenterne med følgende løbenumrene er berørt: 09.0035, 09.0040, 09.0041, 09.0055, 09.0056, 09.0059, 09.0070, 09.0073, 09.0083, 09.0089, 09.0093, 09.0094, 09.0123, 09.0147, 09.4002, 09.4038, 09.4116, 09.4123, 09.4127 og 09.4170.

    (4)

    Der bør tages hensyn til de ændringer, der foretages ved nævnte aftale, i bilagene til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988.

    (5)

    Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 og (EU) 2020/1988 bør derfor ændres.

    (6)

    Der er behov for overgangsbestemmelser for at præcisere, hvordan situationer, der kan opstå som følge af ændringer af produktmængderne, der skal importeres under de berørte toldkontingenter, skal håndteres. Dette berører toldkontingenter, der forvaltes i perioder, der er opdelt i delperioder. Det berører også toldkontingenter, der forvaltes i overensstemmelse med »først til mølle«-princippet, hvor ændringen af mængder fører til enten en stigning i mængden for det toldkontingent, der blev opbrugt, eller til et fald i den disponible mængde for toldkontingentet for de produkter, der allerede var overgået til fri omsætning i Unionen.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761

    Bilag II, III, VIII og X ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988

    Bilag I ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 3

    Overgangsbestemmelser

    1.   Med hensyn til de ændringer, der er indført ved artikel 1, hvor toldkontingentperioden for et givet toldkontingent allerede er begyndt på dagen for nærværende forordnings ikrafttræden, skal forskellen på den nye mængde og de allerede tildelte mængder gøres tilgængelige:

    a)

    fra den første anvendelsesperiode efter denne forordnings ikrafttræden, hvis toldkontingentet ikke er opdelt i delperioder

    b)

    i henhold til de særlige regler, der gælder for hvert toldkontingent, hvis toldkontingentet har en periode, som er opdelt i delperioder.

    Hvis en eller flere delperiode allerede er udløbet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse, udløb forskellen på den nye mængde, der er tilgængelig i delperioderne, før denne forordnings ikrafttræden, og den mængde, der faktisk blev tildelt, skal gøres tilgængelig fra den første anvendelsesperiode efter denne forordnings ikrafttræden.

    2.   Med hensyn til de ændringer, der er indført ved artikel 2, skal forskellen på den nye mængde og den mængde, der allerede er overgået til fri omsætning før denne forordnings ikrafttræden, gøres tilgængelig på dagen for nærværende forordnings ikrafttræden.

    I tilfælde af at den mængde, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988, øges, og hvis den relevante toldkontingentperiode allerede er begyndt og den tidligere disponible mængde opbrugt på dagen for denne forordnings ikrafttræden, tildeles de erhvervsdrivende forskellen på den nye mængde og den tidligere mængde i kronologisk orden efter datoen for antagelsen af toldangivelsen om overgang til fri omsætning. Erhvervsdrivende, der har importeret deres varer uden for kontingentet inden denne forordnings ikrafttræden, og som vil nyde godt af tildelingen af den supplerende mængde, godtgøres forskellen mellem det allerede betalte kontingent og tolden inden for kontingentet.

    I tilfælde af at den mængde, der er fastsat i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988, nedsættes, og hvis den relevante toldkontingentperiode allerede er begyndt og en større mængde end den nye mængde allerede overgået til fri omsætning på dagen for nærværende forordnings ikrafttræden, skal de erhvervsdrivende ikke betale supplerende told for de mængder inden for kontingentet, der importeres ud over de nye disponible mængder.

    Artikel 4

    Ikrafttræden og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 1 finder anvendelse fra den første licensansøgningsperiode, der begynder efter denne forordnings ikrafttræden.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juni 2023.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 24).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 af 11. november 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningen af importtoldkontingenter efter »først til mølle«-princippet (EUT L 422 af 14.12.2020, s. 4).

    (4)  Rådets afgørelse (EU) 2023/912 af 25. april 2023 om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og USA i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (EUT L 119 af 5.5.2023, s. 1).


    BILAG I

    I bilag I, II, III, VIII og X til gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 foretages følgende ændringer:

    (1)

    I bilag I udgår rækken vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4170.

    (2)

    I bilag II i tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4123 affattes rækken »Mængde i kg« således:

    »Mængde i kg

    572 000 000 kg«

    (3)

    I bilag III foretages følgende ændringer:

    a)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4116 affattes rækken »Mængde i kg« således:

    »Mængde i kg

    1 910 000 kg, fordelt på følgende måde:

    1 910 000 kg for delperioden 1. januar til 30. juni

    Fremførsel fra tidligere delperioder for delperioden 1. juli til 31. august

    Fremførsel fra tidligere delperioder for delperioden 1. september til 31. december«

    b)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4127 affattes rækken »Mængde i kg« således:

    »Mængde i kg

    25 772 000 kg, fordelt på følgende måde:

    7 153 000 kg for delperioden 1. januar til 31. marts

    11 466 000 kg for delperioden 1. april til 30. juni

    7 153 000 kg for delperioden 1. juli til 31. august

    Fremførsel fra tidligere delperioder for delperioden 1. september til 30. september«

    (4)

    I bilag VIII i tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4002 affattes rækken »Mængde i kg« således:

    »Mængde i kg

    10 500 000 kg produktvægt, fordelt på følgende måde: Den mængde, der er disponibel for hver delperiode, er lig med en tolvtedel af den samlede mængde«

    (5)

    I bilag X foretages følgende ændringer:

    a)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4038 affattes rækken »Mængde i kg« således:

    »Mængde i kg

    5 720 000 kg produktvægt, fordelt på følgende måde: 25 % for hver delperiode«

    b)

    Tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.4170 udgår:


    BILAG II

    I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1988 foretages følgende ændringer:

    (1)

    Afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for korn« ændres således:

    a)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0073 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    2 800 000 kg nettovægt«

    b)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0089 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    1 732 000 kg nettovægt«

    c)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0070 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    2 700 000 kg nettovægt«

    (2)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0083 i afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for ris« affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    7 000 kg«

    (3)

    Afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for frugt og grøntsager« ændres således:

    a)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0094 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    472 000 kg«

    b)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0056 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    1 244 000 kg«

    c)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0059 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    647 000 kg«

    d)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0035 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    9 770 000 kg«

    e)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0040 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    151 000 kg«

    f)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0041 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    86 223 000 kg«

    (4)

    I tabellen med overskriften »Toldkontingenter for forarbejdede frugt og grøntsager« i afsnittet vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0093 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    6 551 000 kg«

    (5)

    I tabellen med overskriften »Toldkontingenter for mælk og mejeriprodukter« i afsnittet vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0147 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    62 917 000 kg«

    (6)

    I tabellen med overskriften »Toldkontingenter for svinekød« i afsnittet vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0123 affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    4 786 000 kg«

    (7)

    I tabellen vedrørende toldkontingentet med løbenummer 09.0055 i afsnittet med overskriften »Toldkontingenter for et af de andre produkter, der er nævnt i del XXIV, afsnit 2, i bilag I til forordning (EU) nr. 1308/2013« affattes rækken »Mængde« således:

    »Mængde

    4 295 000 kg«


    Top