This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R2068
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/2068 of 26 October 2022 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of certain cold-rolled flat steel products originating in the People’s Republic of China and the Russian Federation following an expiry review pursuant to Article 11(2) of Regulation (EU) 2016/1036 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
C/2022/7456
EUT L 277 af 27.10.2022, p. 149–194
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
27.10.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 277/149 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2068
af 26. oktober 2022
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/477 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Den Europæiske Union kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (2), navnlig artikel 1, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1328 (3) indførte Europa-Kommissionen en antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Den Russiske Føderation (»Rusland«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. |
(2) |
Den gældende antidumpingtold over for Kina er på 19,7 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, på 20,5 % på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og på 22,1 % på importen fra alle andre virksomheder, og over for Rusland er den på mellem 18,7 % og 34 % for de stikprøveudtagne eksporterende producenter med en toldsats på 36,1 % over for alle andre virksomheder. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
(3) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
(4) |
Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 3. maj 2021 af European Steel Association (»EUROFER«) (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for koldvalsede flade produkter af stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
(5) |
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 3. august 2021 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina og Rusland (»de pågældende lande«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«). |
1.4. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
(6) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.5. Interesserede parter
(7) |
I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, alle kendte EU-producenter, kendte producenter i Kina og Rusland samt de kinesiske og russiske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage. |
1.6. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen
(8) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Kommissionen modtog bemærkninger fra tre eksporterende producenter i Rusland, den russiske regering, én forretningsmæssigt forbundet importør og én bruger. |
(9) |
I deres bemærkninger til indledningen af undersøgelsen hævdede de tre russiske eksporterende producenter, at ansøgeren havde undladt at fremlægge tilstrækkelige og pålidelige beviser for, at der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet skadevoldende dumpingimport fra Rusland. Desuden hævdede den russiske regering, de russiske eksporterende producenter, den ikke forretningsmæssigt forbundne importør og en bruger, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens skadessituation og importen af koldvalsede flade produkter af stål fra Kina og Rusland. Parternes begrundelse var, at EU-erhvervsgrenens eventuelle skade, skyldtes andre faktorer end skadevoldende import fra Rusland og Kina på grund af Kinas ubetydelige importmængder fra de pågældende lande. |
(10) |
Som det også fremgår af indledningsmeddelelsen, hævdede ansøgeren, at »den oprindeligt fastsatte skade primært er blevet afhjulpet på grund af foranstaltningerne, og at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil lide fornyet skade som følge af fornyet import af betydelige mængder til dumpingpriser fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe« (6). Formålet med en fornyet undersøgelse var at fastslå, hvorvidt udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil føre til fortsat eller fornyet skade forårsaget af dumpingimport fra de pågældende lande. De oplysninger, som ansøgeren har fremlagt i den indledende fase, var tilstrækkelige til at påvise, at der igen ville blive forvoldt skade forårsaget af dumpingimport, hvis dumpingimporten blev øget. Kommissionen afviste derfor parternes påstande om årsagssammenhæng. |
(11) |
Den russiske regering hævdede, at ansøgeren ikke fremlagde tilstrækkelige beviser for den øgede dumping, jf. antidumpingaftalens artikel 5.2, under beregningen af den normale værdi. Den hævdede endvidere, at de fremlagte oplysninger i den ikkefortrolige udgave af anmodningen om en udløbsundersøgelse ikke var detaljerede nok og ikke viste de nøjagtige tal, der er anvendt til at beregne margenen, da transportomkostninger, eksportomkostninger og priser på det russiske marked for koldvalsede flade produkter af stål samt selve beregningerne var angivet i omtrentlige tal. Den russiske regering anmodede Kommissionen om at undersøge beregningerne i anmodningen og fremlægge beviser for, at disse beregninger er pålidelige. Den russiske regering henviste endvidere til antidumpingaftalens artikel 6.2 og anførte, at ansøgeren uden en mulighed for en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold fratog både den russiske regering og de russiske producenter samt andre interesserede parter muligheden for til fulde at forsvare deres interesser, og den anmodede Kommissionen og Eurofer om at fremlægge mere detaljerede oplysninger om beregningen af dumpingmargenen. |
(12) |
Med hensyn til påstanden om tilstrækkeligheden af beviserne blev det i anmodningen om fornyet undersøgelse anerkendt, at den russiske eksport af den pågældende vare til Unionen faldt markant i forhold til undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. I anmodningen vurderedes derfor sandsynligheden for fornyet dumping under henvisning til eksportpriserne til andre tredjelande end Unionen. Analysen af beviserne viste, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at der er sandsynlighed for fornyet dumping. |
(13) |
Den dumpingmargen, der er beregnet i anmodningen, afspejlede de russiske eksporterende producenters prisadfærd på tredjelandsmarkeder og afspejlede ikke nødvendigvis det nøjagtige omfang af dumping, der blev beregnet i forbindelse med undersøgelsen. Ansøgeren fremlagde dog tilstrækkelige beviser i anmodningen om eksportpris og normal værdi, der viste, at der er sandsynlighed for fornyet dumping. Ansøgeren fremlagde også en tilstrækkeligt detaljeret beskrivelse af den anvendte metode i sin dumpingberegning til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysninger. |
(14) |
For at vurdere den normale værdi af koldvalsede flade produkter af stål for de russiske eksporterende producenter havde ansøgeren indsamlet offentligt tilgængelige og abonnementsbaserede oplysninger om de største eksportørers salgspriser på ét ton koldvalsede flade produkter af stål på deres hjemmemarked i referenceperioden. Kommissionen efterprøvede og bekræftede eksportprisen ved hjælp af Global Trade Atlas-databasen (»GTA«). |
(15) |
Da importen af den undersøgte vare fra Rusland til Unionen har været ubetydelig efter indførelsen af antidumpingtolden i 2016, baserede ansøgeren eksportprisen på forskellige kilder til oplysninger om priser på eksportsalg af russiske koldvalsede flade produkter af stål til tredjelande i 2020. Disse eksportpriser for ét ton koldvalsede flade produkter af stål blev fastsat på grundlag af markedsoplysninger om eksportpriser fra Rusland. Eksportprisen blev efterprøvet og bekræftet i forhold til den gennemsnitlige GTA-pris til de tre største russiske eksportdestinationer. |
(16) |
Ansøgeren havde således sammenlignet den gennemsnitlige eksportpris ab fabrik på koldvalsede flade produkter af stål fra Rusland med en normal værdi på grundlag af de russiske priser på hjemmemarkedet. |
(17) |
Kommissionen tog i sin lovmæssige analyse kun højde for de elementer, for hvilke beviserne var tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtige. |
(18) |
Den russiske regerings påstande blev derfor afvist. |
(19) |
Kommissionen var af den opfattelse, at den ikkefortrolige udgave af anmodningen, der var tilgængelig i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de fortrolige oplysninger og gav de interesserede parter mulighed for udøve deres ret til forsvar til fulde. Denne påstand blev derfor afvist. |
1.7. Stikprøveudtagning
(20) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.7.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
(21) |
Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve bestående af tre EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare. Stikprøven bestod af tre EU-producenter, der tegnede sig for mere end 30 % af den anslåede samlede produktionsmængde af den samme vare i Unionen og mere end 20 % af den anslåede samlede salgsmængde. |
(22) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremkomme med bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger og den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet og blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
1.7.2. Stikprøveudtagning af importører
(23) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i bilaget til indledningsmeddelelsen. |
(24) |
Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede stikprøveskemaet. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning. |
1.7.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Rusland og Kina
(25) |
For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Rusland og Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de kinesiske og russiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen. |
(26) |
Ved indledningen af undersøgelsen gjorde Kommissionen en kopi af spørgeskemaerne tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted. |
(27) |
Ingen kinesiske eksporterende producenter fremsendte de ønskede oplysninger og/eller indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen underrettede Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
(28) |
Da de kinesiske producenter således ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, navnlig handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat, Global Trade Atlas (»GTA«) (7) og OECD (8)). |
(29) |
Tre russiske eksporterende producenter, nemlig PJSC Magnitogorsk Iron and Steel Works (MMK) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder (MMK-gruppen), PJSG Novolipetsk Steel (NLMK) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder (NLMK-gruppen) og PJSC Severstal (Severstal) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder (SEVERSTAL-gruppen) afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Den 6. september 2021 meddelte disse tre eksporterende producenter dog Kommissionen, at de havde besluttet ikke at indsende individuelle besvarelser af antidumping-spørgeskemaet, men ville samarbejde med Kommissionen om alle andre aspekter af udløbsundersøgelsen, såsom bemærkninger til anmodningen om fornyet undersøgelse, sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade og Unionens interesser. Efterfølgende indsendte de tre russiske eksporterende producenter den 13. september 2021 bemærkninger til anmodningen om en udløbsundersøgelse, den påståede fortsatte skadevoldende dumping og sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping samt Unionens interesse. De anmodede Kommissionen om at gennemføre en selektiv verifikation af relevante virksomhedsspecifikke oplysninger, såsom produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, der blev indsendt sammen med bemærkningerne. |
(30) |
Efter denne kommunikation meddelte Kommissionen den 21. september og den 19. november 2021 førnævnte eksporterende producenter, at den anså dem for at være ikke-samarbejdsvillige parter og underrettede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og de foreliggende faktiske oplysninger til at træffe sin afgørelse i undersøgelsen. Kommissionen underrettede også de russiske myndigheder om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
(31) |
Den 30. september og den 29. november 2021 modtog Kommissionen bemærkninger fra de tre russiske eksporterende producenter vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 18. De var uenige i Kommissionens vurdering af deres samarbejdsstatus og gentog deres hensigt om at samarbejde med hensyn til alle andre aspekter af undersøgelsen, såsom fortsat eller fornyet skade, sandsynligheden for yderligere skadevoldende dumping og Unionens interesser. Endnu engang anmodede de Kommissionen om at verificere de oplysninger om produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, de havde indsendt. |
(32) |
I denne forbindelse indsendte de russiske eksporterende producenter ikke de nødvendige oplysninger i deres spørgeskemabesvarelser. Kommissionen var af den opfattelse, at de russiske eksporterende producenter kun fremlagde sparsomme oplysninger begrænset til produktion, kapacitet og produktionsmængde uden dokumentation. Da de eksporterende producenter ikke fremlagde tilstrækkelige og pålidelige oplysninger, så Kommissionen kunne nå frem til en rimelig konklusion, anvendte Kommissionen som forklaret i betragtning 30 derfor de foreliggende oplysninger i sagen. Under alle omstændigheder anvendte Kommissionen oplysningerne fra de tre russiske producenter i det omfang, det var muligt i denne henseende. |
(33) |
Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). |
(34) |
Kommissionen fremsendte også spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (9) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen. Desuden sendte Kommissionen et spørgeskema til EU-producenternes sammenslutning, EUROFER. |
(35) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og EUROFER. |
1.7.4. Verifikation
(36) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. På grund af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger, der blev truffet for at håndtere udbruddet (»covid-19-meddelelsen«) (10), var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos de stikprøveudtagne virksomheder. Kommissionen har i stedet foretaget krydstjek uden kontrolbesøg af de oplysninger, som følgende virksomheder indgav, via videokonference: |
EU-producenter
— |
Voestalpine Stahl GmbH, Østrig |
— |
ThyssenKrupp Steel Europe AG, Tyskland |
— |
ArcelorMittal Belgium, Belgien |
1.8. Efterfølgende sagsforløb
(37) |
Den 19. august 2022 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at opretholde den gældende antidumpingtold over for importen fra Kina og Rusland. Alle parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. |
(38) |
De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt. |
2. DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
(39) |
Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål eller andre former for legeret stål, med undtagelse af rustfrit stål, af alle bredder, koldvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne og kun koldvalsede, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7209 15 00 (Taric-kode 7209150090), 7209 16 90, 7209 17 90, 7209 18 91, ex 7209 18 99 (Taric-kode 7209189990), ex 7209 25 00 (Taric-kode 7209250090), 7209 26 90, 7209 27 90, 7209 28 90, 7211 23 30, ex 7211 23 80 (Taric-kode 7211238019, 7211238095 og 7211238099), ex 7211 29 00 (Taric-kode 7211290019 og 7211290099), 7225 50 80 og 7226 92 00 (»den undersøgte vare«). |
(40) |
Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den undersøgte vare:
|
(41) |
Koldvalsede flade produkter af stål fremstilles af varmvalsede ruller. Koldvalsning foregår ved, at en plade eller et bånd — som forinden er blevet varmvalset og dekaperet — passerer gennem kolde valser, dvs. under metallets blødgøringstemperatur. Koldvalsede flade produkter af stål fremstilles med henblik på at opfylde visse specifikationer eller slutbrugerspecifikationer med ejendomsrettigheder. De kan leveres i forskellige former: i ruller (olierede eller ikke olierede), i afskårne længder (plader) eller smalle bånd. Koldvalsede flade produkter af stål er et industrielt input, der købes af slutbrugere til flere forskellige anvendelser, navnlig i fremstillingssektoren (industrien generelt, emballering, bilindustri osv.), men også inden for bygge- og anlægsvirksomhed. |
2.2. Den pågældende vare
(42) |
Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Rusland. |
2.3. Samme vare
(43) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
(44) |
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Folkerepublikken Kina
3.1.1. Indledende bemærkninger
(45) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse koldvalsede flade produkter af stål fra Kina, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015). Ifølge oplysninger fra Eurostat udgjorde importen af visse koldvalsede flade produkter af stål fra Kina mindre end 1 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 10,3 % (11) i den oprindelige undersøgelse. I absolutte tal eksporterede Kina ca. 32 000 ton til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er et markant fald i forhold til de ca. 732 000 ton (12), som Kina eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. |
(46) |
I forbindelse med den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at eksporten af den pågældende vare fra Kina blev dumpet i betydeligt omfang på EU-markedet. De samarbejdsvillige kinesiske eksportørers dumpingmargener varierede fra 52,7 % til 59,2 %. Som følge af anvendelsen af reglen om den laveste told blev den antidumpingtold, der blev indført over for den kinesiske import, fastsat til et meget lavere niveau, fra 19,7 % til 22,1 %. |
(47) |
Som nævnt i betragtning 27, samarbejdede ingen af de kinesiske eksportører/producenter i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse. |
(48) |
I henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med hensyn til Kina derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og i de interesserede parters indlæg kombineret med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (Eurostat, GTA (13) og OECD (14)), og fra uafhængige leverandører af finansielle oplysninger, som f.eks. Global Financials published by Dunn & Bradstreet (15). |
3.1.2. Dumping
3.1.2.1. Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, vedrørende importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Kina
(49) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
(50) |
Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede ved verbalnote den 13. september 2021 GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. |
(51) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Brasilien på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagen var et egnet repræsentativt tredjeland for Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led. |
(52) |
Den 24. november 2020 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af visse koldvalsede flade produkter af stål. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien, Mexico, Rusland og Tyrkiet. Kommissionen modtog ingen bemærkninger til det første notat. |
(53) |
Den 17. marts 2022 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Brasilien som det repræsentative land. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
3.1.2.2. Normal værdi
(54) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
(55) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »såfremt det fastslås (…), at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). |
(56) |
Som nærmere forklaret i de følgende afsnit konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var passende. |
3.1.3. Forekomsten af væsentlige fordrejninger
(57) |
I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (16) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
(58) |
I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (17). Kommissionen konkluderede navnlig, at i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der stadig en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (18), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (19). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (20). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (21). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (22), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (23). |
(59) |
Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (24) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende. |
(60) |
I anmodningen blev der fremsat påstand om, at den samlede kinesiske økonomi i vidt omfang påvirkes af GOC's eller andre offentlige myndigheders forskellige altomfattende interventioner på forskellige forvaltningsniveauer, hvilket gør at den kinesiske stålindustris priser og omkostninger på hjemmemarkedet ikke kan anvendes i denne undersøgelse. Til støtte for denne holdning henvistes der i anmodningen til Kommissionens seneste undersøgelser af den kinesiske stålsektor (25) eller konklusionerne af G20's Globale forum om overkapacitet på stålområdet (26). |
(61) |
I anmodningen blev det nærmere bestemt påpeget, at GOC's indgriben antager forskellige former, nemlig administrativt, økonomisk og reguleringsmæssigt, på grundlag af den »socialistiske markedsøkonomiske« doktrin, der er nedfældet i Folkerepublikken Kinas forfatning, det allestedsnærværende kinesiske kommunistparti (»CCP«) og regeringens indflydelse på økonomien ved hjælp af strategiske planlægningsinitiativer — såsom den 13. og 14. femårsplan. |
(62) |
Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Navnlig med henvisning til Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren, til rapporten, til rapporter fra tredjelandes myndigheder (USTR) og fra andre intuitioner (IMF) fremførte ansøgeren følgende:
|
(63) |
Som anført i betragtning 50 fremsatte GOC ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. |
(64) |
Navnlig i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, er der en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mange af de største producenter af koldvalsede flade produkter af stål er ejet af staten f.eks. Hebei Iron and Steel, Handan Iron and Steel, Baoshan Iron and Steel, Shanghai Meishan Iron and Steel, BX Steel Posco Cold Rolled Sheet, WISCO International Economic and Trading, Maanshan Iron and Steel, Tianjin Rolling One Steel eller Inner Mongolia Baotu Steel Union. Baosteel, en anden stor kinesisk virksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af stål, indgår i China Baowu Steel Group Co. Ltd. (tidligere Baosteel Group and Wuhan Iron & Steel), verdens største stålproducent (28), som i sidste ende ejes 100 % af det centrale SASAC (29). Mens den nominelle andel af statsejede og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige stor, er fire ud af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger blandt de 10 største stålproducenter på verdensplan, dog statsejede virksomheder (30). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (31). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (32). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (33). Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter af koldvalsede flade produkter af stål ikke fastslås. Der findes måske ikke specifikke oplysninger vedrørende sektoren for koldvalsede flade produkter af stål, men sektoren repræsenterer dog en delsektor af stålindustrien, og resultaterne vedrørende stålsektoren betragtes derfor som repræsentative for den undersøgte vare. |
(65) |
De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse »Guiding Opinion on Fostering a High Quality Development of Steel Industry« (vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien), der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (34) eller ved den 14. femårsplan om »Developing the Raw Material Industry« (udvikling af råmaterialeindustrien) i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (35). Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren ses på provinsplan, som f.eks. i Shandong, som ikke kun omfatter »opbygning af økologi i stålindustrien (…), oprettelse af fremstillingsparker, udvidelse af industrikæder og skabelse af industriklynger«, men ønsker, at stålindustrien skal »levere bevis for omstilling og opgradering (…) i vores provins og endda i hele landet« (36). |
(66) |
For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra producenter af koldvalsede flade produkter af stål umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Da koldvalsede flade produkter af stål udgør en undersektor af stålsektoren, er de tilgængelige oplysninger med hensyn til stålproducenter dog også relevante for koldvalsede flade produkter af stål. For at give et eksempel er Baowus bestyrelsesformand samtidig sekretær for partikomitéens, og den administrerende direktør er vicesekretær for partikomitéen (37). Baosteel's bestyrelsesformand beklæder ligeledes stillingen som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær for partikomitéen (38). Mere generelt kan det i betragtning af den generelle anvendelse af lovgivningen om CCP's tilstedeværelse i virksomheder antages, at GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne ville være anderledes i forhold til stålsektoren generelt. |
(67) |
Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren for koldvalsede flade produkter af stål er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens til en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren for koldvalsede flade produkter af stål: Mange producenter af koldvalsede flade produkter af stål lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP. Baowu angiver f.eks., at der findes 301 partikomitéer i gruppen, hvoraf 84 571 af Baowus ansatte er CCP-medlemmer (39). Gruppen angiver desuden følgende vedrørende partiopbygning i virksomheden: »Styrke ledelsen af partiet og forbedre virksomhedsledelsen og det moderne virksomhedssystem. China Baowu støtter til fulde kravene i »udtalelserne om en styrkelse af partiets lederskab med forbedring af centrale virksomheders virksomhedsledelse«, (…) Det reviderede og forbedrede beslutningstagningssystem i forbindelse med vigtige spørgsmål forbedrede partikomitéens, bestyrelsens, direktørernes og andre styrelsesorganers beslutningsmyndighed, samt de spørgsmål og former for beslutningstagning, der godkendes af bestyrelsen (…) (…) Baowu tilslutter sig og gennemfører samtidig planlægning af partiopbygning og virksomhedsreform, samtidig oprettelse af partiorganisationer og arbejdsinstitutioner, samtidig fordeling af personer med ansvar for partiorganisationer og partipersonale« (40). |
(68) |
I sektoren for koldvalsede flade produkter af stål findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Selv om koldvalsede flade produkter af stål er en specialiseret industri, og der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet bestemte politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af industrien for koldvalsede flade produkter af stål, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren, ved at koldvalsede flade produkter af stål repræsenterer en af dens undersektorer. |
(69) |
Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (41). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der omhandler stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks. »Planen for justering og opgradering af stålindustrien for 2016-2020«, der var gældende i en betydelig del af den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge planen er stålindustrien »en vigtig og grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten« (42). De vigtigste opgaver og mål i denne plan omfatter alle aspekter af industriens udvikling (43). I den 13. femårsplan om økonomisk og social udvikling (44), der er gældende i den nuværende undersøgelsesperiode, planlægges det at støtte virksomheder, der producerer stålprodukter i det øvre varesegment (45). Planen fokuserede også på at opnå varekvalitet, holdbarhed og pålidelighed ved at støtte virksomheder, der anvender teknologier i forbindelse med produktion af stål af høj renhedsgrad, præcisionsvalsning og kvalitetsforbedring (46). Ligeledes har GOC i den 14. femårsplan, som blev vedtaget i marts 2021, specifikt forbeholdt til stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (47). |
(70) |
I fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgaven fra 2019) (48) (»fortegnelsen«) opføres stål som en tilskyndet industri. Det andet vigtige råmateriale, der anvendes til produktionen af koldvalsede flade produkter af stål, er jernmalm, som var omfattet af den nationale plan for mineralressourcer 2016-2020 i en stor del af den nuværende undersøgelsesperiode. Planen tog bl.a. sigte på at »sikre virksomhedskoncentration og udvikle store og mellemstore miner, der er konkurrencedygtige på markedet«, »sikre vejledning af lokale ressourcer med henblik på at koncentrere dem hen imod store minegrupper«, »mindske byrden for jernmalmsvirksomheder, øge konkurrenceevnen for indenlandske jernmalmsvirksomheder«, »føre tilstrækkelig kontrol med udviklingen af 1 000 meter dybe miner og mindre miner med jernmalm af lav kvalitet«. |
(71) |
Jernmalm nævnes også i den 13. femårsplan om stål 2016-2020, som var gældende i en stor del af den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge planen skal der for jernmalm: »fortsat ydes støtte til udvindingsarbejde i indenlandske vigtige mineralområder, (…) støtte til en række eksisterende og stærkt konkurrencedygtige indenlandske jernmalmsvirksomheder takket være en bredere og intensiveret udvikling (…), og den rolle, som indenlandske mineralressourcebaser spiller med hensyn til (forsynings-)sikkerhed«, skal styrkes. |
(72) |
Jernmalm er kategoriseret som en strategisk vækstindustri og er derfor omfattet af den 13. femårsplan for strategiske vækstindustrier. Jernmalm og ferrolegeringer er også opført i kataloget. Ferrolegeringer er desuden nævnt i MIIT's vejledende katalog for industriudvikling og -overførsel fra 2018. Ovennævnte eksempler vedrørende stålsektoren generelt og jernmalmsektoren i særdeleshed, hvoraf det sidstnævnte er et vigtigt råmateriale til produktion af koldvalsede flade produkter af stål, viser med al tydelighed GOC's betydning i disse sektorer. Som sådan udstikker GOC også retningslinjer for udviklingen af sektoren for koldvalsede flade produkter af stål i overensstemmelse med en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter og kontrollerer praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift. Sektoren for koldvalsede flade produkter af stål nyder således godt af statslig vejledning og indgriben vedrørende det vigtigste råmateriale til fremstilling af koldvalsede flade produkter af stål, nemlig jern. |
(73) |
Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af koldvalsede flade produkter af stål. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
(74) |
I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for koldvalsede flade produkter af stål, jf. betragtning 55, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare. |
(75) |
Sektoren for koldvalsede flade produkter af stål påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 55. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (49). |
(76) |
Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for koldvalsede flade produkter af stål ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 55. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
(77) |
Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af koldvalsede flade produkter af stål er behov for en række input. Når producenter af koldvalsede flade produkter af stål køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
(78) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for koldvalsede flade produkter af stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv. |
(79) |
Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse. |
(80) |
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit. |
3.1.4. Repræsentativt land
3.1.4.1. Generelle bemærkninger
(81) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
(82) |
Som forklaret i betragtning 52 og 53 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. Disse notater beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra parterne om disse forhold og om de relevante kilder, der er nævnt i de to ovennævnte notater. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Brasilien som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.1.4.2. Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas
(83) |
I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Brasilien, Mexico, Rusland og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare. |
(84) |
Ansøgeren havde i anmodningen foreslået Brasilien som et angiveligt passende repræsentativt land, da Brasilien var hjemsted for adskillige integrerede stålproducenter og var et godt eksempel på et konkurrencedygtigt hjemmemarked for de vigtigste stålprodukter, herunder den undersøgte vare. Ansøgeren angav også i sin anmodning, at alle de inputs, der anvendes i fremstillingen af den undersøgte vare, i Brasilien ofte er importeret fra flere lande og i vid udstrækning fra ikkefordrejede kilder. |
(85) |
Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de udpegede lande i dette notat. |
3.1.4.3. Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land
(86) |
I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Brasilien, Mexico, Rusland og Tyrkiet, skal tilgængeligheden af offentlige data efterprøves yderligere, navnlig med hensyn til de offentlige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare. |
(87) |
Med hensyn til Mexico identificerede Kommissionen to virksomheder, der i det første notat var identificeret som producenter. Den ene af disse to virksomheder var dog tabsgivende fra 2016 til og med 2020. Med hensyn til den anden virksomhed viste det sig, at dens årsregnskab for 2020 ikke stemte overens med dens årsregnskab for året før (2019): eksempelvis var nettoomsætningen ca. syv gange lavere i 2020 end i 2019. Ingen oplysninger underbyggede en sådan forskel i nettoomsætningen (også med betydning for nettofortjenesten) mellem årene 2020 og 2019. Ingen af virksomhederne kunne derfor anses for at være egnede kandidater til fastsættelse af produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste. Da Kommissionen ikke rådede over andre oplysninger i sagsakterne vedrørende tilstedeværelsen af yderligere virksomheder, der producerer den undersøgte vare i Mexico, med offentligt tilgængelige finansielle data, konkluderede Kommissionen, at Mexico ikke længere kunne anses for at være et passende repræsentativt land. |
(88) |
Med hensyn til Rusland identificerede Kommissionen to virksomheder, der i det første notat var identificeret som producenter, og som havde offentligt tilgængelige oplysninger. Begge virksomheder var fortjenstgivende i 2020 og i de foregående år. Som angivet i betragtning 91 konstaterede Kommissionen dog en række problemer med oplysningerne om Rusland, da de ikke omfattede en række råmaterialer, såsom flydende naturgas, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare. Naturgaspriserne lader desuden til at være fordrejede i Rusland. Kommissionen konkluderede derfor, at Rusland ikke var egnet til at blive anset for et passende repræsentativt land for denne undersøgelse. |
(89) |
Med hensyn til Tyrkiet identificerede Kommissionen to virksomheder, der i det første notat var identificeret som producenter. Der var dog ingen nylige umiddelbart tilgængelige årsregnskaber for den ene af dem. Med hensyn til den anden virksomhed fandt Kommissionen, at virksomhedens salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«), trods det faktum at virksomheden var rentabel i 2020 og årene før, ikke var rimelige, da dens SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af dens produktionsomkostninger var lave (lavere end 2 % i 2020) eller endda negative. Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne anvende disse virksomheders oplysninger som et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger til fastsættelse af den ikkefordrejede normale værdi. Kommissionen konkluderede således, at Tyrkiet ikke kunne betragtes som et passende repræsentativt land for denne undersøgelse. |
(90) |
Endelig identificerede Kommissionen i det første notat fem virksomheder i Brasilien, der producerede koldvalsede flade produkter af stål. To ud af disse fem virksomheder havde dog negative salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SG&A-omkostninger«) udtrykt som en procentdel af deres produktionsomkostninger, og derfor kunne deres oplysninger ikke anvendes til fastsættelse af den ikkefordrejede normale værdi. Offentlige finansielle oplysninger for de andre tre brasilianske virksomheder viste fortjeneste og rimelige beløb til dækning af SA&G-omkostninger for 2020. |
(91) |
Kommissionen analyserede også importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Brasilien, Mexico, Rusland og Tyrkiet. Analysen af importoplysninger viste, at Rusland ikke importerede visse vigtige produktionsfaktorer. Naturgaspriserne lader desuden til at være fordrejede i Rusland. Desuden viste analysen af importoplysninger, at Tyrkiet ikke importerede flydende naturgas (HS 2711 11 naturgas, flydende) og kun importerede en begrænset mængde oxygen (HS 2804 40 oxygen). Derfor kan hverken Rusland eller Tyrkiet anses for at være et passende repræsentativt land. |
(92) |
I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Brasilien som et egnet repræsentativt land og tre brasilianske virksomheder (ArcelorMittal Brazil, CSN og Usiminas), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi. |
(93) |
Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Brasilien som repræsentativt land og de tre virksomheder (ArcelorMittal Brazil, CSN og Usiminas) som producenter i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger efter andet notat. |
3.1.4.4. Niveau af social og miljømæssig beskyttelse
(94) |
Da det blev fastslået, at Brasilien var det eneste passende repræsentative land på grundlag af ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
3.1.4.5. Konklusion
(95) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
3.1.5. Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger
(96) |
I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. |
(97) |
I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-databasen til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den vil anvende følgende oplysninger til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved energi: omkostninger ved el som opkrævet af en af de største elleverandører i Brasilien, virksomheden EDP Brasil (52), og at den vil anvende de oplysninger — som forklaret nærmere i betragtning 109 — til prisen på naturgas i Brasilien. Desuden anførte Kommissionen, at den med henblik på fastsættelse af ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger vil anvende ILO-statistikkerne til at fastsætte lønningerne i Brasilien. ILO-statistikkerne (53) giver oplysninger om månedslønninger for ansatte (54) og det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i Brasilien i fremstillingssektoren (55) i 2020. |
(98) |
I det andet notat underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side ville samle nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger under »hjælpematerialer« på baggrund af de oplysninger, som ansøgeren har indsendt i anmodningen. Kommissionen meddelte endvidere, at den ville anvende den procentdel på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer på baggrund af oplysningerne fra ansøgeren i dennes anmodning med henblik på at fastsætte hjælpematerialerne ved anvendelse af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land. |
(99) |
Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
3.1.6. Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier
3.1.6.1. Produktionsfaktorer
(100) |
Kommissionen anmodede ansøgeren om at forelægge nærmere oplysninger om relevante produktionsfaktorer, der anvendes i produktionsprocesserne fra varmvalsede halvfabrikataprodukter, og om at fremlægge en ajourføring vedrørende niveauet af transportomkostninger, der omfatter hele den nuværende undersøgelsesperiode. Ansøgeren fremsendte de ønskede oplysninger den 17. februar 2022. |
(101) |
I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger indgivet af ansøgeren, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for visse koldvalsede flade produkter
|
3.1.6.2. Råmaterialer
(102) |
På baggrund af de oplysninger, som ansøgeren har fremlagt i sin anmodning, er der to primære produktionsprocesser til fremstilling af koldvalsede flade produkter af stål:
|
(103) |
Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer (i den første produktionsproces) og på varmvalsede flade produkter af stål (i den anden produktionsproces) som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (56). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 80 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. |
(104) |
En række produktionsfaktorer udgjorde en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt herfor, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, behandlede Kommissionen disse produktionsfaktorer som hjælpematerialer. Som forklaret i betragtning 98 anvendte Kommissionen den procentdel, som ansøgeren havde angivet i sin anmodning til fastsættelse af beløbet til hjælpematerialer ved anvendelse af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land. |
(105) |
Med hensyn til importtolden bemærkede Kommissionen, at Brasilien importerede sine mest relevante råmaterialer (jernmalm fra mere end 5 lande samt kul og koks fra mere end 10 lande). I betragtning af at det i en udløbsundersøgelse ikke er nødvendigt at beregne en nøjagtig dumpingmargen, men snarere at fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, beregnede Kommissionen derfor importafgifter for hvert råmateriale på grundlag af repræsentative importmængder fra et begrænset antal lande, som tegnede sig for mindst 80 % af den samlede import af de mest relevante råmaterialer (jernmalm, kul og koks). |
(106) |
Med hensyn til omkostningerne ved transport anmodede Kommissionen i mangel af nogen form for samarbejde ansøgeren om at fremsende en status for niveauet af indenlandske transportomkostninger for hele den nuværende undersøgelsesperiode. Den 4. og den 17. februar 2022 afgav ansøgeren de ønskede oplysninger. Kommissionen angav de indenlandske transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik. |
3.1.6.3. Arbejdskraft
(107) |
Kommissionen anvendte ILO's statistikker til at fastsætte lønningerne i Brasilien. ILO-statistikkerne (57) giver oplysninger om månedslønninger for ansatte (58) og det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i Brasilien i fremstillingssektoren (59) i 2020. |
3.1.6.4. El
(108) |
Kommissionen anvendte den elpris, som en af de største elleverandører i Brasilien, virksomheden EDP Brasil (60), har oplyst til at fastsætte den ikkefordrejede værdi for elomkostninger. |
3.1.6.5. Naturgas
(109) |
Prisen på naturgas i Brasilien var baseret på oplysninger, som fremlægger importpriser efter told for den importerede gas ved at kombinere importmængden og værdier uddraget af GTA med eltakstdata fra MacMap (61). |
3.1.6.6. Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger
(110) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
(111) |
Kommissionen anvendte de finansielle oplysninger fra tre brasilianske virksomheder (ArcelorMittal Brazil, CSN og Usiminas), som er producenter i det repræsentative land, jf. betragtning 90. |
(112) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data, som ansøgeren fremlagde i sin anmodning, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger. |
3.1.7. Beregning af den normale værdi
(113) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
(114) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af den undersøgte vare. |
(115) |
Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten som angivet i betragtning 112. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostninger og fortjeneste blev fastsat på baggrund af finansielle oplysninger fra tre brasilianske virksomheder (ArcelorMittal Brazil, CSN og Usiminas), jf. betragtning 111. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
(116) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Den beregnede normale værdi var enten mellem 1 200 og 1 400 EUR/ton eller mellem 1 500 og 1 700 EUR/ton, afhængigt af produktionsprocessen (se betragtning 102) i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.1.8. Eksportpris
(117) |
I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på baggrund af oplysninger i henhold til artikel 14, stk. 6, (62) på cif-niveau. |
3.1.9. Sammenligning
(118) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sammenlignede Kommissionen den beregnede normale værdi med eksportprisen som fastsat ovenfor. |
(119) |
I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. På baggrund af ansøgerens oplysninger blev eksportprisen justeret for omkostninger ved sø- og indenlandsk fragt samt aflæsningsomkostninger, der beløber sig til 140,44 EUR/ton, for at beregne prisen ab fabrik. |
3.1.10. Fortsat dumping
(120) |
På denne baggrund fastslog Kommissionen, at eksportprisen var 29,7 % lavere end den normale værdi for den første produktionsproces, der starter med råmaterialer, jf. betragtning 102, og 8,83 % for den anden produktionsproces, der starter med halvfabrikata. |
(121) |
Da den pågældende importmængde var meget begrænset, svarende til mindre end 0,5 % af den samlede import til Unionen og mindre end 1 % af markedsandelen på EU-markedet, blev priserne anset for ikke at være repræsentative. Kommissionen konkluderede derfor, at disse lave mængder ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag til at drage konklusioner om fortsat dumping. Kommissionen undersøgte derfor sandsynligheden for fornyet dumping. |
3.1.11. Sandsynlighed for fornyet dumping
(122) |
Følgende yderligere elementer blev analyseret i analysen af sandsynligheden for fornyet dumping: eksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft. |
3.1.11.1. Sammenligning mellem eksportpriser til tredjelande og eksportpriser til Unionen
(123) |
Kommissionen analyserede mønsteret for den kinesiske eksport til tredjelande i NUP. Den konsulterede derfor offentligt tilgængelige oplysninger såsom kinesiske eksportstatistikker som rapporteret i Global Trade Atlas (»GTA«) og uddrog mængderne og værdierne af eksporten af visse koldvalsede flade produkter af stål under HS-kode 7209 15 90, 7209 16 90, 7209 17 90, 7209 18 90, 7209 25 00, 7209 26 00, 7209 27 00, 7209 28 00, 7211 23 00, 7211 29 00, 7225 50 00 og 7226 92 00 i den nuværende undersøgelsesperiode. Eksportmængden (i ton) til alle lande (inklusive EU) udgør 3 253 368 ton, hvoraf 31 602 ton eller ca. 1 % blev eksporteret til Unionen. |
(124) |
De kinesiske eksportstatistikker, som fremgik af GTA, rapporterede en gennemsnitlig cif-eksportpris fra Kina til andre lande på 629 EUR/ton, som blev justeret til en pris ab fabrik (efter justeringer for omkostninger ved søfragt og indenlandsk fragt samt aflæsningsomkostninger), som beløb sig til 585 EUR/ton. Den sidstnævnte pris var endda under eksportprisen til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(125) |
Det blev derfor anset for sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville sælge til Unionen til priser under den normale værdi, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet. |
3.1.11.2. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(126) |
I henhold til ansøgerens anmodning er der mere end 50 eksporterende producenter af den undersøgte vare i Kina. Ifølge de kinesiske eksportstatistikker fra GTA eksporterede de kinesiske eksporterende producenter også til resten af verden. |
(127) |
Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sine konklusioner på faktiske oplysninger for at vurdere de øvrige eksporterende producenters kapacitet og baserede sig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt andre tilgængelige kilder, såsom Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (63), et dokument fra OECD om den seneste udvikling (64) i stålfremstillingskapaciteten i 2021, som blev offentliggjort i september 2021, og oplysninger fra World Steel Association vedrørende 2021 (65). |
(128) |
For det første blev den samlede kinesiske kapacitet i oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse anslået til mere end 120 mio. ton, mens produktionen og det kinesiske forbrug begge blev anslået til 100 mio. ton i 2020. På dette grundlag blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til 20 mio. ton 2020, hvilket er vejledende for den uudnyttede kapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode og væsentligt overskrider det samlede EU-forbrug på det frie marked (ca. 9,7 mio. ton) i den nuværende undersøgelsesperiode. For det andet blev det ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 fastsat, at trods »den usædvanlige stigning i forbruget i Kina« (se betragtning 36 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029), fremgik det af ministerrapporten fra Det Globale Forum for Ståloverkapacitet (»GFSEC«) i 2020 baseret på oplysninger indtil 2019, at »den umiddelbare konsekvens af efterspørgselsudsigterne er, at den globale kløft mellem kapacitet og efterspørgsel, som er en indikator for overforsyningsrisici på stålmarkedet, vil stige betydeligt til mindst 606 mio. ton i 2020«. Den bemærkede også, at »denne ændring i den overskydende kapacitet kan føre til handelsforstyrrelser, udløse markant lavere stålpriser og skade stålindustriens økonomiske bæredygtighed«. For det tredje blev denne situation også bekræftet i OECD-dokumentet med titlen »seneste udvikling i stålfremstillingskapaciteten i 2021.« Dokumentet henviste ikke kun til »en række nye investeringer i forbindelse med Kinas foranstaltninger til at erstatte forældede og små stålværker, navnlig i de østlige og sydlige kystområder i Kina«, men også til det faktum, at den kinesiske regering »har fundet tilfælde, hvor visse stålværker har udvidet deres produktionskapacitet inden for rammerne af kapacitetsudvekslingsordningen«. OECD-dokumentet henviste endvidere til kinesiske stålvirksomheders investeringer i sydasiatiske lande, såsom Philippinerne og Indonesien. Endelig kan de, selv om oplysningerne fra WorldSteel Association for 2021 kun omfatter råstål, anses for at være vejledende for den pågældende vare, da fremstillingen af koldvalset stål i bund og grund er den anden stålfremstillingsproces efter fremstillingen af varmvalsetstål. I denne forbindelse viste oplysningerne om produktionen af råstål for 2021, at Kina var ansvarlig for 52,9 % af verdens samlede stålproduktion, hvilket også viser, at der var en enorm produktionskapacitet for den pågældende vare i Kina i 2021. |
(129) |
Derudover er visse vigtige markeder såsom USA og Indien beskyttet af antidumpingforanstaltninger over for den undersøgte vare, hvilket reducerer de kinesiske eksporterende producenters adgang. |
(130) |
På dette grundlag er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil kanalisere deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber. |
3.1.11.3. EU-markedets tiltrækningskraft
(131) |
EU-markedet er blandt de største markeder for visse koldvalsede flade produkter af stål i verden. |
(132) |
Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at Unionens stålbeskyttelsesforanstaltninger, som gælder over for den undersøgte vare, alene ikke vil være tilstrækkelige til at beskytte EU-markedet mod import i betydelige mængder til dumpingpriser. Da Kina ikke modtog landespecifikke kontingenter for den undersøgte vare, har de kinesiske eksporterende producenter adgang til en stor resterende kontingentmængde, under hvilken de kan kanalisere deres eksport til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber. Hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksportmængder vil stige betydeligt inden for det resterende kontingent og således oversvømme EU-markedet, før toldsatsen ved overskridelse af kontingentet under beskyttelsesforanstaltningen finder anvendelse. |
(133) |
Importøren Duferco S.A. anførte (66), at de kinesiske myndigheder fjernede momsrabatten på 13 % på ståleksporten, herunder import af den undersøgte vare, med henblik på at bremse stålproduktionen i Kina (for at håndtere landets CO2-emissioner) og samtidig sikre forsyningen på det kinesiske hjemmemarked. Duferco S.A. anførte, at priserne på den kinesiske import derfor forventes at stige og dermed svække EU-markedets tiltrækningskraft. Kommissionen kunne dog ikke bekræfte denne påstand, da udviklingen i mængde og priser også afhænger af mange andre elementer, navnlig den eksisterende overkapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft i forhold til andre tredjelande. |
3.1.11.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping
(134) |
EU-markedet er meget attraktivt, da det er et af de største markeder i verden. Endvidere, som fastsat i tabel 7 i betragtning 202, udgjorde de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på det frie marked i Unionen 622 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er over den gennemsnitlige eksportpris fra Kina justeret til en pris ab fabrik, der beløber sig til 585 EUR/ton (se betragtning 124). Det er således sandsynligt, at de kinesiske producenter, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger udløber, vil anvende deres uudnyttede kapacitet og desuden omdirigere en del af deres mindre rentable eksportsalg fra tredjelande til EU-markedet. |
(135) |
På grundlag af ovennævnte betragtninger konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
3.2. Rusland
3.2.1. Indledende bemærkninger
(136) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Rusland, dog i betydeligt mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra 1. april 2014 til 31. marts 2015). Ifølge Comext-statistikkerne (Eurostat) var importen af koldvalsede flade produkter af stål fra Rusland på mindre end 3 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med ca. 700 000 ton i den oprindelige undersøgelse. Importen af koldvalsede flade produkter af stål fra Rusland udgjorde tæt på 0 % af markedsandelen på både det samlede EU-marked og det frie EU-marked i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 9,8 % i den oprindelige undersøgelse. |
(137) |
Som forklaret i betragtning 29 gav de tre russiske eksporterende producenter sig til kende ved indledningen og udtrykte deres vilje til samarbejde. De meddelte imidlertid senere Kommissionen, at de ikke havde til hensigt at besvare spørgeskemaet for eksporterende producenter. |
(138) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. |
3.2.2. Fortsat dumping af importen i den nuværende undersøgelsesperiode
3.2.2.1. Normal værdi
(139) |
Som nævnt i betragtning 138 fastsatte Kommissionen på grund af den manglende samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side den normale værdi på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Med henblik herpå anvendte Kommissionen de oplysninger, som ansøgeren har fremlagt, for den nuværende undersøgelse på baggrund af referencer fra MEPS International (67) til hjemmemarkedspriser for Rusland — koldvalsede flade produkter af stål — Volga-regionen. På den baggrund var den normale værdi på 702,97 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.2.2.2. Eksportpris
(140) |
Kommissionen blev på grund af den manglende samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side nødt til at fastsætte eksportprisen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. |
(141) |
Eksportprisen blev fastsat på baggrund af cif-data fra Eurostat. Eksportprisen var således på 755,65 EUR/ton. |
3.2.2.3. Sammenligning
(142) |
Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den undersøgte vare på grundlag af priserne ab fabrik. På baggrund af ansøgerens oplysninger blev eksportprisen justeret for omkostninger ved søfragt og indenlandsk fragt samt aflæsningsomkostninger, der beløber sig til 127,84 EUR/ton, for at beregne prisen ab fabrik. På den baggrund var den justerede eksportpris ab fabrik til Unionen på 627,81 EUR/ton. |
3.2.2.4. Fortsat dumping
(143) |
Ovenstående sammenligning viste, at eksportpriserne til Unionen, udtrykt som en procentdel af cif-værdien, var 10 % lavere end den fastsatte normale værdi. |
(144) |
Da den pågældende importmængde imidlertid var meget begrænset og udgjorde mindre end 1 % af den samlede import til Unionen og tæt på 0 % af andelen på EU-markedet, undersøgte Kommissionen også sandsynligheden for fornyet dumping. |
3.2.3. Sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves
(145) |
Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber. I den forbindelse blev følgende yderligere elementer undersøgt: eksporten til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland samt EU-markedets tiltrækningskraft. |
3.2.3.1. Eksport til tredjelande
a) Normal værdi
(146) |
Den normale værdi blev beregnet som forklaret i afsnit 3.2.2.1. |
b) Eksportpris
(147) |
Eksportprisen blev fastsat på baggrund af eksportpriserne på den undersøgte vare til andre tredjelande. I denne forbindelse anvendte Kommissionen i mangel af samarbejde fra de eksporterende producenter GTA-databasen. Den gennemsnitlige cif-eksportpris til tredjelande var på 536 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Cif-eksportprisen til tredjelande blev reduceret til ab fabrik-niveau ved at fratrække omkostninger ved fragt og forsikring samt omkostninger ved indenlandsk transport i Rusland, som beløb sig til 127,84 EUR/ton som nævnt i betragtning 141. På den baggrund var de justerede eksportpriser ab fabrik til tredjelande på 408,72 EUR/ton. |
c) Prissammenligning
(148) |
Kommissionen sammenlignede den normale værdi, der var fastsat i afsnit 3.2.2.1, og den gennemsnitlige eksportpris til tredjelande på grundlag af priserne ab fabrik. |
(149) |
Ovenstående sammenligning viste, at den russiske eksport af den undersøgte vare til tredjelande, udtrykt som en procentdel af cif-værdien, var 55 % lavere end den fastsatte normale værdi. |
(150) |
I deres bemærkninger til indledningen hævdede de tre russiske eksporterende producenter, at eksportpriserne til tredjelandsmarkeder ikke er mere repræsentative end eksportpriserne til Unionen, da denne eksport, primært til Tyrkiet, er sammensat af billigere typer af koldvalsede flade produkter af stål, hvilket kunne forklare deres lavere priser. De hævdede, at de høje russiske eksportpriser, som er indrapporteret af Eurostat, er repræsentative og skal anvendes i vurderingen. |
(151) |
I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at der ikke blev fremlagt dokumentation til støtte for påstanden om forskellige varetyper. De tre russiske eksporterende producenter undlod faktisk at afgive en spørgeskemabesvarelse, og Kommissionen kunne derfor ikke vurdere de varetyper, der eksporteres til Unionen. Som forklaret i betragtning 138 baserede Kommissionen derfor sin vurdering på de foreliggende faktiske oplysninger. Den anvendte GTA-databasen til at fastsætte de russiske eksportpriser til tredjelande som den mest egnede kilde. Under alle omstændigheder, selv hvis de russiske eksportpriser til Unionen blev anvendt som foreslået af de tre russiske eksportører, fastslog Kommissionen i afsnit 3.2.2.4, at de russiske eksportpriser til Unionen indhentet fra Eurostat udtrykt som en procentdel af cif-værdien var 10 % lavere end den fastsatte normale værdi. Påstanden blev derfor afvist. |
3.2.3.2. Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland
(152) |
I betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig oplysningerne fra ansøgeren vedrørende den nuværende undersøgelsesperiode. |
(153) |
Ifølge ansøgerens oplysninger overstiger den samlede produktionskapacitet for den undersøgte vare i Rusland 12 000 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Ansøgeren anslog, at de russiske producenter har en uudnyttet kapacitet på ca. 2 mio. ton, som ikke kan absorberes på hjemmemarkedet. Ansøgeren anførte endvidere, at de russiske producenter har øget produktionskapaciteten for koldvalset stål med ca. 1 150 000 ton mellem 2016 og 2021. |
(154) |
De russiske eksporterende producenter anfægtede det skøn over den uudnyttede kapacitet i Rusland, som ansøgeren havde fremlagt. I deres bemærkninger til indledningen fremlagde de oplysninger om den samlede produktionskapacitet for industrien for koldvalsede flade produkter af stål i Rusland, den samlede produktionsmængde og kapacitetsudnyttelsen. De hævdede, at den russiske industri for koldvalsede flade produkter af stål i 2020 havde en uudnyttet kapacitet på [1,8-2,3] mio. ton, hvilket kun var [4-8] % af det samlede EU-forbrug (32,4 mio. ton). De anførte endvidere, at den frie kapacitet i den russiske industri for koldvalsede flade produkter af stål forventes at mindskes yderligere i betragtning af den estimerede vækst af forbruget af koldvalsede flade produkter af stål og produktionen i Rusland og Den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU). |
(155) |
Som forklaret i betragtning 32 indsendte de russiske eksporterende producenter ikke spørgeskemabesvarelser, og Kommissionen fandt, at de kun fremlagde ufuldstændige oplysninger om produktion, kapacitet og produktionsmængde uden dokumentation, og som Kommissionen ikke kunne verificere. Da de eksporterende producenter ikke fremlagde tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om produktionskapacitet og produktionsmængder, anvendte Kommissionen derfor de tilgængelige oplysninger i sagen. |
(156) |
De russiske eksporterende producenter fremlagde desuden kun oplysninger om produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse i en følsom udgave uden et ikkefortroligt sammendrag. Som anført i indledningsmeddelelsen kan Kommissionen, hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikkefortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte. Da oplysningerne om produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse kun blev fremlagt i en følsom udgave, kunne andre interesserede parter ikke fremsætte bemærkninger hertil, og det kunne derfor ikke på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte. |
(157) |
Oplysningerne fra de russiske eksporterende producenter og fra ansøgeren adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. Kommissionen fandt derfor, at en vurdering baseret på oplysninger fra de russiske eksporterende producenter ikke ville have ført til en anden konklusion. Kommissionen afviste derfor påstandene. |
(158) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede den russiske regering og de eksporterende producenter Kommissionens konklusioner om, at de eksporterende producenter ikke samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, og at der ikke var blevet fremlagt en meningsfuld ikkefortrolig udgave (jf. betragtning 156). De eksporterende producenter hævdede derfor, at Kommissionen misbrugte sine skønsbeføjelser i denne henseende. |
(159) |
For det første bemærkede Kommissionen, at oplysningerne om kapacitet pr. virksomhed kun blev fremlagt af de eksporterende producenter i indekseret form, og parterne fik derfor ikke mulighed for at fremsætte bemærkninger til den nøjagtige installerede kapacitet (der blev ikke fremlagt intervaller). Der blev hverken fremlagt oplysninger om produktion eller kapacitetsudnyttelse i den ikkefortrolige udgave. Kommissionen gentog derfor sin konklusion om, at den ikkefortrolige udgave af oplysningerne om produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse ikke kunne undersøges af de øvrige interesserede parter. For det andet blev disse oplysninger ikke fremlagt som en del af spørgeskemabesvarelserne og kunne ikke krydstjekkes med andre dele af spørgeskemaerne og de underliggende dokumenter, som virksomhederne skal fremlægge som dokumentation til støtte for oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen. Endelig fastslog Kommissionen, som forklaret i betragtning 157, at selv hvis de fremlagte oplysninger blev taget i betragtning, ville dens konklusioner om uudnyttet kapacitet ikke være blevet ændret. Kommissionen afviste derfor disse påstande. |
(160) |
Den uudnyttede kapacitet for den undersøgte vare i Rusland udgør ca. 21 % af det samlede EU-forbrug på det frie marked i den nuværende undersøgelsesperiode, når det er baseret på ansøgningen, og ca. 20 % hvis der tages højde for de russiske eksporterende producenters indlæg. |
(161) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de russiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere koldvalsede flade produkter af stål til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
3.2.3.3. EU-markedets tiltrækningskraft
(162) |
Kommissionen fastslog, at de russiske eksporterende producenter eksporterede den undersøgte vare til tredjelandsmarkeder til priser, der var ca. 14 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. I betragtning af dette prisniveau er det potentielt mere attraktivt at eksportere til Unionen for de russiske eksportører end at eksportere til alle andre lande. |
(163) |
EU-markedet er også attraktivt med hensyn til dets geografiske nærhed og størrelse med et samlet forbrug på 33 579 173 ton, herunder et forbrug på det frie marked på 9 677 020 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(164) |
Eksportmængden til tredjelande var på 580 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarede til 6 % af EU-forbruget på det frie marked. Dette repræsenterer en yderligere mængde af koldvalsede flade produkter af stål, som kunne omdirigeres til EU-markedet på grund af markedets tiltrækningskraft, hvis foranstaltningerne udløber. |
(165) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de eksporterende producenter og den russiske regering, at EU-markedet ikke længere var attraktivt for de eksporterende producenter på grund af sanktionerne, og selv i perioden forud for sanktionerne var »handelsstrømme, infrastruktur og forsyningskæder allerede blevet ødelagt«, og det ville tage flere år, før de blev genoprettet. |
(166) |
Selv om påstanden om sanktioner behandles i betragtning 167 og 172 nedenfor, bemærkede Kommissionen, at der ikke blev fremlagt beviser for påstanden om, at det ville tage flere år at genoprette eksporten til Unionen. Samtidig gentog Kommissionen i betragtning af de betydeligt lavere priser, til hvilke de russiske eksporterende producenter fortsat eksporterer til resten af verden, EU-markedets geografiske nærhed og størrelse samt den betydelige eksportmængde til tredjelande, der kan omdirigeres til Unionen, sine konklusioner om, at EU-markedet er attraktivt for de russiske eksporterende producenter. |
(167) |
Denne konklusion drages ikke i tvivl som følge af de seneste begivenheder. Kommissionen bemærkede i denne forbindelse, at Unionen efter indledningen af undersøgelsen på grund af Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine indførte flere på hinanden følgende pakker af sanktioner mod Rusland, som også påvirkede stålprodukter og/eller stålvirksomheder, der producerer og eksporterer den undersøgte vare efter den nuværende undersøgelsesperiode. Den seneste pakke af sanktioner, der omfatter den undersøgte vare og/eller de eksporterende producenter, indeholder et forbud mod import af koldvalsede flade produkter af stål. Dette forbud trådte i kraft den 16. marts 2022 (68). Eftersom disse sanktioner er knyttet til den militære aggression og den underliggende geopolitiske situation, er det umuligt at forudsige deres anvendelsesområde, udviklingen heraf og/eller deres varighed. Desuden har antidumpingforanstaltningerne en løbetid på fem år. I betragtning af ovennævnte usikkerheder og det forhold, at Rådet til enhver tid kan ændre sanktionernes nøjagtige omfang og varighed yderligere, fandt Kommissionen, at de ikke kan have nogen indvirkning på dens konklusioner i denne procedure. |
3.2.3.4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping
(168) |
Kommissionen fastslog, at de russiske eksporterende producenter sælger til tredjelande til priser, der er lavere end den normale værdi. |
(169) |
Som forklaret i betragtning 161 var den uudnyttede kapacitet i Rusland betydelig i den nuværende undersøgelsesperiode og udgjorde ca. 21 % af det samlede EU-forbrug på det frie marked i den nuværende undersøgelsesperiode og steg mellem 2016 og 2021. |
(170) |
Endelig antyder EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og geografisk nærhed og priser, jf. ovenfor, at den russiske eksport og uudnyttede kapacitet sandsynligvis vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
(171) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den russiske regering, at der ikke er sandsynlighed for fornyet dumping, da importen har været ubetydelig, og da de russiske producenter på grund af sanktionerne fuldstændigt har indstillet eksporten til Unionen i en lang og ubegrænset periode. |
(172) |
Med hensyn til eksporten til Unionen mindede Kommissionen om, at den fastslog, at der var sandsynlighed for fornyet dumping på grundlag af de elementer, der er beskrevet ovenfor, som ikke omfatter det nuværende eksportniveau til Unionen, hvilket anses for at være en midlertidig situation, der til enhver tid kan ændre sig. Med hensyn til de gældende sanktioner fandt Kommissionen, som forklaret i betragtning 167, at deres anvendelsesområde, graduering og/eller varighed er uforudsigelig og til enhver tid kan ændres, og at de ikke kan have indflydelse på konklusionerne i denne procedure. De seneste begivenheder, der midlertidigt påvirker importen fra Rusland til Unionen, kan derfor ikke ændre konklusionerne vedrørende fornyet dumping i denne sag, og disse påstande blev afvist. |
(173) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget. |
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
(174) |
I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 21 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
(175) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 30,5 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle de foreliggende oplysninger om EU-erhvervsgrenen, som f.eks. oplysninger fra ansøgeren. Som anført i betragtning 21 blev der udtaget en stikprøve bestående af tre EU-producenter, der tegnede sig for mere end 30 % af den samlede EU-produktion af samme vare. |
(176) |
Eftersom EU-erhvervsgrenen fortrinsvis er vertikalt integreret, og koldvalsede flade produkter af stål betragtes som et råmateriale til fremstilling af forskellige varer med en merværdi i efterfølgende produktionsled, blev forbruget på det bundne og det frie marked analyseret separat. |
(177) |
Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til bunden anvendelse ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og de interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker og derfor ikke er pålidelige. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne er frie markedspriser. |
(178) |
For at give et billede af EU-erhvervsgrenen, der er så komplet som muligt, og i lighed med det der blev gjort i den oprindelige undersøgelse, indhentede Kommissionen oplysninger vedrørende alle koldvalsede flade produkter af stål og fastslog, hvorvidt produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller til det frie marked. Kommissionen fandt, at ca. 78 % af EU-producenternes samlede produktion var bestemt til bunden anvendelse. |
(179) |
Kommissionen undersøgte visse økonomiske indikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenen udelukkende på grundlag af data for det frie marked. Der er tale om følgende indikatorer: salgsmængde og salgspriser på EU-markedet, markedsandel, eksportmængde og -priser samt rentabilitet. For andre indikatorer, såsom produktion, kapacitet, produktivitet, beskæftigelse og lønninger, vedrører tallene nedenfor hele aktiviteten, og der var således ikke behov for en adskillelse af tallene. |
4.2. EU-forbruget
(180) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af oplysninger fra a) Eurofer vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare i Unionen, som blev krydstjekket med de stikprøveudtagne EU-producenter, og b) importen af den undersøgte vare fra alle tredjelande i henhold til Eurostat. |
(181) |
EU-forbruget udviklede sig som følger: Tabel 2 EU-forbruget (ton)
|
(182) |
Forbruget på det frie marked er steget i sammenligning med forbruget på 7 122 682 ton i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (1. april 2014 til 31. marts 2015). I den betragtede periode faldt forbruget på det bundne marked i Unionen med ca. 15 %, mens forbruget på det frie marked i Unionen faldt med ca. 13 %. Mellem 2018 og 2019 forblev forbruget på det bundne marked stabilt, mens forbruget på det frie marked faldt med 7 %. Det største faldt fandt sted mellem 2019 og 2020, hvor både forbruget på det frie marked og på det bundne marked faldt væsentligt med hhv. 11 % og 20 %. Dette fald startede i 2019 på grund af en generel afmatning i EU-væksten, men blev forværret af den generelle økonomiske afmatning, som blev forårsaget af covid-19-pandemien. Afmatningen i den økonomiske vækst generelt, og særligt i fremstillingssektoren, har påvirket den generelle efterspørgsel efter stål. Dette påvirkede navnlig bilindustrien, som udgør en væsentlig del af brugerne af koldvalsede flade produkter af stål. Fra 2020 til den nuværende undersøgelsesperiode steg forbruget både på det bundne marked og på det frie marked med 5 %, men nåede dog aldrig op på niveauet for 2018. |
4.3. Importen til Unionen fra de pågældende lande og resten af verden
4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande og resten af verden
(183) |
Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 2. |
(184) |
Importen til Unionen fra de pågældende lande og resten af verden udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde (ton) og markedsandel
|
(185) |
Mens importen fra de pågældende lande udgjorde en markedsandel på 20 % og 1,4 mio. ton i den oprindelige undersøgelsesperiode, er den næsten forsvundet fra EU-markedet ifølge oplysninger fra Eurostat. Importen fra de pågældende lande faldt faktisk yderligere fra 14 367 til 9 713 ton i den betragtede periode. Selv om importmængden fra begge de pågældende lande steg igen mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, på samme måde som forbruget i samme periode, tegnede de sig stadig kun for en markedsandel på 0,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(186) |
Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end de pågældende lande faldt med 5 % (fra 2,28 til 2,15 mio. ton) i den betragtede periode. Dette følger samme nedadgående tendens som EU-forbruget på det frie marked som nævnt i tabel 2, men i mindre grad. Derudover fastholdt tredjelandene (og øgede endda med næsten 2 procentpoint) deres markedsandel på det frie marked i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenen mistede næsten 2 % i markedsandele. Forsyningen af koldvalsede flade produkter af stål på det frie marked var dog utilstrækkelig, da ingen af de andre tredjelande havde markedsandele på mere end 4 % på EU-markedet (69). |
4.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.4.1. Generelle bemærkninger
(187) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
(188) |
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på baggrund af oplysninger i spørgeskemabesvarelsen fra Eurofer vedrørende EU-erhvervsgrenens salg af samme vare, krydstjekket med oplysninger fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
(189) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
(190) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
4.4.2. Makroøkonomiske indikatorer
4.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(191) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 4 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(192) |
Produktionsmængden er faldet væsentligt siden begyndelsen af den betragtede periode. Faldet følger en lignende tendens og et lignende omfang som for faldet af det samlede EU-forbrug. Produktionsmængden faldt med 16 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(193) |
Produktionskapaciteten faldt også lidt i den betragtede periode og er nu på et meget lavere niveau end i den oprindelige undersøgelse. Dette skyldes til dels, at Det Forenede Kongerige stadig var medlem af Unionen i den oprindelige undersøgelse, mens landets produktionskapacitet ikke længere tages i betragtning i den nuværende undersøgelse. Derudover har EU-erhvervsgrenen taget skridt til at tilpasse og rationalisere sin kapacitet i forhold til markedsforbruget. Kapacitetsudnyttelsesgraden forbedredes derfor i forhold til den oprindelige undersøgelse. Siden afmatningen i EU-væksten i 2019 og navnlig begyndelsen af covid-19-pandemien faldt den dog igen betydeligt i den betragtede periode, selv om den bedredes noget i den nuværende undersøgelsesperiode (hvor faldet var næsten 20 procentpoint lavere i 2020 i forhold til 2018, var det på 11 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til 2018). |
4.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel
(194) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 5 Salgsmængde (ton) og markedsandel
|
(195) |
Det samlede salg i Unionen fulgte en faldende tendens i den betragtede periode med et samlet fald på 15 %. Samme tendens ses på det bundne og det frie marked på samme måde som med faldet i forbruget i tabel 2. |
(196) |
EU-erhvervsgrenens markedsandel på det frie marked forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode, men faldt med næsten 2 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette falder sammen med en stigning i tredjelandenes markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode som vist i tabel 3. |
4.4.2.3. Vækst
(197) |
I en situation med faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen ikke blot salgsmængder i Unionen, men også markedsandele på det frie marked. EU-erhvervsgrenen oplevede således ingen vækst i den betragtede periode. |
4.4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
(198) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Beskæftigelse og produktivitet
|
(199) |
Det lykkedes ikke EU-erhvervsgrenen at fastholde antallet af ansatte, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, som samlet set faldt med 3 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode. |
(200) |
Produktiviteten i EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke målt som output (ton) pr. ansat fulgte en faldende tendens i den betragtede periode (– 13 %). Det betydelige fald i produktiviteten forklares ved det større fald i produktionsmængden, som også hænger sammen med faldet i salget af og efterspørgslen efter EU-erhvervsgrenens produkter både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne i forhold til det lille fald i antallet af ansatte. |
4.4.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
(201) |
Alle de dumpingmargener, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå væsentligt over minimalniveauet. Samtidig var importen meget begrænset i den nuværende undersøgelsesperiode og udgjorde kun 0,1 % af EU-forbruget. De antidumpingforanstaltninger, der blev indført efter den oprindelige undersøgelse, gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at komme på fode igen efter tidligere dumping, som det ses af oplysningerne for 2018 og som det bekræftes i erklæringer fra ansøgeren i anmodningen om fornyet undersøgelse. |
4.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer
4.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
(202) |
De stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser og produktionsomkostninger ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 7 Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)
|
(203) |
I løbet af den betragtede periode faldt salgspriserne på EU-markedet ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (det frie marked) med 5 %. En detaljeret analyse viser, at salgspriserne fra 2018 til 2020 faldt med 15 % og derefter steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode med 12 %. I samme periode svingede produktionsomkostningerne, men var næsten 10 % højere i den nuværende undersøgelsesperiode end i 2018. Bortset fra 2018 var de gennemsnitlige produktionsomkostninger højere end de gennemsnitlige salgspriser i alle årene. Selv om salgspriserne steg betydeligt mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at øge salgsprisen til et tilstrækkeligt niveau til at dække produktionsomkostningerne. |
4.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger
(204) |
De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
(205) |
I den betragtede periode svingede de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger, men viste en stigning på 7 % i alt. Antallet af ansatte faldt og det samme gjorde de samlede arbejdsomkostninger, dog i mindre grad. |
4.4.3.3. Lagerbeholdninger
(206) |
De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Lagerbeholdninger
|
(207) |
I den betragtede periode er EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning faldet konstant. Normalt følger ændringer i lagerbeholdningen af koldvalsede flade produkter af stål samme tendenser som tendenserne for produktionen, der også faldt i den betragtede periode som vist i tabel 4 (70). I den betragtede periode fandt visse omstruktureringsaktiviteter sted i en af de stikprøveudtagne virksomheder, hvilket omfattede en delvis udskilning, herunder af lagerbeholdningen. Desuden havde en af de stikprøveudtagne virksomheder problemer med flere maskiner i en bestemt periode, hvilket krævede mere salg fra lager end forventet. I den oprindelige undersøgelse blev det dog også fastslået, at lagerbeholdninger ikke betragtes som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren, da de fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer (71). |
4.4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
(208) |
Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
(209) |
Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. |
(210) |
Som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger havde EU-erhvervsgrenen kunnet forbedre sin rentabilitet siden den oprindelige undersøgelsesperiode og endda overstige den målfortjeneste, som blev fastsat i undersøgelsen (72). Efter at have toppet i 2018 resulterede faldet i EU-forbruget på det frie marked i kombination med faldende salgspriser i de efterfølgende år, jf. tabel 7, i, at enhedsproduktionsomkostningerne pr. enhed blev højere end de gennemsnitlige salgspriser. Med reduceringen af EU-forbruget af koldvalsede flade produkter af stål kunne EU-erhvervsgrenen ikke fastsætte salgspriserne på et niveau, der som minimum kunne dække produktionsomkostningerne. |
(211) |
Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig i høj grad i tråd med rentabiliteten, som nåede sit højdepunkt i 2018, før den faldt betydeligt i 2019 og 2020 og bedredes noget i undersøgelsesperioden, men stadig var under niveauet i 2018 og 2019. |
(212) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringerne steg samlet set i den betragtede periode, men i 2020 og i den nuværende undersøgelsesperiode forblev de under niveauet i 2019. Investeringsafkastet udviklede sig negativt og fulgte samme tendens som tendensen for rentabiliteten. |
4.5. Konklusion vedrørende skade
(213) |
Alle makroøkonomiske indikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode, f.eks. produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde på EU-markedet (både det bundne og det frie marked), markedsandel, beskæftigelse og produktivitet. De fleste mikroøkonomiske indikatorer viste ligeledes en negativ tendens i den betragtede periode, f.eks. salgspriser på det frie marked i Unionen, produktionsomkostninger, rentabilitet, slutlagre, likviditet og investeringsafkast. Kun investeringerne viste en positiv tendens. |
(214) |
Selv om EU-erhvervsgrenen formåede at øge priserne i den nuværende undersøgelsesperiode, havde EU-erhvervsgrenen stadig en negativ fortjenstmargen på – 3,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Likviditeten og investeringsafkastet forværredes også, hvilket gør det sværere for EU-erhvervsgrenen at rejse kapital og vokse. |
(215) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen indtil 2018 har genrejst sig efter tidligere skade forårsaget af dumpingimport fra Kina og Rusland, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. I den betragtede periode forringedes skadesbilledet, og EU-erhvervsgrenen var tilbage i en økonomisk skrøbelig og skadevoldende situation i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(216) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger var den russiske regering uenig i Kommissionens konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge den russiske regering blev situationen forbedret i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med det foregående år, bortset fra enhedsproduktionsomkostningerne. |
(217) |
Selv om det er korrekt, at nogle af skadesindikatorerne forbedredes noget mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, som også fremhævet i analysen ovenfor (f.eks. i betragtning 193 eller betragtning 211), viste indikatorerne en forværring i den betragtede periode. Den forbedring, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, var imidlertid ikke tilstrækkelig til at løfte EU-erhvervsgrenen ud af den økonomisk sårbare situation, som den har stået over for siden 2018. Kommissionen afviste derfor denne påstand. |
(218) |
Da niveauet af import fra de pågældende lande i den betragtede periode var ubetydeligt, konkluderede Kommissionen, at importen fra Kina og Rusland ikke kunne have forvoldt den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
(219) |
Kommissionen undersøgte derfor yderligere sandsynligheden for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina og Rusland, hvis foranstaltningerne ophæves. |
5. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
(220) |
Kommissionen konkluderede i betragtning 215, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en økonomisk sårbar situation i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede endvidere i betragtning 218, at den skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode, ikke kunne have været forårsaget af dumpingimporten fra Kina og Rusland på grund af dens meget begrænsede mængde. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade, som var forårsaget af dumpingimporten fra Kina og Rusland, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
(221) |
I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, forholdet mellem eksportpriserne til tredjelande og prisniveauet i Unionen og indvirkningen af den potentielle import og prisniveauet på denne import fra disse lande på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
5.1. Uudnyttet kapacitet i Kina og Rusland og EU-markedets tiltrækningskraft
(222) |
Som allerede beskrevet i afsnit 3.1.11.2 og 3.2.3.2 har de eksporterende producenter i Kina og Rusland en betydelig uudnyttet kapacitet, som tilsammen væsentligt overstiger de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel i disse lande. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til at fremstille den undersøgte vare til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. De mængder, der kunne eksporteres af kinesiske og russiske eksporterende producenter, er betydelige i forhold til EU-markedets størrelse. Den uudnyttede kapacitet udgør rent faktisk over dobbelt så meget som det samlede EU-forbrug på det frie marked i den nuværende undersøgelsesperiode. |
(223) |
Som beskrevet i afsnit 3.1.11.1 og 3.2.3.1 eksporterede de kinesiske og russiske eksporterende producenter til deres vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, der var væsentligt lavere end den normale værdi som fastsat, som desuden var lavere end EU-producenternes gennemsnitlige (mål)salgspris på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. I betragtning af prisniveauet for eksporten fra Kina og Rusland til andre tredjelandsmarkeder er eksport til Unionen derfor potentielt meget mere attraktiv for eksportører fra disse lande. Det kan derfor med rimelighed forventes, at kinesiske og russiske eksporterende producenter igen vil begynde at eksportere store mængder af den undersøgte vare til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Denne forventning forstærkes yderligere af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og Rusland. Som anført i betragtning 167 er det, selv om der på nuværende tidspunkt er et EU-forbud mod import af visse produkter af stål, der eksporteres fra Rusland, herunder koldvalsede flade produkter af stål (73), sandsynligt, at dette vil være en midlertidig foranstaltning og det er ikke muligt at forudse, hvor længe det vil vare i forbindelse med varigheden af forlængelsen af de gældende foranstaltninger. Det påvirker derfor ikke konklusionerne om EU-markedets tiltrækningskraft. |
(224) |
De tre russiske eksporterende producenter hævdede, at ansøgeren i sin anmodning overvurderede EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til Rusland. Ifølge de russiske virksomheder ville en øget eksport til tredjelande snarere blive rettet mod Ruslands præferentielle handelspartnere end Unionen. Som ansøgeren også fremhævede, er der dog ingen grund til, at den russiske uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at øge eksporten til Ruslands præferentielle handelspartnere. Denne eksport er allerede omfattet af en nultold, så den kunne allerede være blevet eksporteret toldfrit. Derimod er eksporten til Unionen i øjeblikket pålagt told, og en sammenligning af russiske og kinesiske priser til tredjelande plus EU's antidumpingtold ville ikke resultere i, at målpriserne ville blive underbudt, men det ville en fjernelse af antidumpingtolden til gengæld. Det er derfor ikke overbevisende at argumentere for, at eksporten til disse handelspartnere ville stige, da de ikke havde konstateret ændringer, der kunne forekomme mellem nu og inden for nærmeste fremtid, som ville øge importen fra Rusland til disse lande. Kommissionen afviste derfor de russiske eksportørers påstand. |
(225) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de tre russiske eksporterende producenter og den russiske regering, at der ikke var sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping fra Rusland. Efter disse parters opfattelse »beviser EU's lovgivning og praksis, at EU's sanktioner er et langsigtet politisk instrument«, mens »EU's antidumpingforanstaltninger ikke har en forud fastsat levetid« (74). De russiske eksporterende producenter hævdede, at der ikke er tegn på, at sanktionerne mod Rusland ville blive lempet eller ophævet. Selv om sanktionerne blev ophævet, er EU-markedet imidlertid ikke attraktivt for russiske eksportører på grund af »stor risiko for indførelse af alvorlige handelsrestriktioner«. |
(226) |
Som det også fremgår af betragtning 165 og 166, blev der ikke fremlagt dokumentation for, hvorfor EU-markedet ville være mindre attraktivt for russiske eksportører i et scenarie uden sanktioner. I betragtning 172, 223 og 248 i denne forordning forklares det endvidere, hvorfor Kommissionen fandt, at sanktionerne ikke kan have indflydelse på konklusionerne i denne procedure. Disse påstande blev derfor afvist. |
5.2. Virkning på EU-erhvervsgrenens situation
(227) |
For at fastslå hvordan importen fra Kina og Rusland ville påvirke EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne blev ophævet, foretog Kommissionen en prospektiv og komparativ prisanalyse uden antidumpingforanstaltninger. |
(228) |
Da de eksporterende producenter i de pågældende lande ikke samarbejdede og da der blev importeret meget lave mængder til Unionen fra disse lande, kunne der ikke fastsættes pålidelige importpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke muligt at foretage en meningsfuld beregning af prisunderbud på denne baggrund. For at beregne den sandsynlige pris, til hvilken kinesiske og russiske producenter ville sælge, hvis de eksporterede til EU-markedet, foretog Kommissionen under disse omstændigheder en prissammenligning mellem de stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitspris (ab fabrik) og den tilsvarende vægtede gennemsnitspris på den undersøgte vare, når den eksporteres til tredjelande (75) fra Kina og Rusland. |
(229) |
Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af omsætningen hos de stikprøveudtagne EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste en prisforskel på næsten 13 % for Rusland. Kommissionen fandt derfor, at de russiske priser ville underbyde EU-priserne på et lignende niveau på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
(230) |
Den samme sammenligning for Kina viste, at eksportpriserne fra Kina til tredjelande ikke var lavere end EU-priserne. Yderligere analyse viste dog, at disse priser stadig var under EU-erhvervsgrenens målpris. Ved anvendelse af samme målfortjeneste som i den oprindelige undersøgelse (9,9 %) (76) blev det konstateret, at importen fra Kina på niveauet for de kinesiske eksportpriser til tredjelande var 10 % lavere end EU-erhvervsgrenens målpris. Det er således sandsynligt, at importen fra Kina vil forårsage skade, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes. |
5.3. Konklusion
(231) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina og Rusland til skadevoldende priser, hvilket vil føre til fornyet skade. |
6. UNIONENS INTERESSER
(232) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger klart ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
6.1. EU-erhvervsgrenens interesser
(233) |
EU-erhvervsgrenen er beliggende i 14 medlemsstater (Tyskland, Slovakiet, Italien, Slovenien, Luxembourg, Grækenland, Belgien, Nederlandene, Østrig, Finland, Sverige, Portugal, Ungarn og Spanien). Den beskæftiger mere end 9 000 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare. |
(234) |
Selv om de gældende antidumpingforanstaltninger i vid udstrækning forhindrede dumpingimport fra Rusland og Kina i at komme ind på EU-markedet, var EU-erhvervsgrenen i en økonomisk sårbar situation i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket bekræftes af de negative tendenser i skadesindikatorerne. |
(235) |
På grundlag af ovenstående konstaterede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt blev forårsaget af importen fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne udløber. Tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra Rusland og Kina ville forværre EU-erhvervsgrenens allerede meget sårbare økonomiske situation og true dens levedygtighed. |
(236) |
Således konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne over for Rusland og Kina. |
6.2. Brugernes og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser
(237) |
Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. |
(238) |
En ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Duferco S.A, og en bruger, ATS S.A., fremsatte bemærkninger til indledningen. Ifølge Duferco S.A er stålpriserne steget betydeligt, hvilket skaber mangler i forsyningskæden. Den russiske regering fremhævede også, at EU-brugerne og -forbrugerne lider under kraftige stigninger i priserne på koldvalsede flade produkter af stål. ATS S.A. og de tre russiske eksporterende producenter henviser til en prisstigning i første halvår af 2021, der ifølge dem har skadet brugere og forbrugere af koldvalsede flade produkter af stål. Parterne hævdede endvidere, at de gældende beskyttelsesforanstaltninger over for import af stålprodukter udgør et enkeltstående handelsbeskyttende instrument, som bidrager til prisstigninger og skaber en manglende balance mellem udbud og efterspørgsel (77). |
(239) |
I denne forbindelse har beskyttelsesforanstaltninger en anden begrundelse og et andet formål end antidumpingforanstaltninger. Som forklaret i betragtning 132 er beskyttelsesforanstaltningerne ikke nok til at beskytte EU-markedet mod store importmængder til dumpingpriser. Desuden går de oplysninger, som Duferco S.A har fremlagt til støtte for sin udtalelse, tilbage til april og juli 2021 og omfatter tendenser, der er observeret i den nuværende undersøgelsesperiode. Som analysen i afsnit 4.4.2 viste, var EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse kun på 68 % i samme periode, mens dens salgspriser var på et relativt lavt niveau. Dette indikerer, at der var rige muligheder for at øge produktionen til konkurrencedygtige priser. |
(240) |
ATS S.A. og de russiske eksporterende producenter fremlagde ingen dokumentation til støtte for deres fremsatte bemærkninger. Som vist i analysen i afsnit 4.4.3 bekræftede oplysningerne i den nuværende undersøgelsesperiode, som omfatter første halvår af 2021, ikke udtalelserne fra ATS S.A. EU-erhvervsindustriens priser var faktisk ikke usædvanligt høje. De lå under enhedsomkostningerne og endda under visse tredjelandes eksportpriser, herunder Kinas, samt EU-erhvervsgrenens målpriser. |
(241) |
Da ingen af de interesserede parter, der er nævnt i betragtning 238, eller andre brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremsendte en spørgeskemabesvarelse eller andre oplysninger udover ovennævnte bemærkninger, havde Kommissionen ikke tilstrækkelige oplysninger til at konkludere, at en videreførelse af foranstaltninger ville være til skade for brugernes eller importørernes interesser. |
6.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(242) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Rusland og Kina. |
7. KRAV OM SUSPENSION/OPHÆVELSE AF FORANSTALTNINGER
(243) |
Tre russiske eksporterende producenter og én bruger (ATS S.A.) fremførte, at de gældende foranstaltninger bør suspenderes. Derudover fremsatte en ikke forretningsmæssigt forbundet importør i Det Forenede Kongerige (Stemcor London Limited) allerede inden indledningen af udløbsundersøgelsen en lignende påstand. |
(244) |
Argumenterne fra de forskellige parter henviste til de påståede kraftige stigninger i Unionen siden slutningen af 2020, den faldende import af koldvalsede flade produkter af stål fra de pågældende lande og en påstået ubalance mellem efterspørgsel og udbud. Den dokumentation og de oplysninger, der var fremlagt til støtte for disse påstande, om end begrænsede, henviste næsten udelukkende til en periode, som er omfattet af den nuværende undersøgelsesperiode. Ingen af parterne fremlagde oplysninger om perioden efter den nuværende undersøgelsesperiode eller prognoser for fremtiden til støtte for deres påstande, med undtagelse af EU-salgspriser i tredje kvartal af 2021 og henvisning til en moderat nedadgående tendens i slutningen af 2021. De tre russiske eksporterende producenter hævdede, at »en prognose for den fremtidige markedsudvikling i 2022-2023 ville være usikker og indeholde et stort antal alternativer og endda modstridende scenarier. Selv de mest komplekse økonomiske indikatorer kan ikke spå om den fremtidige udvikling.« På nuværende tidspunkt er det således vanskeligt at drage konklusioner på baggrund af midlertidige ændringer i markedsvilkårene. |
(245) |
Kommissionen mindede i denne forbindelse om, at antidumpingforanstaltninger ifølge grundforordningens artikel 14, stk. 4, kan suspenderes, hvis det er i Unionens interesse, hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen. |
(246) |
Med hensyn til det andet element og som omhandlet i ovenstående afsnit om skade, fornyet skade og Unionens interesse (betragtning 174 ff.) bemærkede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen stadig var i en sårbar situation i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der under alle omstændigheder var stor sandsynlighed for, at den skade, der oprindeligt blev forårsaget af dumpingimport fra Kina og Rusland til skadevoldende priser, igen ville finde sted, hvis foranstaltningerne udløber. Desuden fandt Kommissionen ingen tvingende årsager i forbindelse med Unionens interesse til ikke at opretholde foranstaltningerne. Derfor kunne Kommissionen på baggrund af de tilgængelige oplysninger i denne undersøgelse ikke på nuværende tidspunkt konkludere, at det er usandsynligt, at den pågældende skade ville opstå igen som følge af en suspension, og at det er i Unionens interesse at suspendere foranstaltningerne, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 4. Kommissionen afviste derfor påstanden. Kommissionen forbeholdt sig ret til at undersøge behovet for at suspendere foranstaltningerne nærmere i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4, på et senere tidspunkt. |
(247) |
Desuden hævdede NLMK-gruppen, Severstal-gruppen og MMK-gruppen, at fordi den russiske forsyning af koldvalsede flade produkter af stål til Unionen er blevet lammet af sanktioner, var der ikke noget retsgrundlag for at opretholde foranstaltningerne hverken som resultat af den igangværende undersøgelse eller inden for den lovbestemte frist for anvendelse af foranstaltningerne. De eksporterende producenter fremførte, at omlægningen af de grundlæggende handelsstrømme, som er forårsaget af nævnte sanktioner, var af varig karakter. Ifølge denne argumentation vil foranstaltninger ikke tjene deres formål med at beskytte EU-erhvervsgrenen og -markedet mod udenlandske eksportørers urimelige handelspraksis og er derfor ikke nødvendige, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 1. |
(248) |
Kommissionen bemærkede, at Unionen efter indledningen af undersøgelsen, på grund af Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine, indførte flere på hinanden følgende pakker af sanktioner mod Rusland, som også påvirkede stålprodukter og/eller stålvirksomheder, der producerer og eksporterer den undersøgte vare efter undersøgelsesperioden. I modsætning til de eksporterende producenters påstand kan den nuværende situation ikke anses for at være af varig karakter. Som anført i betragtning 167 og 172 fandt Kommissionen, at disse sanktioner ikke kan have indflydelse på dens konklusioner i denne undersøgelse. Kommissionen fandt navnlig, at foranstaltningerne, trods de nuværende sanktioner, stadig var nødvendige som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 1 og 2. |
8. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(249) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende koldvalsede flade produkter af stål fra Rusland og Kina opretholdes. |
(250) |
Der er behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«. |
(251) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
(252) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
(253) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i de pågældende lande, som er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
(254) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (78). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(255) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (79) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
(256) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 (80) indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024. Den undersøgte vare er en af de varekategorier, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltningerne. Når de toldkontingenter, der er fastsat i henhold til beskyttelsesforanstaltningen, er overskredet, vil både tolden ud over kontingentet og antidumpingtolden derfor skulle betales for den samme import. Eftersom en sådan kumulering af antidumpingforanstaltninger med beskyttelsesforanstaltninger kan føre til en større påvirkning af samhandelen end ønskeligt, besluttede Kommissionen at forhindre den samtidige anvendelse af antidumpingtolden og toldsatsen ud over kontingentet for den undersøgte vare i beskyttelsestoldens gyldighedsperiode. |
(257) |
Det betyder, at i tilfælde hvor den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og overstiger niveauet for antidumpingtolden i nærværende forordning, opkræves kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159. I perioden med den samtidige anvendelse af beskyttelses- og antidumpingtold suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning. Når den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på den undersøgte vare og er fastsat på et niveau, der er lavere end niveauet for antidumpingtolden i denne forordning, opkræves den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, i tillæg til forskellen mellem nævnte told og den højere antidumpingtold, der indføres ved nærværende forordning. Den del af antidumpingtolden, der ikke opkræves, suspenderes. |
(258) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål eller andre former for legeret stål, med undtagelse af rustfrit stål, af alle bredder, koldvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne og kun koldvalsede, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7209 15 00 (Taric-kode 7209150090), 7209 16 90, 7209 17 90, 7209 18 91, ex 7209 18 99 (Taric-kode 7209189990), ex 7209 25 00 (Taric-kode 7209250090), 7209 26 90, 7209 27 90, 7209 28 90, 7211 23 30, ex 7211 23 80 (Taric-kode 7211238019, 7211238095 og 7211238099), ex 7211 29 00 (Taric-kode 7211290019 og 7211290099), 7225 50 80 og 7226 92 00 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation.
Følgende varetyper er udelukket fra definitionen af den pågældende vare:
— |
fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål, af alle bredder, koldvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, kun koldvalsede, også i ruller, af alle tykkelser, elektriske |
— |
fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål, af alle bredder, koldvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, i ruller af en tykkelse på mindre end 0,35 mm, udglødet (kendt som »sortblik«) |
— |
fladvalsede produkter af andre former for legeret stål, af alle bredder, af silicium-elektrisk stål, og |
— |
fladvalsede produkter af legeret stål, kun koldvalsede, af hurtigstål. |
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
Land |
Virksomhed |
Antidumpingtold (%) |
Taric-tillægskode |
Kina |
Angang Steel Company Limited, Anshan |
19,7 |
C097 |
|
Tianjin Angang Tiantie Cold Rolled Sheets Co. Ltd., Tianjin |
19,7 |
C098 |
|
Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget |
20,5 |
|
|
Alle andre virksomheder |
22,1 |
C999 |
Rusland |
Magnitogorsk Iron & Steel Works OJSC, Magnitogorsk |
18,7 |
C099 |
|
PAO Severstal, Cherepovets |
34 |
C100 |
|
Alle andre virksomheder |
36,1 |
C999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.
4. Artikel 1, stk. 2, kan ændres for at tilføje nye eksporterende producenter fra Folkerepublikken Kina og pålægge dem en passende vejet gennemsnitlig antidumpingtold for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. En ny eksporterende producent skal dokumentere, at:
a) |
den pågældende ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Kina i perioden mellem den 1. april 2014 og den 31. marts 2015 (den oprindelige undersøgelsesperiode) |
b) |
den pågældende ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning og |
c) |
denne enten faktisk har eksporteret den undersøgte vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode. |
5. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
1. I tilfælde hvor den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på fladvalsede produkter af jern, ulegeret stål eller legeret stål med undtagelse af rustfrit stål, i alle bredder, koldvalsede, ikke pletteret, belagt eller overtrukket og kun koldvalsede og overstiger niveauet for antidumpingtolden i henhold til artikel 1, stk. 2, opkræves kun den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159.
2. I anvendelsesperioden for stk. 1 suspenderes opkrævningen af den told, der er indført i henhold til nærværende forordning.
3. I tilfælde hvor den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159, finder anvendelse på fladvalsede produkter af jern, ulegeret stål eller legeret stål med undtagelse af rustfrit stål, i alle bredder, koldvalsede, ikke pletteret, belagt eller overtrukket og kun koldvalsede og er fastsat til et niveau under antidumpingtolden i henhold til artikel 1, stk. 2, opkræves ud over forskellen mellem tolden og den højere antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, tolden ud over kontingentet, jf. artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159.
4. Den del af antidumpingtoldbeløbet, der ikke opkræves i henhold til stk. 3, suspenderes.
5. De suspensioner, der er omhandlet i stk. 2 og 4, begrænses i tid til anvendelsesperioden for den told på import ud over kontingentet, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/159.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. oktober 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) EUT L 83 af 27.3.2015, s. 11.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1328 af 29. juli 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation (EUT L 210 af 4.8.2016, s. 1).
(4) EUT C 389 af 16.11.2020, s. 4.
(5) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation (EUT C 311 af 3.8.2021, s. 6).
(6) EUT C 311 af 3.8.2021, s. 8, afsnit 4.2.
(7) https://www.gtis.com/gta/.
(8) https://qdd.oecd.org/subject.aspx?Subject=ExportRestrictions_IndustrialRawMaterials.
(9) https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2538.
(10) Meddelelse om konsekvenserne af udbruddet af covid-19 for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (2020/C 86/06) (EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6).
(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/181 af 10. februar 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation (EUT L 37 af 12.2.2016, s. 17), betragtning 113.
(12) Se foregående fodnote.
(13) https://www.gtis.com/gta/.
(14) https://qdd.oecd.org/subject.aspx?Subject=ExportRestrictions_IndustrialRawMaterials.
(15) https://ec.altares.eu/.
(16) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 af 15. december 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse store vindmølletårne af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/635 af 16. april 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 132 af 19.4.2021, s. 145) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/508 af 7. april 2020 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 110 af 8.4.2020, s. 3).
(17) Se gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 149-150, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 158-159.
(18) Se gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 115-118, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 122-127.
(19) Se gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 119-122, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 128-132. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål og leverandørerne af inputmaterialer hertil.
(20) Se gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 123-129, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 133-138.
(21) Se gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 130-133, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 139-142.
(22) Se gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 143-144.
(23) Se gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 136-145, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 145-154.
(24) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017) 483 final/2, 20.12.2017, findes på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.
(25) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 92 af 6.4.2017, s. 68), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39).
(26) Det globale forum om overkapacitet på stålområdet, ministerrapport, 20. september 2018.
(27) Gennemførelsesforordning (EU) 2019/688, betragtning 86.
(28) Kan ses på: https://worldsteel.org/steel-topics/statistics/top-producers/ (senest tilgået den 4. august 2022)
(29) Se f.eks.: www.fitchratings.com/research/corporate-finance/china-baowu-steel-group-corporation-limited-05-03-2021 (senest tilgået den 4. august 2022).
(30) Rapporten — kapitel 14, s. 358: 51 % private og 49 % statsejede virksomheder hvad angår produktion og 44 % statsejede virksomheder og 56 % private virksomheder hvad angår kapacitet.
(31) Findes på: www.gov.cn/zhengce/content/2016-02/04/content_5039353.htm); https://policycn.com/policy_ticker/higher-expectations-for-large-scale-steel-enterprise/?iframe=1&secret=c8uthafuthefra4e, og www.xinhuanet.com/english/2019-04/23/c_138001574.htm (senest tilgået den 4. august 2022).
(32) Findes på http://www.jjckb.cn/2019-04/23/c_137999653.htm (senest tilgået den 4. august 2022).
(33) Som det var tilfældet med fusionen mellem den private virksomhed Rizhao og den statsejede virksomhed Shandong Iron and Steel i 2009. Se Beijing steel report, s. 58, og China Baowu Steel Group's erhvervede majoritetspost i Magang Steel i juni 2019, https://www.ft.com/content/a7c93fae-85bc-11e9-a028-86cea8523dc2(senest tilgået den 4. august 2022).
(34) Se også: https://www.miit.gov.cn/gzcy/yjzj/art/2020/art_af1bef04b9624997956b2bff6cdb7383.html (senest tilgået den 13. januar 2022).
(35) Se planens afsnit IV, underafsnit 3, som findes på: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2021/art_2960538d19e34c66a5eb8d01b74cbb20.html (senest tilgået den 13. januar 2022).
(36) Se forordet til den 14. femårsplan for udvikling af stålindustrien.
(37) Se gruppens websted, som findes på: http://www.baowugroup.com/about/board_of_directors (senest tilgået den 28. marts 2022)
(38) Se gruppens websted, som findes på: https://www.baosteel.com/about/manager (senest tilgået den 28. marts 2022).
(39) Se gruppens websted, som findes på: http://www.baowugroup.com/party_building/overview (senest tilgået den 28. marts 2022).
(40) Ibid.
(41) Rapporten, del III, kapitel 14, s. 346 ff.
(42) Indledningen til planen for justering og opgradering af stålindustrien (»Plan for Adjusting and Upgrading the Steel Industry«).
(43) Rapporten, kapitel 14, s. 347.
(44) Den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling af Folkerepublikken Kina (2016-2020), tilgængelig på: https://en.ndrc.gov.cn/policies/202105/P020210527785800103339.pdf (senest tilgået den 4. august 2022).
(45) Rapporten, kapitel 14, s. 349.
(46) Rapporten, kapitel 14, s. 352.
(47) Se den 14. femårsplan for Folkerepublikken Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035, del III, artikel VIII, tilgængelig på:
https://cset.georgetown.edu/publication/china-14th-five-year-plan/ (senest tilgået den 4. august 2022).
(48) »Guiding Catalogue for Industry Restructuring (2019 Version)«, godkendt ved dekret fra Folkerepublikken Kinas nationale udviklings- og reformkommission nr. 29 af 27. august 2019, findes på:
http://www.gov.cn/xinwen/2019-11/06/5449193/files/26c9d25f713f4ed5b8dc51ae40ef37af.pdf (senest tilgået den 27. juni 2022).
(49) Se gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 143-144.
(50) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(51) Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(52) https://www.edp.com.br/distribuicao-es/saiba-mais/informativos/tarifas-aplicadas-a-clientes-atendidos-em-alta-e-media-tensao-(grupo-a) og https://www.edp.com.br/distribuicao-es/saiba-mais/informativos/bandeira-tarifaria.
(53) https://ilostat.ilo.org/.
(54) https://ilostat.ilo.org/data/ https://www.ilo.org/shinyapps/bulkexplorer36/?lang=en&segment=indicator&id=EAR_4MTH_SEX_ECO_CUR_NB_A.
(55) https://www.ilo.org/shinyapps/bulkexplorer38/?lang=en&segment=indicator&id=HOW_TEMP_SEX_ECO_NB_A.
(56) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, og under alle omstændigheder var disse importoplysninger uden betydning.
(57) https://ilostat.ilo.org/.
(58) https://ilostat.ilo.org/data/ https://www.ilo.org/shinyapps/bulkexplorer36/?lang=en&segment=indicator&id=EAR_4MTH_SEX_ECO_CUR_NB_A.
(59) https://www.ilo.org/shinyapps/bulkexplorer38/?lang=en&segment=indicator&id=HOW_TEMP_SEX_ECO_NB_A.
(60) https://www.edp.com.br/distribuicao-es/saiba-mais/informativos/tarifas-aplicadas-a-clientes-atendidos-em-alta-e-media-tensao-(grupo-a) og https://www.edp.com.br/distribuicao-es/saiba-mais/informativos/bandeira-tarifaria.
(61) www.macmap.org
(62) Databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, giver oplysninger om importen af varer, der allerede er genstand for registrering eller antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger fra de lande, der er berørt af denne undersøgelse, og fra andre tredjelande, på 10-cifret Taric-kodeniveau.
(63) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L 225 I af 25.6.2021, s. 1).
(64) https://www.oecd.org/industry/ind/latest-developments-in-steelmaking-capacity-2021.pdf
(65) https://worldsteel.org/steel-topics/statistics/world-steel-in-figures-2022/
(66) Indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation, indlæg på vegne af Duferco S.A., 27.8.2021, afsnit 4.1. Kina, side 6.
(67) Global Steel Prices, Indexes & Forecasts | MEPS International
(68) Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT L 229 af 31.7.2014, s. 1), som ændret ved forordning (EU) 2022/428(EUT L 87 I af 15.3.2022, s. 13). Se venligst https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02014R0833-20220413 for den konsoliderede udgave af forordning (EU) nr. 833/2014, der indeholder alle ændringer vedrørende pakken af sanktioner.
(69) Indien, Tyrkiet, Ukraine og Republikken Korea var de eneste lande med en markedsandel på over 3 % i undersøgelsesperioden, mens kun Taiwan og Det Forenede Kongerige havde en markedsandel på over 2 %.
(70) Dette blev også bekræftet i den oprindelige undersøgelse, se betragtning 136 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/181.
(71) Gennemførelsesforordning (EU) 2016/181, betragtning 136.
(72) Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1328.
(73) Se forordning (EU) 2022/428 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.
(74) Ifølge de russiske eksporterende producenter skal enhver antidumpingforanstaltning »bringes til ophør, da de betingelser, der ligger til grund for dens bestemmelser, ikke længere eksisterer« , mens Kommissionen anvender antidumpingforanstaltninger »som et langsigtet handelsbeskyttelsesredskab «.
(75) Prisen blev fastsat på cif-basis som angivet i GTA (https://www.gtis.com/gta/) med passende justeringer for omkostninger efter importen.
(76) Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1328, betragtning 156.
(77) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/978 af 23. juni 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 167 af 24.6.2022, s. 58).
(78) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.
(79) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(80) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27).
BILAG
Samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven:
Land |
Betegnelse |
Taric-tillægskode |
Kina |
Hesteel Co., Ltd Tangshan Branch, Tangshan |
C103 |
Kina |
Handan Iron & Steel Group Han-Bao Co., Ltd, Handan |
C104 |
Kina |
Baoshan Iron & Steel Co., Ltd, Shanghai |
C105 |
Kina |
Shanghai Meishan Iron & Steel Co., Ltd, Nanjing |
C106 |
Kina |
BX Steel POSCO Cold Rolled Sheet Co., Ltd, Benxi |
C107 |
Kina |
Bengang Steel Plates Co., Ltd, Benxi |
C108 |
Kina |
WISCO International Economic & Trading Co. Ltd, Wuhan |
C109 |
Kina |
Maanshan Iron & Steel Co., Ltd, Maanshan |
C110 |
Kina |
Tianjin Rolling-one Steel Co., Ltd, Tianjin |
C111 |
Kina |
Zhangjiagang Yangtze River Cold Rolled Sheet Co., Ltd, Zhangjiagang |
C112 |
Kina |
Inner Mongolia Baotou Steel Union Co., Ltd, Baotou City |
C113 |