EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1201

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1201 af 12. juli 2022 om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine

PE/43/2022/REV/1

EUT L 186 af 13.7.2022, p. 1–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 23/09/2022

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1201/oj

13.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/1201

af 12. juli 2022

om ekstraordinær makrofinansiel bistand til Ukraine

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 212,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En associeringsaftale mellem Unionen og Ukraine (2), som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, trådte i kraft den 1. september 2017. Eftersom Det Europæiske Råd den 23. juni 2022 anerkendte Ukraines europæiske perspektiv og besluttede at give Ukraine status som kandidatland, bør Ukraine betragtes som berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(2)

I foråret 2014 indledte Ukraine et ambitiøst reformprogram med det formål at stabilisere landets økonomi og forbedre borgernes indkomstmuligheder. Korruptionsbekæmpelse samt reformer af forfatningen, valgsystemet og retsvæsenet er blandt de vigtigste prioriteter på dagsordenen. Gennemførelsen af disse reformer blev understøttet af seks på hinanden følgende makrofinansielle bistandsprogrammer, hvorunder Ukraine har modtaget bistand i form af lån for i alt 6,2 mia. EUR. Ved den seneste makrofinansielle nødbistand, der blev stillet til rådighed i en situation med stigende spændinger ved grænsen til Rusland i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/313 (3), blev der ydet 1,2 mia. EUR i lån til Ukraine, som blev udbetalt i to rater på hver 600 mio. EUR i marts og maj 2022.

(3)

Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine siden den 24. februar 2022 har påført Ukraine et tab af markedsadgang og et drastisk fald i de offentlige indtægter, mens de offentlige udgifter til at tage hånd om den humanitære situation og opretholde kontinuiteten i de statslige tjenester er steget markant. I denne meget usikre og ustabile situation peger Den Internationale Valutafonds (IMF's) bedste skøn over Ukraines finansieringsbehov i retning af et ekstraordinært finansieringsgab på omkring 39 mia. USD i 2022, hvoraf ca. halvdelen vil kunne dækkes, hvis den hidtil lovede internationale støtte udbetales fuldt ud. Under de nuværende ekstraordinære omstændigheder anses hurtig ydelse af makrofinansiel bistand fra Unionen til Ukraine i henhold til denne afgørelse, som et første trin i gennemførelsen af den fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand på op til 9 mia. EUR, for at være en hensigtsmæssig reaktion på kort sigt på Ukraines umiddelbare mest presserende finansieringsbehov og på de betydelige risici for landets makrofinansielle stabilitet. Unionens makrofinansielle bistand skal støtte Ukraines makrofinansielle stabilisering og styrke landets modstandsdygtighed, og den vil dermed bidrage til bæredygtigheden af Ukraines offentlige gæld og landets evne til i sidste ende at være i stand til at tilbagebetale dets finansielle forpligtelser.

(4)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand i henhold til denne afgørelse, der også tager hensyn til den planlagte fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand, er baseret på en kvantitativ vurdering af Ukraines resterende behov for ekstern finansiering, som er foretaget i samarbejde med IMF og andre internationale finansielle institutioner, og tager hensyn til Ukraines evne til at finansiere sig selv med egne midler. Fastsættelsen tager også hensyn til forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer og behovet for at sikre en rimelig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement. De ukrainske myndigheders tilsagn om at arbejde tæt sammen med IMF om udformningen og gennemførelsen af nødforanstaltninger på kort sigt og deres hensigt om at samarbejde med IMF om et passende økonomisk program, når forholdene tillader det, bør anerkendes. Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at opretholde makrofinansiel stabilitet og modstandsdygtighed under krigstilstanden. Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og mål for de foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og andre relevante EU-politikker.

(5)

Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(6)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, samt retsstatsprincippet og sikrer respekt for menneskerettighederne. Den igangværende krig, og navnlig den nuværende militære undtagelsestilstand, bør ikke gribe ind i disse principper, selv om magten er koncentreret i den udøvende magt.

(7)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Ukraine træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes i låneaftalen, at Kommissionen skalgennemføre kontrol, Revisionsretten foretage revision, og Den Europæiske Anklagemyndighed udøve sine beføjelser, i overensstemmelse med artikel 129 og 220 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (4) (»finansforordningen«).

(8)

Unionens makrofinansielle bistand i henhold til denne afgørelse som et første trin i gennemførelsen af den planlagte fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine bør være knyttet til strenge rapporteringskrav, der skal fastsættes i et aftalememorandum. Disse strenge rapporteringskrav bør i lyset af den nuværende krigssituation sigte mod at sikre, at midlerne anvendes på en effektiv, gennemsigtig og ansvarlig måde. Fremtidige makrofinansielle bistandstransaktioner vil indeholde politiske betingelser, som bør sigte mod at styrke Ukraines umiddelbare modstandsdygtighed og langsigtede gældsbæredygtighed, hvorved risiciene i forbindelse med tilbagebetaling af dets udestående og fremtidige finansielle forpligtelser mindskes.

(9)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(10)

Den makrofinansielle bistand på op til 1 mia. EUR i henhold til denne afgørelse udgør en finansiel forpligtelse for Unionen inden for rammerne af den samlede kapacitet af garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (6).

(11)

I overensstemmelse med finansforordningens artikel 210, stk. 3, anses eventualforpligtelser, som følger af budgetgarantier eller finansiel bistand, og som bæres af budgettet, for bæredygtige, hvis prognosen for deres udvikling over flere år er i overensstemmelse med lofterne i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (7) og med loftet over årlige bevillinger til betalinger i artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (8). For at sætte Unionen i stand til på finansielt ansvarlig vis at yde betydelig støtte til Ukraine ved hjælp af makrofinansiel bistand, samtidig med at Unionens høje kreditværdighed og dermed dens kapacitet til at levere effektiv finansiering i forbindelse med både dens interne og eksterne politikker opretholdes, er det afgørende at sikre en passende beskyttelse af Unionens budget mod, at disse eventualforpligtelser materialiserer sig, og at sørge for, at de er finansielt bæredygtige i den i finansforordningens artikel 210, stk. 3, anvendte betydning.

(12)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er det, før der ydes yderligere lån under den ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine, nødvendigt at styrke den fælles hensættelsesfonds modstandsdygtighed med midler, der står i et rimeligt forhold til risiciene fra de eventualforpligtelser, der knytter sig til Unionens makrofinansielle bistand ydet til Ukraine i henhold til denne afgørelse. Uden en sådan styrkelse vil Unionens budget ikke på sikkert finansielt grundlag være i stand til at tilvejebringe den bistand, som Ukraines krigsrelaterede behov tilsiger. For at beskytte Unionens budget bør den tilsigtede dækning af Unionens fulde ekstraordinære makrofinansielle bistand i form af lån på op til 8,8 mia. EUR til Ukraine, inklusive denne rate på 1 mia. EUR, på grundlag af vurderingen på nuværende tidspunkt udgøre 70 % af låneværdien.

(13)

På dette grundlag bør tilførselssatsen for lånet på 1 mia. EUR fastsættes til 70 % i stedet for at anvende den generelle regel i artikel 31, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/947. Det tilsvarende beløb på 700 mio. EUR bør finansieres over finansieringsrammen for geografiske programmer i henhold til forordning (EU) 2021/947. Beløbet bør afsættes og indbetales til et særligt segment under den fælles hensættelsesfond i perioden op til 2027.

(14)

I betragtning af den højere tilførselssats for denne rate af Unionens makrofinansielle bistand er det hensigtsmæssigt, at de finansielle forpligtelser, der følger af den makrofinansielle bistand i henhold til denne afgørelse, forvaltes særskilt fra andre finansielle forpligtelser under garantien for foranstaltninger udadtil. Det foreslås derudover, at de midler, der er hensat i den fælles hensættelsesfond med henblik på makrofinansiel bistand i henhold til denne afgørelse, udelukkende anvendes til finansielle forpligtelser i henhold til denne afgørelse i stedet for i overensstemmelse med den generelle regel i artikel 31, stk. 6, i forordning (EU) 2021/947. Følgelig bør midler, der hensættes med henblik på makrofinansiel bistand i henhold til denne afgørelse, ikke være omfattet af den effektive tilførselssats, der anvendes i henhold til finansforordningens artikel 213.

(15)

Målet for denne afgørelse, nemlig at yde Unionens makrofinansielle bistand til Ukraine for at understøtte navnlig landets økonomiske modstandsdygtighed og stabilitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(16)

I betragtning af sagens hastende karakter på grund af de ekstraordinære omstændigheder som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(17)

I betragtning af den vanskelige situation, som Ukraine befinder sig i på grund af Ruslands angrebskrig, og for at støtte landets langsigtede stabiliseringskurs, er det hensigtsmæssigt at fravige finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e), og at give Unionen mulighed for at dække renteomkostningerne i forbindelse med lånet i henhold til denne afgørelse og fritage for de administrationsomkostninger, som ellers ville skulle afholdes af Ukraine. Rentegodtgørelsen bør undtagelsesvis ydes som et instrument, der anses for hensigtsmæssigt til at sikre støttens effektivitet i den i finansforordningens artikel 220, stk. 1, anvendte betydning, og bør afholdes over Unionens budget. Under perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør rentegodtgørelsen afholdes over den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), første led, i forordning (EU) 2021/947. Ukraine bør kunne anmode om rentegodtgørelse og fritagelse for administrationsomkostninger hvert år inden udgangen af marts. For at skabe fleksibilitet i tilbagebetalingen af hovedstolen bør det uanset finansforordningens artikel 220, stk. 2, også være muligt at refinansiere de tilknyttede lån, der optages på Unionens vegne.

(18)

I lyset af situationen i Ukraine bør denne afgørelse som følge af den hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Unionen stiller makrofinansiel bistand på højst 1 mia. EUR til rådighed for Ukraine (»Unionens makrofinansielle bistand«) for at støtte Ukraines makrofinansielle stabilitet. Unionens makrofinansielle bistand ydes til Ukraine i form af et lån.

2.   Med henblik på finansiering af Unionens makrofinansielle bistand tillægges Kommissionen beføjelse til på Unionens vegne at låne de nødvendige midler på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner og genudlåne dem til Ukraine. Lånet skal have en gennemsnitlig løbetid på højst 25 år.

3.   Den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), første led, i forordning (EU) 2021/947, anvendes til at dække omkostningerne ved rentebetalinger i forbindelse med den makrofinansielle bistand under perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027 i form af en rentegodtgørelse som omhandlet i denne afgørelses artikel 5, stk. 2.

4.   Kommissionen forvalter frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand på en måde, der er i overensstemmelse med de aftaler eller overenskomster, der er indgået mellem Kommissionen og Ukraine i det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

5.   Kommissionen holder regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om udviklingen i Unionens makrofinansielle bistand, herunder udbetalingen heraf, og forsyner rettidigt disse institutioner med den relevante dokumentation.

6.   Unionens makrofinansielle bistand stilles til rådighed i en periode på 12 måneder regnet fra den første dag efter ikrafttrædelsen af det aftalememorandum, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

7.   Sker der i løbet af den periode, hvor den makrofinansielle bistand udbetales, et voldsomt fald i Ukraines finansieringsbehov i forhold til de oprindelige prognoser, nedsætter Kommissionen størrelsen af bistanden eller suspenderer eller annullerer den.

Artikel 2

1.   Det er en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne.

2.   Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil fører tilsyn med, at forudsætningen i stk. 1 overholdes i hele den periode, hvor Unionen yder makrofinansiel bistand, navnlig før der foretages udbetalinger, idet der ligeledes tages hensyn til omstændighederne i Ukraine og konsekvenserne af anvendelsen dér af militær undtagelsestilstand.

3.   Denne artikels stk. 1 og 2 finder anvendelse i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU (9).

Artikel 3

1.   Kommissionen aftaler med Ukraine klart definerede rapporteringskrav, som Unionens makrofinansielle bistand skal være knyttet til. Rapporteringskravene fastlægges i et aftalememorandum og vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 8, stk. 2.

2.   Rapporteringskravene skal navnlig sikre, at Unionens makrofinansielle bistand anvende på en effektiv, gennemsigtig og ansvarlig måde. Kommissionen fører regelmæssigt tilsyn med opfyldelsen af disse rapporteringskrav.

3.   De detaljerede finansielle betingelser for Unionens makrofinansielle bistand fastlægges i en låneaftale, der skal indgås mellem Kommissionen og Ukraine.

4.   Kommissionen kontrollerer regelmæssigt gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand og navnlig af de rapporteringskrav, der er fastsat i aftalememorandummet. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne kontrol.

Artikel 4

1.   Med forbehold af kravene i stk. 2 stiller Kommissionen Unionens makrofinansielle bistand til rådighed i én enkelt rate i form af et lån. Kommissionen fastsætter tidsrammen for udbetaling af raten. Raten kan udbetales i en eller flere trancher.

2.   Kommissionen træffer afgørelse om frigivelse af raten ud fra en vurdering af følgende krav:

a)

overholdelse af forudsætningen i artikel 2, stk. 1

b)

ikrafttrædelse af aftalememorandummet, som skal indeholde bestemmelser om et rapporteringssystem, der gælder i hele lånets løbetid.

3.   Såfremt de krav, der er fastsat i stk. 2, ikke er opfyldt, suspenderer eller ophæver Kommissionen midlertidigt udbetalingen af Unionens makrofinansielle bistand eller træffer passende foranstaltninger i henhold til låneaftalen. I sådanne tilfælde underretter den Europa-Parlamentet og Rådet om årsagerne til suspenderingen eller ophævelsen.

4.   Unionens makrofinansielle bistand udbetales i princippet til Ukraines centralbank. Under iagttagelse af de bestemmelser, der fastlægges i aftalememorandummet, herunder en bekræftelse af de resterende budgetfinansieringsbehov, kan Unionens midler udbetales til Ukraines finansministerium som den endelige modtager.

Artikel 5

1.   Låntagnings- og långivningstransaktionerne gennemføres i overensstemmelse med finansforordningens artikel 220.

2.   Uanset finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e), kan Unionen for så vidt angår det lån, der ydes i henhold til denne afgørelse, afholde rentebetalingerne gennem en rentegodtgørelse samt administrationsomkostningerne i forbindelse med låntagningen og långivningen, bortset fra omkostninger i forbindelse med førtidig tilbagebetaling af lånet.

3.   Ukraine kan anmode om rentegodtgørelse og dækning af administrationsomkostningerne fra Unionen inden udgangen af marts hvert år.

4.   Hvor det er nødvendigt, kan Kommissionen uanset finansforordningens artikel 220, stk. 2, refinansiere de tilknyttede lån, der er optaget på vegne af Unionen.

5.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i de transaktioner, der er omhandlet i stk. 2 og 3.

Artikel 6

Under gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand vurderer Kommissionen ved hjælp af en operationel vurdering på ny forsvarligheden af Ukraines finansielle ordninger, de administrative procedurer og de interne og eksterne kontrolmekanismer, der er relevante for bistanden.

Artikel 7

1.   For Unionens makrofinansielle bistand, der ydes i form af et lån i henhold til denne afgørelse, anvendes en tilførselssats på 70 % i stedet for den generelle regel i artikel 31, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/947.

2.   I stedet for den generelle regel i artikel 31, stk. 6, i forordning (EU) 2021/947 dækkes de finansielle forpligtelser, der følger af Unionens makrofinansielle bistand, der ydes i form af et lån i henhold til denne afgørelse, særskilt fra andre finansielle forpligtelser under garantien for foranstaltninger udadtil, og de hensættelser, der er afsat i den fælles hensættelsesfond med henblik på Unionens makrofinansielle bistand ydet i form af et lån i henhold til denne afgørelse, anvendes udelukkende til de finansielle forpligtelser, der følger deraf.

3.   Uanset finansforordningens artikel 213 finder den effektive tilførselssats ikke anvendelse på midler hensat i den fælles hensættelsesfond for så vidt angår Unionens makrofinansielle bistand, der ydes i form af et lån i henhold til denne afgørelse.

Artikel 8

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 9

1.   Senest den 30. juni hvert år forelægger Kommissionen som led i sin årlige rapport Europa-Parlamentet og Rådet en vurdering af gennemførelsen af denne afgørelse i det foregående år, herunder en evaluering af denne gennemførelse. I denne rapport:

a)

gennemgås de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af Unionens makrofinansielle bistand

b)

vurderes Ukraines økonomiske situation og udsigter samt gennemførelsen af de i artikel 3, stk. 1, omhandlede krav

c)

redegøres der for forbindelsen mellem de krav og betingelser, der er fastlagt i aftalememorandummet, Ukraines aktuelle makrofinansielle situation og Kommissionens afgørelse om frigivelse af raten af Unionens makrofinansielle bistand.

2.   Senest to år efter udløbet af rådighedsperioden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport, som vurderer resultaterne og effektiviteten af Unionens gennemførte makrofinansielle bistand, og i hvilket omfang den har bidraget til bistandens mål.

Artikel 10

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2022.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

Z. STANJURA

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 7.7.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.7.2022.

(2)  Associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/313 af 24. februar 2022 om makrofinansiel bistand til Ukraine (EUT L 55 af 28.2.2022, s. 4).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(8)  Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).

(9)  Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30).


Top