EUR-Lex Достъп до правото на Европейския съюз

Обратно към началната страница на EUR-Lex

Този документ е извадка от уебсайта EUR-Lex.

Документ 32022D0848

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/848 af 30. maj 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1464 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol

ST/8710/2022/INIT

EUT L 148 af 31.5.2022г., стр. 50—51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Правен статус на документа В сила

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/848/oj

31.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/50


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/848

af 30. maj 2022

om ændring af afgørelse (FUSP) 2020/1464 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 12. oktober 2020 afgørelse (FUSP) 2020/1464 (1).

(2)

Afgørelse (FUSP) 2020/1464 fastsætter en gennemførelsesperiode på 24 måneder for aktiviteterne i nævnte afgørelses artikel 1 fra datoen for indgåelse af den finansieringsaftale, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 3, stk. 3.

(3)

Den 9. februar 2022 anmodede Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA) i sin egenskab af gennemførelsesagentur om Unionens bemyndigelse til at forlænge gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2020/1464 til 36 måneder, indtil den 30. november 2023, på grund af udfordringer som følge af den vedvarende covid-19-pandemikrise.

(4)

BAFA anmoder også om, at der tilføjes en yderligere konference for partnerlande med avancerede eksportkontrolsystemer og et yderligere midtvejsevalueringsarrangement.

(5)

De aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2020/1464, herunder de to yderligere aktiviteter, der tilføjes ved nærværende rådsafgørelse, kan fortsætte uden nogen ressourcemæssige virkninger af finansiel art indtil den 30. november 2023.

(6)

Artikel 5 i afgørelse (FUSP) 2020/1464 og punkt 5.2.5, 5.2.6 og 10 i bilaget til nævnte afgørelse bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2020/1464 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen og udløber den 30. november 2023.«

2)

Bilaget ændres således:

a)

Teksten til punkt 5.2.5 affattes således:

»5.2.5

Konferencer for partnerlande med avancerede eksportkontrolsystemer

Projektet vil bestå af to konferencer i Bruxelles, der hver varer op til to dage. Hver konference vil udgøre et forum for drøftelser på højt niveau mellem EU-eksperter og højtstående repræsentanter (på områderne politik, eksporttilladelse og håndhævelse) i modtagerlande med avancerede eksportkontrolsystemer.

Hver konference vil give de deltagende modtagerlande mulighed for at:

a)

modtage oplysninger om den nyeste udvikling inden for våbenhandel (f.eks. de nuværende indkøbskanaler, indvirkningen af nye teknologier og sikkerhedspolitikrelaterede spørgsmål såsom hybride trusler osv.), og

b)

drøfte og udveksle synspunkter om, hvordan de nylige ændringer og forbedringer inden for våbenhandelkontrol kan indføres som en del af deres eget nationale eksportkontrolsystem.«

b)

Teksten til punkt 5.2.6 affattes således:

»5.2.6

Vurderingsarrangementer

For at evaluere og gennemgå indvirkningen af aktiviteterne i henhold til denne afgørelse vil der blive afholdt tre vurderingsarrangementer (to midtvejsvurderinger og én endelig vurdering) i Bruxelles, ideelt set i forbindelse med et ordinært COARM-møde.

De to midtvejsvurderingsarrangementer vil tage form af workshopper med deltagelse af EU-medlemsstaterne. Workshopperne kan vare op til én dag.

Det endelige vurderingsarrangement vil tage form af et arrangement i Bruxelles med deltagelse af modtagerlande og medlemsstater. Op til to repræsentanter (relevante statslige embedsmænd) fra hvert modtagerland vil blive indbudt til det endelige vurderingsarrangement.«

c)

Teksten til punkt 10 affattes således:

»10.

Varighed

Projektet afsluttes den 30. november 2023.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2022.

På Rådets vegne

C. COLONNA

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1464 af 12. oktober 2020 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol (EUT L 335 af 13.10.2020, s. 3).


Нагоре