EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R2303

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010

PE/61/2021/REV/1

EUT L 468 af 30.12.2021, p. 1–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2303/oj

30.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 468/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/2303

af 15. december 2021

om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 1 og 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med Unionens asylpolitik er at udvikle og fastlægge et fælles europæisk asylsystem, som harmonerer med Unionens værdier og humanitære tradition og er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling.

(2)

En fælles asylpolitik, som bygger på en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, er en integreret del af Unionens målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for tredjelandsstatsborgere og statsløse, som søger international beskyttelse i Unionen.

(3)

Det fælles europæiske asylsystem er baseret på fælles minimumsstandarder for procedurer for international beskyttelse, anerkendelse og beskyttelse på EU-plan og for modtagelsesforhold, og det etablerer et system til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle ansøgninger om international beskyttelse. Selv om der er gjort fremskridt med det fælles europæiske asylsystem, er der stadig væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår tildeling af international beskyttelse og den form, som sådan beskyttelse tager. Disse forskelle bør udjævnes ved at sikre øget konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse og ved at garantere et ensartet niveau for anvendelse af EU-retten, baseret på høje beskyttelsesstandarder, i hele Unionen.

(4)

I sin meddelelse af 6. april 2016 med titlen »Om en reform af det fælles europæiske asylsystem og om fremme af lovlige migrationsveje til Europa« fastlagde Kommissionen prioritetsområder for strukturelt at forbedre det fælles europæiske asylsystem, nemlig at etablere et bæredygtigt og retfærdigt system for at afgøre, hvilke medlemsstater der er ansvarlige for asylansøgere, styrke Eurodac-systemet, sikre større konvergens i Unionens asylsystemet, forebygge sekundære bevægelser i Unionen og udvikle et nyt mandat for Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO). Meddelelsen harmonerer med Det Europæiske Råds opfordring fra den 18. februar 2016 om at gøre fremskridt i retning af at reformere Unionens nuværende rammer for derved at sikre en human, fair og effektiv asylpolitik. I meddelelsen foreslås desuden en vej fremad i overensstemmelse med den holistiske tilgang til migration, som Europa-Parlamentet fremlagde i sin initiativbetænkning af 12. april 2016 med titlen »om situationen i Middelhavsområdet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration«.

(5)

EASO blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (2) og påbegyndte sin virksomhed den 1. februar 2011. EASO fremmer praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne om asylrelaterede spørgsmål og bistår medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser i henhold til det fælles europæiske asylsystem. EASO yder desuden støtte til de medlemsstater, hvis asyl- og modtagelsessystemer er under et særligt pres. Der er imidlertid behov for at styrke dets rolle og funktion yderligere for ikke blot at støtte praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne, men også forstærke medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer og bidrage til at sikre, at de fungerer effektivt.

(6)

I betragtning af de strukturelle svagheder ved det fælles europæiske asylsystem, som blev tydeliggjort af den omfattende og ukontrollerede tilstrømning af migranter og asylansøgere til Unionen, og behovet for effektiv, omfattende og ensartet anvendelse af EU-retten om asyl i medlemsstaterne er det nødvendigt at forbedre det fælles europæisk asylsystems implementering og funktion ved at bygge videre på EASO's arbejde og videreudvikle det til et fuldgyldigt agentur. Et sådant agentur bør være et center for ekspertise om asyl. Det bør lette og forbedre det fælles europæiske asylsystems funktionsdygtighed ved at koordinere og styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger om asyl mellem medlemsstaterne, ved at fremme EU-retten og folkeretten om asyl og de operationelle standarder for at sikre en høj grad af ensartethed baseret på høje beskyttelsesstandarder for så vidt angår procedurer for international beskyttelse, modtagelsesforhold og vurdering af beskyttelsesbehov i hele Unionen, ved at muliggøre reel og praktisk solidaritet blandt medlemsstaterne for at bistå de berørte medlemsstater i almindelighed og ansøgere om international beskyttelse i særdeleshed og i overensstemmelse med artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det fastsættes, at relevante EU-retsakter skal indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af solidaritetsprincippet, med henblik på en bæredygtig anvendelse af EU-reglerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandling af ansøgninger om international beskyttelse, og med henblik på at muliggøre konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse i hele Unionen, ved at overvåge den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem, ved at støtte medlemsstaterne med genbosætning og gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (3) og ved at yde operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne med henblik på forvaltningen af deres asyl- og modtagelsessystemer, navnlig dem, hvis asylsystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres.

(7)

EASO's opgaver bør udvides, og for at afspejle disse forandringer bør det erstattes og efterfølges af et agentur kaldet Den Europæiske Unions Asylagentur (»agenturet«), som i fuldt omfang vil videreføre alle dets aktiviteter og procedurer.

(8)

Med henblik på at sikre, at det er uafhængigt, og at det kan udføre sine opgaver korrekt, bør agenturet have tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, herunder et tilstrækkeligt antal eget personale til at deltage i asylstøttehold og eksperthold med henblik på overvågningsmekanismen i henhold til denne forordning.

(9)

Agenturet bør arbejde tæt sammen med de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester og i den forbindelse trække på disse myndigheder og tjenesters kapacitet og ekspertise samt med Kommissionen. Medlemsstaterne bør samarbejde med agenturet for at sikre, at det er i stand til at opfylde sit mandat. Det er med henblik på denne forordnings formål vigtigt, at agenturet og medlemsstaterne handler i god tro og udveksler oplysninger rettidigt og præcist. Tilvejebringelse af statistiske data skal ske under overholdelse af de tekniske og metodemæssige specifikationer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 (4).

(10)

Agenturet bør indsamle og analysere oplysninger om asylsituationen i Unionen samt i tredjelande i det omfang, den vil kunne have indvirkning på Unionen. Denne indsamling og analyse af oplysninger bør gøre det muligt for agenturet at give medlemsstaterne ajourførte oplysninger, herunder om migrations- og flygtningestrømme, samt at identificere eventuelle risici for medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer. Med henblik herpå bør agenturet arbejde tæt sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (5).

(11)

Ingen personoplysninger bør lagres i databaser eller offentliggøres på webportaler, som agenturet har oprettet vedrørende den retlige udvikling på asylområdet, herunder relevant retspraksis, medmindre sådanne oplysninger er blevet indhentet fra offentligt tilgængelige kilder.

(12)

Agenturet bør kunne udsende forbindelsesofficerer til medlemsstaterne for at fremme samarbejde og fungere som kontaktpunkt mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester. Forbindelsesofficerer bør lette kommunikation mellem den berørte medlemsstat og agenturet og dele relevante oplysninger fra agenturet med denne medlemsstat. De bør støtte indsamlingen af oplysninger og bidrage til at fremme anvendelsen og gennemførelsen af EU-retten om asyl, herunder med hensyn til respekt for de grundlæggende rettigheder. Forbindelsesofficererne bør regelmæssigt aflægge rapport om asylsituationen i medlemsstater til den administrerende direktør, og disse rapporter bør tages i betragtning i forbindelse med overvågningsmekanismen i henhold til denne forordning. Hvor sådanne rapporter giver anledning til bekymring om et eller flere aspekter af relevans for den berørte medlemsstat, bør den administrerende direktør straks underrette denne medlemsstat.

(13)

Agenturet bør yde den nødvendige støtte til medlemsstaterne til disses varetagelse af deres opgaver og forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013.

(14)

Med hensyn til genbosætning bør agenturet kunne yde den nødvendige støtte til medlemsstater på deres anmodning. Med henblik herpå bør agenturet udvikle og tilbyde ekspertise vedrørende genbosætning for at støtte genbosætningstiltag, der træffes af medlemsstaterne.

(15)

Agenturet bør hjælpe medlemsstaterne med uddannelse af eksperter fra alle nationale forvaltninger, domstole og retsinstanser og nationale myndigheder med ansvar for asylspørgsmål, herunder ved at udvikle et europæisk uddannelsesprogram på asylområdet. Medlemsstaterne bør udvikle relevant uddannelse baseret på det europæiske uddannelsesprogram på asylområdet med henblik på at fremme bedste praksis og fælles standarder i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten om asyl. Medlemsstaterne bør i den forbindelse medtage centrale dele af det europæiske uddannelsesprogram på asylområdet i den uddannelse, som de tilbyder. Det er vigtigt, at disse centrale dele omfatter spørgsmål vedrørende fastlæggelsen af, om ansøgere opfylder kravene for international beskyttelse, interviewteknikker og bevisvurdering. Derudover bør agenturet kontrollere og om nødvendigt sikre, at alle eksperter, der indgår i asylstøttehold eller i asylreservepuljen, modtager den nødvendige uddannelse, før de deltager i operative aktiviteter, som agenturet tilrettelægger.

(16)

Agenturet bør sikre en mere velstruktureret, ajourført og strømlinet produktion af oplysninger om relevante tredjelande på EU-plan. Agenturet bør indsamle relevante oplysninger og udarbejde rapporter med landeoplysninger. Til dette formål bør agenturet oprette og forvalte europæiske netværk for oplysninger om tredjelande for derved at undgå dobbeltarbejde og skabe synergier med nationale rapporter. Det er nødvendigt, at oplysninger om tredjelande bl.a. henviser til den politiske, religiøse og sikkerhedsmæssige situation og til menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur og mishandling, i det berørte tredjeland.

(17)

For at sikre konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse og typen af den tildelte beskyttelse bør agenturet i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde en fælles analyse om situationen i bestemte oprindelseslande (den »fælles analyse«) og vejledende notater. Den fælles analyse bør bestå af en vurdering af situationen i relevante oprindelseslande baseret på oplysninger om oprindelseslande. De vejledende notater bør baseres på en fortolkning af den pågældende fælles analyse, som agenturet og medlemsstaterne har udarbejdet. Ved udarbejdelsen af den fælles analyse og de vejledende notater bør agenturet tage hensyn til de seneste retningslinjer fra De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge (UNHCR) for vurdering af behovet for international beskyttelse for asylansøgere fra bestemte oprindelseslande og bør endvidere kunne tage hensyn til andre relevante kilder. Uden at det berører medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse, bør medlemsstaterne tage hensyn til den relevante fælles analyse og de relevante vejledende notater, når de vurderer ansøgninger om international beskyttelse fra ansøgere fra tredjelande, for hvilke der er udarbejdet en fælles analyse og vejledende notater i overensstemmelse med denne forordning.

(18)

Agenturet bør bistå Kommissionen og bør være i stand til at bistå medlemsstaterne ved at levere oplysninger og analyser om tredjelande vedrørende begrebet sikkert oprindelsesland og begrebet sikkert tredjeland. Agenturet bør i forbindelse med leveringen af sådanne oplysninger og analyser aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med denne forordning.

(19)

For at sikre en høj grad af ensartethed, baseret på høje beskyttelsesstandarder, for så vidt angår procedurerne for international beskyttelse, modtagelsesforhold og vurderingen af beskyttelsesbehov i hele Unionen bør agenturet tilrettelægge og koordinere aktiviteter, der fremmer en korrekt og effektiv gennemførelse af EU-retten om asyl ved hjælp af ikke-bindende værktøjer. Med det formål bør agenturet udarbejde operationelle standarder, indikatorer og retningslinjer om asylrelaterede spørgsmål. Agenturet bør skabe mulighed for og fremme udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne.

(20)

Agenturet bør i tæt samarbejde med Kommissionen, og uden at det berører Kommissionens ansvar som traktaternes vogter, overvåge den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem med det formål at forebygge eller identificere eventuelle mangler i medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer og vurdere deres kapacitet og beredskab til at håndtere situationer med et uforholdsmæssigt stort pres for at gøre disse systemer mere effektive (»overvågningsmekanismen«). Overvågningsmekanismen bør være omfattende, og det bør være muligt at basere overvågningen på oplysninger fra den berørte medlemsstat, en analyse af oplysninger om asylsituationen udarbejdet af agenturet, besøg på stedet, herunder besøg med kort varsel, stikprøveudtagning af sager og oplysninger fra mellemstatslige organisationer eller organer, navnlig UNHCR, og andre relevante organisationer på grundlag af deres ekspertise. Den administrerende direktør bør give den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastet til resultater af en overvågning og derefter om udkastet til henstillinger. Den administrerende direktør bør udarbejde udkastet til henstillinger i samråd med Kommissionen. Efter at have taget hensyn til den berørte medlemsstats bemærkninger bør den administrerende direktør forelægge bestyrelsen resultaterne af overvågningen og udkastet til henstillinger med en beskrivelse af de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat skal træffe, herunder om nødvendigt med bistand fra agenturet, for at afhjælpe eventuelle mangler eller problemer med hensyn til kapacitet og beredskab. Udkastet til henstillinger bør fastsætte, inden for hvilke frister disse foranstaltninger bør træffes. Bestyrelsen bør vedtage henstillingerne. Det bør være muligt for den pågældende medlemsstat at anmode om bistand fra agenturet med henblik på gennemførelsen af henstillingerne, og medlemsstaten kan anmode om specifik finansiel støtte fra relevante finansielle EU-instrumenter.

(21)

Overvågningen bør foregå i tæt samarbejde med den berørte medlemsstat, herunder for så vidt angår besøg på stedet og stikprøveudtagning af sager, hvor det er nødvendigt. Det er hensigtsmæssigt, at stikprøveudtagning af sager omfatter et udvalg af positive og negative afgørelser, der dækker en bestemt periode, og som er relevante for den del af det fælles europæiske asylsystem, der overvåges. Det er hensigtsmæssigt at basere stikprøveudtagning af sager på objektive indikatorer såsom anerkendelsesprocenter. Stikprøveudtagningen af sager berører ikke medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse, og den skal foretages på en måde, der fuldt ud overholder fortrolighedsprincippet.

(22)

Med henblik på at fokusere overvågningen på særlige elementer af det fælles europæiske asylsystem bør agenturet have mulighed for at overvåge tematiske eller specifikke aspekter af det fælles europæiske asylsystem. Hvor agenturet indleder en overvågning af tematiske eller specifikke aspekter af det fælles europæiske asylsystem, bør det sikre, at alle medlemsstater er omfattet af denne tematiske eller specifikke overvågning. Med henblik på at undgå, at agenturet udfører dobbeltarbejde, vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at gøre en medlemsstat til genstand for en overvågning af tematiske eller specifikke aspekter af det fælles europæiske asylsystem i et år, hvor denne medlemsstats operationelle og tekniske anvendelse af alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem er genstand for overvågning.

(23)

Hvor den berørte medlemsstat ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre de henstillinger, der er vedtaget af bestyrelsen, inden for den fastsatte frist og derfor ikke afhjælper de identificerede mangler i sine asyl- og modtagelsessystemer eller andre problemer vedrørende kapacitet og beredskab, der har alvorlige konsekvenser for det fælles europæisk asylsystems funktionsdygtighed, bør Kommissionen på baggrund af sin egen vurdering vedtage henstillinger rettet til denne medlemsstat med angivelse af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at rette op på situationen, herunder, hvor det er nødvendigt, specifikke foranstaltninger, som agenturet skal træffe til støtte for denne medlemsstat. Det bør være muligt for Kommissionen at tilrettelægge besøg på stedet i den berørte medlemsstat med henblik på at kontrollere gennemførelsen af henstillingerne. I sin vurdering bør Kommissionen tage hensyn til, hvor alvorlige de identificerede mangler er med hensyn til deres konsekvenser for det fælles europæiske asylsystems funktionsdygtighed. Hvor medlemsstaten efter udløbet af den frist, der er fastsat i henstillingerne, ikke har efterkommet henstillingerne, bør Kommissionen kunne fremsætte et forslag til Rådets gennemførelsesretsakt, der fastlægger de foranstaltninger, som agenturet skal træffe for at støtte denne medlemsstat, og kræver, at denne medlemsstat samarbejder med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger.

(24)

Når agenturet opretter hold af eksperter til at udføre overvågningen, bør det indbyde en observatør fra UNHCR. Fraværet af en sådan observatør forhindrer ikke holdene i at udføre deres opgaver.

(25)

For at fremme og forbedre det fælles europæisk asylsystems funktionsdygtighed og bistå medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af det fælles europæisk asylsystem bør agenturet yde medlemsstaterne operationel og teknisk bistand, navnlig hvor deres asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres. En sådan bistand bør ydes på basis af en operationel plan og ved indsættelse af asylstøttehold. Asylstøttehold bør bestå af eksperter fra agenturets eget personale, eksperter fra medlemsstaterne, eksperter udstationeret til agenturet af medlemsstaterne eller andre eksperter, som ikke er ansat af agenturet, men har dokumenteret relevant viden og erfaring modsvarende de operationelle behov. Det er vigtigt, at agenturet kun gør brug af sådanne andre eksperter, som ikke er ansat af agenturet, hvor det ikke på anden måde kan sikre en korrekt og rettidig udførelse af sine opgaver, fordi der ikke er eksperter til rådighed fra medlemsstaterne eller agenturets eget personale.

(26)

Asylstøtteholdene bør kunne bistå medlemsstaterne med operationelle og tekniske foranstaltninger, herunder ved at stille ekspertise vedrørende identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere, tolketjenester og oplysninger om oprindelseslande og om behandling og forvaltning af asylsager til rådighed, ved at bistå de nationale myndigheder med kompetence til at behandle ansøgninger om international beskyttelse og ved at bistå ved omfordeling eller overførsel af personer, der ansøger om eller er tildelt international beskyttelse. Ordninger med asylstøttehold bør være reguleret af denne forordning for at sikre, at de kan indsættes effektivt.

(27)

Eksperter, der indgår i asylstøttehold, bør gennemgå den nødvendige uddannelse, der er relevant for deres hverv og funktioner i operationelle aktiviteter. Agenturet bør, hvor det er nødvendigt og forud for eller ved indsættelse, give disse eksperter en uddannelse, som er specifik for den operationelle og tekniske bistand, der ydes i den berørte medlemsstat (»værtsmedlemsstaten«). For at eksperter, som indgår i asylstøttehold, kan bidrage til at lette behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, er det vigtigt, at de har mindst ét års relevant erfaring.

(28)

For at sikre, at der er eksperter til rådighed for asylstøttehold, og for at sikre, at de omgående kan indsættes efter behov, bør der oprettes en asylreservepulje. Asylreservepuljen bør udgøre en reserve af eksperter fra medlemsstaterne på mindst 500 personer.

(29)

Hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres, bør agenturet efter anmodning fra denne medlemsstat eller på eget initiativ med denne medlemsstats samtykke kunne hjælpe denne medlemsstat ved at træffe omfattende foranstaltninger, herunder indsættelse af eksperter fra asylreservepuljen.

(30)

Med henblik på at afhjælpe en situation, hvor en medlemsstats asyl- eller modtagelsessystem er blevet ineffektivt i en sådan grad, at det har alvorlige konsekvenser for det fælles europæisk asylsystems funktionsdygtighed, og udsættes for et uforholdsmæssigt stort pres, som stiller usædvanligt store og presserende krav til dette system, og den berørte medlemsstat ikke træffer tilstrækkelige tiltag til at afhjælpe dette pres, herunder ved ikke at anmode om operationel og teknisk bistand eller ved ikke at give samtykke til et initiativ fra agenturet om sådan bistand, eller hvor den berørte medlemsstat ikke efterkommer Kommissionens henstillinger efter en overvågning, bør Kommissionen kunne foreslå Rådet en gennemførelsesretsakt, der identificerer de foranstaltninger, som agenturet skal træffe, og pålægger den pågældende medlemsstat at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger. Beføjelsen til at vedtage en sådan gennemførelsesretsakt bør tillægges Rådet på grund af den potentielt politisk følsomme karakter af de foranstaltninger, der skal træffes, og de mulige virkninger, som sådanne foranstaltninger vil kunne have for de nationale myndigheders opgaver. Agenturet bør på grundlag af denne gennemførelsesretsakt kunne gribe ind for at støtte en medlemsstat, hvor dens asyl- eller modtagelsessystem er blevet ineffektivt i en sådan grad, at det har alvorlige konsekvenser for det fælles europæiske asylsystems funktionsdygtighed. Et sådant indgreb fra agenturets side berører ikke eventuelle traktatbrudsprocedurer, som Kommissionen indleder.

(31)

For at sikre, at asylstøtteholdene, herunder eksperter, der indsættes fra asylreservepuljen, er i stand til at varetage deres opgaver effektivt med de fornødne midler, bør agenturet kunne erhverve eller lease teknisk udstyr. Dette bør dog ikke berøre værtsmedlemsstaters forpligtelse til at levere de faciliteter og det udstyr, der er nødvendigt for, at agenturet kan yde den fornødne operationelle og tekniske bistand. Inden erhvervelse eller leasing af udstyr bør agenturet foretage en grundig behovs- og cost-benefit-analyse.

(32)

For medlemsstater, hvis asyl- og modtagelsessystemer udsættes for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres navnlig som følge af deres geografiske placering eller befolkningsmæssige situation, bør agenturet støtte solidaritetsforanstaltninger inden for Unionen og udføre sine opgaver og forpligtelser med hensyn til omfordeling eller overførsel af personer, der ansøger om eller er tildelt international beskyttelse, inden for Unionen, samtidig med at det sikres, at asyl- og modtagelsessystemer ikke misbruges.

(33)

Hvor en medlemsstat står over for særlige og uforholdsmæssigt store migrationsmæssige udfordringer i bestemte områder langs de ydre grænser, såkaldte hotspotområder, bør den kunne anmode agenturet om at yde operationel og teknisk bistand. I sådanne tilfælde kan medlemsstaten regne med øget operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold bestående af hold af eksperter fra medlemsstaterne, som er udsendt af agenturet, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (6), eller andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer, samt eksperter fra agenturets personale og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med henblik på at håndtere sådanne udfordringer. Det er hensigtsmæssigt, at agenturet bistår Kommissionen med koordineringen mellem de forskellige EU-organer, -kontorer og -agenturer i marken.

(34)

I hotspotområder samarbejder medlemsstaterne under Kommissionens koordinering med relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer. EU-organer, -kontorer og -agenturer skal handle i overensstemmelse med deres respektive mandater og beføjelser. Kommissionen skal i samarbejde med de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer sikre, at aktiviteterne i hotspotområderne overholder den relevante EU-ret.

(35)

Agenturet bør med henblik på at opfylde sin mission og i det omfang, det er nødvendigt for, at det kan udføre sine opgaver, samarbejde med EU-organer, -kontorer og -agenturer, navnlig med organerne, kontorerne og agenturerne på området for retlige og indre anliggender, vedrørende spørgsmål omfattet af denne forordning og inden for rammerne af samarbejdsordninger aftalt i overensstemmelse med EU-retten og Unionens politikker. Disse samarbejdsordninger bør forhåndsgodkendes af Kommissionen.

(36)

Det er vigtigt, at agenturet samarbejder med Det Europæiske Migrationsnetværk, som er oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF (7), for at sikre synergier og undgå overlappende aktiviteter.

(37)

Agenturet bør samarbejde med internationale organisationer, navnlig UNHCR, vedrørende spørgsmål omfattet af denne forordning og inden for rammerne af samarbejdsordninger for derved at få gavn af deres ekspertise og støtte. Med henblik herpå bør UNHCR's og øvrige relevante internationale organisationers roller anerkendes fuldt ud, og disse organisationer bør inddrages i agenturets arbejde. De pågældende samarbejdsordninger bør forhåndsgodkendes af Kommissionen.

(38)

Agenturet bør lette operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande for så vidt angår spørgsmål, der vedrører dets aktiviteter, og i det omfang, det er nødvendigt for, at det kan udføre sine opgaver. Agenturet bør desuden kunne samarbejde med myndighederne i tredjelande vedrørende spørgsmål omfattet af denne forordning og inden for rammerne af samarbejdsordninger, som bør forhåndsgodkendes af Kommissionen. Agenturet bør handle i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitik, og det er hensigtsmæssigt, at det integrerer sine eksterne aktiviteter i et bredere strategisk samarbejde med tredjelande. Det falder under ingen omstændigheder under agenturets mandat at formulere en selvstændig udenrigspolitik. Agenturet og medlemsstaterne bør under samarbejdet med tredjelande respektere de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), og overholde normer og standarder, som udgør en del af EU-retten, herunder hvor aktiviteterne finder sted på tredjelandes område.

(39)

Agenturet bør kunne udsende eksperter fra sit eget personale som forbindelsesofficerer til relevante tredjelande for at lette samarbejdet med tredjelande om asylrelaterede spørgsmål. Inden der udsendes en forbindelsesofficer, bør agenturet vurdere menneskerettighedssituationen i det pågældende land for at sikre, at dette land overholder ufravigelige menneskerettighedsstandarder.

(40)

Agenturet bør opretholde en tæt dialog med civilsamfundet med henblik på at udveksle oplysninger og samle viden på asylområdet. Agenturet bør etablere et rådgivende forum, som bør udgøre en mekanisme til udveksling af oplysninger og deling af viden om asyl. Det rådgivende forum bør rådgive den administrerende direktør og bestyrelsen i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning. Det er vigtigt, at det rådgivende forums sammensætning og størrelse fastlægges under behørig hensyntagen til effektiviteten af dets aktiviteter, og at agenturet tildeler det rådgivende forum tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer.

(41)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i navnlig folkeretten og EU-retten, herunder chartret. Alle agenturets aktiviteter bør udføres på en måde, der fuldt ud overholder disse grundlæggende rettigheder og principper, navnlig asylretten, princippet om non-refoulement, retten til respekt for privatliv og familieliv, herunder retten til familiesammenføring i henhold til EU-retten, barnets rettigheder, retten til beskyttelse af personoplysninger, adgang til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang. Der bør altid tages hensyn til barnets rettigheder og de særlige behov, som personer i en sårbar situation har. Agenturet bør derfor udføre sine opgaver under hensyntagen til barnets tarv i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, idet det tager passende hensyn til den mindreåriges trivsel og sociale udvikling, trygheds- og sikkerhedsaspekter samt den mindreåriges synspunkter i overensstemmelse med vedkommendes alder og modenhed.

(42)

Hvor den operationelle og tekniske bistand, som agenturet yder, vedrører personer i en sårbar situation, bør denne bistand tilpasses situationen for disse personer i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i EU-ret og national ret om asyl.

(43)

Agenturet bør vedtage og gennemføre en strategi for grundlæggende rettigheder med henblik på at overvåge og sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder.

(44)

Der bør udnævnes en uafhængig ansvarlig for grundlæggende rettigheder for at sikre, at agenturet efterlever de grundlæggende rettigheder i forbindelse med sine aktiviteter, og fremme respekt for de grundlæggende rettigheder inden for agenturet i overensstemmelse med chartret, herunder ved at fremsætte et forslag til agenturets strategi for grundlæggende rettigheder og sikre dens gennemførelse samt ved at behandle klager, som agenturet modtager som led i agenturets klageordning. Med henblik herpå er det vigtigt, at agenturet giver den ansvarlige for grundlæggende rettigheder tilstrækkelige ressourcer og personale svarende til indholdet og omfanget af agenturets mandat.

(45)

Agenturet bør indføre en klageordning under ansvar af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder. Formålet med klageordningen bør være, at grundlæggende rettigheder respekteres i alle agenturets aktiviteter. Klageordningen bør være en administrativ ordning. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør være ansvarlig for behandlingen af de klager, agenturet modtager, i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Det er vigtigt, at klageordningen er effektiv og sikrer behørig opfølgning på klager. Klageordningen berører ikke adgangen til administrative og judicielle retsmidler og er ikke en betingelse for at kunne anvende sådanne retsmidler. Klageordningen bør ikke kunne anvendes til at anfægte en national myndigheds afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse. Det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne foretager strafferetlige undersøgelser, hvor det er nødvendigt. For at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden bør agenturet aflægge rapport om klageordningen som led i sin årlige rapport om asylsituationen i Unionen. Det er vigtigt, at agenturets årlige rapport om asylsituationen i Unionen omfatter især antallet af klager, agenturet har modtaget, typerne af krænkelser af grundlæggende rettigheder, de berørte operationer, hvor det er muligt, og de opfølgende foranstaltninger, som agenturet og medlemsstaterne har truffet.

(46)

Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i agenturets bestyrelse for at føre et konkret og overordnet politisk tilsyn med dets arbejde. Bestyrelsen bør udstikke de generelle retningslinjer for agenturets aktiviteter og sikre, at det udfører sine opgaver. Hvor det er muligt, er det anbefalelsesværdigt, at bestyrelsen består af de operationelle chefer for medlemsstaternes asylmyndigheder eller deres repræsentanter, og at alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuitet i dens arbejde. Bestyrelsen bør have de nødvendige beføjelser, navnlig med hensyn til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige procedurer for agenturets beslutningstagning og udnævne den administrerende direktør og vicedirektøren. Det er hensigtsmæssigt, at agenturet forvaltes og drives i overensstemmelse med principperne i den fælles tilgang til decentrale EU-agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog den 19. juli 2012.

(47)

Agenturet bør være uafhængigt for så vidt angår operationelle og tekniske forhold, og det bør have retlig, administrativ og finansiel autonomi. Med henblik herpå er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at agenturet er et EU-agentur, der har status som juridisk person, og som udøver de beføjelser, der tillægges det ved denne forordning.

(48)

Agenturet bør aflægge rapport om sine aktiviteter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)

For at sikre agenturets autonomi bør det råde over sit eget budget, hvor indtægterne hovedsagelig bør komme fra et bidrag fra Unionen. Finansieringen af agenturet vil ske på grundlag af en aftale med budgetmyndigheden som fastlagt i punkt 27 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (8). Unionens budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Unionens bidrag og ethvert tilskud, der ydes over Unionens almindelige budget. Revisionsretten bør revidere agenturets regnskaber.

(50)

Det er vigtigt, at den konsoliderede årlige rapport om agenturets virksomhed angiver, hvordan udgifterne fordeler sig på hver af agenturets hovedaktiviteter.

(51)

Finansielle ressourcer, som agenturet stiller til rådighed i form af tilskud, uddelegeringsaftaler eller kontrakter i henhold til denne forordning, må ikke føre til dobbeltfinansiering med andre nationale eller internationale finansielle ressourcer eller finansielle ressourcer fra Unionen.

(52)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (9) bør finde anvendelse på agenturet.

(53)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (10) bør finde anvendelse uden begrænsninger på agenturet, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (11).

(54)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (12) bør finde anvendelse på agenturet.

(55)

Enhver behandling af personoplysninger, som agenturet foretager inden for rammerne af denne forordning, bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (13) og overholde principperne om nødvendighed og proportionalitet. Agenturet bør alene behandle personoplysninger med henblik på at varetage sine opgaver med ydelse af operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne, med genbosætning, med lettelse af udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Europol eller Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (14), og med analyse af oplysninger om asylsituationen, med henblik på at foretage stikprøveudtagning af sager som led i overvågningen og på potentielt at håndtere ansøgninger om international beskyttelse, i forbindelse med oplysninger, der er indhentet under varetagelsen af agenturets opgaver i migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder, samt med henblik på administrative formål. Enhver behandling af personoplysninger bør være strengt begrænset til personoplysninger, der er nødvendige til disse formål, og bør overholde proportionalitetsprincippet. Enhver behandling af opbevarede personoplysninger til andre formål end dem, der er fastlagt i denne forordning, bør være forbudt.

(56)

Alle personoplysninger, som agenturet behandler til andre formål end administrative formål, bør slettes efter 30 dage. En længere opbevaringsperiode er ikke nødvendig for at opfylde formålene med agenturets behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning.

(57)

Personoplysninger af følsom karakter, der er nødvendige for at vurdere, hvorvidt en tredjelandsstatsborger er berettiget til international beskyttelse, bør kun behandles med henblik på at lette behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, med henblik på at yde den nødvendige bistand under en procedure for international beskyttelse eller med henblik på genbosætning. En sådan behandling bør være begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at foretage en fuldstændig vurdering af en ansøgning om international beskyttelse i ansøgerens interesse.

(58)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (15) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, der udføres under anvendelsen af nærværende forordning, medmindre en sådan behandling foretages af medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

(59)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (16) finder anvendelse på medlemsstaternes kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed, i medfør af nærværende forordning.

(60)

Reglerne i forordning (EU) 2016/679 vedrørende beskyttelse af fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig deres ret til beskyttelse af personoplysninger, bør specificeres med hensyn til ansvaret for behandling af oplysningerne, beskyttelsen af den registreredes rettigheder og tilsynet med databeskyttelsen, navnlig for så vidt angår visse sektorer.

(61)

Målene for denne forordning, nemlig at lette gennemførelsen og forbedre funktionsdygtighed af det fælles europæiske asylsystem, at styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger om asylrelaterede spørgsmål blandt medlemsstaterne, at styrke EU-retten om asyl og operationelle standarder for at sikre en høj grad af ensartethed for så vidt angår procedurerne for international beskyttelse, modtagelsesforhold og vurdering af beskyttelsesbehov i hele Unionen, at overvåge den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem og at yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningen af deres asyl- og modtagelsessystemer, navnlig til medlemsstater, der udsættes for et uforholdsmæssigt stort pres på deres asyl- og modtagelsessystemer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(62)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(63)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(64)

Eftersom Danmark hidtil har bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet, bør agenturet lette det operationelle samarbejde med Danmark. I den henseende bør en repræsentant for Danmark inviteres til at deltage i alle bestyrelsens møder uden stemmeret.

(65)

For at agenturet kan opfylde sit formål, bør det være åbent for deltagelse af lande, som har indgået aftaler med Unionen, i henhold til hvilke de har indført og anvender EU-retten på de områder, der er omfattet af denne forordning, navnlig Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Som følge heraf, og eftersom Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz deltager i EASO's aktiviteter på grundlag af ordninger, som disse lande har indgået med Unionen vedrørende deres deltagelse i EASO, bør Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz kunne deltage i agenturets aktiviteter og bidrage til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og agenturet i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastlagt i eksisterende eller nye ordninger. I den henseende bør repræsentanter for Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz have mulighed for at deltage som observatører i bestyrelsens møder.

(66)

Denne forordning berører ikke de nationale asylmyndigheders kompetence til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

(67)

Denne forordning har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i forordning (EU) nr. 439/2010. Da de ændringer, der skal foretages, er væsentlige både med hensyn til antal og art, bør nævnte forordning af klarhedshensyn erstattes i sin helhed for de medlemsstater, der er bundet af nærværende forordning. Det agentur, der oprettes ved nærværende forordning, bør træde i stedet for og overtage opgaverne fra EASO, der er oprettet ved forordning (EU) nr. 439/2010, som derfor bør ophæves. For så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af nærværende forordning, bør henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

(68)

Bestemmelserne i denne forordning om overvågningsmekanismen for den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem hænger bl.a. sammen med det system til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle ansøgninger om international beskyttelse, der indførtes ved forordning (EU) nr. 604/2013. Da systemet indført ved nævnte forordning vil kunne blive ændret, anses det for nødvendigt at udsætte anvendelsen af disse bestemmelser til en senere dato, nemlig frem til den 31. december 2023. Desuden er de bestemmelser om overvågningsmekanismen, som vedrører vedtagelsen af henstillinger rettet til den berørte medlemsstat, samt bestemmelserne om en situation, hvor asyl- og modtagelsessystemerne kommer under et uforholdsmæssigt stort pres eller bliver ineffektive, mere direkte knyttet til og berørt af ansvarsaspekterne i det system, der indførtes ved forordning (EU) nr. 604/2013. Eftersom nævnte forordning vil kunne blive erstattet af en ny retsakt, der for øjeblikket er under forhandling, og i betragtning af betydningen af de relevante aspekter af en sådan ny retsakt, bør disse bestemmelser først finde anvendelse fra den dato, hvor den nævnte forordning er erstattet, medmindre nævnte forordning erstattes inden den 31. december 2023, i hvilket tilfælde disse bestemmelser bør finde anvendelse fra den 31. december 2023.

(69)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (17) og afgav en udtalelse den 21. september 2016 (18)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

DEN EUROPÆISKE UNIONS ASYLAGENTUR

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Denne forordning opretter Den Europæiske Unions Asylagentur (»agenturet«). Agenturet træder i stedet for og efterfølger Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 439/2010.

2.   Agenturet skal bidrage til at sikre effektiv og ensartet anvendelse af EU-retten om asyl i medlemsstaterne på en måde, der fuldt ud respekterer grundlæggende rettigheder. Agenturet skal lette og støtte medlemsstaternes aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, herunder ved at muliggøre konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse i hele Unionen og ved at koordinere og styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger.

Agenturet skal forbedre funktionsdygtigheden af det fælles europæiske asylsystem, herunder gennem overvågningsmekanismen omhandlet i artikel 14 og ved at yde operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne, navnlig hvor deres asyl- og modtagelsessystemer er under et uforholdsmæssigt stort pres.

3.   Agenturet skal udgøre et center for ekspertise i kraft af sin uafhængighed, den videnskabelige og tekniske kvalitet af den støtte, som det yder, og de oplysninger, det indsamler og formidler, gennemsigtigheden af dets operationelle procedurer og metoder, dets omhu med at varetage sine tildelte opgaver og den informationsteknologiske støtte, der kræves, for at det kan opfylde sit mandat.

Artikel 2

Opgaver

1.   Med henblik på artikel 1 skal agenturet varetage følgende opgaver:

a)

lette, koordinere og styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne om deres asyl- og modtagelsessystemer

b)

indsamle og analysere kvalitative og kvantitative oplysninger om asylsituationen og om gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

c)

hjælpe medlemsstaterne, når de udfører deres opgaver og forpligtelser inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem

d)

hjælpe medlemsstaterne for så vidt angår uddannelse og, hvor det er hensigtsmæssigt, stille uddannelse til rådighed for medlemsstaternes eksperter fra alle nationale forvaltninger, domstole og retsinstanser og nationale myndigheder med ansvar for asylspørgsmål, herunder gennem udviklingen af et europæisk uddannelsesprogram på asylområdet

e)

udarbejde og regelmæssigt ajourføre rapporter og andre dokumenter med oplysninger om situationen i relevante tredjelande, herunder oprindelseslande, på EU-plan

f)

oprette og koordinere europæiske netværk for oplysninger om tredjelande

g)

tilrettelægge aktiviteter og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at udarbejde fælles analyser om situationen i oprindelseslande og vejledende notater

h)

levere oplysninger og analyser om tredjelande vedrørende begrebet sikkert oprindelsesland og begrebet sikkert tredjeland (»sikkert land«-begreberne)

i)

yde effektiv operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne, navnlig når deres asyl- og modtagelsessystemer er under et uforholdsmæssigt stort pres

j)

yde passende støtte til medlemsstaternes varetagelse af deres opgaver og forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013

k)

bistå med omfordeling eller overførsel af personer, der ansøger om eller er tildelt international beskyttelse, inden for Unionen

l)

oprette og indsætte asylstøttehold

m)

oprette en asylreservepulje i overensstemmelse med artikel 19, stk. 6 (»asylreservepuljen«)

n)

anskaffe og indsætte det nødvendige tekniske udstyr til asylstøttehold og indsætte eksperter fra asylreservepuljen

o)

udarbejde operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis med hensyn til gennemførelsen af EU-retten om asyl

p)

udstationere forbindelsesofficerer i medlemsstaterne

q)

overvåge den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem med henblik på at bistå medlemsstaterne med at gøre deres asyl- og modtagelsessystemer mere effektive

r)

støtte medlemsstaterne i deres samarbejde med tredjelande i spørgsmål vedrørende den eksterne dimension af det fælles europæiske asylsystem, herunder ved udstationering af forbindelsesofficerer i tredjelande

s)

bistå medlemsstaterne med deres genbosætningstiltag.

2.   Agenturet udfører på eget initiativ kommunikationsaktiviteter på de områder, der er omfattet af dets mandat. Det giver offentligheden nøjagtige og omfattende oplysninger om sine aktiviteter. Agenturet må ikke udføre kommunikationsaktiviteter, der er skadelige for de opgaver, der er omfattet af denne artikels stk. 1. Kommunikationsaktiviteterne gennemføres, uden at det berører artikel 65, og i henhold til de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

Artikel 3

Nationale kontaktpunkter for kommunikation

Hver medlemsstat udpeger mindst ét nationalt kontaktpunkt til kommunikation med agenturet om spørgsmål vedrørende opgaverne omhandlet i artikel 2.

KAPITEL 2

PRAKTISK SAMARBEJDE OG OPLYSNINGER OM ASYL

Artikel 4

Pligt til at samarbejde i god tro og udveksle oplysninger

1.   Agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester skal samarbejde i god tro.

2.   Med henblik på at udføre de opgaver og opfylde de forpligtelser, der følger af denne forordning, navnlig agenturets opgaver omhandlet i artikel 2, udveksler agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester alle nødvendige oplysninger rettidigt og præcist.

3.   Agenturet arbejder tæt sammen med de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester samt med Kommissionen. Agenturet varetager sine opgaver uden at gribe ind i de opgaver, som er tildelt andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer. Agenturet samarbejder med disse organer, kontorer og agenturer, mellemstatslige organisationer, navnlig De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge (UNHCR), og andre relevante organisationer som foreskrevet i denne forordning.

4.   Agenturet tilrettelægger, fremmer og koordinerer aktiviteter, som muliggør udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne, bl.a. ved at etablere netværk efter behov.

5.   Hvor den administrerende direktør efter at have opfordret en medlemsstat til at give agenturet de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan udføre sine opgaver i overensstemmelse med denne forordning, fastslår, at den pågældende medlemsstat systematisk har undladt at gøre dette, aflægger den administrerende direktør rapport herom til bestyrelsen og til Kommissionen.

Artikel 5

Analyse af oplysninger om asylsituationen

1.   Agenturet indsamler og analyserer oplysninger om asylsituationen i Unionen og i tredjelande i det omfang, denne vil kunne få indflydelse på Unionen, herunder opdaterede oplysninger om tilgrundliggende årsager, migrations- og flygtningestrømme, tilstedeværelsen af uledsagede mindreårige, tredjelandes samlede modtagelseskapacitet og genbosætningsbehov samt om muligheden for tilstrømning af et stort antal tredjelandsstatsborgere, som vil kunne sætte medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer under et uforholdsmæssigt stort pres, med det formål at give medlemsstaterne rettidige og pålidelige oplysninger og afdække mulige risici for medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer.

Til formålet anført i dette stykkes første afsnit arbejder agenturet tæt sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og tager i relevant omfang hensyn til sidstnævntes risikoanalyser i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2019/1896 for at sikre maksimal sammenhæng og konvergens i de oplysninger, som agenturet og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning leverer.

2.   Agenturet baserer sin analyse på oplysninger, der primært leveres af medlemsstaterne, relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt UNHCR, navnlig UNHCR's rapporter om globale genbosætningsbehov (Global Resettlement Needs). Agenturet kan også tage hensyn til oplysninger, der er tilgængelige fra relevante organisationer på grundlag af disses ekspertise.

3.   Agenturet sikrer hurtig udveksling af relevante oplysninger mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Det forelægger endvidere på rettidig og nøjagtig vis resultaterne af sin analyse for bestyrelsen. Agenturet aflægger to gange om året rapport til Europa-Parlamentet om sin analyse.

Artikel 6

Oplysninger om gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

1.   Agenturet tilrettelægger, koordinerer og fremmer udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og medlemsstaterne om gennemførelsen af EU-retten om asyl.

2.   Agenturet opretter databaser og webportaler vedrørende asylinstrumenter på EU-plan og på nationalt og internationalt plan og gør i den forbindelse navnlig brug af eksisterende arrangementer. Personoplysninger må ikke lagres i disse databaser eller offentliggøres på disse webportaler, medmindre agenturet har hentet sådanne oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder.

3.   De i stk. 2 omhandlede databaser og webportaler skal have offentligt tilgængelige dele, som skal indeholde følgende:

a)

statistikker over ansøgninger om international beskyttelse og over afgørelser truffet af nationale myndigheder med ansvar for asylspørgsmål

b)

oplysninger om national ret og den nationale juridiske udvikling på asylområdet, herunder retspraksis

c)

oplysninger om EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området.

Artikel 7

Forbindelsesofficerer i medlemsstaterne

1.   Den administrerende direktør udpeger eksperter blandt agenturets medarbejdere med henblik på udstationering som forbindelsesofficerer i medlemsstaterne.

2.   Den administrerende direktør fremsætter i samråd med de berørte medlemsstater et forslag om karakteren af og vilkårene for udstationeringen og om den medlemsstat eller region, hvori der kan udstationeres en forbindelsesofficer. Den administrerende direktør kan beslutte, at en forbindelsesofficer skal dække op til fire medlemsstater, som geografisk ligger tæt på hinanden. Forslaget fra den administrerende direktør kræver bestyrelsens godkendelse.

3.   Den administrerende direktør informerer den berørte medlemsstat om udpegelsen af forbindelsesofficerer og fastsætter sammen med denne medlemsstat, hvor udstationeringen skal finde sted.

4.   Forbindelsesofficererne optræder på agenturets vegne og fremmer samarbejdet og dialogen mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester. Forbindelsesofficererne skal navnlig:

a)

fungere som forbindelsesled mellem agenturet og de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester

b)

støtte indsamlingen af de i artikel 5 omhandlede oplysninger og alle andre oplysninger, agenturet har brug for

c)

bidrage til at fremme anvendelsen af EU-retten om asyl, herunder hvad angår overholdelse af grundlæggende rettigheder

d)

efter anmodning bistå medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal tages for at håndtere et eventuelt uforholdsmæssigt stort pres på deres asyl- og modtagelsessystemer

e)

lette kommunikationen mellem medlemsstater og mellem den berørte medlemsstat og agenturet og dele relevante oplysninger fra agenturet med den berørte medlemsstat, herunder oplysninger om igangværende bistand

f)

regelmæssigt forelægge den administrerende direktør rapporter om asylsituationen i den berørte medlemsstat og dens kapacitet til at forvalte sine asyl- og modtagelsessystemer effektivt.

Hvor de i første afsnit, litra f), omhandlede rapporter giver anledning til bekymring for så vidt angår et eller flere aspekter af relevans for den berørte medlemsstat, underretter den administrerende direktør straks denne medlemsstat. Disse rapporter tages i betragtning i forbindelse med overvågningsmekanismen omhandlet i artikel 14 og sendes til den berørte medlemsstat.

5.   Med henblik på stk. 4 forbliver forbindelsesofficeren i løbende kontakt med de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring og andre relevante tjenester og holder et kontaktpunkt udpeget af den berørte medlemsstat orienteret.

6.   Forbindelsesofficererne må under udførelsen af deres hverv kun tage imod instrukser fra agenturet.

Artikel 8

Uddannelse

1.   Agenturet etablerer, udvikler og gennemgår uddannelse af dets eget personale og af personalet i relevante nationale forvaltninger, domstole og retsinstanser og i nationale myndigheder med ansvar for asyl og modtagelse.

2.   Agenturet udvikler uddannelse som omhandlet i stk. 1 i tæt samarbejde med medlemsstaterne og, hvor det er relevant, med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 (19) og relevante uddannelsesenheder, uddannelsesinstitutioner, retslige sammenslutninger, uddannelsesnetværk og relevante organisationer.

3.   Agenturet udvikler et europæisk uddannelsesprogram på asylområdet under hensyntagen til det eksisterende samarbejde inden for Unionen på asylområdet med henblik på at fremme bedste praksis og høje standarder for gennemførelsen af EU-retten om asyl.

Medlemsstaterne udvikler relevant uddannelse af deres personale i medfør af deres forpligtelser i henhold til EU-retten om asyl på grundlag af det europæiske uddannelsesprogram på asylområdet og medtager centrale dele af dette uddannelsesprogram i den pågældende uddannelse.

4.   Den af agenturet tilbudte uddannelse skal være af høj kvalitet og identificere nøgleprincipper og bedste praksis med henblik på at sikre større konvergens i administrative metoder, afgørelser og retspraksis, samtidigt med at nationale domstoles og retsinstansers uafhængighed respekteres.

Som del af det europæiske uddannelsesprogram på asylområdet dækker den af agenturet tilbudte uddannelse navnlig:

a)

internationale standarder og EU-standarder for grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), samt folkeretten og EU-retten om asyl, herunder specifikke retlige spørgsmål og retspraksis

b)

spørgsmål vedrørende afgørelsen af, om en ansøger er berettiget til international beskyttelse, og vedrørende rettighederne for personer, der er tildelt international beskyttelse

c)

spørgsmål vedrørende behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse

d)

interviewteknikker

e)

bevisvurdering

f)

den relevante retspraksis fra nationale domstole, EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt anden relevant udvikling inden for asylretten

g)

spørgsmål vedrørende fingeraftryksdata, herunder databeskyttelsesaspekter, datakvalitet og krav til datasikkerhed

h)

anvendelse af lægelige og juridiske ekspertudtalelser i proceduren for international beskyttelse

i)

spørgsmål vedrørende produktion og anvendelse af oplysninger om tredjelande

j)

modtagelsesforhold

k)

spørgsmål vedrørende mindreårige, navnlig uledsagede mindreårige, for så vidt angår vurdering af barnets tarv, specifikke proceduremæssige garantier såsom respekt for barnets ret til at blive hørt og andre aspekter vedrørende beskyttelse af børn, teknikker til aldersbestemmelse og modtagelsesforhold for børn og familier

l)

spørgsmål vedrørende ansøgere med behov for særlige proceduremæssige garantier, ansøgere med særlige modtagelsesbehov og andre personer i en sårbar situation, med særligt fokus på ofre for tortur, på ofre for menneskehandel og på forbundne kønssensitive spørgsmål

m)

spørgsmål vedrørende tolkning og kulturel formidling

n)

spørgsmål vedrørende genbosætning

o)

spørgsmål vedrørende håndteringen af omfordelingsprocedurer

p)

resiliens- og stresshåndteringsfærdigheder, navnlig for personale i lederstillinger.

5.   Agenturet tilbyder såvel generel, specifik eller temabaseret uddannelse som ad hoc-uddannelsesaktiviteter, herunder ved at anvende metoder til »uddannelse af undervisere« (»train the trainers«) og e-læring.

6.   Agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere og, hvor det er relevant, sikre, at de eksperter, der deltager i asylstøtteholdene, herunder eksperter, der ikke er ansat af agenturet, har modtaget den uddannelse af relevans for deres hverv og funktioner, der er nødvendig med henblik på deres deltagelse i de operative aktiviteter, som agenturet tilrettelægger.

Agenturet giver om nødvendigt og forud for eller ved indsættelse eksperterne omhandlet i førte afsnit uddannelse, som er specifik for den operationelle og tekniske bistand, der ydes i den berørte medlemsstat (»værtsmedlemsstaten«).

7.   Agenturet kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter på en medlemsstats eller et tredjelands område i samarbejde med den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland.

KAPITEL 3

LANDEOPLYSNINGER OG -VEJLEDNING

Artikel 9

Oplysninger om tredjelande på EU-plan

1.   Agenturet skal være et center for indsamling af relevante, pålidelige, objektive, præcise og ajourførte oplysninger om relevante tredjelande på en gennemsigtig og upartisk måde og i den forbindelse gøre brug af relevante, herunder børne- og kønsspecifikke, oplysninger og målrettede oplysninger om personer, som tilhører sårbare grupper og minoritetsgrupper. Agenturet udarbejder og ajourfører regelmæssigt rapporter og andre dokumenter med oplysninger om relevante tredjelande på EU-plan, bl.a. om tematiske emner, der specifikt vedrører relevante tredjelande.

2.   Agenturet skal navnlig:

a)

gøre brug af alle relevante informationskilder, herunder oplysninger, der er indsamlet fra internationale organisationer, navnlig UNHCR og andre relevante organisationer, herunder medlemmer af det rådgivende forum omhandlet i artikel 50, EU-institutioner, -agenturer, -organer og -kontorer og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, gennem de netværk, der er omhandlet i artikel 10, og ved hjælp af undersøgelsesmissioner

b)

forvalte og videreudvikle en webportal til indsamling og deling af oplysninger om relevante tredjelande, hvilket skal omfatte en del med offentlig adgang for almindelige brugere og en del med begrænset adgang for brugere, der er ansatte i de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring eller ethvert andet organ, som er bemyndiget af en medlemsstat til at forske i tredjelandsoplysninger

c)

udarbejde et fælles format og en fælles metode, herunder en referenceramme, i overensstemmelse med kravene i EU-retten om asyl for udarbejdelse af rapporter og andre dokumenter med oplysninger om relevante tredjelande på EU-plan.

Artikel 10

Europæiske netværk for oplysninger om tredjelande

1.   Agenturet sikrer koordinering af nationale initiativer til produktion af oplysninger om tredjelande ved at etablere og forvalte netværk blandt medlemsstaterne for oplysninger om tredjelande. Sådanne netværk kan, hvor det er relevant og ud fra en konkret vurdering, inddrage eksterne eksperter med den relevante ekspertise fra UNHCR eller andre relevante organisationer.

2.   Formålet med de i stk. 1 omhandlede netværk er, at medlemsstaterne navnlig:

a)

udveksler og opdaterer nationale rapporter, andre dokumenter og andre relevante oplysninger om tredjelande, herunder om tematiske spørgsmål

b)

indsender forespørgsler til agenturet og bistår med besvarelsen af forespørgsler vedrørende specifikke faktuelle forhold, der måtte opstå på baggrund af ansøgninger om international beskyttelse, uden at det berører regler om privatlivets fred, databeskyttelse og, som fastlagt i national ret, fortrolighed

c)

bidrager til udarbejdelsen og ajourføringen af dokumenter på EU-plan, der giver oplysninger om relevante tredjelande.

Artikel 11

Fælles analyse om situationen i oprindelseslande og vejledende notater

1.   For at fremme konvergensen i anvendelsen af de vurderingskriterier, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (20), koordinerer agenturet medlemsstaternes bestræbelser på at udarbejde en fælles analyse af situationen i bestemte oprindelseslande (den »fælles analyse«) og vejledende notater for at bistå medlemsstaterne med at vurdere relevante ansøgninger om international beskyttelse.

Ved udarbejdelsen af den fælles analyse og de vejledende notater tager agenturet hensyn til UNHCR's seneste retningslinjer for vurdering af behovet for international beskyttelse for asylansøgere fra bestemte oprindelseslande.

2.   Den administrerende direktør forelægger efter samråd med Kommissionen de vejledende notater for bestyrelsen med henblik på godkendelse. De vejledende notater ledsages af den fælles analyse.

3.   Medlemsstaterne skal tage hensyn til den fælles analyse og de vejledende notater, når de behandler ansøgninger om international beskyttelse, uden at det berører deres kompetence til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

4.   Agenturet sikrer, at den fælles analyse og de vejledende notater regelmæssigt gennemgås og ajourføres efter behov. En sådan gennemgang og ajourføring foretages, hvor der sker en ændring i situationen i oprindelseslandet, eller hvor der er objektive indikationer for, at den fælles analyse og de vejledende notater ikke anvendes. Enhver gennemgang eller ajourføring af den fælles analyse og de vejledende notater skal ske i samråd med Kommissionen og godkendes af bestyrelsen, som omhandlet i stk. 2.

5.   Medlemsstaterne forelægger agenturet alle relevante oplysninger, der indikerer et behov for at gennemgå eller ajourføre den fælles analyse og de vejledende notater.

Artikel 12

Oplysninger og analyser vedrørende sikre oprindelseslande og sikre tredjelande

1.   Agenturet kan bistå medlemsstaterne med at anvende »sikkert land«-begreberne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU (21) ved at tilvejebringe oplysninger og analyser.

2.   Agenturet bistår Kommissionen med dennes opgaver vedrørende »sikkert land«-begreberne i overensstemmelse med direktiv 2013/32/EU ved at tilvejebringe oplysninger og analyser.

3.   Ved tilvejebringelsen af oplysningerne og analyserne i henhold til denne artikels stk. 1 og 2 følger agenturet de generelle principper fastsat i artikel 9.

4.   Agenturet forelægger Europa-Parlamentet og Rådet de oplysninger og analyser, som det tilvejebringer i henhold til stk. 1 og 2, såvel med regelmæssige mellemrum som på anmodning.

KAPITEL 4

OPERATIONELLE STANDARDER OG RETNINGSLINJER

Artikel 13

Operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis

1.   Agenturet tilrettelægger og koordinerer aktiviteter, der fremmer en korrekt og effektiv gennemførelse af EU-retten om asyl, herunder gennem udarbejdelse af operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis om asylrelaterede spørgsmål og udveksling af bedste praksis om asylrelaterede spørgsmål mellem medlemsstaterne.

2.   Agenturet udarbejder på eget initiativ eller efter anmodning fra bestyrelsen eller Kommissionen operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis for gennemførelsen af EU-retten om asyl.

3.   I forbindelse med udarbejdelsen af de operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis, der er omhandlet i stk. 2, konsulterer agenturet Kommissionen, medlemsstaterne og, hvor det er relevant, UNHCR. Agenturet kan også på grundlag af relevant ekspertise konsultere mellemstatslige eller andre organisationer samt retslige sammenslutninger og netværk af sagkyndige.

4.   Bestyrelsen vedtager de operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis, der er omhandlet i stk. 2. Efter vedtagelsen meddeler agenturet disse operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis til medlemsstaterne og til Kommissionen.

5.   Agenturet bistår efter anmodning fra medlemsstaterne disse med at anvende de operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis, der er omhandlet i stk. 2, på deres asyl- og modtagelsessystemer ved at stille den nødvendige ekspertise eller operationelle og tekniske bistand til rådighed.

6.   Agenturet tager med henblik på overvågningsmekanismen omhandlet i artikel 14 hensyn til de operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

KAPITEL 5

OVERVÅGNING

Artikel 14

Overvågningsmekanisme for den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem

1.   Agenturet opretter i tæt samarbejde med Kommissionen en overvågningsmekanisme med henblik på at overvåge den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem med henblik på at forebygge eller identificere eventuelle mangler i medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer og vurdere deres kapacitet og beredskab til at håndtere situationer med et uforholdsmæssigt stort pres for at gøre disse systemer mere effektive.

2.   Bestyrelsen fastlægger på forslag af den administrerende direktør og i samråd med Kommissionen en fælles metodik for den overvågningsmekanisme, der er fastsat i dette kapitel. Den fælles metodik skal omfatte objektive kriterier på baggrund af hvilke overvågningen skal foretages, en beskrivelse af overvågningsmekanismens metoder, processer og værktøjer såsom praktiske ordninger for besøg på stedet, herunder besøg med kort varsel, og regler og principper for oprettelse af eksperthold.

3.   Overvågningen omfatter den operationelle og tekniske anvendelse af alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem, navnlig:

a)

systemet for bestemmelse af den medlemsstat, der som fastlagt ved forordning (EU) nr. 604/2013 er ansvarlig for behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, procedurerne for international beskyttelse, anvendelsen af kriterier til vurdering af behovet for beskyttelse og typen af den tildelte beskyttelse, herunder med hensyn til respekt for grundlæggende rettigheder, garantier for beskyttelse af børn og særlige behov, som personer i en sårbar situation har

b)

personalets disponibilitet og kapacitet med hensyn til oversættelse og tolkning samt personalets kapacitet til at behandle og forvalte asylsager effektivt, herunder behandling af klager over afgørelser, uden at dette berører retsvæsenets uafhængighed og i fuld respekt for retssystemets opbygning i den enkelte medlemsstat

c)

modtagelsesforhold, -kapacitet, -infrastruktur og -udstyr og så vidt muligt finansielle ressourcer for modtagelse.

4.   Overvågningen kan navnlig udføres på grundlag af de oplysninger, den berørte medlemsstat fremlægger, den i artikel 5 omhandlede analyse af oplysninger om asylsituationen og stikprøveudtagning af sager.

Agenturet kan tage hensyn til oplysninger, der er tilgængelige fra relevante mellemstatslige organisationer eller organer, navnlig UNHCR, og andre relevante organisationer på grundlag af disses ekspertise.

5.   Agenturet kan foretage besøg på stedet med henblik på overvågningen. Agenturet må kun foretage besøg med kort varsel med henblik på artikel 15, stk. 2.

6.   Medlemsstaterne forsyner efter anmodning fra agenturet dette med oplysninger om de aspekter af det fælles europæiske asylsystem, der er omhandlet i stk. 3.

Medlemsstaterne forsyner efter anmodning fra agenturet dette med oplysninger om deres beredskabsplaner for foranstaltninger for at håndtere et eventuelt uforholdsmæssigt stort pres på deres asyl- eller modtagelsessystem. Agenturet bistår med den berørte medlemsstats samtykke medlemsstaterne med at udarbejde og gennemgå deres beredskabsplaner.

7.   Medlemsstaterne samarbejder med agenturet, herunder ved at lette eventuelle besøg på stedet, der foretages som led i overvågningen. Den administrerende direktør giver de berørte medlemsstater tilstrækkeligt forudgående varsel om ethvert sådant besøg. Ved besøg med kort varsel giver den administrerende direktør den berørte medlemsstat et forudgående varsel på 72 timer.

Artikel 15

Procedure og opfølgning

1.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør og i samråd med Kommissionen et program med henblik på overvågningsmekanismen omhandlet i artikel 14 (»overvågningsprogrammet«), som skal dække:

a)

den operationelle og tekniske anvendelse af alle aspekter af det fælles europæiske asylsystem i hver enkelt medlemsstat, og

b)

tematiske eller specifikke aspekter af det fælles europæiske asylsystem for alle medlemsstaters vedkommende.

I overvågningsprogrammet angives det, hvilke medlemsstaters asyl- og modtagelsessystemer der skal overvåges i et givent år. I overvågningsprogrammet sikres det, at hver medlemsstat overvåges mindst én gang inden for hver periode på fem år.

2.   Hvor den i artikel 5 omhandlede analyse af oplysninger om asylsituationen giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår funktionsdygtigheden af en medlemsstats asyl- eller modtagelsessystem, iværksætter agenturet en overvågning enten på eget initiativ i samråd med Kommissionen eller på Kommissionens anmodning.

3.   Den administrerende direktør sender resultaterne af en overvågning til den berørte medlemsstat med henblik på bemærkninger, herunder i relevant omfang oplysninger om dens behov. Medlemsstater har en måned fra datoen for modtagelse af resultaterne til at fremsætte bemærkninger.

4.   Den administrerende direktør udarbejder på grundlag af de i stk. 3 omhandlede resultater og under hensyntagen til den berørte medlemsstats bemærkninger, og i samråd med Kommissionen, et udkast til henstillinger. Udkastet til henstillinger skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som den berørte medlemsstat skal træffe, herunder i nødvendigt omfang med bistand fra agenturet, og en frist for, hvornår nødvendige foranstaltninger skal træffes af den berørte medlemsstat for at afhjælpe de kapacitets- og beredskabsmæssige mangler eller problemer, der er konstateret ved overvågningen. Den administrerende direktør sender udkastet til henstillinger til den berørte medlemsstat. Den berørte medlemsstat har en måned fra datoen for modtagelse af udkastet til henstillinger til at fremsætte bemærkninger til dette. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, skal den berørte medlemsstat fremsætte sine bemærkninger inden for 15 dage.

Den administrerende direktør skal efter at have taget hensyn til den berørte medlemsstats bemærkninger forelægge resultaterne og udkastet til henstillinger for bestyrelsen. Bestyrelsen vedtager ved en afgørelse truffet af to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer henstillingerne. Agenturet fremsender henstillingerne til Europa-Parlamentet. Agenturet underretter Kommissionen om gennemførelsen af henstillingerne.

5.   Hvor en medlemsstat ikke inden for den fastsatte frist gennemfører de foranstaltninger, der er angivet i henstillingerne fra agenturet omhandlet i stk. 4, med deraf følgende alvorlige konsekvenser for det fælles europæiske asylsystems funktionsdygtighed, vedtager Kommissionen på baggrund af sin egen vurdering henstillinger til medlemsstaten med angivelse af, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at afhjælpe manglerne, og, hvor det er nødvendigt, specifikke foranstaltninger, som agenturet skal træffe for at støtte nævnte medlemsstat.

6.   Afhængigt af, hvor alvorlige manglerne er, kan Kommissionen organisere besøg på stedet i den berørte medlemsstat. Kommissionen giver den berørte medlemsstat et tilstrækkeligt forudgående varsel om ethvert sådant besøg.

7.   Den berørte medlemsstat rapporterer til Kommissionen om gennemførelsen af de i denne artikels stk. 5 omhandlede henstillinger inden for den frist, der er fastsat i disse henstillinger. Hvor den berørte medlemsstat efter denne frist ikke har efterkommet disse henstillinger, kan Kommissionen fremsætte et forslag til Rådets gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1.

8.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver opfølgning til en overvågning, som den foretager. Kommissionen fremsender de i stk. 5 omhandlede henstillinger til Europa-Parlamentet og til Rådet og underretter dem regelmæssigt om den berørte medlemsstats fremskridt med gennemførelsen af disse henstillinger.

KAPITEL 6

OPERATIONEL OG TEKNISK BISTAND

Artikel 16

Operationel og teknisk bistand fra agenturet

1.   Agenturet yder en medlemsstat operationel og teknisk bistand i overensstemmelse med dette kapitel:

a)

på medlemsstatens anmodning for så vidt angår gennemførelse af dens forpligtelser i henhold til det fælles europæiske asylsystem

b)

på medlemsstatens anmodning, hvor dens asyl- eller modtagelsessystem er under et uforholdsmæssigt stort pres

c)

hvor medlemsstaten står overfor uforholdsmæssigt store migrationsmæssige udfordringer og anmoder om operationel og teknisk forstærkning i form af indsættelse af migrationsstyringsstøttehold i overensstemmelse med artikel 21

d)

på dets eget initiativ med medlemsstatens samtykke, hvor medlemsstatens asyl- eller modtagelsessystem er under et uforholdsmæssigt stort pres

e)

hvor det yder operationel og teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 22.

2.   Agenturet tilrettelægger og koordinerer den fornødne operationelle og tekniske bistand, hvilket kan indebære at træffe en eller flere af følgende operationelle og tekniske foranstaltninger på en måde, der fuldt ud respekterer grundlæggende rettigheder:

a)

at bistå medlemsstaterne med identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere, alt efter hvad der er relevant, i tæt samarbejde med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer

b)

at bistå medlemsstaterne med at modtage og registrere ansøgninger om international beskyttelse

c)

at lette de kompetente nationale myndigheders behandling af ansøgninger om international beskyttelse eller at yde dem den nødvendige bistand i forbindelse med proceduren for international beskyttelse

d)

at lette medlemsstaternes fælles initiativer for behandling af ansøgninger om international beskyttelse

e)

at bistå med oplysninger om proceduren for international beskyttelse

f)

at rådgive om, bistå med eller koordinere medlemsstaternes etablering eller levering af modtagelsesfaciliteter, navnlig nødindkvartering, -transport og -lægehjælp

g)

at yde passende støtte til medlemsstaternes varetagelse af deres opgaver og forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013

h)

at bistå med omfordeling eller overførsel af personer, der ansøger om eller er tildelt international beskyttelse, inden for Unionen

i)

at tilvejebringe tolketjenester

j)

at bistå medlemsstaterne med at sikre, at alle fornødne garantier for så vidt angår børns rettigheder og beskyttelse af børn er på plads, navnlig vedrørende uledsagede mindreårige

k)

at bistå medlemsstaterne med at identificere ansøgere med behov for særlige proceduremæssige garantier eller ansøgere med særlige modtagelsesbehov eller andre personer i en sårbar situation, herunder mindreårige, med at henvise disse personer til de kompetente nationale myndigheder med henblik på passende bistand på grundlag af nationale foranstaltninger og med at sikre, at alle de nødvendige garantier for disse personer er på plads

l)

at indgå i de migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder, der er omhandlet i forordning (EU) 2019/1896, i tæt samarbejde med andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer

m)

at indsætte asylstøttehold

n)

at indsætte teknisk udstyr til asylstøttehold i relevant omfang.

3.   Agenturet finansierer eller medfinansierer de operationelle og tekniske foranstaltninger, der er anført i stk. 2, over sit budget i henhold til de finansielle regler, der gælder for agenturet.

4.   Den administrerende direktør evaluerer resultaterne af de operationelle og tekniske foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Inden for 60 dage efter, at gennemførelsen af disse foranstaltninger er afsluttet, sender den administrerende direktør bestyrelsen detaljerede evalueringsrapporter sammen med bemærkningerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med rapporterings- og evalueringsordningen i den operationelle plan som omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra k). Agenturet foretager en omfattende komparativ analyse af disse resultater og inkluderer denne i den i artikel 69 omhandlede årlige rapport om asylsituationen i Unionen.

Artikel 17

Procedure for operationel og teknisk bistand

1.   Medlemsstater retter anmodninger om bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), b) og c), til den administrerende direktør. Sådanne anmodninger skal beskrive situationen og formålet med anmodningen og skal ledsages af en detaljeret vurdering af behov og i givet fald en beskrivelse af foranstaltninger, der allerede er truffet på nationalt plan.

2.   Hvor en medlemsstat giver sit samtykke til den bistand, som foreslås på agenturets initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d), skal den pågældende medlemsstat forelægge agenturet en detaljeret vurdering af behov og i givet fald en beskrivelse af de foranstaltninger, der allerede er truffet på nationalt plan.

3.   Den administrerende direktør evaluerer, godkender og koordinerer anmodningerne om bistand, herunder udsendelse af asylstøttehold. Den administrerende direktør underretter omgående bestyrelsen om modtagelsen af en anmodning om bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), b) eller c), eller et forslag fra agenturet om at yde bistand på dets eget initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d). Den administrerende direktør gennemgår den detaljerede vurdering af behov, som den pågældende medlemsstat har forelagt i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller 2.

4.   Agenturet skal underkaste enhver anmodning om bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), b) eller c), og ethvert forslag om at yde bistand på dets eget initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d), en omhyggelig og pålidelig vurdering, der sætter det i stand til at udpege og foreslå en eller flere af de i artikel 16, stk. 2, omhandlede foranstaltninger med henblik på at opfylde den berørte medlemsstats behov. Hvor det er nødvendigt, kan den administrerende direktør udsende eksperter fra agenturet for at vurdere situationen i den medlemsstat, der anmoder om bistand.

5.   Den administrerende direktør træffer en afgørelse om ydelse af operationel og teknisk bistand, herunder om indsættelse af asylstøttehold:

a)

inden for tre arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af en anmodning i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), b) eller c), eller

b)

inden for tre arbejdsdage fra den dato, hvor den berørte medlemsstat gav sit samtykke til agenturets forslag om at give bistand på sit eget initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d).

Hvor den administrerende direktør sender eksperter til den berørte medlemsstat i henhold til stk. 4, træffer den administrerende direktør en afgørelse som omhandlet i første afsnit inden for fem arbejdsdage fra den dato, der er omhandlet i litra a) eller b), alt efter hvad der er relevant.

Samtidig med at den administrerende direktør træffer en afgørelse i henhold til første afsnit, underretter vedkommende den berørte medlemsstat og bestyrelsen om sin afgørelse med angivelse af de væsentligste grunde, som afgørelsen er baseret på.

Artikel 18

Operationel plan

1.   Hvor der skal ydes operationel og teknisk bistand, udarbejder den administrerende direktør en operationel plan i samarbejde med værtsmedlemsstaten. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten skal nå til enighed om den operationelle plan

a)

inden for ti arbejdsdage fra den dato, hvor en afgørelse som omhandlet i artikel 17, stk. 5, træffes i tilfælde af en anmodning om bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a)

b)

inden for fem arbejdsdage fra den dato, hvor en afgørelse som omhandlet i artikel 17, stk. 5, træffes i tilfælde af en anmodning om bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), eller

c)

inden for fem arbejdsdage fra den dato, hvor medlemsstaten giver sit samtykke til agenturets forslag om at give bistand på dets eget initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d).

Hvor det er nødvendigt, konsulterer agenturet deltagende medlemsstater om den operative plan via de nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 24.

2.   En operationel plan er bindende for agenturet, værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Den skal indeholde de nærmere betingelser for indsættelse af asylstøttehold inden for rammerne af den operationelle og tekniske bistand, der skal ydes, og organisatoriske aspekter, herunder følgende:

a)

en beskrivelse af situationen og modus operandi og mål for indsættelsen af asylstøtteholdene, herunder det operationelle mål

b)

den forventede varighed af indsættelsen af asylstøtteholdene

c)

det sted i værtsmedlemsstaten, hvor asylstøtteholdene skal indsættes

d)

logistiske ordninger, herunder oplysninger om arbejdsbetingelser, for asylstøtteholdene

e)

en detaljeret og klar beskrivelse af asylstøtteholdenes opgaver og ansvarsområder, herunder med hensyn de grundlæggende rettigheder

f)

instrukser for asylstøtteholdene, herunder for så vidt angår de nationale og europæiske databaser, som de har tilladelse til at søge i, og det udstyr, som de må anvende eller bære i værtsmedlemsstaten

g)

sammensætningen af asylstøtteholdene med hensyn til profiler for og antal af eksperter

h)

teknisk udstyr, inklusive specifikke bestemmelser såsom betingelser for anvendelse, transport og andre former for logistik samt finansielle bestemmelser

i)

kapacitetsopbygningsaktiviteter vedrørende den operationelle og tekniske bistand, der ydes

j)

for så vidt angår bistand med ansøgninger om international beskyttelse, inklusive behandlingen af sådanne ansøgninger, og uden at det berører medlemsstaternes kompetence til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse, specifikke oplysninger om de opgaver, som asylstøtteholdene kan udføre, og en klar beskrivelse af deres ansvarsområder og af gældende EU-ret, national ret og folkeret, herunder ordningen for ansvar

k)

en rapporterings- og evalueringsordning med benchmarks for en evalueringsrapport og datoen for indgivelse af den endelige evalueringsrapport

l)

hvor det er relevant, retningslinjerne for samarbejde med tredjelande, andre EU-agenturer, -organer og -kontorer eller internationale organisationer inden for deres respektive mandater

m)

foranstaltninger til henvisning af personer med behov for international beskyttelse, ofre for menneskehandel, mindreårige og alle andre personer i en sårbar situation til de kompetente nationale myndigheder med henblik på passende bistand

n)

praktiske ordninger vedrørende den klageordning, der er omhandlet i artikel 51.

3.   I medlemsstater, hvor UNHCR opererer og har kapacitet til at bidrage til at besvare en anmodning om operationel og teknisk bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, koordinerer agenturet sin indsats med UNHCR for så vidt angår gennemførelsen af den operationelle plan, hvor det er relevant og med den berørte medlemsstats samtykke.

4.   For så vidt angår stk. 2, litra f), giver værtsmedlemsstaten eksperter, der indgår i asylstøtteholdene, tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, og den kan give dem tilladelse til at søge i sine nationale databaser i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret om adgang til og søgning i disse databaser og i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde de mål og udføre de opgaver, der er beskrevet i den operationelle plan.

5.   Alle ændringer eller tilpasninger af en operationel plan skal godkendes af såvel den administrerende direktør som værtsmedlemsstaten efter samråd med de deltagende medlemsstater, hvor det er nødvendigt. Agenturet sender omgående en kopi af den ændrede eller tilpassede operationelle plan til de deltagende medlemsstaters nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 24.

6.   Efter at have underrettet værtsmedlemsstaten suspenderer eller afslutter den administrerende direktør helt eller delvist indsættelsen af asylstøttehold, hvor:

a)

betingelserne for at træffe operationelle og tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 16, stk. 2, ikke længere er opfyldt

b)

værtsmedlemsstaten ikke respekterer den operationelle plan

c)

den administrerende direktør efter samråd med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder vurderer, at værtsmedlemsstaten gør sig skyldig i krænkelser af grundlæggende rettigheder eller internationale beskyttelsesforpligtelser, som er af alvorlig art eller som sandsynligvis vil vare ved.

Artikel 19

Asylstøtteholdenes sammensætning

1.   Den administrerende direktør fastlægger sammensætningen af hvert enkelt asylstøttehold. Asylstøttehold består af

a)

eksperter fra agenturets eget personale

b)

eksperter fra medlemsstaterne

c)

eksperter udstationeret af medlemsstaterne til agenturet, eller

d)

andre eksperter, der ikke er ansat af agenturet.

Når den administrerende direktør fastlægger sammensætningen af et asylstøttehold, tager vedkommende hensyn til de særlige omstændigheder i den berørte medlemsstat. Et asylstøttehold sammensættes i overensstemmelse med den relevante operationelle plan.

2.   På forslag fra den administrerende direktør træffer bestyrelsen træffe afgørelse om profilerne for og det samlede antal af eksperter, der skal stilles til rådighed for asylstøtteholdene. Den samme procedure benyttes ved eventuelle senere ændringer af eksperternes profiler og samlede antal.

3.   Medlemsstaterne bidrager til asylstøtteholdene ved at udpege nationale eksperter, der svarer til de ønskede profiler i henhold til bestyrelsens afgørelse herom i overensstemmelse med stk. 2. Antallet af eksperter, der skal stilles til rådighed af hver medlemsstat for det følgende år, fastlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem agenturet og den berørte medlemsstat.

I overensstemmelse med de i første afsnit omhandlede aftaler stiller medlemsstaterne deres egne eksperter eller eksperter, de har udstationeret til agenturet, til rådighed for indsættelse på agenturets anmodning. Hvor en medlemsstat imidlertid står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver, er den ikke forpligtet til således at stille disse eksperter til rådighed.

4.   Agenturet bidrager til asylstøttehold med eksperter fra sit eget personale, herunder eksperter, der er ansat og uddannet til feltarbejde, og tolke med mindst en grunduddannelse eller dokumenteret erfaring, som kan ansættes i værtsmedlemsstaterne, eller med andre eksperter, som ikke er ansat af agenturet, men har en dokumenteret relevant viden og erfaring i overensstemmelse med de operationelle behov.

5.   Som del af asylstøtteholdene udarbejder agenturet en liste over tolke. Medlemsstaterne bistår agenturet med at identificere tolke til listen over tolke, herunder personer, der ikke indgår i medlemsstaternes nationale forvaltning. Tolkebistand kan ydes ved indsættelse af tolke i den berørte medlemsstat eller, hvor det er hensigtsmæssigt, videokonference.

6.   Der oprettes en asylreservepulje på mindst 500 eksperter med henblik på at indsætte asylstøttehold inden for rammerne af anmodninger om bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), forslag fra agenturet om at yde bistand på dets eget initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d), og bistand ydet af agenturet i henhold til artikel 22. Asylreservepuljen udgør en reserve af eksperter stillet til agenturets umiddelbare rådighed. Med henblik herpå stiller hver medlemsstat det antal eksperter til rådighed for asylreservepuljen, der er anført i bilaget. Bestyrelsen træffer på forslag af den administrerende direktør med et flertal på tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer afgørelse om profilerne for eksperter, der skal indgå i asylreservepuljen. Den samme procedure benyttes ved eventuelle senere ændringer af eksperternes profiler.

7.   Den administrerende direktør kan kontrollere, om de eksperter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for asylreservepuljen i overensstemmelse med stk. 6, svarer til de profiler, der er fastlagt af bestyrelsen i henhold til nævnte stykke. Forud for indsættelsen kan den administrerende direktør anmode en medlemsstat om at fjerne en ekspert fra asylreservepuljen, hvor denne ekspert ikke svarer til den ønskede profil, og erstatte vedkommende med en ekspert, der svarer til en af de ønskede profiler.

8.   Uden at det berører artikel 22, stk. 5, kan en medlemsstat, som står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver, som dokumenteret af den i artikel 5 omhandlede analyse af oplysninger om asylsituationen, skriftligt anmode bestyrelsen om at blive midlertidigt fritaget for sin forpligtelse til at stille eksperter til rådighed for asylreservepuljen. En sådan anmodning skal indeholde en udførlig begrundelse og oplysninger om situationen i den pågældende medlemsstat. Bestyrelsen træffer afgørelse med et flertal på tre fjerdedele af sine stemmeberettigede medlemmer om, hvorvidt denne medlemsstat midlertidigt skal fritages for en del af dens bidrag fastsat i bilag I.

Artikel 20

Indsættelse af asylstøttehold

1.   Agenturet indsætter asylstøttehold i medlemsstaterne for at yde operationel og teknisk bistand i henhold til artikel 16, stk. 1.

2.   Så snart der er opnået enighed om en operationel plan i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, eller artikel 22, stk. 2, anmoder den administrerende direktør medlemsstaterne om at indsætte deres eksperter inden for ti arbejdsdage. Anmodningen sendes skriftligt sammen med en kopi af den operationelle plan til de nationale kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel 24, og angiver den planlagte indsættelsesdato.

3.   Den administrerende direktør indsætter asylstøttehold fra asylreservepuljen inden for rammerne af en anmodning om bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra b), et forslag fra agenturet om at yde bistand på dets eget initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d), eller bistand ydet af agenturet i henhold til artikel 22. Indsættelsen af eksperter fra asylreservepuljen skal finde sted inden for syv arbejdsdage fra den dato, hvor der er opnået enighed om den operationelle plan i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, eller artikel 22, stk. 2.

4.   Medlemsstaterne stiller uden unødigt ophold eksperterne fra asylreservepuljen til rådighed for indsættelse som fastsat af den administrerende direktør. Værtsmedlemsstaten må ikke indsætte eksperter, som indgår i dens faste bidrag til asylreservepuljen. Hvis der i asylreservepuljen er en mangel på eksperter til indsættelse, træffer bestyrelsen på grundlag af et forslag fra den administrerende direktør afgørelse om, hvordan denne mangel skal afhjælpes. Den administrerende direktør informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom.

5.   Den medlemsstat, hvorfra eksperten indsættes (»oprindelsesmedlemsstaten«), fastsætter indsættelsens varighed. Indsættelsens varighed må ikke være på under 45 dage, medmindre den pågældende operationelle og tekniske bistand er nødvendig i en kortere periode.

6.   Den administrerende direktør anmoder en medlemsstat om at fjerne en ekspert fra et asylstøttehold i tilfælde af tjenesteforseelse eller en overtrædelse af de gældende regler for indsættelse. I sådanne tilfælde bliver den pågældende ekspert ikke taget i betragtning til fremtidige indsættelser.

7.   Agenturet informerer ved hjælp af den i artikel 69 omhandlede årlige rapport om asylsituationen i Unionen Europa-Parlamentet om antallet af eksperter, der er stillet til rådighed for og indsat på asylstøtteholdene i overensstemmelse med nærværende artikel. Denne rapport indeholder en liste over de medlemsstater, der i det foregående år har påberåbt sig at stå i den ekstraordinære situation, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3 eller 8. Den skal endvidere indeholde begrundelsen for at påberåbe sig den ekstraordinære situation og de øvrige oplysninger, som den pågældende medlemsstat har fremlagt.

Artikel 21

Migrationsstyringsstøttehold

1.   Hvor en medlemsstat anmoder om operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2019/1896, eller hvor der indsættes migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder i henhold til artikel 42 i nævnte forordning, arbejder den administrerende direktør tæt sammen med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, når vedkommende, som det foreskrives i artikel 40, stk. 2, i nævnte forordning, i samarbejde med andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer undersøger en medlemsstats anmodning om forstærkning og vurderingen af dens behov med henblik på at fastlægge en omfattende forstærkningspakke bestående af forskellige aktiviteter, der koordineres af de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer, og som den pågældende medlemsstat skal godkende.

2.   Kommissionen fastlægger i samarbejde med værtsmedlemsstaten og de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer vilkårene for samarbejde i hotspotområdet og er ansvarlig for koordineringen af migrationsstyringsstøtteholdenes aktiviteter.

3.   Den administrerende direktør iværksætter i de i stk. 1 omhandlede tilfælde proceduren for indsættelse af asylstøttehold som en del af migrationsstyringsstøtteholdene, herunder i relevant omfang eksperter fra asylreservepuljen. Den operationelle og tekniske forstærkning fra asylstøtteholdene inden for rammerne af migrationsstyringsstøtteholdene kan omfatte:

a)

bistand med screening af tredjelandsstatsborgere, herunder identifikation, registrering samt, hvor værtsmedlemsstaten anmoder herom, optagelse af fingeraftryk og oplysninger om formålet med disse procedurer

b)

indledende oplysninger til tredjelandsstatsborgere, der ønsker at indgive en ansøgning om international beskyttelse, og henvisning af disse tredjelandsstatsborgere til de kompetente nationale myndigheder

c)

oplysninger til ansøgere om international beskyttelse om proceduren for international beskyttelse, om modtagelsesforhold i relevant omfang og om omfordeling samt ydelse af den nødvendige bistand til ansøgere eller potentielle ansøgere, som kan blive genstand for omfordeling

d)

registrering af ansøgninger om international beskyttelse og, hvor værtsmedlemsstaten anmoder herom, bistand med behandlingen af sådanne ansøgninger.

Artikel 22

Situationer med et uforholdsmæssigt pres på eller manglende effektivitet i asyl- og modtagelsessystemer

1.   På grundlag af et forslag fra Kommissionen kan Rådet straks træffe en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, hvori anføres en eller flere af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 16, stk. 2, der skal træffes af agenturet for at støtte en medlemsstat, og hvori denne medlemsstat pålægges at samarbejde med agenturet om gennemførelsen af disse foranstaltninger, hvor denne medlemsstats asyl- eller modtagelsessystem er blevet ineffektivt i en sådan grad, at det medfører alvorlige konsekvenser for det fælles europæiske asylsystems funktionsdygtighed, og hvor:

a)

denne medlemsstats asyl- eller modtagelsessystem er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres, der stiller et usædvanligt stort og presserende krav til dette system, og denne medlemsstat ikke tager tilstrækkelige tiltag for at afhjælpe dette pres, herunder ved ikke at anmode om operationel og teknisk bistand i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a), b) eller c), eller ved ikke at give sit samtykke til et forslag fra agenturet om at yde sådan bistand på dets eget initiativ i henhold til artikel 16, stk. 1, litra d), eller

b)

denne medlemsstat ikke efterkommer Kommissionens henstillinger omhandlet i artikel 15, stk. 5.

Rådet fremsender afgørelser som omhandlet i første afsnit til Europa-Parlamentet.

2.   Den administrerende direktør fastlægger inden for tre hverdage fra vedtagelsen af en rådsafgørelse som omhandlet i stk. 1 de nærmere bestemmelser for den praktiske gennemførelse af denne rådsafgørelse. Sideløbende hermed udarbejder den administrerende direktør en operationel plan og forelægger den for den berørte medlemsstat. Den administrerende direktør og den berørte medlemsstat skal nå til enighed om den operationelle plan inden for tre arbejdsdage fra datoen for dens fremlæggelse.

3.   Agenturet indsætter de nødvendige eksperter fra asylreservepuljen og eksperter fra dets eget personale i overensstemmelse med artikel 20, stk. 3. Agenturet kan om nødvendigt indsætte yderligere asylstøttehold.

4.   Den berørte medlemsstat skal efterkomme Rådets afgørelse omhandlet i stk. 1. Med henblik herpå samarbejder den med agenturet og tager omgående de nødvendige skridt for at lette implementeringen af denne afgørelse og den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i denne afgørelse og i den operationelle plan, uden at det berører dens kompetence til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

5.   Med henblik på anvendelsen af denne artikel stiller medlemsstaterne eksperterne fra asylreservepuljen til rådighed for indsættelse som fastsat af den administrerende direktør og må ikke påberåbe sig den i artikel 19, stk. 3 eller 8, omhandlede ekstraordinære situation. Værtsmedlemsstaten må ikke indsætte eksperter, som indgår i dens faste bidrag til asylreservepuljen.

Artikel 23

Teknisk udstyr

1.   Uden at det berører værtsmedlemsstatens forpligtelse til at levere de faciliteter og det udstyr til agenturet, der er nødvendige for, at agenturet kan yde den krævede operationelle og tekniske bistand, kan agenturet indsætte sit eget udstyr i værtsmedlemsstaten, herunder på dennes anmodning, i den udstrækning, asylstøtteholdene har brug for sådant udstyr, og sådant udstyr vil kunne supplere det udstyr, som værtsmedlemsstaten eller andre EU-organer, -kontorer og -agenturer allerede har stillet til rådighed.

2.   Agenturet kan erhverve eller lease teknisk udstyr ved en afgørelse, som den administrerende direktør træffer i samråd med bestyrelsen. Forud for enhver erhvervelse eller leasing af teknisk udstyr skal der foretages en grundig behovs- og cost-benefit-analyse. Alle udgifter i forbindelse med sådan erhvervelse eller leasing skal være anført i agenturets budget og være i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet.

3.   Agenturet sikrer sikkerheden af sit eget udstyr gennem hele udstyrets livscyklus.

Artikel 24

Nationalt kontaktpunkt

Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt til kommunikation med agenturet om alle spørgsmål vedrørende operationel og teknisk bistand som omhandlet i artikel 16 og 22.

Artikel 25

Agenturets koordinationsansvarlige

1.   Agenturet sikrer den operationelle implementering af alle organisatoriske aspekter, herunder tilstedeværelsen af agenturets personale, der vedrører indsættelsen af asylstøttehold, i hele den periode, hvor der ydes operationel og teknisk bistand i henhold til artikel 16 eller 22.

2.   Den administrerende direktør udpeger en eller flere eksperter fra agenturets personale til at fungere eller blive indsat som koordinationsansvarlig med henblik på stk. 1. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om sådanne udpegelser.

3.   Den koordinationsansvarlige fremmer samarbejde og koordinering mellem værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Den koordinationsansvarlige skal navnlig:

a)

fungere som kontaktperson mellem agenturet, værtsmedlemsstaten og eksperter, der indgår i asylstøtteholdene, og yde bistand på agenturets vegne i alle spørgsmål vedrørende eksperternes indsættelsesvilkår

b)

overvåge, at den operationelle plan implementeres korrekt

c)

handle på agenturets vegne for så vidt angår alle aspekter af indsættelsen af asylstøttehold og aflægge rapport til agenturet om alle disse aspekter

d)

aflægge rapport til den administrerende direktør i tilfælde, hvor den operationelle plan ikke implementeres korrekt.

4.   Den administrerende direktør kan bemyndige den koordinationsansvarlige til at bistå med at løse eventuelle tvister vedrørende implementeringen af den operationelle plan og indsættelsen af asylstøttehold.

5.   Den koordinationsansvarlige arbejder som led i varetagelsen af sit hverv tæt sammen med de kompetente nationale myndigheder og tager udelukkende imod instrukser fra den administrerende direktør.

Artikel 26

Civilretligt ansvar

1.   Værtsmedlemsstaten er ansvarlig i henhold til sin nationale ret for skader forvoldt af eksperter, der indgår i et asylstøttehold, der agerer på dens område, under udførelsen af deres opgaver.

2.   Hvor sådanne skader er forvoldt af eksperter, der deltager på et asylstøttehold, ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten anmode oprindelsesmedlemsstaten eller agenturet om at godtgøre beløb, den har udbetalt til skadelidte eller til personer berettiget til at modtage sådanne beløb på deres vegne.

3.   Uden at det berører eventuelle rettigheder over for tredjemand frafalder hver medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller enhver anden medlemsstat for skader, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

4.   Enhver tvist mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og agenturet om anvendelsen af denne artikels stk. 2 og 3, som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes for EU-Domstolen i overensstemmelse med artikel 273 i TEUF.

5.   Uden at det berører eventuelle rettigheder over for tredjemand, dækker agenturet udgifterne til skader forvoldt på dets udstyr under indsættelse, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

Artikel 27

Strafferetligt ansvar

Under indsættelsen af et asylstøttehold behandles de udsendte eksperter på lige fod med værtsmedlemsstatens embedsmænd for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.

Artikel 28

Udgifter

1.   Agenturet dækker de udgifter, som eksperter deltagende i asylstøttehold pådrager sig, navnlig:

a)

udgifter vedrørende rejser fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten samt rejser inden for værtsmedlemsstaten med henblik på udsendelsen

b)

udgifter vedrørende vaccinationer

c)

udgifter vedrørende særlige forsikringsbehov

d)

udgifter vedrørende sundhedsydelser

e)

dagpenge, herunder udgifter til indkvartering

f)

udgifter vedrørende agenturets tekniske udstyr

g)

eksperthonorarer

h)

transportudgifter, herunder udgifter til billeje og alle dermed forbundne udgifter såsom forsikring, brændstof og vejafgifter

i)

udgifter til telekommunikation.

2.   Bestyrelsen fastlægger detaljerede regler vedrørende dækning af udgifter, som eksperter pådrager sig i overensstemmelse med stk. 1, og ajourfører dem efter behov.

KAPITEL 7

INFORMATIONSUDVEKSLING OG DATABESKYTTELSE

Artikel 29

Informationsudvekslingssystemer

1.   Agenturet letter udveksling af oplysninger af relevans for dets opgaver med Kommissionen, medlemsstaterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, med de relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer.

2.   Agenturet udvikler og driver i samarbejde med Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (22), et informationssystem, der gør det muligt at udveksle fortrolige oplysninger i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU (23) og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (24) og personoplysninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 31 og 32 med de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede aktører.

Artikel 30

Databeskyttelse

1.   Agenturet anvender forordning (EU) 2018/1725, når det behandler personoplysninger.

2.   Bestyrelsen træffer foranstaltninger med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger vedrørende udpegelse af agenturets databeskyttelsesrådgiver. Disse foranstaltninger skal træffes efter samråd med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

3.   Uden at det berører artikel 31 og 32 kan agenturet behandle personoplysninger til de nødvendige administrative formål vedrørende personale.

4.   Overførsel af personoplysninger, som behandles af agenturet, og medlemsstaters videreoverførsel af personoplysninger, som behandles inden for rammerne af denne forordning, til myndigheder i tredjelande eller til tredjeparter, herunder internationale organisationer, er forbudt.

5.   Uanset stk. 4 kan agenturet, under forudsætning af en tredjelandsstatsborgers informerede og frivillige samtykke og alene med det formål at gennemføre en genbosætningsprocedure, overføre vedkommendes fulde navn, oplysninger om forløbet af genbosætningsproceduren involverende vedkommende og oplysninger om resultatet af en sådan genbosætningsprocedure til relevante internationale organisationer i det for det nævnte formål nødvendige omfang. Sådanne personoplysninger må ikke efterfølgende underkastes yderligere behandling til andre formål eller videreoverføres.

6.   Hvor eksperter, der indgår i asylstøttehold, behandler personoplysninger efter instruks af værtsmedlemsstaten under ydelsen af operationel og teknisk bistand til denne medlemsstat, finder forordning (EU) 2016/679 anvendelse.

Artikel 31

Formål med behandling af personoplysninger

1.   Agenturet må udelukkende behandle personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt, og til følgende formål:

a)

ydelse af operationel og teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og artikel 21, stk. 2 og 3

b)

stikprøveudtagning af sager med henblik på overvågning som omhandlet i artikel 14

c)

lettelse af udveksling af oplysninger med de kompetente nationale myndigheder, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Europol og Eurojust i overensstemmelse med artikel 37 og inden for rammerne af oplysninger indhentet ved udførelse af de i artikel 21, stk. 3, anførte opgaver, hvor det er nødvendigt med henblik på udførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med deres respektive mandater

d)

analyse af oplysninger om asylsituationen i overensstemmelse med artikel 5

e)

bistand til medlemsstaterne med deres genbosætningstiltag.

2.   Behandling af personoplysninger skal overholde proportionalitetsprincippet og være strengt begrænset til personoplysninger, der er nødvendige til de i stk. 1 omhandlede formål.

3.   Medlemsstater eller andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, der leverer personoplysninger til agenturet, må udelukkende overføre oplysninger til agenturet til de i stk. 1 omhandlede formål. Enhver behandling af opbevarede personoplysninger til andre end de i stk. 1 omhandlede formål er forbudt.

4.   Medlemsstaterne eller andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, der leverer personoplysninger til agenturet, kan på tidspunktet for overførsel af personoplysninger anføre generelle eller specifikke begrænsninger for adgang eller brug, herunder med hensyn til overførsel, sletning eller tilintetgørelse. Hvor behovet for sådanne begrænsninger bliver kendt efter overførslen af personoplysninger, underretter den berørte medlemsstat eller det berørte EU-organ, -kontor og -agentur agenturet herom. Agenturet skal respektere sådanne begrænsninger.

Artikel 32

Behandling af personoplysninger med henblik på ydelse af operationel og teknisk bistand og på genbosætning

1.   Agenturets behandling af personoplysninger, som medlemsstaterne eller dets eget personale indsamler eller sender til det ved ydelse af operationel og teknisk bistand til medlemsstater og med henblik på genbosætning, må udelukkende omfatte følgende oplysninger om tredjelandsstatsborgere:

a)

fulde navn

b)

fødselsdato og fødested

c)

bopæl eller opholdssted

d)

køn

e)

alder

f)

nationalitet

g)

profession

h)

uddannelse

i)

familiemedlemmer

j)

ankomstdato og -sted

k)

fingeraftryksdata

l)

ansigtsbilleddata og

m)

status hvad angår international beskyttelse.

2.   Agenturet må behandle de personoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, hvor det er nødvendigt til et af følgende formål:

a)

at træffe en operationel og teknisk foranstaltning i henhold til artikel 16, stk. 2, litra a), b), c), g) eller h)

b)

at overføre disse personoplysninger til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Europol eller Eurojust med henblik på udførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med deres respektive mandater og i overensstemmelse med artikel 30

c)

at overføre disse personoplysninger til de nationale myndigheder med ansvar for asyl og indvandring samt andre relevante tjenester i overensstemmelse med national ret, nationale databeskyttelsesregler og Unionens databeskyttelsesregler

d)

at analysere oplysninger om asylsituationen som omhandlet i artikel 5

e)

når det er nødvendigt for at bistå medlemsstaterne med deres genbosætningstiltag.

3.   Hvor det er strengt nødvendigt for en operationel og teknisk foranstaltning i henhold til artikel 16, stk. 2, litra c), eller for det i nærværende artikels stk. 2, litra e), omhandlede formål, kan agenturet vedrørende en konkret sag behandle personoplysninger, der er nødvendige for at kunne bedømme, om en tredjelandsstatsborger er berettiget til international beskyttelse, og personoplysninger om en tredjelandsstatsborgers sundhedstilstand eller specifikke sårbarheder. Sådanne personoplysninger må kun stilles til rådighed for personale, der har brug for at kende dem i den konkrete sag. Dette personale sikrer, at fortroligheden af disse oplysninger bevares. Sådanne personoplysninger må ikke underkastes yderligere behandling eller videreoverføres.

4.   Agenturet sletter personoplysninger, så snart det har overført dem til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Europol eller Eurojust eller til de nationale kompetente myndigheder, eller så snart de er blevet benyttet til den i artikel 5 omhandlede analyse af oplysninger om asylsituationen. Opbevaringsperioden må i intet tilfælde overstige 30 dage fra den dato, hvor agenturet indsamler eller modtager disse personoplysninger. Agenturet anonymiserer personoplysninger i den i artikel 5 omhandlede analyse af oplysninger om asylsituationen.

5.   Agenturet sletter personoplysninger, der er indhentet til det i artikel 31, stk. 1, litra e), omhandlede formål, så snart de ikke længere er nødvendige til det formål, som de var indhentet til, og under alle omstændigheder senest 30 dage efter den dato, hvor tredjelandsstatsborgeren blev genbosat.

6.   Uden at det berører andre rettigheder, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, og ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13 i nævnte forordning, skal eksperter, der indgår i asylstøttehold, der videregiver personoplysninger i medfør af nærværende artikels stk. 1, på tidspunktet for indsamlingen af tredjelandsstatsborgeres personoplysninger give disse kontaktoplysningerne for den relevante tilsynsmyndighed, som er ansvarlig for at overvåge og håndhæve overholdelsen af nævnte forordning.

Artikel 33

Samarbejde med Danmark

Agenturet letter operationelt samarbejde med Danmark, herunder udveksling af oplysninger og bedste praksis i spørgsmål, der er omfattet af dets aktiviteter.

Artikel 34

Samarbejde med associerede lande

1.   Agenturet er åbent for deltagelse af Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

2.   Arten, omfanget og måden, hvorpå Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz skal deltage i agenturets arbejde, fastlægges i relevante ordninger. Disse ordninger skal omfatte bestemmelser vedrørende deltagelse i initiativer, der gennemføres af agenturet, økonomiske bidrag, deltagelse i bestyrelsens møder og personale. Hvad angår personale skal disse ordninger overholde vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (»personalevedtægten«) og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (»ansættelsesvilkårene«), der er fastsat ved Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (25).

Artikel 35

Samarbejde med tredjelande

1.   I spørgsmål vedrørende agenturets aktiviteter, og i det omfang det er påkrævet for udførelsen af dets opgaver, letter og tilskynder agenturet til operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik, herunder med hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, og i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Agenturet og medlemsstaterne fremmer og overholder normer og standarder, der er en del af EU-retten, herunder når de udfører aktiviteter på tredjelandes område.

2.   Agenturet kan samarbejde med de myndigheder i tredjelande, der er kompetente i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, med støtte fra og koordineret med EU-delegationer, navnlig med henblik på at fremme Unionens standarder på asylområdet, bistå tredjelande for så vidt angår ekspertise og kapacitetsopbygning til deres egne asyl- og modtagelsessystemer, og implementere regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer og andre tiltag. Agenturet kan gennemføre sådant samarbejde inden for rammerne af samarbejdsordninger indgået med disse myndigheder i overensstemmelse med EU-retten og EU-politikker. Bestyrelsen træffer afgørelse om disse samarbejdsordninger, der er underlagt krav om forhåndsgodkendelse fra Kommissionen. Agenturet informerer Europa-Parlamentet og Rådet, inden en samarbejdsordning indgås.

3.   Inden for rammerne af samarbejde med tredjelande kan agenturet støtte en medlemsstat med gennemførelsen af genbosætningsordninger på den pågældende medlemsstats anmodning.

4.   Inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik deltager agenturet, hvor det er hensigtsmæssigt, i gennemførelsen af internationale aftaler, som Unionen har indgået med tredjelande på de områder, der er omfattet af denne forordning.

5.   Agenturet kan få EU-finansiering i overensstemmelse med bestemmelserne for de relevante instrumenter, der støtter Unionens udenrigspolitik. Agenturet kan iværksætte og finansiere projekter for ydelse af teknisk bistand i tredjelande på områder, der er omfattet af denne forordning.

6.   Agenturet skal informere Europa-Parlamentet om de aktiviteter, det har gennemført i henhold til denne artikel, ved hjælp af sin årlige rapport om asylsituationen i Unionen, der er omhandlet i artikel 69. Denne rapport skal også omfatte en vurdering af samarbejdet med tredjelande.

Artikel 36

Forbindelsesofficerer i tredjelande

1.   Agenturet kan udsende eksperter fra sit eget personale som forbindelsesofficerer. Forbindelsesofficerer skal nyde den størst mulige beskyttelse under udførelsen af deres hverv i tredjelande. Forbindelsesofficerer udsendes kun til tredjelande, hvis forvaltningspraksis på migrations- og asylområdet overholder ufravigelige menneskerettighedsstandarder.

2.   Inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik gives der ved udsendelsen af forbindelsesofficerer prioritet til de tredjelande, som på grundlag af den i artikel 5 omhandlede analyse af oplysninger om deres asylsituation udgør oprindelses- eller transitlande for asylrelateret migration. Udsendelsen af forbindelsesofficerer forudsætter godkendelse af bestyrelsen.

3.   Agenturets forbindelsesofficerers opgaver omfatter i overensstemmelse med EU-retten og på en måde, der fuldt ud respekterer grundlæggende rettigheder, etablering og vedligeholdelse af kontakter med de kompetente myndigheder i det tredjeland, de er udsendt til, med henblik på at indsamle oplysninger, bidrage til at etablere beskyttelsessensitiv migrationsstyring og i relevant omfang lette adgangen til lovlige migrationsveje til Unionen for personer, der har behov for beskyttelse, herunder ved hjælp af genbosætning. Forbindelsesofficererne koordinerer tæt med EU-delegationer og, hvor det er hensigtsmæssigt, med internationale organisationer og organer, navnlig UNHCR.

4.   Agenturets afgørelse om udsendelse af forbindelsesofficerer til tredjelande forudsætter, at Kommissionen har afgivet forhåndsudtalelse herom. Europa-Parlamentet skal holdes fuldt informeret herom uden forsinkelse.

Artikel 37

Samarbejde med EU-organer, -kontorer og -agenturer

1.   Agenturet samarbejder med de EU-organer, -kontorer og -agenturer, der udfører aktiviteter med forbindelse til dets aktivitetsområde, navnlig de organer, kontorer og agenturer på området for retlige og indre anliggender, som har kompetence i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

2.   Samarbejde som omhandlet i stk. 1 foregår, under forudsætning af Kommissionens forhåndsgodkendelse, inden for rammerne af samarbejdsordninger, der indgås med de EU-organer, -kontorer og -agenturer, der er omhandlet i nævnte stykke. Agenturet informerer Europa-Parlamentet og Rådet om enhver sådan samarbejdsordning.

3.   Samarbejde som omhandlet i stk. 1 skal skabe synergier mellem relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer, og enhver overlapning af det arbejde, hver enkelt EU-organ, -kontor og -agentur udfører i henhold til dets mandat, skal undgås.

Artikel 38

Samarbejde med UNHCR og andre internationale organisationer

Agenturet samarbejder med internationale organisationer, navnlig UNHCR, på områder, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af samarbejdsordninger, der indgås med sådanne organisationer, i overensstemmelse med traktaterne og de instrumenter, der fastsætter sådanne organers kompetence. Bestyrelsen træffer afgørelse om samarbejdsordningerne, hvilket forudsætter forhåndsgodkendelse fra Kommissionen. Agenturet informerer Europa-Parlamentet og Rådet om enhver sådan samarbejdsordning.

KAPITEL 8

AGENTURETS ORGANISATION

Artikel 39

Administrativ og ledelsesmæssig struktur

Agenturets administrative og ledelsesmæssige struktur består af:

a)

en bestyrelse, der varetager de funktioner, der er fastsat i artikel 41

b)

en administrerende direktør, der varetager de ansvarsområder, der er fastsat i artikel 47

c)

en viceadministrerende direktør, som fastsat i artikel 48

d)

en ansvarlig for grundlæggende rettigheder, som fastsat i artikel 49

e)

et rådgivende forum, som fastsat i artikel 50.

Artikel 40

Bestyrelsens sammensætning

1.   Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen. Hver af disse repræsentanter har stemmeret.

2.   Bestyrelsen har desuden én repræsentant for UNHCR. Denne repræsentant har ikke stemmeret.

3.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. En suppleant repræsenterer et medlem i dettes fravær.

4.   Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter udpeges i lyset af deres viden og ekspertise på asylområdet og under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer. Alle involverede parter sigter mod at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

5.   Bestyrelsens medlemmer udnævnes for fire år. Denne periode kan fornys. Ved udløbet af deres mandatperiode eller i tilfælde af deres tilbagetræden forbliver medlemmerne på posten, indtil deres mandatperiode er fornyet, eller indtil de er blevet afløst.

Artikel 41

Bestyrelsens funktioner

1.   Bestyrelsen udstikker de generelle retningslinjer for agenturets aktiviteter og sikrer, at agenturet udfører sine opgaver. Bestyrelsen skal navnlig:

a)

vedtage agenturets årsbudget med et flertal på to tredjedele af dets stemmeberettigede medlemmer og varetage andre funktioner i relation til agenturets budget i henhold til kapitel 9

b)

vedtage en konsolideret årlig rapport om agenturets virksomhed, senest den 1. juli hvert år sende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten, og offentliggøre den

c)

vedtage de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet, i overensstemmelse med artikel 56

d)

træffe alle afgørelser med henblik på gennemførelsen af agenturets mandat som fastlagt i denne forordning

e)

vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som skal være proportionel med risikoen for svig, under hensyntagen til omkostningerne og fordelene ved de foranstaltninger, der skal gennemføres som led i denne strategi

f)

vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blandt sine medlemmer

g)

vedtage og regelmæssigt ajourføre de kommunikations- og formidlingsplaner, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, på grundlag af en behovsanalyse

h)

vedtage sin forretningsorden

i)

i overensstemmelse med stk. 2 med hensyn til agenturets personale udøve de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedsbeføjelserne«)

j)

vedtage passende gennemførelsesbestemmelser med henblik på at sætte personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i kraft i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110

k)

udnævne den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør, udøve disciplinær myndighed over vedkommende og om nødvendigt forlænge vedkommendes ansættelse eller afskedige vedkommende i overensstemmelse med artikel 46 eller 48, alt efter hvad der er relevant

l)

i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene udnævne en ansvarlig for grundlæggende rettigheder fra et udvalg af ansøgere, der foreslås af den administrerende direktør

m)

udnævne en regnskabsfører, i henhold til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene, som skal være fuldstændig uafhængig i udøvelsen af sit hverv

n)

vedtage en årlig rapport om asylsituationen i Unionen i overensstemmelse med artikel 69

o)

træffe alle afgørelser om udviklingen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, herunder den informationsportal, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b)

p)

vedtage de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 i overensstemmelse med artikel 63 i nærværende forordning

q)

træffe foranstaltninger for agenturets anvendelse af forordning (EU) 2018/1725, herunder foranstaltninger til udpegelse af agenturets databeskyttelsesrådgiver

r)

vedtage agenturets personalepolitik i overensstemmelse med artikel 60

s)

hvert år vedtage agenturets programmeringsdokument i overensstemmelse med artikel 42

t)

træffe alle afgørelser vedrørende fastlæggelse af agenturets interne strukturer og, hvor det er nødvendigt, ændringer heraf

u)

sikre passende opfølgning på resultater og anbefalinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

v)

vedtage de operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis, som agenturet har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2

w)

godkende de vejledende notater vedrørende oplysninger om oprindelseslande og eventuelle gennemgange eller ajourføring af disse vejledende notater i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2 og 4

x)

vedtage en afgørelse om en fælles metode for den i artikel 14 omhandlede overvågningsmekanisme

y)

vedtage programmet for overvågning af den operationelle og tekniske anvendelse af det fælles europæiske asylsystem i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1

z)

vedtage henstillingerne efter en overvågning i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4

aa)

træffe afgørelse om profilerne for og det samlede antal eksperter, der skal stilles til rådighed for asylstøtteholde og for asylreservepuljen, i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2 og 6

ab)

vedtage en strategi for relationer med tredjelande eller internationale organisationer vedrørende spørgsmål, hvor agenturet er kompetent, samt en samarbejdsordning med Kommissionen for gennemførelsen heraf

ac)

bemyndige og godkende indgåelsen af samarbejdsordninger i overensstemmelse med artikel 35, 37 og 38.

2.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen en afgørelse baseret på personalevedtægtens artikel 2, stk. 1, og ansættelsesvilkårenes artikel 6 om delegation af de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlæggelse af betingelserne for at suspendere denne delegation af ansættelsesmyndighedsbeføjelser. Det skal være tilladt for den administrerende direktør at videredelegere ansættelsesmyndighedsbeføjelserne.

Hvor det kræves af ekstraordinære omstændigheder, kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere delegationen af ansættelsesmyndighedsbeføjelserne til den administrerende direktør og af de beføjelser, der er videredelegeret af den administrerende direktør, og selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller til en anden ansat end den administrerende direktør.

3.   Bestyrelsen kan nedsætte et mindre forretningsudvalg til at bistå det og den administrerende direktør med forberedelsen af de afgørelser, programmer og aktiviteter, som skal vedtages af bestyrelsen. Hvor det er nødvendigt, kan forretningsudvalget træffe visse midlertidige, hastende afgørelser på bestyrelsens vegne, navnlig vedrørende administrative ledelsesmæssige spørgsmål. Forretningsudvalget må ikke træffe afgørelser, der kræver et flertal på enten to tredjedele eller tre fjerdedele af medlemmerne af bestyrelsen. Bestyrelsen kan delegere visse klart definerede opgaver til forretningsudvalget, navnlig hvor en sådan delegering vil forbedre agenturets effektivitet. Bestyrelsen må ikke delegere opgaver vedrørende afgørelser, der kræver et flertal på enten to tredjedele eller tre fjerdedele af medlemmerne af bestyrelsen, til forretningsudvalget. Med henblik på nedsættelse af forretningsudvalget vedtager bestyrelsen dettes forretningsorden. Denne forretningsorden skal navnlig omfatte forretningsudvalgets sammensætning og funktioner.

Artikel 42

Flerårig programmering og årlige arbejdsprogrammer

1.   Bestyrelsen sender et udkast til programmeringsdokument indeholdende den flerårige og årlige programmering, baseret på et udkast fremlagt af den administrerende direktør, til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar hvert år. Bestyrelsen sender ligeledes eventuelle senere ajourførte udkast til programmeringsdokumentet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Senest den 30. november hvert år vedtager bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer programmeringsdokumentet under hensyntagen til Kommissionens synspunkter og, for så vidt angår den flerårige programmering, efter samråd med Europa-Parlamentet. Bestyrelsen sender programmeringsdokumentet til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Programmeringsdokumentet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og skal, om nødvendigt, justeres i overensstemmelse hermed.

2.   Den flerårige programmering fastlægger den overordnede strategiske programmering på mellemlang og lang sigt, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. Den flerårige programmering faslægger også programmeringen af ressourcer, herunder det flerårige budget og antal af personale.

Den flerårige programmering fastlægger de strategiske indsatsområder og redegør for, hvad der skal gøres for at nå målene fastlagt deri. Den flerårige programmering omfatter strategien for relationer med tredjelande og internationale organisationer omhandlet i henholdsvis artikel 35 og 38, tiltagene knyttet til denne strategi og en specificering af de tilknyttede ressourcer.

Den flerårige programmering gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer. Den flerårige programmering ajourføres årligt og når det er hensigtsmæssigt, særligt for at adressere resultatet af den i artikel 70 omhandlede evaluering.

3.   Det årlige arbejdsprogram indeholder detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det årlige arbejdsprogram indeholder også en beskrivelse af de tiltag, der skal finansieres, og en angivelse af de finansielle og menneskelige ressourcer, der afsættes til hver aktivitet, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgettering og forvaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med den i stk. 2 omhandlede flerårige programmering. Det anføres klart i det årlige arbejdsprogram, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.

4.   Bestyrelsen ændrer det årlige arbejdsprogram, når agenturet tillægges en ny opgave.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikke-væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Artikel 43

Bestyrelsens formand

1.   Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine stemmeberettigede medlemmer. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Næstformanden afløser automatisk formanden, hvis denne er forhindret i at udøve sit hverv.

2.   Formandens og næstformandens mandatperiode er på fire år og kan fornys én gang. Hvis formanden eller næstformanden imidlertid ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører vedkommendes mandat automatisk samtidigt.

Artikel 44

Bestyrelsens møder

1.   Bestyrelsesformanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Den administrerende direktør deltager i bestyrelsens drøftelser, men uden stemmeret.

3.   Repræsentanten for UNHCR deltager ikke i møder, hvor bestyrelsen varetager funktionerne fastlagt i artikel 41, stk. 1, litra e), f), i), j), k), p), r), s), t) eller u), eller i artikel 41, stk. 2, og når bestyrelsen træffer afgørelse om at stille finansielle ressourcer til rådighed for finansiering af UNHCR-aktiviteter, jf. artikel 52, for at gøre det muligt for agenturet at drage nytte af UNHCR's ekspertise.

4.   Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes herudover på initiativ af sin formand, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra en tredjedel af sine medlemmer.

5.   Bestyrelsen kan invitere enhver, hvis synspunkter kan være af interesse, til at deltage i sine møder som observatør.

6.   Danmark inviteres til at sende en repræsentant til at deltage i bestyrelsens møder.

7.   Bestyrelsens medlemmer og suppleanter kan, med forbehold af dens forretningsorden, bistås under møderne af rådgivere eller eksperter.

8.   Sekretariatsopgaverne for bestyrelsen varetages af agenturet.

Artikel 45

Bestyrelsens afstemningsregler

1.   Medmindre andet er fastsat, træffer bestyrelsen afgørelser med et absolut flertal af sine stemmeberettigede medlemmer.

2.   Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3.   Formanden deltager i stemmeafgivningen.

4.   Den administrerende direktør deltager ikke i stemmeafgivningen.

5.   Repræsentanter for medlemsstater, der ikke deltager i alle dele af gældende EU-ret på asylområdet, har ikke stemmeret, hvor bestyrelsen skal vedtage operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer eller bedste praksis, som udelukkende vedrører et EU-instrument på asylområdet, der ikke er bindende for de medlemsstater, de repræsenterer.

6.   Der skal i bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig med hensyn til de situationer, hvor et medlem kan optræde på et andet medlems vegne.

Artikel 46

Administrerende direktør

1.   Den administrerende direktør er en del af personalet og ansættes som midlertidigt ansat ved agenturet i overensstemmelse med ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra a).

2.   Kommissionen foreslår mindst tre kandidater til stillingen som administrerende direktør på grundlag af en liste opstillet efter offentliggørelse af stillingen i Den Europæiske Unions Tidende og, alt efter hvad der er relevant, i andre medier eller på andre websteder.

3.   Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør på grundlag af kvalifikationer, dokumenterede administrative og ledelsesmæssige kompetencer på højt plan og faglig erfaring på højt niveau på migrations- og asylområdet. Før udnævnelse opfordres de kandidater, som Kommissionen har foreslået, til at afgive en erklæring i det eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra medlemmerne af det eller de pågældende udvalg.

Efter en sådan erklæring vedtager Europa-Parlamentet en udtalelse, hvori det redegør for sine synspunkter og kan pege på sin foretrukne kandidat.

Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør under hensyntagen til Europa-Parlamentets i andet afsnit omhandlede udtalelse.

Hvis bestyrelsen beslutter at udnævne en anden kandidat end den, som Europa-Parlamentet har peget på som sin foretrukne kandidat, underretter bestyrelsen skriftligt Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan den har taget hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres agenturet af bestyrelsens formand.

4.   Den administrerende direktørs ansættelsesperiode er på fem år. Ved udløbet af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager hensyn til en evaluering af den administrerende direktørs præstation og agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

5.   På forslag af Kommissionen, der tager hensyn til den i stk. 4 omhandlede vurdering, kan bestyrelsen forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode én gang for en periode på højst fem år.

6.   Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode. Inden for perioden på én måned inden en sådan forlængelse kan den administrerende direktør indbydes til at afgive en erklæring i det eller de kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra medlemmerne af det eller de pågældende udvalg.

7.   En administrerende direktør, hvis ansættelsesperiode er blevet forlænget, må ikke efter udløbet af den samlede periode deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling.

8.   Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på forslag af Kommissionen.

9.   Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode eller dennes afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af dens stemmeberettigede medlemmer.

Artikel 47

Den administrerende direktørs ansvarsområder

1.   Den administrerende direktør forestår ledelsen af agenturet. Den administrerende direktør står til ansvar over for bestyrelsen.

2.   Uden at det berører Kommissionens og bestyrelsens beføjelser, er den administrerende direktør uafhængig i udøvelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, institution eller person eller noget andet organ.

3.   Den administrerende direktør skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet om udøvelsen af sit hverv, når det anmoder herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udøvelsen af sit hverv.

4.   Den administrerende direktør er agenturets retlige repræsentant.

5.   Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af de opgaver, der pålægges agenturet ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

a)

den daglige ledelse af agenturet

b)

at gennemføre bestyrelsens afgørelser

c)

at udarbejde programmeringsdokumenter omhandlet i artikel 42 og forelægge disse for bestyrelsen efter samråd med Kommissionen

d)

at gennemføre programmeringsdokumenter omhandlet i artikel 42 og aflægge rapport til bestyrelsen om disses gennemførelse

e)

at udarbejde konsoliderede årlige aktivitetsrapporter om agenturets virksomhed og forelægge disse for bestyrelsen til godkendelse

f)

at udarbejde en handlingsplan, der følger op på konklusionerne i interne eller eksterne auditrapporter og evalueringer samt undersøgelser foretaget af OLAF, og aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen og, hvis det er relevant, forretningsudvalget

g)

uden at det berører OLAF's undersøgelsesbeføjelser, at beskytte Unionens finansielle interesser ved anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvor det er hensigtsmæssigt, ved pålæggelse af administrative og økonomiske, sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til uregelmæssigheden og har afskrækkende virkning

h)

at udarbejde agenturets strategi for bekæmpelse af svig og forelægge denne for bestyrelsen til godkendelse

i)

at udarbejde udkast til de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet

j)

at udarbejde foreløbige udkast til et overslag over agenturets indtægter og udgifter i overensstemmelse med artikel 53 og gennemføre dets budget

k)

at udøve de i artikel 60 nævnte beføjelser over for agenturets medarbejdere

l)

at træffe alle afgørelser vedrørende forvaltningen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, herunder den informationsportal, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b)

m)

at træffe alle afgørelser om ledelsen af agenturets interne strukturer

n)

at udarbejde rapporter om situationen i tredjelande som omhandlet i artikel 9

o)

at fremlægge den fælles analyse og de vejledende notater for bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2

p)

at oprette eksperthold til de i artikel 14 og 15 nævnte formål, som skal bestå af eksperter fra agenturets eget personale, Kommissionen og, hvor det er nødvendigt, medlemsstaterne samt, som observatører, fra UNHCR

q)

at iværksætte en overvågning i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2

r)

at fremlægge resultaterne og udkastet til anbefalinger i forbindelse med en overvågning for den berørte medlemsstat og efterfølgende for bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3 og 4

s)

at aflægge rapport til bestyrelsen og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5

t)

at evaluere, godkende og koordinere anmodninger om operationel og teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, og artikel 20

u)

at sikre gennemførelsen af operationelle planer som omhandlet i artikel 18

v)

at sikre koordineringen af agenturets aktiviteter i migrationsstyringsstøtteholdene med Kommissionen og andre relevante EU-organer, -kontorer og –agenturer i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1

w)

at sikre gennemførelsen af rådsafgørelser som omhandlet i artikel 22, stk. 2

x)

i samråd med bestyrelsen at træffe afgørelse om erhvervelse eller leasing af teknisk udstyr i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2

y)

at indstille et udvalg af kandidater til posten som ansvarlig for grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1

z)

at udpege en koordineringsansvarlig for agenturet i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2.

Artikel 48

Viceadministrerende direktør

1.   Den viceadministrerende direktør bistår den administrerende direktør med ledelsen af agenturet og udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 47, stk. 5. Den viceadministrerende direktør træder i den administrerende direktørs sted ved dennes fravær eller forfald.

2.   Bestyrelsen udnævner den viceadministrerende direktør på forslag af den administrerende direktør. Den viceadministrerende direktør udnævnes på grundlag af kvalifikationer, passende administrative og ledelsesmæssige kompetencer, og relevant faglig erfaring på asylområdet. Den administrerende direktør foreslår mindst tre kandidater til stillingen som viceadministrerende direktør. Bestyrelsen har beføjelse til at forlænge ansættelsesperioden for den viceadministrerende direktør eller afskedige vedkommende på forslag af den administrerende direktør. Artikel 46, stk. 1, 4, 7 og 9, finder tilsvarende anvendelse på den viceadministrerende direktør.

Artikel 49

Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder

1.   Bestyrelsen udnævner den ansvarlige for grundlæggende rettigheder fra et udvalg af kandidater, der foreslås af den administrerende direktør. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal have de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige erfaring på området for grundlæggende rettigheder og asyl.

2.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er uafhængig ved udøvelsen af sit hverv og refererer direkte til bestyrelsen.

3.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er ansvarlig for at sikre agenturets overholdelse af de grundlæggende rettigheder ved udførelsen af alle dets aktiviteter og fremme agenturets respekt for grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er endvidere ansvarlig for at sikre implementeringen af den i artikel 51 omhandlede klageordning.

4.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder samarbejder med det rådgivende forum.

5.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder høres bl.a. om operationelle planer som omhandlet i artikel 18, evaluering af agenturets operationelle og tekniske bistand, den i artikel 58 omhandlede adfærdskodeks og det i artikel 8, stk. 3, omhandlede europæiske uddannelsesprogram på asylområdet. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder har adgang til alle oplysninger om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter, herunder ved at organisere besøg, med den berørte medlemsstats samtykke, til de steder, hvor agenturet udfører operationelle aktiviteter.

Artikel 50

Det rådgivende forum

1.   Agenturet holder en tæt dialog med relevante civilsamfundsorganisationer og relevante kompetente organer, der er aktive inden for asylpolitikken på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau samt på EU-niveau. Med henblik herpå opretter agenturet et rådgivende forum.

2.   Det rådgivende forum udgør en mekanisme til udveksling af oplysninger og deling af viden. Det rådgivende forum sikrer en tæt dialog mellem agenturet og relevante organisationer og organer omhandlet i stk. 1.

3.   Agenturet inviterer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, UNHCR og andre relevante organisationer og organer omhandlet i stk. 1 til at være medlemmer af det rådgivende forum.

På forslag af den administrerende direktør træffer bestyrelsen afgørelse om det rådgivende forums sammensætning, herunder om tematisk eller geografisk orienterede høringsgrupper, og om betingelserne for videregivelse af oplysninger til det. Det rådgivende forum skal efter samråd med bestyrelsen og den administrerende direktør fastlægge sine arbejdsmetoder, herunder tematisk eller geografisk orienterede arbejdsgrupper, alt efter hvad der findes nødvendigt og nyttigt.

4.   Det rådgivende forum rådgiver den administrerende direktør og bestyrelsen om asylrelaterede spørgsmål i overensstemmelse med agenturets specifikke behov på områder, der er identificeret som en prioritet for dets arbejde.

5.   Det rådgivende forum skal navnlig:

a)

fremsætte forslag til bestyrelsen om den årlige og flerårige programmering, der er omhandlet i artikel 42

b)

give feedback til bestyrelsen og foreslå foranstaltninger som opfølgning på den årlige rapport om asylsituationen i Unionen, der er omhandlet i artikel 69, og

c)

meddele den administrerende direktør og bestyrelsen konklusionerne og anbefalingerne fra konferencer, seminarer og møder samt resultaterne af undersøgelser eller feltarbejde, som udføres af en af det rådgivende forums medlemsorganisationer eller -organer, som er relevante for agenturets arbejde.

6.   Det rådgivende forum høres om forberedelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af den i artikel 57, stk. 3, omhandlede strategi for grundlæggende rettigheder og den i artikel 58 omhandlede adfærdskodeks, oprettelse af den i artikel 51 omhandlede klageordning og udviklingen af det i artikel 8, stk. 3, omhandlede europæiske uddannelsesprogram på asylområdet.

7.   Det rådgivende forum mødes mindst én gang om året i plenum og afholder møder for de tematisk eller geografisk orienterede høringsgrupper efter behov.

Artikel 51

Klageordning

1.   Agenturet opretter en klageordning for at sikre, at grundlæggende rettigheder overholdes ved alle agenturets aktiviteter.

2.   Enhver person, som er direkte berørt af tiltag af en ekspert, der indgår i et asylstøttehold, og som finder, at vedkommendes grundlæggende rettigheder er blevet krænket som følge af sådanne tiltag, eller enhver part, der repræsenterer en sådan person, kan indgive skriftlig klage til agenturet.

3.   Kun begrundede klager, der vedrører konkrete krænkelser af grundlæggende rettigheder, kan antages til behandling. Klager over en national myndigheds afgørelse om en individuel ansøgning om international beskyttelse kan ikke antages til behandling. Klager, der er anonyme, udtryk for misbrug, ondsindede, uunderbyggede, chikanøse, hypotetiske eller upræcise, kan heller ikke antages til behandling.

4.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder er ansvarlig for behandlingen af de klager, som agenturet modtager, og skal gøre dette i overensstemmelse med retten til god forvaltning. Med henblik herpå skal den ansvarlige for grundlæggende rettigheder:

a)

gennemgå om en klage kan antages til behandling

b)

registrere klager, der kan antages til behandling

c)

fremsende alle registrerede klager til den administrerende direktør

d)

fremsende klager over eksperter, der indgår i et asylstøttehold, til oprindelsesmedlemsstaten

e)

underrette den relevante myndighed eller det relevante organ for grundlæggende rettigheder i en medlemsstat om en klage, og

f)

registrere og sikre agenturets eller den berørte medlemsstats opfølgning.

5.   I overensstemmelse med retten til god forvaltning underrettes en person, hvis klage kan antages til behandling, om, at klagen er blevet registreret, at vurderingen af klagen er påbegyndt, og at vedkommende kan forvente at få besked, så snart svaret foreligger. Hvor en klage fremsendes til en national myndighed eller et nationalt organ, gives myndighedens eller organets kontaktoplysninger til klageren. Hvor en klage ikke kan antages til behandling, underrettes klageren om grundene hertil og gives, hvor det er muligt, andre muligheder for at adressere vedkommendes bekymringer. Enhver afgørelse skal være skriftlig og begrundet.

6.   I tilfælde af en registreret klage, der vedrører en af agenturets ansatte, sikrer den administrerende direktør passende opfølgning i samråd med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, herunder om nødvendigt i form af disciplinære foranstaltninger. Den administrerende direktør rapporterer inden for en nærmere fastsat tidsfrist til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om resultaterne af klagebehandlingen og om agenturets opfølgning, herunder eventuelle disciplinære foranstaltninger.

7.   Hvor en klage vedrører databeskyttelsesspørgsmål, inddrager den administrerende direktør agenturets databeskyttelsesrådgiver. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og databeskyttelsesrådgiveren fastlægger et skriftligt aftalememorandum, der præciserer opgavefordelingen mellem dem og den måde, de samarbejder med hensyn til modtagne klager.

8.   I tilfælde af en klage over en ekspert fra en medlemsstat, herunder en udstationeret national ekspert, sikrer oprindelsesmedlemsstaten passende opfølgning, herunder om nødvendigt i form af disciplinære foranstaltninger eller andre foranstaltninger i overensstemmelse med national ret. Oprindelsesmedlemsstaten rapporterer til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder om resultaterne af klagebehandlingen og om opfølgningen heraf inden for en nærmere fastsat frist og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter. Modtages der ingen rapport fra oprindelsesmedlemsstaten, følger agenturet op på sagen.

9.   Konstateres det, at en ekspert, der er udsendt en medlemsstat, herunder en udstationeret national ekspert, har krænket grundlæggende rettigheder eller internationale beskyttelsesforpligtelser, anmoder den administrerende direktør medlemsstaten om omgående at fjerne eksperten eller den udstationerede nationale ekspert fra agenturets aktiviteter. Konstateres det, at en ekspert, der er udsendt af agenturet, har krænket grundlæggende rettigheder eller internationale beskyttelsesforpligtelser, fjerner den administrerende direktør denne ekspert fra agenturets aktiviteter.

10.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder aflægger rapport til den administrerende direktør og bestyrelsen om resultaterne af klagebehandlingen og om agenturets og de berørte medlemsstaters opfølgning i forbindelse med en klage. Agenturet medtager oplysninger om klageordningen i sin årlige rapport om asylsituationen i Unionen, der er omhandlet i artikel 69.

11.   Agenturet, herunder den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, håndterer og behandler alle personoplysninger indeholdt i en klage i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725. Medlemsstaterne håndterer og behandler alle personoplysninger indeholdt i en klage i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 eller direktiv (EU) 2016/680, alt efter hvad der er relevant. Hvor en klager indgiver en klage, anses klageren for at have give sit samtykke til, at agenturet og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder behandler vedkommendes personoplysninger i den i artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2018/1725 anvendte betydning. For at beskytte klageres interesser behandler den ansvarlige for grundlæggende rettigheder klager fortroligt i overensstemmelse med national ret og EU-retten, medmindre klageren udtrykkeligt giver afkald på sin ret til fortrolighed. Hvor en klager giver afkald på sin ret til fortrolighed, anses denne klager for at have givet sit samtykke til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder eller agenturet, hvor det er nødvendigt, oplyser de kompetente myndigheder eller organer om vedkommendes identitet i relation til det, der klages over.

KAPITEL 9

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 52

Budget

1.   Der udarbejdes et overslag over agenturets indtægter og udgifter for hvert regnskabsår svarende til kalenderåret, og de opføres i agenturets budget.

2.   Indtægterne og udgifterne på agenturets budget skal balancere.

3.   Med forbehold af andre ressourcer omfatter agenturets indtægter:

a)

et bidrag fra Unionen, opført i Unionens almindelige budget

b)

EU-finansiering ved indirekte forvaltning eller i form af ad hoc-tilskud i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet, og med bestemmelserne i de relevante instrumenter til gennemførelse af Unionens politik

c)

eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstater

d)

eventuelle bidrag fra associerede lande

e)

beløb, der opkræves for publikationer og andre ydelser leveret af agenturet.

4.   Agenturets udgifter omfatter lønninger, administrations- og infrastrukturudgifter og driftsudgifter.

Artikel 53

Opstilling af budgettet

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, inklusive stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

2.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af det i stk. 1 omhandlede foreløbige udkast til overslag et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.

3.   Det i stk. 2 omhandlede udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter sendes senest den 31. januar hvert år til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

4.   Kommissionen sender overslaget til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Unionens almindelige budget.

5.   På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Unionens almindelige budget, som den forelægger for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF.

6.   Budgetmyndigheden godkender bevillingen af bidraget fra Unionen til agenturet.

7.   Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

8.   Bestyrelsen vedtager agenturets budget. Agenturets budget bliver endeligt, når Unionens almindelige budget er endeligt vedtaget. Agenturets budget tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

9.   For ethvert byggeprojekt, der sandsynligvis vil få betydelige konsekvenser for agenturets budget, finder delegeret forordning (EU) 2019/715 anvendelse.

Artikel 54

Gennemførelse af budgettet

1.   Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget.

2.   Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurer.

Artikel 55

Regnskabsaflæggelse og decharge

1.   Agenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts i regnskabsår n + 1 det foreløbige regnskab for regnskabsår n til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.

2.   Senest den 31. marts i regnskabsår n + 1 sender agenturet en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

Kommissionens regnskabsfører sender senest den 31. marts i regnskabsår n + 1 agenturets foreløbige regnskab for regnskabsår n, konsolideret med Kommissionens regnskab, til Revisionsretten.

3.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige regnskab i medfør af bestemmelserne i artikel 246 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (26) opstiller den administrerende direktør på eget ansvar agenturets endelige regnskab for regnskabsår n og forelægger det for bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

4.   Bestyrelsen afgiver en udtalelse om agenturets endelige regnskab for regnskabsår n.

5.   Den administrerende direktør sender senest den 1. juli i regnskabsår n +1 det endelige regnskab for regnskabsår n, ledsaget af bestyrelsens udtalelse, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

6.   Det endelige regnskab for regnskabsår n offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i regnskabsår n + 1.

7.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i regnskabsår n + 1 Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den administrerende direktør sender ligeledes dette svar til bestyrelsen.

8.   Anmoder Europa-Parlamentet derom, forelægger den administrerende direktør det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, i overensstemmelse med artikel 261, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

9.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet senest den 15. maj i regnskabsår n + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 56

Finansielle bestemmelser

1.   Bestyrelsen vedtager de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet, efter samråd med Kommissionen. De finansielle bestemmelser skal overholde delegeret forordning (EU) 2019/715, undtagen hvor en undtagelse fra nævnte forordning er specifikt påkrævet af hensyn til agenturets drift, og Kommissionen har givet sit forudgående samtykke.

2.   Agenturet kan tildele tilskud vedrørende gennemførelsen af de opgaver, der er omhandlet i denne forordnings artikel 2, og gøre brug af rammekontrakter i overensstemmelse med denne forordning eller ved delegation fra Kommissionen i henhold til artikel 62, stk. 1, litra c), nr. iv), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. De relevante bestemmelser i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 finder anvendelse.

KAPITEL 10

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 57

Beskyttelse af grundlæggende rettigheder og strategien for grundlæggende rettigheder

1.   Agenturet sikrer ved udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med relevant EU-ret, herunder chartret, og relevant folkeret, navnlig Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967.

2.   Hensynet til barnets tarv kommer i første række, når denne forordning anvendes.

3.   På forslag af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder vedtager og gennemfører agenturet en strategi for grundlæggende rettigheder for at sikre respekt for grundlæggende rettigheder i alle agenturets aktiviteter.

Artikel 58

Adfærdskodeks

Agenturet udarbejder, vedtager og implementerer en adfærdskodeks gældende for alle eksperter, der indgår i asylstøttehold. Der skal i adfærdskodeksen fastlægges procedurer med henblik på at sikre retsstatsprincipperne og respekten for grundlæggende rettigheder med et særligt fokus på børn, uledsagede mindreårige og andre personer i en sårbar situation.

Artikel 59

Retlig status

1.   Agenturet er et EU-agentur. Agenturet har status som juridisk person.

2.   Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som statens retsregler tillægger juridiske personer. Det kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3.   Agenturet er uafhængigt for så vidt angår operationelle og tekniske anliggender.

4.   Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

5.   Agenturet har hjemsted i Malta.

Artikel 60

Personale

1.   Personalevedtægten, ansættelsesvilkårene og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for at sætte personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i kraft, gælder for agenturets personale.

2.   Bestyrelsen vedtager passende gennemførelsesbestemmelser med henblik på at sætte personalevedtægten og ansættelsesvilkårene i kraft i henhold til personalevedtægtens artikel 110.

3.   Agenturet udøver ansættelsesmyndighedsbeføjelserne for så vidt angår dets eget personale.

4.   Agenturet kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af det. Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter reglerne for udstationering af nationale eksperter til agenturet.

5.   Agenturet kan ansætte personale til at arbejde i felten i medlemsstaterne.

Artikel 61

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions Privilegier og Immuniteter, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, gælder for agenturet og dets personale.

Artikel 62

Sprogordning

1.   Rådets forordning nr. 1 (27) finder anvendelse på agenturet.

2.   Uden at det berører afgørelser, der træffes på grundlag af artikel 342 i TEUF, udarbejdes den konsoliderede årlige rapport om agenturets virksomhed og programmeringsdokumenter som omhandlet i artikel 42 på alle EU-institutionernes officielle sprog.

3.   Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer udfører de oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed.

Artikel 63

Gennemsigtighed

1.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på dokumenter i agenturets besiddelse.

2.   Agenturet kan kommunikere på eget initiativ i sager, der falder inden for dets ansvarsområde. Agenturet offentliggør den konsoliderede årlige rapport om agenturets virksomhed og sørger navnlig for, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om dets arbejde.

3.   Senest seks måneder efter datoen for dens første møde vedtager bestyrelsen detaljerede bestemmelser for anvendelsen af stk. 1 og 2.

4.   Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til agenturet på et af EU-institutionernes officielle sprog. Vedkommende har ret til at modtage et svar på samme sprog.

5.   De afgørelser, som agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, kan give anledning til, at der indgives en klage til Den Europæiske Ombudsmand eller indbringes en klage for EU-Domstolen på de i artikel 228 og 263 i TEUF fastsatte betingelser.

Artikel 64

Bekæmpelse af svig

1.   Med henblik på at bekæmpe svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter finder forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 ubegrænset anvendelse. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og vedtager passende bestemmelser gældende for alle agenturets ansatte under anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol og inspektion på stedet at revidere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler fra agenturet.

3.   OLAF kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (28) med henblik på at fastslå, om der har været svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt, der finansieres af agenturet.

4.   Uden at det berører stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsordninger med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage sådan revision og undersøgelse i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 65

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme ikke-klassificerede oplysninger

1.   Agenturet anvender Kommissionens regler om sikkerhed som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (29) og (EU, Euratom) 2015/444. Disse regler finder navnlig anvendelse på udveksling, behandling og opbevaring af klassificerede oplysninger.

2.   Agenturet anvender sikkerhedsprincipperne for behandling af ikke-klassificerede følsomme oplysninger som fastsat i afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 og (EU, Euratom) 2015/444 og som implementeret af Kommissionen. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger for anvendelsen af disse sikkerhedsprincipper.

3.   Klassificering udelukker ikke oplysninger i at blive stillet til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter fremsendt til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med denne forordning skal overholde de gældende regler for fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Artikel 66

Erstatningsansvar

1.   Agenturets ansvar i kontraktforhold reguleres efter den ret, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   EU-Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som agenturet har indgået.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal agenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets personale under udøvelsen af deres hverv.

4.   EU-Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5.   Agenturets personales personlige ansvar over for agenturet reguleres i de bestemmelser i personalevedtægten eller ansættelsesvilkårene, der gælder for dem.

Artikel 67

Administrativt tilsyn

Agenturets aktiviteter er underlagt Den Europæiske Ombudsmands undersøgelser i overensstemmelse med artikel 228 i TEUF.

Artikel 68

Hjemstedsaftale og driftsvilkår

1.   De nødvendige ordninger vedrørende de lokaler, der skal stilles til rådighed for agenturet i den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, de faciliteter, der skal stilles til rådighed af den pågældende medlemsstat, og de særlige regler i den pågældende medlemsstat, der finder anvendelse på bestyrelsens medlemmer, agenturets personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den pågældende medlemsstat. Hjemstedsaftalen indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.

2.   Den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, tilvejebringer de vilkår, der er nødvendige for at sikre, at agenturet kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

Artikel 69

Årlig rapport om asylsituationen i Unionen

Agenturet udarbejder hvert år en rapport om asylsituationen i Unionen. Agenturet sender denne rapport til bestyrelsen, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og den administrerende direktør forelægger den for Europa-Parlamentet. Den årlige rapport om asylsituationen i Unionen offentliggøres.

Artikel 70

Evaluering og gennemgang

1.   Tre måneder efter, at forordning (EU) nr. 604/2013 er blevet erstattet, rapporterer Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af sin evaluering af, om det er nødvendigt at ændre nærværende forordning for at sikre sammenhængen og den interne konsekvens i Unionens retlige ramme, navnlig for så vidt angår bestemmelserne om overvågningsmekanismen omhandlet i artikel 14, og forelægger, alt efter hvad der er relevant, de nødvendige forslag til ændring af nærværende forordning.

2.   Senest den 20. januar 2025 og herefter hvert femte år bestiller Kommissionen en uafhængig ekstern evaluering til at vurdere navnlig agenturets præstation i forhold til dets mål, mandat og opgaver. Denne evaluering skal omfatte agenturets indvirkning på det praktiske samarbejde om asylrelaterede spørgsmål og på at lette implementeringen af det fælles europæiske asylsystem. Evalueringen skal tage behørigt hensyn til de fremskridt, der er gjort inden for rammerne af agenturets mandat, og herunder vurdere, om yderligere foranstaltninger er nødvendige for at sikre en effektiv solidaritet og ansvarsfordeling med medlemsstater, der er udsat for et særligt pres.

Den i første afsnit omhandlede evaluering skal navnlig undersøge eventuelle behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle følger af en sådan ændring. Den skal også undersøge, hvorvidt ledelsesstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af agenturets opgaver. Evalueringen skal tage hensyn til de berørte parters synspunkter, både på EU-plan og på nationalt plan.

3.   Kommissionen sender evalueringsrapporten, der er et resultat af den i stk. 2 omhandlede evaluering, og dens konklusioner til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen.

4.   Kommissionen skal i forbindelse med hver anden evaluering omhandlet i stk. 2 tage stilling til, hvorvidt videreførelse af agenturet er begrundet med henvisning til dets mål, mandat og opgaver, og den kan foreslå, at denne forordning ændres i overensstemmelse hermed eller ophæves.

Artikel 71

Overgangsbestemmelse

Agenturet efterfølger EASO for så vidt angår ethvert ejendomsforhold, enhver aftale, enhver retlig forpligtelse, enhver ansættelseskontrakt, enhver økonomisk forpligtelse og ethvert økonomisk ansvar. Navnlig berører denne forordning ikke rettighederne og forpligtelserne for EASO's personale, for hvilket kontinuiteten i karrieren sikres i alle henseender.

Artikel 72

Erstatning og ophævelse

Forordning (EU) nr. 439/2010 erstattes for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af nærværende forordning. Forordning (EU) nr. 439/2010 ophæves derfor.

For så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af nærværende forordning, gælder henvisninger til den ophævede forordning som henvisninger til nærværende forordning i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 73

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2, stk. 1, litra q), artikel 14 og artikel 15, stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse fra den 31. december 2023, og artikel 15, stk. 4-8, og artikel 22 finder anvendelse fra datoen, hvor forordning (EU) nr. 604/2013 erstattes, medmindre nævnte forordning erstattes inden den 31. december 2023, i hvilket tilfælde disse bestemmelser finder anvendelse fra den 31. december 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. december 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A. LOGAR

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 11.11.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.12.2021.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(7)  Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).

(8)  EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

(9)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(11)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(18)  EUT C 9 af 21.1.2017, s. 3.

(19)  Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(23)  Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

(24)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(25)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(27)  Forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).

(28)  Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(29)  Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).


BILAG I

ANTAL EKSPERTER, DER SKAL STILLES TIL RÅDIGHED FOR DEN I ARTIKEL 19, STK. 6, OMHANDLEDE ASYLRESERVEPULJE

Belgien

15

Bulgarien

8

Tjekkiet

8

Tyskland

86

Estland

6

Grækenland

25

Spanien

46

Frankrig

80

Kroatien

5

Italien

40

Cypern

3

Letland

5

Litauen

6

Luxembourg

4

Ungarn

10

Malta

4

Nederlandene

24

Østrig

15

Polen

40

Portugal

7

Rumænien

20

Slovenien

5

Slovakiet

10

Finland

9

Sverige

19

I alt

500 /500


BILAG II

Sammenligningstabel

Forordning (EU) nr. 439/2010

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1, stk. 1 og 2

Artikel 2, stk. 1

Artikel 2, stk. 1, litra a)

Artikel 2, stk. 2

Artikel 2, stk. 1, litra i)

Artikel 2, stk. 3

Artikel 2, stk. 4

Artikel 1, stk. 3

Artikel 2, stk. 5

Artikel 4, stk. 3

Artikel 2, stk. 6

Artikel 2, stk. 1, bortset fra litra a), e), i), k), l), r) og s)

Artikel 2, stk. 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4, stk. 4

Artikel 4, stk. 1, 2 og 5

Artikel 4, litra a)-d)

Artikel 2, stk. 1, litra e), og artikel 9

Artikel 4, litra e)

Artikel 11, stk. 1

Artikel 5

Artikel 2, stk. 1, litra k)

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 7, stk. 1

Artikel 2, stk. 1, litra r)

Artikel 7, stk. 2

Artikel 2, stk. 1, litra s), og artikel 35, stk. 3

Artikel 7, stk. 3

Artikel 35, stk. 2

Artikel 7

Artikel 10

 

Artikel 11, stk. 2-5

Artikel 12

Artikel 13, stk. 4, 5 og 6

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 8

Artikel 16, stk. 1, litra b)

Artikel 9

Artikel 5

Artikel 10

Artikel 16

Artikel 11

Artikel 6

Artikel 12, stk. 1

Artikel 69

Artikel 12, stk. 2

Artikel 13, stk. 1, 2 og 3

Artikel 13, stk. 1

Artikel 16, stk. 1, litra b), og artikel 17, stk. 1

Artikel 13, stk. 2

Artikel 16, stk. 2, indledningen

Artikel 14

Artikel 16, stk. 2, litra e) og i)

Artikel 16, stk. 1, bortset fra litra b)

Artikel 16, stk. 2, bortset fra litra e) og i)

Artikel 16, stk. 3 og 4

Artikel 17, stk. 2-5

Artikel 15

Artikel 2, stk. 1, litra l), og artikel 19, stk. 2, 3 og 5

Artikel 16

Artikel 19, stk. 1, 2 og 3

Artikel 19, stk. 4, 6, 7 og 8

Artikel 17

Artikel 20

Artikel 18

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 24

Artikel 20

Artikel 25

Artikel 21

Artikel 26

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 22

Artikel 27

Artikel 23

Artikel 28

Artikel 23

Artikel 29

Artikel 30, stk. 2-6

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 24

Artikel 39

Artikel 25

Artikel 40

Artikel 26

Artikel 43

Artikel 27

Artikel 44

Artikel 28

Artikel 44

Artikel 29

Artikel 41

Artikel 30

Artikel 46

Artikel 31

Artikel 47

Artikel 48

Artikel 49

Artikel 51

Artikel 32

Artikel 33

Artikel 52

Artikel 34

Artikel 53

Artikel 35

Artikel 54

Artikel 36

Artikel 55

Artikel 37

Artikel 56, stk. 1

Artikel 56, stk. 2

Artikel 57

Artikel 58

Artikel 38

Artikel 60

Artikel 39

Artikel 61

Artikel 40

Artikel 59

Artikel 41

Artikel 62

Artikel 42, stk. 1-3

Artikel 63, stk. 1-4

Artikel 42, stk. 4

Artikel 30, stk. 1

Artikel 43

Artikel 65

Artikel 44

Artikel 64

Artikel 45

Artikel 66

Artikel 46

Artikel 70

Artikel 47

Artikel 67

Artikel 48

Artikel 33

Artikel 49, stk. 1

Artikel 34

Artikel 49, stk. 2

Artikel 35, stk. 1

Artikel 35, stk. 4, 5 og 6

Artikel 50, stk. 1

Artikel 38

Artikel 50, stk. 2

Artikel 51

Artikel 50

Artikel 52

Artikel 37

Artikel 53

Artikel 68

Artikel 67

Artikel 54

Artikel 71

Artikel 72

Artikel 55

Artikel 73


Top