(1)

Den 22. oktober 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 5 (2).

(2)

Den 21. maj 2021 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede midlertidige told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen (»skadesmargen«). Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. To stikprøveudtagne eksporterende producenter og en bruger fremsatte bemærkninger (3).

(3)

Den 18. juni 2021 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/983 (4) (»forordningen om midlertidig told«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), fremlagde brugere, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, de stikprøveudtagne eksporterende producenter og Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) skriftlige oplysninger for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. En eksporterende producent, Jiangsu Zhongji, anmodede om og fik tilsendt yderligere oplysninger om beregningen af dens skadesmargen.

(5)

Efter udløbet af de proceduremæssige frister blev der fremsat en række yderligere bemærkninger og indgivet svar på bemærkninger fra de øvrige parter. Da disse bemærkninger imidlertid ikke blev fremsat inden for fristerne, kunne Kommissionen ikke tage hensyn til dem i forbindelse med det generelle oplysningsdokument. Under alle omstændigheder overvejede Kommissionen alle de argumenter, som de interesserede parter fremførte i forbindelse med undersøgelsen.

(6)

Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen afholdt høringer med tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, nemlig Xiamen Xiashun, Donghai Foil og Jiangsu Zhongji, samt tre brugere, nemlig Effegidi, Walki Oy og Gascogne Flexible, og et konsortium, som repræsenterede fem importører, nemlig Cartonal Italia, QualityFoil SARL, Cutting Packaging, Transparent Paper LTD og Now Plastics.

(7)

Kommissionen fortsatte med at indhente og verificere alle de oplysninger, den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner, og i betragtning af rejserestriktionerne på grund af covid-19-pandemien udførte den et krydstjek uden kontrolbesøg af de oplysninger, som Walki Oy og QualityFoil SARL havde indsendt. Det planlagte krydstjek uden kontrolbesøg med Manreal kunne på grund af utilstrækkeligt samarbejde fra Manreals side ikke færdiggøres. Manreal anmodede høringskonsulenten om at gribe ind, og denne bekræftede, at indstillingen af krydstjekket ikke var ensbetydende med en tilsidesættelse af Manreals ret til forsvar. Manreals besvarelse af spørgeskemaet blev derfor ikke taget i betragtning i forbindelse med de endelige konklusioner. Dette påvirkede dog ikke konklusionerne vedrørende Unionens interesser. Trods indstillingen af krydstjekket uden kontrolbesøg blev denne virksomhed stadig betragtet som en interesseret part, og dens bemærkninger blev taget i betragtning i forbindelse med undersøgelsen.

(8)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Manreal gældende, at Kommissionen ved at udtage en stikprøve af eksporterende producenter kunne have overset en lang række virksomheder med fokus på forskellige sektorer, idet de virksomheder, der indgik i stikprøven, kun tegnede sig for 27 % af den kinesiske erhvervsgren for omformningsfolie af aluminium (»ACF«).

(9)

Manreal underbyggede imidlertid ikke, på hvilken måde den stikprøve, Kommissionen havde udtaget, ikke var repræsentativ for de kinesiske eksporterende ACF-producenter i den igangværende undersøgelse. Derfor blev denne påstand afvist.

(10)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til dette afsnit, blev betragtning 33 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(11)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til undersøgelsesperioden (»UP«) og den betragtede periode, blev betragtning 38 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(12)

Siden den 1. januar 2021 har Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) ikke længere været en del af Den Europæiske Union. Denne forordning er derfor baseret på data for Den Europæiske Union uden Det Forenede Kongerige (»EU-27«).

(13)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog en række parter deres anmodninger om udelukkelse af følgende varer: ACF af en tykkelse på under 6 mikrometer (»ACF<6«) og ACF til elektriske bilbatterier (»ACF til bilbatterier«). De fremlagde yderligere dokumentation for, at EU-producenterne afviste købstilbud. Den yderligere dokumentation, der blev fremlagt, ændrede imidlertid ikke ved resultatet af analysen i forordningen om midlertidig told, idet Kommissionen havde indsamlet dokumentation for kapaciteten, salget og fremstillingen af testruller af ACF<6. En bruger bekræftede i sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told, at han efter undersøgelsesperioden havde modtaget en prøverulle ACF<6 fra en EU-producent. Der henvistes desuden i noget af dokumentationen til afslag på købstilbud efter undersøgelsesperioden. Som beskrevet i betragtning 165-171 har den ekstraordinære situation, som covid-19-pandemien afstedkom, og det efterfølgende kraftige økonomiske opsving resulteret i international transportmangel og forsyningsknaphed. Det er imidlertid ikke indlysende, at denne situation vil påvirke markedet på lang sigt. Kommissionen afviste derfor anmodningerne om udelukkelse af ACF til ACF<6 og til ACF til elektriske bilbatterier fra varedækningen for den undersøgte vare.

(14)

En bruger (Gascogne) gjorde desuden gældende, at Kommissionens foreløbige konklusioner vedrørende salget af ACF<6 ville være selvmodsigende, da Kommissionen fandt, at ingen af EU-producenterne i øjeblikket aktivt markedsførte ACF<6, mens Kommissionen samtidig »kunne bekræfte, at flere EU-producenter over en periode på ti år forud for UP, om end i begrænset omfang, havde solgt ACF af en tykkelse på under 6 mikrometer i kommercielle produktionsmængder«. Gascogne anmodede endvidere om adgang til salgsdataene for bedre at forstå Kommissionens konklusioner i forordningen om midlertidig told.

(15)

Da ACF bestilles efter den enkelte kundes specifikationer, er det ikke usædvanligt, at en ny kunde til ACF<6 (eller ACF af andre tykkelser) anmoder om en prøverulle for at kunne gennemføre sine egne test. I den forbindelse konstaterede Kommissionen i betragtning 350 i forordningen om midlertidig told, at tykkelser på under 6 mikrometer i UP udgjorde et markedssegment under udvikling med et relativt lavt forbrug. Det er derfor ikke selvmodsigende, at EU-producenterne ikke aktivt har markedsført deres varer i et lille markedssegment som f.eks. ACF<6, selv om de tidligere havde et vist, begrænset salg. Eftersom salgsdataene om ACF<6 er fortrolige forretningsdata, kan Kommissionen ikke give den ønskede adgang.

(16)

Konsortiet af importører fremsatte påstand om, at det i forordningen om midlertidig told ikke dokumenteres, at EU-producenterne kan fremstille ACF<6 i de ønskede mængder. Som beskrevet i betragtning 50 i forordningen om midlertidig told har Kommissionen imidlertid indsamlet omfattende dokumentation for, at EU-producenterne er i stand til at fremstille ACF<6, og har endda præciseret, at dette inkluderer fremstilling af testruller efter kundens specifikationer. Kommissionen kan ikke fremlægge dokumentationen, da den indeholder fortrolige forretningsoplysninger. Dertil kommer, at konsortiet ikke har præciseret, hvad det anser for at være de ønskede mængder i dette markedssegment. Kommissionen har verificeret, at EU-erhvervsgrenens betydelige uudnyttede kapacitet er tilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen efter ACF<6. Som det fremgår af betragtning 273 i forordningen om midlertidig told, er der ikke alene tilstrækkelig kapacitet til at håndtere det nuværende forbrug, men også mulighed for at øge den samlede produktion. Som anført i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told har Kommissionen ydermere bekræftet flere producenters kapacitet til at fremstille ACF<6 i den sidste valsefase, som er nødvendig for at kunne opnå en ACF-tykkelse på under 6 mikrometer. Kommissionen har dermed specifikt bekræftet EU-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet i markedssegmentet for ACF<6, når efterspørgslen stiger i fremtiden.

(17)

En eksporterende producent, Xiamen Xiashun, hævdede, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke havde fremlagt oplysninger eller analyser til støtte for sin påstand om, at EU-folieproducenterne forbereder sig på at imødekomme efterspørgslen på det nye marked for batterifolie.

(18)

De data, der viser, at EU-producenterne forbereder sig på at imødekomme efterspørgslen efter batterifolie, er yderst fortrolige og kan ikke indgå i et sammendrag. Disse projekter er endnu ikke offentlige og er derfor meget følsomme. Den manglende fremlæggelse af de ønskede data/analyser er resultatet af en omhyggelig afvejning. Kommissionen foretog en afvejning i forhold til andre parters interesse i at få adgang til disse oplysninger, men konkluderede, at selv et sammendrag af dataene ville afsløre forretningshemmeligheder, som ville kunne være til skade for de respektive EU-producenters aktiviteter. De oplysninger, der anmodes om, kan derfor ikke videregives.

(19)

Xiamen Xiashun hævdede endvidere, at Kommissionen ikke tog hensyn til de oplysninger om den fremtidige efterspørgsel efter batterifolie i Unionen, som virksomheden havde fremlagt under høringen den 23. februar 2021. Xiamen Xiashun udledte af de fremlagte oplysninger, at EU-producenterne ikke har kapacitet til at dække efterspørgslen efter batterifolie, samtidig med at de opfylder efterspørgslen hos andre brugere af ACF.

(20)

De data, Xiamen Xiashun fremlagde og henviste til, er virksomhedens eget skøn over den maksimale fremtidige efterspørgsel efter batterifolie, som er baseret på en offentligt tilgængelig oversigt over planlagte fremtidige batteriprojekter. I tallene fra denne oversigt over planlagte projekter tages der imidlertid højde for en lang række store batteriprojekter, for hvilke det er angivet, at de vil finde sted på et ikke nærmere angivet tidspunkt i fremtiden. Ved beregningen af projektkapaciteten tog Xiamen Xiashun desuden udgangspunkt i et projekts potentielle maksimumskapacitet, hvoraf det kunne udledes, at det ville være muligt at realisere en kapacitet op til en bestemt værdi.

(21)

Xiamen Xiashuns fremskrivning for de næste tre år var væsentligt lavere. Kommissionen har i tabel 6 i betragtning 273 i forordningen om midlertidig told — i modsætning til Xiamen Xianshuns påstande — godtgjort EU-erhvervsgrenens betydelige uudnyttede kapacitet. Denne kapacitet er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen på det nye marked for batterifolie og overstiger klart den af Xiamen Xiashun anslåede efterspørgsel i de næste tre år. EU-producenternes nuværende produktionskapacitet skal ikke nødvendigvis kunne dække hele den potentielle fremtidige efterspørgsel, da de vil kunne udvide deres produktionskapacitet i overensstemmelse med efterspørgslen. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(22)

Xiamen Xiashun påstod, at Kommissionen i betragtning 59 i forordningen om midlertidig told afviste forskellene i de tekniske egenskaber med den begrundelse, at der ikke var nogen større eksport af ACF til brug som batterifolie, og at batteriproduktionen i Unionen er i sin vorden.

(23)

Påstanden blev afvist. Kommissionen tog hensyn til batterifolies tekniske egenskaber i betragtning 56 og 57 i forordningen om midlertidig told. Betragtning 59 i forordningen om midlertidig told vedrørte udelukkende Xiamen Xiashuns påstand om udelukkelse af ACF til brug som batterifolie baseret på de begrænsede eksportmængder fra Kina.

(24)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Gascogne sin påstand om adgang til de oplysninger, som Kommissionen anvendte i sin vurdering i betragtning 50 i forordningen om midlertidig told til at bekræfte forskellige EU-producenters salg af ACF<6 i kommercielle produktionsmængder, om end i begrænset omfang, over en periode på ti år forud for UP. Gascogne hævdede, at Kommissionen i det mindste burde angive et mængdeinterval for at forklare, hvilke kommercielle produktionsmængder der findes.

(25)

Kun én bruger købte reelt en mængde til kommerciel produktion, som repræsenterer en meget lille del af forbruget af ACF. Kommissionen betragtede alle leverancer, der ikke udelukkende blev foretaget med henblik på test, som kommerciel produktion.

(26)

Da markedet for ACF<6 tydeligvis er et nyt marked, der stadig er ved at udvikles, med en lav efterspørgsel i UP, var det tidligere salg kun et af flere elementer i Kommissionens vurdering. Kommissionen vurderede også EU-erhvervsgrenens dokumenterede evne og kapacitet til at fremstille varen ud fra den seneste produktion af testruller. Brugernes interesse i at få adgang til disse fortrolige data, selv som intervaller, opvejede derfor ikke interessen i at beskytte fortrolige oplysninger. Kommissionen afviste derfor den genfremsatte påstand om at fremlægge nærmere oplysninger om EU-producentens fortrolige data vedrørende tidligere salg af ACF<6.

(27)

Gascogne fremførte endvidere, at man var uenig i Kommissionens synspunkt i betragtning 13 i den generelle endelige fremlæggelse af oplysninger om, at EU-producenternes afvisninger af ordrer på ACF<6 skyldtes logistiske begrænsninger og forsyningsknaphed som følge af den ekstraordinære situation med covid-19-pandemien og det efterfølgende stærke økonomiske opsving. Gascogne gentog sin påstand om, at afvisningerne af købstilbud på ACF<6 uden tvivl skyldtes EU-producenternes manglende evne til eller manglende vilje til at producere denne type tykkelse.

(28)

Gascogne citerede kun den sidste del af betragtning 13 i den generelle endelige fremlæggelse af oplysninger. I begyndelsen af betragtning 13 henviste Kommissionen ikke blot til den dokumenterede levering af en prøverulle af ACF<6 fra en EU-producent, men også til konklusionerne i forordningen om midlertidig told, hvori Kommissionen havde påvist EU-producenternes evne og kapacitet til at producere ACF<6, og desuden henviste til salget i de seneste ti år. I forordningen om midlertidig told havde Kommissionen yderligere præciseret, at ACF<6 er et marked under udvikling med begrænset efterspørgsel i UP, hvilket forklarer EU-producenternes manglende salg i UP.

(29)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Walki, at Kommissionen ikke fremlagde de yderligere oplysninger, som virksomheden anmodede om i sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told. Efter indførelsen af et mere detaljeret varekontrolnummer anmodede Walki specifikt om a) procentdelen af klagernes samlede salg af ACF til EU-markedet under varekontrolnummeret med tykkelseskode 1 (tykkelse over 5,0 og mindre end eller lig med 6,0 mikrometer), b) den faktiske samlede mængde ACF under varekontrolnummeret med tykkelseskode 1 produceret af samtlige klagere, c) den faktiske mængde af ACF under varekontrolnummeret med tykkelseskode 1, der blev solgt af klagerne på det åbne marked på EU-markedet, og d) oplysninger om, hvor mange af de fem klagere, der bidrog til mængdeangivelserne i b) og c).

(30)

Som anført i betragtning 48-50 i forordningen om midlertidig told har Kommissionen ikke blot indsamlet data for varekontrolkode 1, men også for ACF<6, der svarer nøjagtigt til den ønskede vareudelukkelse. Kommissionen indsamlede oplysninger om efterspørgslen fra alle samarbejdsvillige brugere i UP, men også om alle samarbejdsvillige EU-producenters salg og produktion af ACF<6. Det fremgår klart af betragtning 50 i forordningen om midlertidig told, at ingen af EU-producenterne i UP, bortset fra direkte forhandlinger, aktivt markedsfører ACF<6, og at der kun henvises til en testrulleproduktion i UP. Desuden henviste Kommissionen til begrænsede kommercielle produktionsmængder i en periode på ti år forud for UP. Det fremgår klart af disse oplysninger, at de stikprøveudtagne EU-producenter ikke havde noget salg af ACF<6 i UP. Dette besvarer alle Walkis spørgsmål med hensyn til anmodningen om udelukkelse. Walki har ikke dokumenteret, hvorved det ville være nyttigt og nødvendigt for virksomhedens anmodning om udelukkelse at modtage de ønskede data for ACF under varekontrolnummeret med tykkelseskode 1, som også omfatter ACF svarende til 6,0 mikrometer, i betragtning af de målrettede data, som Kommissionen har fremlagt, og som svarer til anmodningen om udelukkelse.

(31)

Walki forklarede under høringen efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at EU-producenterne efter UP i oktober 2021 stadig ikke aktivt solgte eller markedsførte ACF<6 på det åbne marked. Walki fremlagde dokumentation for, at virksomheden efter UP ikke modtog et positivt svar på sine anmodninger om pristilbud på ACF<6, og forklarede, at kun én EU-producent ville være i stand til at acceptere ordrer på ACF<6 i kommercielle mængder.

(32)

Kommissionen henviste til sine forklaringer i det endelige generelle oplysningsdokument som forklaret i betragtning 28.

(33)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Xiamen Xiashun, at Kommissionen begik åbenbare fejlskøn og handlede i strid med princippet om god forvaltningsskik, da den ikke med fornøden omhu og upartiskhed undersøgte den fremlagte dokumentation og ikke tog behørigt hensyn til alle relevante beviser, da den ikke gav et fyldestgørende resumé af EU-producenternes planer om at øge deres kapacitet til at imødekomme efterspørgslen efter batterifolie og afviste de beviser, som Xiamen Xiashun havde fremlagt med hensyn til den forventede efterspørgsel efter batterier.

(34)

Xiamen Xiashun hævdede, at Kommissionens påstande om, at »EU-erhvervsgrenens betydelige uudnyttede kapacitet kan dække efterspørgslen på det nye marked for batterifolie«, var i modstrid med dens udtalelse om, at »de data, der viser, at EU-producenterne forbereder sig på at imødekomme efterspørgslen efter batterifolie, er yderst fortrolige og kan ikke indgå i et sammendrag«.

(35)

Xiamen Xiashun hævdede også, at Kommissionen afviste virksomhedens omfattende oversigt over den forventede efterspørgsel med den begrundelse, at gennemførelsen af flere batteriprojekter var angivet til at finde sted på et ikke nærmere angivet tidspunkt i fremtiden. Xiamen Xiashun hævdede, at dette er uløseligt forbundet med data vedrørende planlagte projekter.

(36)

Kommissionens erklæring om, at EU-erhvervsgrenen kan dække efterspørgslen på det nye marked for batterifolie, vedrører valseværkernes samlede uudnyttede kapacitet. De data, der viser, at EU-producenterne forberedte sig på at imødekomme efterspørgslen efter batterifolie, vedrører EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at kunne producere varer i overensstemmelse med de specifikke egenskaber, som batteriproducenterne har anmodet om. Ved at give et sammendrag af disse bestræbelser ville Kommissionen afsløre EU-producenternes forretningsstrategier. Der er således ingen modsætning mellem de nævnte erklæringer. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(37)

Ved vurderingen af den forventede fremtidige efterspørgsel, som Xiamen Xiashun havde leveret fra en offentligt tilgængelig kilde, skelnede Kommissionen mellem projekter i planlægningsfasen med en specifik tidsramme og planlagte projekter, for hvilke der ikke er nogen indikation af, i hvilket år de vil blive operationelle. Dette er ikke en afvisning af den dokumentation, som Xiamen Xiashun havde fremlagt, men en grundig analyse af den efterspørgsel, der reelt kan forventes. Vurderingen af, om EU-erhvervsgrenen kan dække den forventede fremtidige efterspørgsel, var korrekt baseret på batteriprojekter, hvis gennemførelse er planlagt til at finde sted i et nærmere angivet år i fremtiden. Påstanden blev derfor afvist.

(38)

Efter en analyse af de modtagne bemærkninger vedrørende varedækningen bekræfter Kommissionen varedækningen som beskrevet i forordningen om midlertidig told.

(39)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC og to stikprøveudtagne eksporterende producenter bemærkninger til de foreløbige konklusioner vedrørende dumping.

(40)

GOC og Xiamen Xiashun fremsatte bemærkninger til spørgsmålet om væsentlige fordrejninger i Kina.

(41)

For det første anførte GOC, at indholdet af rapporten om Kina og den måde, den anvendes på, var behæftet med alvorlige faktuelle og retlige mangler. Ifølge GOC var indholdet misvisende, ensidigt og ude af trit med virkeligheden. I rapporten om Kina blev de kinesiske virksomheders legitime konkurrencefordele og de normale institutionelle forskelle mellem Kina og Europa brugt som grundlag for fastlæggelsen af væsentlige markedsfordrejninger. Desuden hævdede GOC, at det forhold, at Kommissionen accepterede de påstande om markedsfordrejninger, som EU-erhvervsgrenen på grundlag af rapporten om Kina påstod gjorde sig gældende, gav EU-erhvervsgrenen urimelige fordele, hvilket svarede til at afsige dom inden retssagen. GOC hævdede tillige, at en erstatning af undersøgelser med rapporter ikke var i overensstemmelse med den grundlæggende juridiske ånd om rimelighed og retfærdighed.

(42)

Som svar på påstanden om faktuelle mangler i landerapporten bemærkede Kommissionen, at landerapporten er et omfattende dokument baseret på udførlig og objektiv dokumentation, herunder lovgivning, regulativer og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, rapporter fra internationale organisationer, akademiske studier og artikler fra forskere og andre pålidelige uafhængige kilder. Rapporten blev offentliggjort i december 2017, således at alle interesserede parter ville have rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og den dokumentation, den er baseret på. GOC har ikke tilbagevist indholdet af rapporten og har kun fremsat udokumenterede bemærkninger af generel karakter.

(43)

For så vidt angår GOC's argument om, at udstedelsen af en landerapport erstattede den faktiske undersøgelse, mindede Kommissionen om, at Kommissionen, hvis den finder, at den dokumentation, som klageren har fremlagt for de væsentlige fordrejninger, er tilstrækkelig, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), kan indlede undersøgelsen på dette grundlag. Fastlæggelsen af den faktiske eksistens og påvirkning af væsentlige fordrejninger og den deraf følgende anvendelse af den metode, der er foreskrevet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), finder imidlertid sted på tidspunktet for den foreløbige og/eller endelige fremlæggelse af oplysninger som følge af en undersøgelse. Eksistensen og den potentielle virkning af de væsentlige fordrejninger bekræftes ikke i den indledende fase, som hævdet af GOC, men først efter en tilbundsgående undersøgelse, hvorfor dette argument afvises.

(44)

For det andet bemærkede GOC, at Kommissionen kun udarbejdede rapporter for nogle få udvalgte lande, hvilket var tilstrækkeligt til at give anledning til bekymring med hensyn til mestbegunstigelsesbehandling. Desuden hævdede GOC, at Kommissionen aldrig havde offentliggjort en klar og forudsigelig standard for valg af lande eller sektorer for så vidt angår offentliggørelsen af rapporter.

(45)

Kommissionen mindede om, at en landerapport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), skal udarbejdes, hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land. Efter vedtagelsen af de nye bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i december 2017 havde Kommissionen sådanne indicier for væsentlige fordrejninger for Kina. Kommissionen offentliggjorde også en rapport om fordrejninger i Rusland og udelukker ikke, at andre rapporter kan følge. Da størstedelen af handelsbeskyttelsesundersøgelserne vedrørte Kina, og da der var klare indicier for fordrejninger i det pågældende land, var Kina det første land, for hvilket Kommissionen udarbejdede en rapport. Rusland er det land, der er berørt af næstflest sager om handelspolitiske beskyttelsesundersøgelser, og derfor var der objektive grunde til, at Kommissionen ville udarbejde rapporter om disse to lande i denne rækkefølge.

(46)

Desuden er det ikke en obligatorisk forudsætning for at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, at der foreligger en landerapport. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), er tilstrækkeligt bevis for væsentlige fordrejninger i et hvilket som helst land fremlagt af klagerne, som opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 6a, litra b), nok til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Bestemmelserne om væsentlige fordrejninger finder derfor anvendelse på alle lande uden nogen sondring, uanset om der findes en landerapport. Bestemmelserne om landespecifikke fordrejninger kan derfor ikke være i strid med mestbegunstigelsesbehandlingen. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(47)

For det tredje tilføjede GOC med hensyn til national behandling (»NB«), at begrebet markedsfordrejninger eller tilsvarende standarder ikke fandtes i EU's lovgivning om det indre marked eller om konkurrence, bortset fra i grundforordningen. GOC gjorde derfor gældende, at Kommissionen ikke havde nogen beføjelser, for så vidt angår folkeretten eller lovgivning og praksis henhørende under dens enekompetence i det indre marked eller inden for konkurrencelovgivning, til at undersøge fordrejningerne i Kina.

(48)

Kommissionen har baseret sin metode i denne undersøgelse på bestemmelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Det er i juridisk henseende irrelevant, at begrebet væsentlige fordrejninger ikke anvendes i andre europæiske love. Antidumpingområdet er reguleret af reglerne i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«), i henhold til hvilken dumping skal vurderes for importerede varer, og som ikke indeholder noget krav om vurdering af forholdene på hjemmemarkedet ud over den foreskrevne skadesanalyse. Derfor blev denne påstand afvist.

(49)

GOC bemærkede desuden, at Kommissionen anvendte diskriminerende regler og standarder over for kinesiske virksomheder, når de befandt sig i situationer svarende til EU-virksomhedernes, herunder, men ikke begrænset til, urimelige standarder for dokumentation og bevisbyrde. Samtidig vurderede Kommissionen ikke, om Unionen eller medlemsstaterne var udsat for markedsfordrejninger. Disse former for praksis påvirkede i alvorlig grad pålideligheden og legitimiteten af Kommissionens analyse og konklusioner om de centrale spørgsmål i antidumpingundersøgelser vedrørende dumping- og skadesberegning. Det er således nok til at give anledning til bekymring med hensyn til en mulig overtrædelse af NB-forpligtelserne i henhold til WTO-reglerne.

(50)

GOC fremlagde ingen forklaringer eller dokumentation vedrørende de regler, der ifølge påstanden diskriminerede mod kinesiske virksomheder. Kommissionen fandt derfor, at påstandene var udokumenterede. Med hensyn til de påståede fordrejninger i Unionen bemærkede Kommissionen, at ud over at GOC's påstand er generel og udokumenteret, er fordrejninger, der forekommer i Unionen og påvirker EU-virksomheder, ikke genstand for analysen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som vedrører eksportlandet. Dette begreb er derfor juridisk irrelevant for EU-erhvervsgrenen i den specifikke sammenhæng med antidumpingundersøgelser. Påstanden blev derfor afvist.

(51)

For det fjerde anførte GOC, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelige med antidumpingaftalens artikel 2.2, som indeholder en udtømmende liste over situationer, hvor den normale værdi kan beregnes, og væsentlige fordrejninger ikke indgår heri. GOC hævdede endvidere, at anvendelsen af data fra et egnet repræsentativt land eller internationale priser til beregning af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, også var i strid med artikel 6.1, litra b), i GATT og antidumpingaftalens artikel 2.2, navnlig artikel 2.2.1.1. GOC gjorde endvidere gældende, at WTO-reglerne foreskrev anvendelse af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste ved beregningen af den normale værdi. Ved antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 6a, udvidedes datakilderne imidlertid til at omfatte produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land eller internationale priser, omkostninger eller referenceværdier. Dette var ifølge GOC ikke omfattet af WTO-reglerne. Uanset om grundforordningens artikel 2, stk. 5, var i overensstemmelse med WTO-reglerne, bør Kommissionen derfor ikke beregne den normale værdi, når såkaldte »markedsfordrejninger«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, gør sig gældende.

(52)

Kommissionen er af den opfattelse, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 6a, er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Det er Kommissionens opfattelse analogt med appelinstansens præciseringer i DS473 EU-Biodiesel (Argentina), at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, navnlig artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader, at der anvendes data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(53)

GOC anførte, at Kommissionen i dette tilfælde direkte så bort fra de kinesiske eksportørers regnskaber, hvilket var i strid med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1. GOC gjorde gældende, at appelinstansen i DS473 EU-Biodiesel (Argentina) og panelet i DS494 EU-Cost Adjustment Methodologies II (Rusland) hævdede, at undersøgelsesmyndigheden, i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1, og så længe den undersøgte eksportørs eller producents regnskaber — inden for acceptable grænser — på en nøjagtig og pålidelig måde svarede til alle de faktiske omkostninger, som den pågældende producent eller eksportør har afholdt i forbindelse med den undersøgte vare, bør anvende sådanne regnskaber til at fastsætte de undersøgte producenters produktionsomkostninger.

(54)

Kommissionen mindede om, at tvisten i DS473 og DS494 ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som er det relevante retsgrundlag for fastsættelsen af den normale værdi i denne undersøgelse. Disse tvister vedrørte også andre forskellige faktiske situationer end den faktiske situation vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger. Derfor blev denne påstand afvist.

(55)

GOC anførte også, at den undersøgelse, som Kommissionen gennemførte på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i dette tilfælde var præget af dobbeltstandarder. Ifølge GOC nægtede Kommissionen at acceptere de kinesiske eksportørers omkostningsdata med den begrundelse, at der var væsentlige markedsfordrejninger på det kinesiske marked, men accepterede det repræsentative lands data og anvendte disse i stedet for de kinesiske producenters data uden at vurdere, om der kan være markedsfordrejninger, der påvirker disse erstatningsdata. Dette er ifølge GOC et bevis på »dobbeltstandarder«. GOC anførte, at denne tilgang ikke sikrede pålideligheden af de relevante omkostninger i det udvalgte repræsentative land. Desuden var det umuligt reelt at afspejle producenternes omkostninger i oprindelseslandet.

(56)

Endelig tilføjede GOC, at der også var udviklingsinitiativer i Unionen og medlemsstaterne, der svarer til Kinas femårsplaner, såsom den nye industristrategi, Tysk Industri 4.0 osv. Ifølge officielle kilder nød EU's aluminiumsindustri i det indre marked 2017-2020 godt af over 200 forskellige statsstøtteforanstaltninger fra EU-medlemsstaterne, som var godkendt af Kommissionen.

(57)

Kommissionen mindede om, at den i løbet af undersøgelsen overvejede, om der var forhold i sagen, der tyder på, at der forekommer fordrejninger i de repræsentative lande, navnlig med hensyn til de vigtigste råmaterialer, der anvendes til fremstilling af den pågældende vare, f.eks. om de er underlagt eksportrestriktioner. Desuden var der i løbet af undersøgelsen rig lejlighed for alle parter til at fremsætte argumenter med hensyn til egnetheden af de potentielle repræsentative lande, som Kommissionen har taget i betragtning. Kommissionen offentliggør navnlig to notater til sagen om hensigtsmæssigheden af de mulige repræsentative lande og et foreløbigt valg af et egnet land i forbindelse med undersøgelsen. Disse notater stilles til rådighed for alle parter med henblik på bemærkninger. Også i dette tilfælde havde GOC og alle andre parter mulighed for at fremsætte påstande og dokumentation for, at de mulige repræsentative lande, der var under overvejelse, var påvirket af væsentlige fordrejninger og derfor ikke var egnede til undersøgelsen.

(58)

Kommissionen bemærkede, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), analyseres den potentielle virkning af et eller flere af de fordrejende elementer, der er anført i denne bestemmelse, med hensyn til priser og omkostninger i eksportlandet. Omkostningsstrukturen og prisdannelsesmekanismerne på andre markeder, som f.eks. den finansielle støtte, der angiveligt ydes i Unionen, har absolut ingen relevans i forbindelse med denne procedure (selv hvis de ville være til stede, hvilket ikke er tilfældet (5)). Denne påstand er derfor ubegrundet og blev afvist.

(59)

Xiamen Xiashun fremsatte en række bemærkninger vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger.

(60)

For det første bemærkede Xiamen Xiashun, at der i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told henvises til en internetartikel, ifølge hvilken Xiamen Xiashun aktivt fremmer partiopbygning og fagforeningsarbejde. Xiamen Xiashun anførte, at denne artikel kun skulle fortolkes således, at Xiamen Xiashun gør det nemmere for sine arbejdstagere at være i fagforeninger, uanset om de er partimedlemmer, og udføre deres aktiviteter inden for virksomheden. Xiamen Xiashun understregede dog, at formuleringen »beslutningstagning« ikke betyder, at partimedlemmerne eller fagforeningerne har nogen indflydelse på virksomhedens ledelse og forvaltning eller på prisfastsættelsen af råmaterialeindkøb eller på varesalget. Følgelig bør der ikke drages nogen konklusion om statslig kontrol eller markedsfordrejning på grundlag af denne formulering.

(61)

Xiamen Xiashun gjorde desuden indsigelse over for Kommissionens konklusioner i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told og forklarede, at det forhold, at der er partimedlemmer i virksomheden, ikke betyder, at de kontrollerer virksomheden. Xiamen Xiashun bemærkede, at virksomheden er retligt forpligtet til at tillade partimedlemmerne at tilrettelægge partiopbygningsaktiviteter, men at det ikke betyder, at partimedlemmerne har nogen indflydelse på virksomheden. Virksomheden tilføjede, at enhver person har ret til at tilhøre en religion eller et politisk parti efter eget valg, og at det ikke har nogen indflydelse på beslutningstagningsprocessen i virksomheden. Den understregede endvidere, at det forhold, at der er partiopbygningsaktiviteter i virksomheden, ikke betyder, at der er medlemmer af det kinesiske kommunistparti (»CCP«) i virksomhedens ledelse. Endelig forklarede Xiamen Xiashun, at Kommissionens oversættelse af »partiopbygning« er forkert, og at CCP-medlemmernes aktiviteter i virksomheden hovedsagelig er aktiviteter, der vedrører studier af regeringspolitikker, formidling af deres meninger og rådgivning til deres partiorganisation eller nogle gange endog visse underholdningsaktiviteter. Virksomheden tilføjede, at der ikke var noget i sagsdokumentationen, der tydede på, at CCP kontrollerer de deltagende virksomheder. Xiamen Xiashun gentog disse bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(62)

Kommissionen bemærkede for det første, at aktiviteterne i det partiudvalg, der er aktivt i Xiamen Xiashun, klart beskrives som »beslutningstagning« i den artikel, der er citeret i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told. Artiklen indeholder hverken en detaljeret analyse eller fortolkning af, hvad denne »beslutningstagning« indebærer. Kommissionen minder imidlertid om, at i henhold til artikel 2, stk. 6a, første og andet led, er der to forhold, der er relevante for at vurdere, om der er væsentlige fordrejninger i et land, nemlig: »at det pågældende marked i vid udstrækning dækkes af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side« og »statslig tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben med hensyn til priser eller omkostninger«. Partiudvalgets deltagelse i »beslutningsprocessen« i Xiamen Xiashun falder ind under begge disse kriterier. Kravet vedrørende statens tilstedeværelse i virksomheden, som griber ind i priser og omkostninger, betyder ikke, at staten direkte fastsætter priserne på de solgte varer, men snarere, at virksomheden som følge af partimedlemmers tilstedeværelse og deltagelse i virksomheden kan forvente en gunstigere behandling og støtte fra myndighederne, hvilket indirekte kan påvirke dens omkostninger og priser. Desuden er CCP's tilstedeværelse i virksomheden og det forhold, at virksomheden letter partiopbyggende aktiviteter og involvering heraf i »beslutningstagningen«, en klar indikator af, at virksomheden ikke er uafhængig af staten og sandsynligvis vil handle i overensstemmelse med CCP's politik snarere end med markedskræfterne. Påstanden afvises derfor.

(63)

Alle medarbejdere har ganske vist principielt ret til at tilhøre en religion eller et politisk parti efter eget valg, men i Kina er situationen reelt anderledes, da Kina er en etpartistat, og CCP er ligestillet med staten og dens regering (6). Således tyder tilstedeværelsen af CCP-medlemmer i en virksomhed, der organiserer regelmæssige »partiopbygningsaktiviteter« og har »beslutningstagningsrettigheder«, jf. betragtning 50 og 52, på en statslig tilstedeværelse i virksomheden. Med hensyn til partiudvalgets aktiviteter bemærker Kommissionen for det første, at »partiopbygningsaktiviteterne« af Kommissionen opfattes som »aktiviteter til styrkelse af partiånden i virksomheden« eller »udvikling af partirelaterede aktiviteter for at sikre partiets overordnede lederskab« i overensstemmelse med de officielle retningslinjer (7). Kommissionen minder om, som allerede forklaret i betragtning 52, at partiudvalgene i virksomheden har en i det mindste indirekte, i hvert fald potentielt fordrejende virkning på grund af den tætte forbindelse mellem staten og CCP i Kina.

(64)

For det andet anfægtede Xiamen Xiashun Kommissionens konklusion i betragtning 166 i forordningen om midlertidig told om, at Xiamen Xiashun er omfattet af de landsdækkende fordrejninger vedrørende arbejdskraft. Xiamen Xiashun gjorde gældende, at virksomhedens lønninger er betydeligt højere end konkurrenternes lønninger. Xiamen Xiashun anførte også, at den bevisbyrde, der pålægges de eksporterende producenter for at afkræfte den påståede de facto formodning om, at der foreligger »væsentlige fordrejninger«, er blevet så tung, at det er umuligt for nogen enkelt virksomhed at opfylde. Xiamen Xiashun bemærkede, at dette i praksis betyder, at: i) det er helt uklart, hvordan og ved hjælp af hvilke beviser en individuel virksomhed kan afkræfte formodningen om, at dens omkostningsposter, som f.eks. arbejdskraftomkostninger, er fordrejede, og ii) selv hvis der fremlægges specifikke faktuelle beviser for, at der forholdsmæssigt er betydelige forskelle i omkostningerne de eksporterende producenter imellem, vil dette ikke bringe Kommissionen i tvivl om dens umiddelbare konklusion om, at der foreligger »væsentlige fordrejninger«.

(65)

Kommissionen mindede om, at lønningerne i Kina, jf. afsnit 3.3.1.7 i forordningen om midlertidig told, er fordrejede bl.a. på grund af begrænsninger i mobiliteten på grund af systemet til registrering af husstande (hukou) samt den manglende tilstedeværelse af uafhængige fagforeninger og manglende kollektive overenskomstforhandlinger. Da Kommissionens konklusioner i afsnit 3.3.1.7 peger på tilstedeværelsen af horisontale, landsdækkende fordrejninger på det kinesiske arbejdsmarked, fører det betydelige omfang af disse fordrejninger til den konklusion, at lønomkostningerne i Kina generelt set er fordrejede. Der er ingen oplysninger i sagen, på grundlag af hvilke det med sikkerhed kunne fastslås, at Xiamen Xiashuns indenlandske lønomkostninger ikke blev påvirket af fordrejningerne på arbejdsmarkedet. For det første har Xiamen Xiashun ikke fremlagt dokumentation for, hvordan disse horisontale fordrejninger ikke påvirker virksomhedens arbejdskraftomkostninger, f.eks. ved at dokumentere, at dens personale ikke blev påvirket af hukou-systemet, at der var uafhængige fagforeninger, og at der var kollektive overenskomstforhandlinger. Desuden var der ingen dokumentation for, at virksomhedens lønninger var i overensstemmelse med markedsprincipperne, da den ikke indgav oplysninger herom. Dertil kommer, at et vist lønniveau sammenlignet med lønninger hos konkurrenter inden for samme branche ikke i sig selv indikerer, at de horisontale landsdækkende fordrejninger på arbejdsmarkedet i Kina ikke påvirkede lønniveauet for Xiamen Xiashun.

(66)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Xiamen Xiashun, at virksomhedens lønninger var betydeligt højere end konkurrenternes lønninger, og at denne forskel i lønniveauet burde udgøre bevis for, at den ikke var genstand for de påståede fordrejninger.

(67)

Xiamen Xiashun fremlagde ingen konkrete beviser for, at virksomheden ikke er omfattet af de landsdækkende fordrejninger af lønomkostningerne, jf. afsnit 3.3.1.7 i forordningen om midlertidig told. Kommissionens mener derfor, at et vist lønniveau sammenlignet med lønninger hos konkurrenter inden for samme branche ikke i sig selv indikerer, at de horisontale landsdækkende fordrejninger på arbejdsmarkedet i Kina ikke ville påvirke lønniveauet hos denne eksporterende producent. Med andre ord, selv om denne eksporterende producents lønninger var højere end konkurrenternes lønninger, viser dette ikke, at et sådant lønniveau ikke påvirkes af fordrejningerne på arbejdsmarkedet i Kina.

(68)

For så vidt angår påstanden om, at det ikke er muligt for de eksporterende producenter at afkræfte en påstået de facto-formodning om, at der foreligger væsentlige fordrejninger, var Kommissionen stærkt uenig. For det første foreligger der ingen angivelig de facto-formodning, da Kommissionen i hver enkelt undersøgelse nøje vurderer forekomsten af væsentlige fordrejninger, der påvirker den undersøgte vare og de pågældende eksporterende producenter, idet den på en upartisk måde tager hensyn til alle de beviser, der er tilgængelige i sagsakterne. Hvis der fremsættes påstande om, at horisontale fordrejninger ikke påvirker bestemte indenlandske omkostninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led, analyserer Kommissionen desuden disse nøje, hvilket tydeligt fremgår af analysernes omfang i denne og andre undersøgelser vedrørende Kina. Hvis der var dokumentation i sagen for, at Xiamen Xiashun ikke blev påvirket af de landsdækkende fordrejninger på det kinesiske arbejdsmarked, ville Kommissionen helt sikkert anvende virksomhedens egne arbejdskraftomkostninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(69)

For det tredje bemærkede Xiamen Xiashun, at det forhold, at Kommissionen systematisk så bort fra de kinesiske eksporterende producenters arbejdskraftomkostninger, beviser, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med antidumpingaftalens artikel 2.2 og 2.2.1.1. Det skyldes, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, fastsætter, at der systematisk skal ses bort fra omkostninger og priser, uden at det undersøges, om betingelserne i antidumpingaftalens artikel 2.2 er opfyldt.

(70)

Kommissionen mindede om, at alle parter i enhver undersøgelse har mulighed for at fremlægge beviser for alle relevante elementer, herunder påstanden om, at visse produktionsfaktorer ikke er fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, tredje led. Som forklaret i betragtning 55 og 56 afviser Kommissionen ikke systematisk de kinesiske eksporterende producenters arbejdskraftomkostninger, men analyserer nøje data i hvert enkelt tilfælde, hvor en part hævder, at der ikke foreligger fordrejninger, for at kontrollere, om en eksporterende producent er påvirket af de væsentlige fordrejninger (8). Derfor afvises denne påstand.

(71)

For det fjerde gjorde Xiamen Xiashun gældende, at Kommissionen i betragtning 155 i forordningen om midlertidig told anførte, at Xiamen Xiashun modtog visse priser eller formelle anerkendelser, hvilket betyder, at virksomheden skulle opfylde betingelser for at komme i betragtning hertil, herunder følge GOC's officielle linje og overholde regeringens officielle strategier og politikker. Xiamen Xiashun understregede, at disse anerkendelser blot er æresbevisninger, som virksomheden har modtaget, og selv om virksomheden skulle opfylde visse betingelser, var den ikke kontrolleret af regeringen. Xiamen Xiashun tilføjede, at der ikke var noget bevis i sagsdokumentationen for, at virksomheden af regeringen var blevet pålagt at fastsætte en købspris for råmaterialer eller en salgspris for varen i strid med markedsvilkårene.

(72)

Som allerede forklaret af Kommissionen i betragtning 155 i forordningen om midlertidig told er de belønninger og titler, som Xiamen Xiashun har opnået, ikke kun udtryk for anerkendelse af denne virksomheds resultater, men kræver også klart af virksomheden, at den tilpasser sig regeringens officielle politik. Som det fremgår af citaterne i betragtning 155 i forordningen om midlertidig told, er det kun de virksomheder, der nøje følger regeringens linje, der kan komme i betragtning til de belønninger, som Xiamen Xiashun opnår, som f.eks. titlen Fujian Backbone Enterprise.

(73)

For det femte gjorde Xiamen Xiashun gældende, at Kommissionen i betragtning 157 i forordningen om midlertidig told konkluderede, at Xiamen Xiashun — i mangel af bevis for det modsatte — var genstand for landsdækkende fordrejninger i forbindelse med konkursbehandling, hvilket virksomheden gentog efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Xiamen Xiashun understregede, at den som en succesfuld virksomhed ikke kan bevise, at den ikke er genstand for fordrejninger i konkursbehandling.

(74)

Som allerede forklaret i betragtning 157 i forordningen om midlertidig told består problemet med konkurslovgivningen i Kina i den utilstrækkelige håndhævelse af disse love og i statens rolle i insolvensbehandlingen. I enhver undersøgelse har parterne mulighed for at fremlægge dokumentation for alle relevante elementer, og Kommissionen analyserer nøje dataene i hvert enkelt tilfælde, hvor en part hævder, at der ikke foreligger fordrejninger, for at kontrollere, om en eksporterende producent er påvirket af de væsentlige fordrejninger. Derfor afvises denne påstand.

(75)

For det sjette bemærkede Xiamen Xiashun, at Kommissionen i betragtning 162 i forordningen om midlertidig told anførte, at Xiamen Xiashun etablerede et joint venture med en statsejet virksomhed, og Kommissionen konkluderede, at virksomheden arbejdede tæt sammen med den kinesiske stat, og at de landsdækkende fordrejninger også vedrører dens leverandører. Xiamen Xiashun anførte, at det er meget almindeligt i hele verden, at private virksomheder handler med statsejede virksomheder eller statslige organer, og at det ikke betyder, at den anden part er tvunget til at afgive kontrol over virksomheden til regeringen. For Xiamen Xiashuns vedkommende drives joint venture-virksomheden med den statsejede virksomhed udelukkende i henhold til vedtægterne og til Kinas selskabsret. Xiamen Xiashun understregede, at der ikke var noget i sagsdokumentationen, der tyder på, at regeringen kontrollerer og styrer prisfastsættelsen af varer, udbuddet af og efterspørgslen efter råmaterialer eller den daglige drift af joint venture-virksomheden.

(76)

Kommissionen er enig i, at joint ventures mellem private og statsejede virksomheder er meget almindelige på verdensplan, men de statsejede virksomheders rolle i Kina er meget specifik, jf. afsnit 3.3.1.3 i forordningen om midlertidig told. En yderligere relevant illustration af de statsejede virksomheders fordrejende virkning på priser og omkostninger i Kina er citatet fra en artikel, der er offentliggjort på GOC's hjemmeside, og hvori det hedder: »Den omfattende udvikling af statsejede virksomheder inden for nøgleteknologi og strategiske industrier har gavnet og støttet private virksomheder i mange henseender, herunder prisinklusivitet, talentoverførsel, teknologiafsmitning og kapitalredning« (9). Den »fordel«, »støtte«, »prisinklusivitet« og »kapitalredning«, der er nævnt i artiklen, peger klart på en fordrejende virkning af samarbejdet mellem statsejede virksomheder og private virksomheder på det kinesiske marked. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Xiamen Xiashun sine bemærkninger, men fremlagde ingen beviser, der kunne afkræfte Kommissionens konklusioner.

(77)

I forordningen om midlertidig told valgte Kommissionen Tyrkiet som repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Nærmere oplysninger om den metode, der blev anvendt til udvælgelsen, blev fremlagt i det første og andet notat, der blev stillet til rådighed for parterne i det ikkefortrolige dossier den 25. november 2020 og den 17. marts 2021 (»første notat« og »andet notat«), og i betragtning 170-197 i forordningen om midlertidig told.

(78)

Xiamen Xiashun og Donghai anfægtede gentagne gange Kommissionens valg med hensyn til at anvende data fra virksomheder, der fremstiller ekstruderet aluminium, som benchmark for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste. Efter parternes opfattelse svarede ekstruderet aluminium ikke til ACF, og der var betydelige forskelle på de to produkter med hensyn til deres anvendelse, produktionsomkostninger og produktionsfaktorer. Xiamen Xiashun gjorde endvidere gældende, at forskellene påvirkede virksomhedernes fortjeneste og SA&G-omkostninger, og at fortjenesten og SA&G-omkostningerne for de virksomheder, der fremstillede ekstruderet aluminium, derfor ikke burde anvendes til fastsættelse af den normale værdi. Ifølge Donghai burde Kommissionen kun have udvalgt virksomheder, der udelukkende fremstiller ACF. Donghai gjorde også gældende, at den virksomhed, der er udvalgt fra det repræsentative land, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal fremstille den undersøgte vare. Xiamen Xiashun gentog de samme påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(79)

For det første henvises der til Kommissionens vurdering i betragtning 184-190 i forordningen om midlertidig told, hvori der redegøres nærmere for valget af sektoren for ekstruderet aluminium og af tyrkiske producenter i denne sektor. Kommissionen anerkender, at visse egenskaber, anvendelsesformål, produktionsprocesser og produktionsomkostninger for ACF og ekstruderet aluminium ikke nødvendigvis er identiske, men minder om, at disse aspekter skal betragtes som en helhed for at kunne fastslå, om en vare eller sektor falder ind under samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare. Som svar på Donghais argument vedrørende anvendelse af data udelukkende fra ACF-producenter mindede Kommissionen om, at den i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), udelukkende skal finde tilsvarende produktions- og salgsomkostninger samt rimelige SG&A-omkostninger og en rimelig fortjeneste i et passende repræsentativt land. Anvendelse af data fra virksomheder, der fremstiller nøjagtig samme vare som den pågældende vare, er ikke påkrævet i henhold til nævnte bestemmelse.

(80)

For det andet minder Kommissionen om, at den ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), har skønsbeføjelser med hensyn til, hvordan den udvælger virksomheder i det repræsentative land. Som led i disse skønsbeføjelser og som beskrevet i forordningen om midlertidig told (se betragtning 182, 188 og 192) kan Kommissionen i mangel af data, der viser rimelige SA&G-omkostninger og en rimelig fortjeneste for ACF-producenter i et eller flere potentielt repræsentative lande, om nødvendigt også tage producenter, der fremstiller en vare i den samme generelle kategori og/eller sektor for den undersøgte vare, i betragtning.

(81)

Xiamen Xiashun og Donghai anfægtede også Kommissionens beslutning om at se bort fra oplysningerne fra en tyrkisk ACF-producent (10), fordi dennes fortjeneste lå tæt på nulpunktet. Parterne mente, at dette var i modstrid med Kommissionens tilgang i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ekstruderet aluminium, hvor Kommissionen ved fastsættelsen af en rimelig værdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste tog hensyn til alle rentable virksomheder uanset deres fortjenstniveau, så længe de ikke var tabsgivende (11).

(82)

Kommissionen minder om, at den tyrkiske ACF-producent, der var blevet identificeret, var den eneste virksomhed med offentligt tilgængelige data for 2019 (perioden overlappede delvist UP). En fortjeneste tæt på nulpunktet for en enkelt virksomhed kan ikke anses for rimelig på baggrund af fortjenstniveauet for et udvalg af andre tyrkiske virksomheder, der var aktive i aluminiumsindustrien i samme periode. Som følge heraf og som anført i forordningen om midlertidig told (betragtning 192) anså Kommissionen anvendelsen af sammenlagte og vægtede finansielle data for et udvalg af virksomheder med rimelige fortjenester for at være mere velegnet med henblik på at fastsætte et passende beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste end at anvende data for en enkelt producent, hvis fortjenstniveauer ikke lader til at være betegnende for den økonomiske situation i sektoren. Kommissionen afviste således påstanden.

(83)

Kommissionen gav nærmere oplysninger om de kilder, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, i betragtning 198-223 i forordningen om midlertidig told. Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told fremsatte flere parter påstande vedrørende de forskellige kilder, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi.

(84)

Donghai mente, at Kommissionens tilgang til anvendelsen af GTA-databasen var uhensigtsmæssig, da mere præcise surrogatværdier var offentligt tilgængelige. Donghai anfægtede navnlig GTA-værdierne for koldvalsede bånd og foreslog anvendelse af alternative benchmarkpriser baseret på rapporten fra CRU (12). Som svar på den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Donghai imidlertid blot den påstand, der allerede var fremsat som reaktion på det andet notat, uden at fremlægge nye faktuelle eller juridiske aspekter. Derfor blev Donghais påstand afvist, og konklusionerne i betragtning 214-217 i forordningen om midlertidig told blev bekræftet.

(85)

Donghai anfægtede også gentagne gange benchmarket for skrot af aluminium. Ifølge Donghai bør benchmarkprisen på skrot fastsættes ved hjælp af priserne på ingots af aluminium som referencegrundlag. I forordningen om midlertidig told (se betragtning 211-212) uddybede Kommissionen begrundelsen for at anvende GTA-benchmarket for skrot af aluminium frem for et benchmark for ingots af aluminium. Da Donghai ikke fremlagde nye beviser, der begrundede, hvorfor Kommissionen ikke skulle anvende værdien i GTA-databasen, afviste Kommissionen påstanden og fastholdt sine konklusioner i betragtning 211-212 i forordningen om midlertidig told.

(86)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Donghai også visse påstande vedrørende dampkul.

(87)

Kommissionen præciserer, at dampkul ikke er en produktionsfaktor for den pågældende vare, og der blev derfor ikke fastsat et benchmark for dampkul. Påstanden blev derfor afvist.

(88)

Xiamen Xiashun og Donghai gjorde også gældende, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told udtrykkeligt fandt, at prisen på et af de råmaterialer, der anvendes til produktion af ACF, nemlig ingots af aluminium, ikke var fordrejet i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, idet den henviste til, at den købspris for ingots, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter betalte, »ikke lå væsentligt under priserne på nedenstående repræsentative internationale markeder« (13). Kommissionen burde derfor efter parternes opfattelse have anvendt den faktiske pris, som de eksporterende producenter betalte for ingots, i stedet for at anvende en benchmarkværdi baseret på GTA-dataene.

(89)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Xiamen Xiashun dette argument.

(90)

Kommissionen mindede om, at beregningen af den normale værdi og vurderingen vedrørende anvendelsen af reglen om den lavest mulige told var forskellige analyser baseret på forskellige bestemmelser i grundforordningen. Konklusionerne i artikel 2, stk. 6, litra a), var baseret på flere faktorer. Disse omfatter en vurdering af den potentielle indvirkning af et eller flere af de elementer, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), f.eks. offentlige politikker, offentlige myndigheders indgriben på markederne, statslig tilstedeværelse i virksomheder osv. Den samlede vurdering af, om der foreligger fordrejninger, kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i landet. I overensstemmelse med denne artikel fandt Kommissionen, at aluminiumssektoren i Kina potentielt var påvirket af væsentlige fordrejninger (betragtning 143 og 169 i forordningen om midlertidig told), og at den normale værdi derfor måtte beregnes på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier. At de stikprøveudtagne eksporterende producenters gennemsnitlige købspris for dette råmateriale i Kina ikke lå væsentligt under benchmarkprisen i det repræsentative land, nemlig i gennemsnit [0 %-5 %], er ikke ensbetydende med, at det uden videre med sikkerhed kan fastslås, at de eksporterende producenters omkostninger ikke er fordrejede. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, vurderer Kommissionen kun prisniveauet for et specifikt input på hjemmemarkedet, og om prisniveauet for dette input på hjemmemarkedet er »betydeligt lavere« sammenlignet med et internationalt benchmark, med henblik på anvendelse af reglen om den lavest mulige told. Denne sammenligning af hjemmemarkedspriserne og de internationale priser i henhold til artikel 7, stk. 2a, har et andet formål og en anden baggrund end beregningen af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Der var ingen beviser i sagen, der i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led, underbyggede konklusionen om, at prisen på ingots af aluminium, der blev indkøbt af en eller flere eksporterende producenter, ikke var påvirket af de væsentlige fordrejninger og dermed berettigede anvendelsen af hjemmemarkedspriserne på ingots i denne forbindelse.

(91)

Kommissionen fastholdt derfor, at resultatet af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, ikke påvirkede Kommissionens konklusioner i betragtning 143 og 169 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste således påstanden.

(92)

Donghai og Xiamen Xiashun gjorde også gældende, at Kommissionen ikke burde pålægge importtold på materialer, som de eksporterende producenter selv producerer eller køber i Kina. Efter Donghais opfattelse stred anvendelsen af importtolden imod formålet med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), om at genskabe de faktiske omkostninger, som en teoretisk virksomhed i et land med en økonomi, der ikke var påvirket af væsentlige fordrejninger, ville have afholdt. I henhold til tredje afsnit i nævnte bestemmelse »sker denne bedømmelse særskilt for hver enkelt eksportør og producent«. Dette betød ifølge Donghai, at den normale værdi ikke kan beregnes abstrakt, men skal baseres på de undersøgte virksomheders konkrete situation. Donghai henviste til Kommissionens tidligere praksis, i henhold til hvilken formålet med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), var »i et muligt repræsentativt land at finde alle eller så mange som muligt af de tilsvarende ikkefordrejede produktionsfaktorer, der er anvendt af de samarbejdsvillige kinesiske producenter, og ikkefordrejede beløb for generalomkostninger, SA&G samt fortjeneste« (14). Donghai fandt derfor, at medtagelsen af importtold på råmaterialer, som kinesiske virksomheder køber i deres hjemland, ikke kan anses for at være rimelig i henhold til (og begrundelsen bag) denne bestemmelse. Xiamen Xiashun gjorde også gældende, at importtolden skulle udligne moms, som ikke opkræves af eksportlandene, således at eksportprisen kan sammenlignes med hjemmemarkedsprisen, som momsen anvendes på. Derfor bør importtolden ikke lægges til ved beregningen af den normale værdi.

(93)

Kommissionen mindede om, at artikel 2, stk. 6a, giver Kommissionen mulighed for at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede omkostninger og priser i et repræsentativt land, i dette tilfælde Tyrkiet, som en indikator for, hvad den ikkefordrejede pris i Kina ville være, hvis der ikke var tale om væsentlige fordrejninger. Eftersom en producent i Tyrkiet, der køber disse materialer i udlandet, ville blive pålagt importtold, blev der også taget hensyn til importskatter ved beregningen af den normale værdi med henblik på at afspejle prisen/omkostningerne for et givent råmateriale, som ville skulle betales af en producent i det repræsentative land og dermed uden de væsentlige fordrejninger, der konstateredes i Kina. Kommissionen afviste således påstanden.

(94)

Donghai hævdede, at Kommissionen burde have anvendt de månedlige indekssatser frem for et gennemsnitligt (årligt) producentprisindeks, dog uden at Donghai underbyggede sin påstand eller forklarede, hvordan dette ville påvirke beregningen af den normale værdi. Donghais påstand måtte derfor afvises.

(95)

Donghai hævdede, at Kommissionen for at fastsætte benchmarket for elektricitet burde have anvendt data fra Eurostat, som efter virksomhedens opfattelse var mere nøjagtige end de tyrkiske nationale data, som Kommissionen anvendte, da de udelukkede moms og andre refusionsberettigede afgifter.

(96)

Kommissionen undersøgte påstanden og fandt, at Eurostats data vedrørende Tyrkiet under alle omstændigheder var baseret på data fra de tyrkiske nationale statistikker, selv om de var fremlagt forskelligt. Ydermere havde Kommissionen allerede fratrukket moms fra de tyrkiske nationale data ved fastsættelsen af benchmarket for elektricitet. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(97)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Donghai, at Kommissionen burde have anvendt data for yderligere tre virksomheder, som angiveligt også fremstillede ACF, med henblik på at fastsætte benchmarket for ikkefordrejede SA&A-omkostninger og en ikkefordrejet fortjeneste.

(98)

For det første fremlagde Donghai ikke nogen sikre beviser for, at de angivne yderligere virksomheder skulle have fremstillet ACF i UP. For det andet har Donghai ikke fremlagt umiddelbart tilgængelige finansielle data for nogen af disse virksomheder, og Kommissionen identificerede ikke finansielle data for nogen af de tre virksomheder, Donghai havde angivet. Donghais påstand blev derfor afvist.

(99)

På grundlag af alle de oplysninger, som de interesserede parter havde indsendt, blev følgende produktionsfaktorer og deres kilder identificeret for Tyrkiet med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for ACF

(100)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 224-231 i forordningen om midlertidig told.

(101)

I den foreløbige fase og efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Donghai sin påstand om, at virksomheden sammen med andre enheder i samme virksomhedsgruppe (»Nanshan Group«) burde behandles på et konsolideret grundlag for så vidt angår beregningen af den normale værdi. Mere specifikt burde Kommissionen ifølge Donghai overveje udelukkende at lade priserne for de produktionsfaktorer, som Nanshan Group indkøbte i begyndelsen af produktionsprocessen fra en ikke forretningsmæssigt forbunden part, erstatte af benchmarkpriserne. På denne måde ville Kommissionen dække alle de fordrejede produktionsfaktorer, som gruppen købte. Virksomheden mente, at virksomhederne i Nanshan Group, selv om de er særskilte juridiske enheder, udgør en del af en enkelt enhed ud fra et økonomisk synspunkt, eftersom i) de kontrolleres af den samme enhed, og der er betydelig overlapning inden for gruppen, både hvad angår bestyrelser og på ledelsesniveau, ii) de alle er beliggende i samme industripark, og iii) produktionsprocessen er ekstremt integreret, idet produktionen i den ene virksomhed er input til de andre. Desuden opfattes de enkelte virksomheder af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder som en enkelt enhed med et enkelt websted, et enkelt varemærke og et enkelt kontaktpunkt. Donghai hævdede, at begrebet enkelt økonomisk enhed ikke var begrænset til handelsbeskyttelseslovgivningen, men også omfattede andre dele af EU-retten (navnlig konkurrenceretten). Desuden træffes beslutninger vedrørende produktionen ikke på Donghais niveau, men på gruppeniveau. Ifølge Donghai fører Kommissionens konklusioner til forskelsbehandling, da de ser bort fra forskellene mellem de stikprøveudtagne eksportører. Donghai forsøgte at påvise den påståede forskelsbehandling ved at sammenligne behandlingen af Xiamen Xiashun (producenten med den laveste dumpingmargen, som fremstiller ACF af ingots af aluminium inden for samme juridiske enhed) i den foreliggende sag med den anderledes behandling af Nanshan Group.

(102)

Donghai mente desuden, at metoden også var i strid med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som henviser til »tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land«. Ifølge Donghai vedrørte virksomhedens tilsvarende produktionsomkostninger ikke råmaterialer, der anvendes som mellemprodukter, men de første råmaterialer i produktionskæden for aluminium, nemlig bauxit og kul. Donghai anførte, at Kommissionen kun var bemyndiget til at se bort fra omkostningerne til materialer fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører.

(103)

Kommissionen vurderede på ny påstanden og beviserne i sagen. Der blev imidlertid ikke fremført nye argumenter, der kunne bestride konklusionerne i betragtning 231 i forordningen om midlertidig told. Fastlæggelse af en produktionsproces på et konsolideret grundlag og anvendelse af forretningsmæssigt forbundne producenters produktionsfaktorer for andre produkter end ACF i leverandørleddet ville forplumre ACF-produktionsenhedernes industrielle og økonomiske realitet. Dertil kommer, at hvis det konstateres, at priser og omkostninger fordrejes i Kina for så vidt angår den pågældende vare og input hertil, vil de input, som den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i koncernen har leveret, efter Kommissionens mening også blive påvirket af disse konklusioner. Disse input bør derfor justeres i denne sammenhæng, uanset om de hidrører fra en forretningsmæssigt forbundet leverandør.

(104)

Endvidere fandt Kommissionen ikke, at metoden var diskriminerende. For det første sammenligner Donghai behandlingen af en anden producent med behandlingen af Nanshan Group, men ser bort fra, at det alene er Donghai (og ikke hele Nanshan Group), der i egenskab af eksporterende producent er genstand for denne undersøgelse. Den metode, Kommissionen har anvendt, afspejler ganske enkelt individuelle producenters reelle struktur og deres produktionsprocesser. De »tilsvarende« produktionsomkostninger, der er nævnt i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er derfor de omkostninger, der blev afholdt af hver af de retlige enheder individuelt og i samme omfang var berørt af de væsentlige fordrejninger. Kommissionen afviste derfor Donghais påstand.

(105)

Da Donghai ikke fremlagde nye beviser til støtte for påstanden, som kunne ændre ved Kommissionens vurdering, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner og metoden til beregning af den normale værdi, jf. betragtning 224-231 i forordningen om midlertidig told.

(106)

Nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen findes i betragtning 232-235 i forordningen om midlertidig told.

(107)

Xiamen Xiashun anfægtede den justering for emballeringsomkostninger, Kommissionen havde anvendt på virksomhedens eksportsalg. Virksomheden gjorde gældende, at emballeringsomkostningerne allerede indgår i generalomkostningerne til virksomhedens egne produktionsomkostninger, og at de forskellige emballagematerialer efter virksomhedens opfattelse klart fremgår af opdelingen af de indirekte produktionsomkostninger. Derfor er emballeringsomkostningerne allerede inkluderet i den normale værdi og burde ikke trækkes fra eksportprisen.

(108)

Kommissionen vurderede på ny påstanden og beviserne i sagen. De fremlagte elementer udgør imidlertid efter Kommissionens opfattelse ikke tilstrækkeligt bevis. Der er ingen klare tegn på, at de anførte materialer rent faktisk er emballagemateriale til den pågældende vare, når de sendes til kunderne, og de fremlagte oplysninger gør det ikke muligt at anslå mængden og værdien af de emballagematerialer, der angiveligt anvendes. Påstanden blev derfor afvist.

(109)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Xiamen Xiashun denne påstand. Virksomheden fremførte, at de samlede omkostninger til emballagematerialer, der er opført i den oversigt over de indirekte produktionsomkostninger, som virksomheden har fremlagt, udtrykt i procent af produktionsomkostningerne, kan sammenlignes med den justering for emballeringsomkostninger, som Kommissionen anvender på virksomhedens eksportsalg, hvilket er bevis for dobbelttælling.

(110)

Kommissionen var uenig i denne vurdering. For det første kan de påståede emballeringsomkostninger, som Xiamen Xiashun har beregnet, ikke sammenlignes med den af Kommissionen foretagne justering, men er 36 % lavere. For det andet fremgår der, som virksomheden selv indrømmede, ingen oplysninger om mængden af dette påståede emballagemateriale af de fremlagte oplysninger, som ville gøre det muligt for Kommissionen at anslå en rimelig forbrugsrate og enhedspris, og der er heller ikke fremlagt yderligere oplysninger om, at dette materiale faktisk er et emballagemateriale til forsendelser af den pågældende vare.

(111)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav en eksporterende producent tilbud om et pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2, nemlig: Jiangsu Zhongji Lamination Materials Co., Ltd., samt dennes forretningsmæssigt forbundne forhandler Jiangsu Zhongji Lamination Materials Co., (HK) Limited.

(112)

I henhold til grundforordningens artikel 8 skal pristilsagnene være tilstrækkelige til at afhjælpe dumpingens skadevoldende virkninger, og godtagelsen heraf må ikke anses for at være umulig at gennemføre i praksis. Kommissionen vurderede tilbuddet på baggrund af disse kriterier og fandt, at det ikke ville være praktisk muligt at acceptere dem af følgende årsager.

(113)

For det første producerer og sælger virksomheden forskellige varetyper med betydelige prisforskelle. Det er ikke let at skelne mellem typer af omformningsfolie af aluminium ved fysisk inspektion. Det ville navnlig være særdeles vanskeligt at vurdere tykkelsen ved fysisk inspektion alene. Uden en detaljeret laboratorieanalyse ville toldmyndighederne ikke være i stand til at fastslå, om den importerede vare svarer til det, der deklareres. For det andet indebærer det store antal varetyper en høj risiko for krydskompensation mellem de forskellige varetyper, idet dyrere varetyper muligvis fejlagtigt angives som billigere varetyper, der også er omfattet af tilsagnet. Dette gør tilsagnet uanvendeligt og dermed umuligt at gennemføre i praksis, jf. grundforordningens artikel 8. For det tredje har Zhongji et stort antal forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er direkte involveret i produktion eller salg af den undersøgte vare. Derudover sælger Zhongji varen både direkte og indirekte. En så kompleks gruppestruktur indebærer en høj risiko for krydskompensation. Kommissionen ville ikke være i stand til at overvåge og sikre, at tilsagnet overholdes med hensyn til det indirekte salg via den forretningsmæssigt forbundne virksomhed i Hongkong og muligvis via de andre forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Dette ville i sig selv gøre tilbuddet umuligt at gennemføre i praksis.

(114)

Kommissionen sendte et brev til ansøgeren, hvori den redegjorde for de ovennævnte grunde til at afvise tilbuddet om tilsagn.

(115)

Ansøgeren fremsatte bemærkninger hertil. Disse bemærkninger blev stillet til rådighed for interesserede parter i sagsakterne.

(116)

Zhongji var ikke enig i Kommissionens konklusioner om, at det store antal varetyper gør det vanskeligt at skelne mellem dem og indebærer en risiko for krydskompensation. Efter virksomhedens opfattelse er det let for toldmyndighederne at skelne mellem varerne, og priserne varierer ikke væsentligt mellem de forskellige varetyper. Desuden tilbød virksomheden kun at eksportere varetyper, der tilhører fem varekontrolnumre.

(117)

For så vidt angår den komplekse struktur i gruppen tilbød Zhongji desuden at forpligte sig til udelukkende at sælge til Unionen direkte gennem Zhongji Lamination Materials Co., Ltd og til ikke at sælge andre varer til de samme kunder i Unionen, som den undersøgte vare sælges til.

(118)

Kommissionen gennemgik tilbuddet og virksomhedens argumenter. Bemærkningerne og de foreslåede ændringer har imidlertid ikke afhjulpet de elementer, der gør tilsagnene uanvendelige.

(119)

Selv om Zhongjis tilsagn om kun at eksportere fem varekontrolnumre ville mindske, men ikke eliminere, risikoen for krydskompensation, ville det være yderst vanskeligt at gennemføre i praksis. Som virksomheden har bekræftet i sit indlæg, ville toldmyndighederne ikke være i stand til at fastslå, om den importerede vare svarer til deklarationen blot ved fysisk kontrol, uden særlige måleinstrumenter.

(120)

Af samme grund ville det være yderst vanskeligt at anvende Zhongjis tilsagn om ikke at sælge andre varer end den undersøgte vare til de samme kunder i Unionen. Desuden eksporterer Zhongjis forretningsmæssigt forbundne virksomheder andre aluminiumsprodukter til Unionen, som også er omfattet af antidumpingforanstaltninger (16), og der er indført foranstaltninger over for aluminiumsprodukter, der tariferes under samme KN-kode som den undersøgte vare (17).

(121)

Kommissionen fandt derfor, at tilsagnet ikke kunne anvendes og derfor ikke kunne gennemføres i praksis, jf. grundforordningens artikel 8, og afviste derfor tilbuddet.

(122)

Nærmere oplysninger om sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen findes i betragtning 236-241 i forordningen om midlertidig told.

(123)

Donghai mente, at de tyrkiske virksomheders SA&G-omkostninger og fortjeneste omfattede justeringer såsom transport og forsikring. Derfor bør Kommissionen ifølge Donghai i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, foretage justeringer for at sikre en rimelig sammenligning.

(124)

Donghai fremlagde ingen dokumentation for, at de tyrkiske virksomheders SA&G-omkostninger og fortjeneste omfattede transport og forsikring, og at værdierne derfor omfattede andre omkostninger end de værdier, der blev taget i betragtning for de kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen vurderede følgelig, at værdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste for de tyrkiske virksomheder og de kinesiske eksporterende producenter var på samme niveau og muliggjorde en rimelig sammenligning.

(125)

Desuden anfægtede Donghai den valuta og den tilsvarende rentesats, der blev anvendt til justeringen for kreditomkostninger. Ifølge virksomheden skulle fakturaens valuta have været anvendt. Da virksomheden imidlertid havde sine bankkonti (og dermed kreditomkostningerne på indgående kapital) i andre valutaer end fakturaens valuta, beregnede Kommissionen kreditomkostningerne på grundlag af regnskabsvalutaen. Denne påstand blev således ikke accepteret.

(126)

Donghai gentog påstanden efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og hævdede, at Kommissionen allerede havde anvendt fakturaens valuta i forbindelse med rentesatsen i en tidligere sag.

(127)

Kommissionen er stadig af den opfattelse, at den tilgang, den fulgte, er en gyldig og rimelig metode, navnlig fordi begge tilgange giver ensartede resultater. Påstanden blev derfor afvist.

(128)

Xiamen Xiashun anfægtede justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), i betragtning 240 og 241 for salg gennem virksomhedens forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed Daching og gentog påstanden efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Efter Xiamen Xiashuns opfattelse udgør de argumenter, som Kommissionen fremførte i betragtning 240, ikke tilstrækkeligt bevisgrundlag for at afvise eksistensen af en enkelt økonomisk enhed. Xiamen hævdede, at den omstændighed, at forhandleren ikke var beliggende i eller i nærheden af producentens lokaler, og at forhandlerens egen fortjeneste dækkede dennes kontorudgifter, ikke er tilstrækkeligt grundlag for at afvise eksistensen af en enkelt økonomisk enhed, mens den omstændighed, at forhandleren også fungerede som koncernens indkøbsenhed for visse hjælpematerialer, snarere forstærker end svækker virksomhedens påstand.

(129)

Xiamen gjorde endvidere gældende, at det forhold, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler aftaler rabatvilkårene for det samlede salg af den pågældende vare til en koncern i Unionen, selv om en del af salget (til en bestemt juridisk enhed) foretages direkte af Xiamen, underbygger dennes påstand om, at de to virksomheder opererer som en enkelt økonomisk enhed.

(130)

Kommissionen mener, at de elementer, der er anført i betragtning 240 i forordningen om midlertidig told, tilsammen tydeligt viser, at Dachings funktion svarer til en agents funktion.

(131)

Den omstændighed, at Daching forhandlede rabatten for salg til en bestemt kunde individuelt, bestyrker i øvrigt argumentet om, at Daching fungerer som agent snarere end som intern salgsafdeling. Xiamen Xiashun har desuden selv en fuldt funktionsdygtig eksportafdeling, som afgav produktionsordrer, organiserede og forestod forsendelse til kunder i Unionen, herunder alle forsendelsesdokumenter for slutproduktet, og varetog eksporttoldklareringen og udarbejdede salgsdokumenter for mindst [20 %-30 %] af virksomhedens eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Kommissionen fandt derfor, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler ikke kan betragtes som en intern salgsafdeling, og at de to virksomheder ikke udgør en enkelt økonomisk enhed.

(132)

Påstanden blev derfor afvist.

(133)

Donghai hævdede, at Kommissionen tog de forkerte erklærede cif-værdier — der blev anvendt som nævner ved beregningen af dumpingmargenen for virksomhedens forretningsmæssigt forbundne forhandler Nanshan Europe — i betragtning, fordi den for de fleste transaktioner havde beregnet værdien i stedet for at anvende de data, virksomheden havde fremlagt. Kommissionen havde desuden brugt en ikke forretningsmæssigt forbunden importørs fortjeneste i stedet for Nanshan Europes faktiske fortjeneste til at beregne den erklærede cif-værdi. Denne påstand blev delvist accepteret: Alle transaktioner på cif-leveringsbetingelser samt alle transaktioner, for hvilke der var fremlagt dokumentation for den erklærede værdi, er overtaget som oplyst af virksomheden. For de resterende transaktioner er den erklærede værdi fortsat en beregnet værdi, om end den er baseret på den forretningsmæssigt forbundne forhandlers faktiske fortjeneste.

(134)

Da Kommissionen accepterede visse bemærkninger fra de interesserede parter, som var fremsat efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, genberegnede den dumpingmargenerne i overensstemmelse hermed.

(135)

Som forklaret i betragtning 246 i forordningen om midlertidig told er samarbejdsniveauet i dette tilfælde højt. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at fastlægge den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, på niveau med den højeste dumpingmargen, der er fastlagt for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, nemlig Donghais. Den således fastslagte dumpingmargen var på 98,5 %.

(136)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(137)

Beregningerne af de individuelle dumpingmargener, inklusive korrektioner og justeringer som følge af bemærkninger indgivet efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, blev fremlagt for de stikprøveudtagne eksporterende producenter som led i en virksomhedsspecifik fremlæggelse af oplysninger.

(138)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog Manreal påstanden, som allerede var blevet fremsat efter indledningen af undersøgelsen, om, at Kommissionen særskilt skulle indsamle og analysere data vedrørende det frie og det bundne marked.

(139)

Ud over en generel bemærkning har Manreal ikke godtgjort, hvorved de af Kommissionen indsamlede data vedrørende det bundne marked ikke er pålidelige. Kommissionen afviste derfor anmodningen om indsamling af yderligere data vedrørende det bundne marked og henviser til oplysningerne i tabel 2. Da der ikke blev fremsat yderligere påstande, bekræftede Kommissionen sin foreløbige konklusion i betragtning 253 i forordningen om midlertidig told.

(140)

Kommissionen fastlagde EU-forbruget på grundlag af EU-producenternes besvarelser af antidumpingspørgeskemaet og makrospørgeskemaet samt Eurostats importdata.

(141)

Udviklingen i EU-forbruget var i den betragtede periode som vist nedenfor. Kommissionen fremlægger EU-forbrugstabellen igen, da afrundingen af to tal er blevet korrigeret:

Tabel 2

EU-forbruget (i ton)

(142)

Jiangsu Zhongji og Donghai gjorde gældende, at der burde foretages justeringer for handelsled i underbuds- og målprisunderbudsberegningerne for kinesiske producenter, der sælger til ikke forretningsmæssigt forbundne distributører, da de priser, som ikke forretningsmæssigt forbundne distributører betaler, angiveligt er lavere end dem, der opkræves hos slutbrugerne, fordi distributørerne pålægger en avance.

(143)

Ingen af de eksporterende producenter fremlagde dokumentation, såsom kontrakter med brugere eller distributører, der kunne underbygge påstanden om, at distributørers eller brugeres funktion påvirker prissammenligneligheden. Kommissionen vurderede endvidere påstandene ved hjælp af de verificerede data om alle eksportsalgstransaktioner til Unionen, som Jiangsu Zhongji og Donghai havde fremlagt for UP.

(144)

For Jiangsu Zhongji viste dataene, at samtlige uafhængige distributører i virksomhedens kundekreds konsekvent indgik kontrakter for større mængder end samtlige brugere. Den største uafhængige distributør målt på mængde købte langt større mængder end den største kunde i brugerkategorien. Det er et generelt forretningsprincip, at kontrakter med store mængder øger forhandlingsstyrken og giver mulighed for at forhandle om lavere priser. Endvidere var Jiangsu Zhongji inkonsekvent i sin angivelse af salgskanaler for transaktioner i virksomhedens data, idet den samme kunde blev udpeget som både slutbruger og distributør for forskellige transaktioner. Sammenhængen mellem salgsmængder og priser samt den inkonsekvente angivelse af salgskanalerne gør det derfor ikke muligt at konkludere, at — i tilgift til mængderne — også de forskellige kanaler havde en afgørende indflydelse på prisen.

(145)

På det grundlag blev disse påstande afvist som udokumenterede i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(146)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger indsendte Jiangsu Zhongji to kontraktmodeller (en med en distributør og en med en slutbruger). Jiangsu Zhongji anerkendte også uoverensstemmelserne i angivelsen af forskellige salgskanaler til de samme kunder og anførte, at der var tale om en skrivefejl. Efter disse bemærkninger undersøgte Kommissionen nøje de indsendte oplysninger, men bekræftede konklusionerne i betragtning 150. Navnlig blev størstedelen af salget foretaget til en højere gennemsnitspris til distributører sammenlignet med producenterne. Påstanden blev derfor anset for at være ubegrundet.

(147)

For så vidt angår lignende påstande fremsat af Donghai, havde Kommissionen ved et uheld fejlagtigt tilskrevet Donghai visse faktiske forhold i den endelige fremlæggelse af oplysninger. Efter Donghais bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger vurderede Kommissionen derfor Donghais påstande på ny. Donghai gentog sin anmodning om at justere Nanshan Group's eksportpriser ved salg til distributører for at afspejle forskellene i handelsled og gav eksempler på, at priserne ved salg til brugerne var højere end priserne ved salg til distributører for ordrer med sammenlignelige mængder. Donghai fremlagde også to kontraktmodeller (en med en distributør og en med en slutbruger). Kommissionen undersøgte nøje de indsendte data og konkluderede følgende:

(148)

For det første udgør de to kontrakter kun et enkelt sæt kontrakter, som virksomheden har valgt, og de kan derfor ikke påvise de konsekvente prisforskelle mellem salgskanalerne. Desuden vedrørte kontraktmodellerne forskellige varekontrolnumre og var derfor ikke fuldt ud sammenlignelige.

(149)

For det andet var Donghais detaljerede salgsliste ikke konsekvent, da to vigtige kunder blev klassificeret som både slutbrugere og distributører. Dette vedrørte en betydelig del af salget.

(150)

For det tredje blev der for 15 varekontrolnumre, som Donghai eksporterede til Unionen, solgt ni varekontrolnumre til både slutbrugere og distributører. Inden for fire varekontrolnumre var salgspriserne til flere individuelle slutbrugere lavere end flere salgspriser til individuelle distributører. Med andre ord lå priserne til slutbrugerne ikke konsekvent under priserne til distributørerne i forbindelse med salget af det samme varekontrolnummer. For ét varekontrolnummer var gennemsnitsprisen ved salg til distributørerne endda højere end ved salg til slutbrugerne, og den gennemsnitlige procentvise prisforskel mellem salg til slutbrugere og salg til distributører pr. varekontrolnummer var ikke konsekvent, men varierede meget.

(151)

På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen ikke, at Donghais priser viste en konsekvent og kvantificerbar forskel i priserne på varer solgt til slutbrugere og til distributører. Derfor blev denne påstand afvist.

(152)

Kommissionen bekræftede derfor underbudsmargenerne for importen fra det pågældende land på mellem 3,3 % og 13,7 % på EU-markedet. Det vejede gennemsnitlige underbud blev fastsat til 10,3 %.

(153)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told anmodede Manreal Kommissionen om nærmere at undersøge stigningen i klagernes produktionsomkostninger, navnlig arbejdskraftomkostningerne.

(154)

Kommissionen har rent faktisk foretaget en grundig vurdering og verificering af omkostningerne og navnlig arbejdskraftomkostningerne for de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen har i betragtning 329 i forordningen om midlertidig told forklaret, at stigningen i UP primært skyldtes omstruktureringen hos en af de stikprøveudtagne producenter, hvilket medførte højere arbejdskraftomkostninger. Kommissionen afviste derfor påstanden om yderligere en undersøgelse.

(155)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Manreal gældende, at der ikke var forvoldt skade, da forbruget og produktionen af ACF i Unionen, EU-erhvervsgrenens salgsmængder og klagernes markedsandel alle forblev stabile eller kun faldt marginalt i referenceperioden (2. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020), som anført af klagerne.

(156)

I modsætning til hvad Manreal påstod, er referenceperioden for analyse af skaden ikke begrænset til sammenligningen inden for den etårige periode fra 2. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020 som beskrevet af Manreal. Som anført i betragtning 38 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2017 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«). Derfor afviste Kommissionens Manreals påstand.

(157)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Manreal gældende, at oplysningerne fra klagerne, som blev anvendt i forordningen om midlertidig told, var unøjagtige, da værdierne var angivet i ton uden at differentiere mellem gennemsnitlige mikrometer. Dette ville ifølge Manreal påvirke analysen af EU-forbruget af ACF, importmængden fra Kina, ACF-produktionsmængden, ACF-produktionskapaciteten, den samlede salgsmængde på EU-markedet, salget på det bundne marked, salget på det frie marked, EU-producenternes lagerbeholdninger, importmængden fra andre tredjelande og EU-producenternes eksportmængde.

(158)

Manreal baserede sit argument på markedets tendens til at mindske tykkelsen af folie, hvilket fører til et fald i vægten pr. m2 ACF. Ifølge dette ræsonnement kunne der være blevet produceret og solgt flere m2 i 2019 end i 2018, selv om tallene i ton viser et fald. Dette har angiveligt resulteret i unøjagtigheder i analysen af tendenserne. Manreal hævdede endvidere, at Kommissionens konklusion om, at tendensen til at gå over til tyndere folie påvirkede alle producenter på samme måde, er ukorrekt, da den tykkelse, der produceres af de enkelte producenter, afhænger af deres kunder.

(159)

Manreal anmodede Kommissionen om at indsamle data om EU-erhvervsgrenens skade, der omfatter mikrometer.

(160)

For så vidt angår klagens pålidelighed var det allerede i betragtning 17 og 18 i forordningen om midlertidig told angivet, at tendensen til at anvende ACF af mindre tykkelser ikke gør de data, der er angivet i ton, upålidelige, da de også suppleres med data om markedsandele, og da tendensen til at gå over til tyndere folie påvirker alle producenter på samme måde.

(161)

Med hensyn til Kommissionens analyse resulterede anvendelsen af ton som måleenhed ikke i en unøjagtig vurdering. Selv om det er korrekt, at mindskelse af tykkelsen reducerer vægten pr. m2, har Manreal ikke fremsat påstand om, at tendensen til mindre tykkelser påvirker EU-producenterne og de kinesiske eksportører på forskellig vis. Først og fremmest har Manreal ikke hævdet, at EU-producenternes faldende markedsandel hænger sammen med fremstillingen af mindre tykkelser.

(162)

Med hensyn til Manreals påstand i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told om, at tendensen i retning af ACF med mindre tykkelser kan have givet anledning til unøjagtigheder i Kommissionens analyse, præciserede Kommissionen, at tendensen til at gå over til tyndere folie påvirker både EU-producenter og producenter i Kina, som konkurrerer om de kunder, der efterspørger tyndere folie. Som anført i betragtning 124 hævdede Manreal dog ikke, at EU-producenternes salg i ton påvirkes mere af denne tendens end de eksporterende producenters salg i ton. Dette ville også være i strid med Manreals påstande om, at brugerne ville foretrække at købe tyndere ACF fra kinesiske producenter, da disse ville tilbyde tyndere folie af højere kvalitet.

(163)

Desuden er tendensen til at anvende mindre tykkelser en langvarig tendens. Der er ingen brugere, der har hævdet, at der har fundet større ændringer sted på markedet som helhed i den betragtede periode; under kontrolbesøgene hos EU-producenterne fik Kommissionen bekræftet, at der er tale om en langsom proces, hvilket også fremgår af testfasen for ACF<6. Desuden har flere brugere fremsat den påstand, at de kinesiske producenter i øjeblikket har en større produktion af mindre tykkelser end EU-producenterne. Dette ville betyde, at deres produktion målt i m2 i tilfælde af en øget efterspørgsel efter ACF med mindre tykkelser ville være undervurderet i de seneste eksportdata fra Kina i ton sammenlignet med EU-produktionen. Tendensen til mindre tykkelser har derfor under ingen omstændigheder fordrejet sammenligningen til fordel for EU-erhvervsgrenen. Dertil kommer, at de fleste importdata, som Kommissionen baserer sig på, såsom data fra databanker og toldmyndigheder, er angivet i ton.

(164)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told bemærkede Zhongji, at en EU-producent i sin produktionsproces kontraherer med forretningsmæssigt forbundne forarbejdningsvirksomheder, og anmodede Kommissionen om at præcisere, hvordan sådanne omkostninger tages i betragtning i beregningen af målprisen, samt om ikke at medregne den forretningsmæssigt forbundne leverandørs fortjeneste.

(165)

Kommissionen havde verificeret, at råmaterialet og omarbejdede halvfabrikata i sådanne tilfælde var producentens ejendom. For så vidt angår forarbejdningen fastsatte og opkrævede forarbejdningsvirksomheden et konverteringsgebyr, som kun afspejlede forarbejdningsvirksomhedens produktionsomkostninger. Dette konverteringsgebyr blev derefter bogført som en produktionsomkostning hos producenten. Kommissionen afviste derfor enhver underforstået påstand om, at produktionsomkostningerne kunne være blevet pustet op af forarbejdningen, da kun de faktiske omkostninger blev opkrævet for forarbejdningen.

(166)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told anmodede Manreal Kommissionen om særskilt at indsamle mere pålidelige data om EU's produktion, produktionskapacitet, import, eksport og forbrug af ACF og om at sondre mellem ACF og husholdningsfolie af aluminium (»AHF«). Manreal foreslog, at der skulle foretages en analyse af importen af ACF fra Kina baseret på Eurostats Comext-database eller andre oplysninger, som GD TAXUD råder over, eller alternativt baseret på indsamling af oplysninger fra ikkeklagende EU-producenter af ACF og ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(167)

Manreal har ikke godtgjort, hvorved de af Kommissionen indsamlede og krydstjekkede data er upålidelige. Som beskrevet i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger har Kommissionen anvendt data fra Eurostats Comext-database, idet den netop har sondret i forhold til AHF, idet de eksisterende Taric-koder allerede var fastsat for denne sondring, og har indsamlet data fra alle samarbejdsvillige EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører udelukkende om ACF som defineret i undersøgelsen. Kommissionen afviser derfor påstanden om, at de indsamlede data er upålidelige, eller at Kommissionen har undladt at indsamle pålidelige data.

(168)

Manreal anmodede endvidere Kommissionen om at bede de virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet med klagerne, om at fremlægge deres egne skadesoplysninger (f.eks. salg, priser, produktionsomkostninger og rentabilitet), så man kunne danne sig et mere fuldstændigt indtryk af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(169)

Som anført i betragtning 26-28 i forordningen om midlertidig told valgte Kommissionen i dette tilfælde at benytte sig af en stikprøve i henhold til grundforordningens artikel 17. Stikprøven omfattede tre virksomheder. Manreal har ikke godtgjort, hvorfor denne stikprøve ikke er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen med hensyn til salg, priser, produktionsomkostninger og rentabilitet. Påstanden afvises derfor.

(170)

Alle påstande fremsat af parterne efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev afvist. Kommissionen konkluderede derfor på grundlag af konklusionerne i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(171)

Xiamen Xiashun gjorde gældende, at et kraftigt fald i forbruget af ACF kunne være årsagen til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt. Xiamen Xiashun hævdede, at forordningen om midlertidig told ikke tager behørigt hensyn til dette fald og ikke giver en nøjagtig vurdering af dets indvirkning på andre indikatorer. Mere specifikt gjorde Xiamen Xiashun gældende, at faldet i produktion og salg i vid udstrækning hænger sammen med faldet i forbruget. Virksomheden gjorde endvidere gældende, at stigningen i importen fra Kina er mindre end faldet i forbruget. Xiamen Xiashun gjorde gældende, at faldet i forbruget i det mindste delvist skyldes retningslinjerne for en cirkulær økonomi. Virksomheden hævdede tillige, at den månedlige gennemsnitlige importmængde af ACF fra Kina faldt med mindst 21 % mellem UP og perioden fra november 2020 til marts 2021.

(172)

I modsætning til, hvad Xiamen Xiashun hævdede, tog forordningen om midlertidig told hensyn til faldet i forbruget. Som anført i betragtning 258 i forordningen om midlertidig told faldt forbruget i Unionen i 2019 og i UP. Ikke desto mindre steg importen fra Kina i den betragtede periode, samtidig med at forbruget faldt. Dette tyder ikke på, at faldet i forbruget er den grundlæggende årsag til den skade, EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Med hensyn til faldet i importen efter undersøgelsesperioden bemærkede Kommissionen, at referenceperioderne for analyse af skade og årsagssammenhæng er UP og den betragtede periode. Påstanden om, at importen faldt efter UP, er derfor ikke relevant.

(173)

Xiamen Xiashun hævdede endvidere, at faldet i EU-erhvervsgrenens produktion og salg i vid udstrækning hænger sammen med og er et resultat af faldet i forbruget i den betragtede periode.

(174)

Xiamen Xiashun gav ingen plausibel forklaring på, hvorfor faldet i forbruget i vid udstrækning skulle hænge sammen med faldet i EU-producenternes salg på 15 % (16 % i 2019), mens importen fra Kina steg med 21 % (27 % i 2019), jf. betragtning 262 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste derfor denne påstand. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Xiamen Xiashun, at virksomhedens forklaring var plausibel, og at Kommissionen så bort fra den. Kommissionen analyserede påstanden i detaljer i betragtning 168-169, og i mangel af yderligere oplysninger fra Xiamen Xianshun bekræfter den sine konklusioner.

(175)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Xiamen Xiashun også, at a) EU-producenterne ikke er i stand til at levere hele det sortiment af ACF, som brugerne efterspørger, med mindre fokus på mindre tykkelser og visse dimensioner, b) EU-erhvervsgrenen undlod at foretage investeringer, og c) EU-erhvervsgrenen mangler produktionskapacitet.

(176)

Kommissionen har konstateret, at EU-producenterne er i stand til at levere hele det sortiment af ACF, som brugerne efterspørger, herunder mindre tykkelser. Kommissionen foretog i betragtning 321 i forordningen om midlertidig told en analyse, som viste, at visse af de stikprøveudtagne EU-producenters ambitiøse investeringer blev sat i bero, men at dette var et resultat af — ikke årsagen til — den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. Desuden har Kommissionen specifikt analyseret EU-erhvervsgrenens kapacitet til at producere mindre tykkelser på ACF<6. Påstandene blev derfor afvist.

(177)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger stillede Zhongji en række spørgsmål vedrørende en hypotetisk situation uden fabrikslukninger, medarbejderfravær, forsinkelser i leveringen af råmaterialer, forsinkelser i leveringen af færdigvarer eller transportforstyrrelser som følge af covid-19-pandemien. Kommissionen opfatter dette som et argument, der sætter spørgsmålstegn ved, at covid-19-pandemien ikke skulle have forvoldt skade.

(178)

Kommissionen havde allerede analyseret sig frem til, at covid-19-pandemien ikke havde bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, jf. betragtning 317-319 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen undersøgte omhyggeligt virkningerne af covid-19-pandemien, da den analyserede og krydstjekkede dataene fra EU-producenterne, og konkluderede, at covid-19-restriktionerne ikke gav anledning til forstyrrelser, der ville have bidraget til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at covid-19-pandemien har bidraget til skaden.

(179)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Manreal gældende, at EU-brugere primært køber kinesisk ACF på grund af dennes højere kvalitet, snarere end på grund af prisen. Kvalitetsforskellen på kinesisk ACF og ACF produceret i Unionen skyldes manglende investeringer fra EU-erhvervsgrenens side. Dette argument fra Manreal blev imidlertid allerede behandlet i betragtning 348 i forordningen om midlertidig told.

(180)

Konsortiet af importører hævdede, at betragtning 295, 300, 321 og 322 i forordningen om midlertidig told implicit bekræftede manglen på investeringer og konkluderede, at EU-producenterne halter bagefter med hensyn til teknologisk udvikling og kapacitet til at levere de fornødne mængder ACF af den fornødne kommercielle kvalitet. Konsortiet fremlagde dog ikke nye beviser.

(181)

Kommissionen henviser til sin konklusion i betragtning 321 i forordningen om midlertidig told om, at visse af de stikprøveudtagne EU-producenters ambitiøse investeringer blev sat i bero, men at dette var et resultat af — ikke årsagen til — den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen fastholdt derfor sin konklusion om, at de begrænsede investeringer ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt.

(182)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede konsortiet af importører, at Kommissionen gentog sine konklusioner fra forordningen om midlertidig told uden at fremlægge beviser, der kunne tilbagevise konsortiets argument om, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes manglende investeringer, som førte til en manglende evne til at levere tynd folie. Konsortiet hævdede, at selv om det havde fremlagt al den dokumentation, det med rimelighed kunne indhente, ville det være op til Kommissionen at kontrollere rigtigheden af disse påstande og om nødvendigt undersøge disse spørgsmål yderligere ved at anmode om yderligere oplysninger fra EU-producenterne. Manglen på investeringer i nye maskiner og teknologier betød, at EU-producenternes produktionslinjer blev forældede, da langt størstedelen af aluminiumsfoliefabrikkerne i Unionen er over 20 år gamle.

(183)

I modsætning til, hvad konsortiet hævdede, har Kommissionen kontrolleret resultaterne af kvalitetstest specifikt for ACF<6 i forbindelse med krydstjekkene uden kontrolbesøg med EU-producenterne i stikprøven, da konsortiet havde hævdet, at der var kvalitetsproblemer med tyndere folietyper. Selv om Kommissionen har erkendt, at visse investeringer blev sat i bero, har den også kontrolleret de investeringer, der er foretaget i eksisterende maskinparker, og de deraf følgende kvalitetstest. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at den ikke gjorde den nødvendige indsats for at vurdere konsortiets påstande i forlængelse af den fremlagte dokumentation.

(184)

Xiamen Xiashun gjorde gældende, at omstruktureringen af en af de stikprøveudtagne EU-producenter ikke kan tilskrives importen fra Kina.

(185)

Som nævnt i betragtning 288 i forordningen om midlertidig told er det sandt, at omstruktureringsomkostningerne for én af de stikprøveudtagne EU-producenter i anden halvdel af UP kan have haft en indvirkning på visse indikatorer, bl.a. produktionsomkostninger, arbejdskraftomkostninger og rentabilitet. Derfor gennemgik Kommissionen også i betragtning 260-261, 263 og 268 i forordningen om midlertidig told skadesbilledet uden at tage hensyn til disse omkostninger. Selv uden disse omkostningselementer fremgår det tydeligt, at EU-erhvervsgrenen blev forvoldt skade i den betragtede periode. Disse påstande blev derfor afvist allerede i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fastholdt denne vurdering og konkluderede, at omstruktureringen af EU-erhvervsgrenen ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt.

(186)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told anmodede Manreal Kommissionen om at revurdere, i hvilket omfang beskæftigelse og arbejdskraftomkostninger samt høje energipriser pressede rentabiliteten nedad for EU-erhvervsgrenen. Manreal hævdede, at højere arbejdskraftomkostninger førte til et fald i fortjenstmargenerne, som Kommissionen fejlagtigt tilskrev pristrykket fra ACF fra Kina.

(187)

Kommissionen havde allerede besvaret denne påstand i betragtning 329 og 330 i forordningen om midlertidig told. Manreal fremlagde ikke nye beviser. Kommissionen fastholdt derfor sin konklusion.

(188)

Manreal anmodede Kommissionen om at undersøge, om EU-producenterne har kunnet drage fordel af nye markeder, der ligger åbne for dem som følge af foranstaltninger vedtaget i andre jurisdiktioner.

(189)

Kommissionen analyserede i betragtning 337-340 i forordningen om midlertidig told EU-erhvervsgrenens eksport til alle tredjelande. Manreal har ikke godtgjort, hvilke yderligere data Kommissionen burde have indsamlet, eller hvordan disse ville influere på konklusionen om, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke bidrog til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt.

(190)

Alle påstande fremsat af parterne efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev afvist. Kommissionen konkluderede derfor, på grundlag af konklusionerne i forordningen om midlertidig told, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(191)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftede Kommissionen betragtning 346 i forordningen om midlertidig told, dvs. at indførelse af foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-erhvervsgrenens og dens leverandørers interesser.

(192)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gentog flere brugere en række af deres tidligere argumenter. Brugerne gjorde gældende, at:

(193)

Kommissionen havde allerede taget stilling til denne påstand i afsnit 6 i forordningen om midlertidig told og konkluderet, at de ikke udgjorde tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger. Med hensyn til de endelige foranstaltninger tog Kommissionen de pågældende påstande i betragtning sammen med de yderligere påstande, der blev fremsat efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, i forbindelse med afvejningen af Unionens interesser, jf. afsnit 6.4.

(194)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Manreal endvidere gældende, at foranstaltningerne ikke ville være til fordel for EU-producenterne. I stedet ville de gavne ACF-producenterne i Tyrkiet, Thailand, Brasilien eller Rusland, da brugerne ville købe fra disse lande i stedet for fra EU-producenterne.

(195)

Imidlertid godtgjorde Manreal ikke, hvorfor EU-producenterne ikke skulle kunne konkurrere med producenter fra andre lande på rimelige vilkår.

(196)

Manreal gjorde desuden gældende, at hvis brugerne væltede deres omkostninger over på deres kunder, ville dette bringe deres kunders konkurrenceevne i fare. Ud over at fremsætte denne generelle bemærkning underbyggede virksomheden dog ikke påstanden yderligere.

(197)

Manreal gjorde også gældende, at Kommissionen i betragtning 354 i forordningen om midlertidig told anførte, at den ville indføre foranstaltninger til fordel for integrerede producenter. Virksomheden anmodede Kommissionen om at undersøge de sandsynlige virkninger af foranstaltningerne »på EU's fair konkurrence«.

(198)

Dette er en fejlfortolkning af forordningen om midlertidig told, da Kommissionen blot anførte, at manglende indførelse af foranstaltninger ville begunstige ikkeintegrerede brugere, fordi de i mangel af foranstaltninger ville kunne købe dumpet ACF, mens integrerede brugere, der producerer ACF i Unionen, ikke ville nyde godt af denne urimelige fordel. Med hensyn til Manreals anmodning om undersøgelse af de sandsynlige virkninger af foranstaltningerne »på EU's fair konkurrence« forstår Kommissionen det sådan, at Manreal hævder, at tolden ville udgøre en urimelig konkurrencefordel for integrerede EU-producenter i forhold til ikkeintegrerede virksomheder. Kommissionen mindede om, at den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, lægger særlig vægt på behovet for at bringe fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og genskabe en effektiv konkurrence, når den vurderer Unionens interesser.

(199)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte Manreal endvidere påstand om, at Kommissionen tilsidesatte virksomhedens ret til forsvar, da Manreal ikke havde adgang til den analyse, der er nævnt i betragtning 348 i forordningen om midlertidig told.

(200)

Kommissionen er forpligtet til at beskytte parternes fortrolige forretningsoplysninger og holde adgang til disse oplysninger op mod andre parters interesse i at udøve deres rettigheder. En detaljeret kvalitetsanalyse af varer fra forskellige leverandører fra Kina og Unionen over flere år kan med rette betegnes som en forretningshemmelighed, som ikke deles med konkurrenter. Den manglende videregivelse af forretningshemmeligheder var derfor ikke ensbetydende med tilsidesættelse af Manreals ret til forsvar.

(201)

To virksomheder, Gascogne og Manreal, gjorde gældende, at Kommissionens erklæring i betragtning 356 i forordningen om midlertidig told om, at der ikke var nogen entydig interesse blandt brugerne imod foranstaltningerne, måtte betegnes som ukorrekt, da der i samtlige bemærkninger fra brugerne udtryktes modstand mod foranstaltninger.

(202)

Kommissionen kan i forbindelse med sin vurdering også basere sig på fortrolige data, der indsendes af brugerne som besvarelser af spørgeskemaer. Det fremgår af dataene, at der er to brugere, der køber en stor procentdel af deres ACF fra Kina, og for hvem ACF fra Kina repræsenterer en meget stor del af deres råmaterialeomkostninger, men de øvrige brugere køber hovedsagelig ACF fra EU-producenter og ville ikke på samme måde blive påvirket af foranstaltningerne. At videregive oplysninger om, hvor stor en procentdel af de enkelte brugere der køber fra navngivne ACF-producenter, ville være ensbetydende med at afsløre deres forsyningskæder. Parterne kan imidlertid allerede fremføre deres argument på grundlag af oplysningen om, at brugerne i forskellig udstrækning er afhængige af import fra Kina.

(203)

I lyset af ovenstående bekræfter Kommissionen sin vurdering af, at der ikke er nogen entydig interesse blandt brugerne, hverken for eller imod indførelse af foranstaltningerne, selv om visse brugere, der argumenterede imod indførelse af foranstaltningerne, navnlig de to brugere, for hvem ACF tegner sig for en stor høj procentdel af deres produktionsomkostninger, jf. betragtning 347 i forordningen om midlertidig told, vil kunne opleve visse negative konsekvenser.

(204)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Walki, at det generelle oplysningsdokument ikke gengav brugernes interesser på korrekt eller retfærdig vis. Walki hævdede endvidere, at Kommissionens konklusion om en manglende »entydig interesse« blandt brugerne, som er baseret på, at »brugerne i forskellig udstrækning er afhængige af import fra Kina«, er en vildledende og diskriminerende analyse af brugerne.

(205)

Kommissionen konkluderede, at der ikke var nogen entydig interesse blandt brugerne, da brugerne anvender ACF med oprindelse i Kina på meget forskellige niveauer. Med denne erklæring benægtede Kommissionen ikke, at alle samarbejdsvillige brugere var imod indførelsen af antidumpingtold.

(206)

Walki hævdede endvidere, at Kommissionen ikke har besvaret virksomhedens anmodning om en mere fyldestgørende begrundet analyse vedrørende afgørende elementer af Unionens interesser. Walki henviste til sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told, hvori virksomheden anmodede om en korrektion af Kommissionens udtalelse vedrørende henvisningen til brugernes argumenter om, at EU-erhvervsgrenen ikke kan levere ACF af samme kvalitet som de kinesiske producenter på grund af manglende investeringer. Walki fremførte, at seks brugere indsendte en fælles erklæring, hvori de hævdede, at »de ansøgende producenter ikke har produktionskapacitet til at levere visse vigtige specifikationer for ACF. Deres manglende evne til at levere disse specifikationer til brugerne i Unionen på kommercielt niveau skyldes tydeligvis, at ansøgerne i længere tid ikke har investeret i det produktionsudstyr og den teknologi, der er nødvendig for at udvide deres eksisterende produktion af ACF med henblik på at levere de tyndere specifikationer, som disse brugere har brug for.«

(207)

Seks brugere indsendte ganske rigtigt en fælles erklæring, hvori de hævdede, at EU-erhvervsgrenen havde undladt at investere, i tillæg til de fire brugere, som allerede havde fremsat dette argument hver for sig. Kommissionen besvarede disse argumenter i betragtning 5.2.3 og 6.2 i forordningen om midlertidig told. På nuværende tidspunkt har ingen af brugerne fremlagt nye faktuelle oplysninger, men har blot gentaget den samme påstand. Kommissionen bekræftede derfor sine konklusioner.

(208)

Walki hævdede endvidere, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at EU-varerne ikke er af ringere kvalitet på grundlag af EU-producenternes generelle evne til at eksportere og konkurrere med succes på tredjelandsmarkeder. Walki hævdede, at dette kun ville gælde for evnen til at fremstille folie af høj kvalitet af tykkelse på over 20 mikrometer. Parten hævdede også, at Kommissionen ikke oplyste, at dette ville omfatte alle de tyndere folietyper, som er i centrum for spørgsmålet om forsyningsbegrænsning i Unionen.

(209)

Walki hævdede endvidere, at erklæringen om, at ikke alle kinesiske producenter effektivt kan producere varer af høj kvalitet, ikke har nogen indflydelse på brugernes argument om, at EU-erhvervsgrenen ikke er i stand til effektivt at producere tyndere folie af høj kvalitet.

(210)

Kommissionen har krydstjekket EU-producenternes foreliggende salgsdata, som viser, at der eksporteres ACF på under 20 mikrometer til tredjelande. Walkis argument om, at EU-producenterne kun ville være konkurrencedygtige med ACF på over 20 mikrometer, er derfor ubegrundet.

(211)

Walki hævdede endvidere, at Kommissionens vurdering af den uudnyttede produktionskapacitet ikke betyder, at der er kapacitet til at producere tyndere ACF af høj kvalitet.

(212)

Kommissionen har behørigt analyseret kapaciteten til at fremstille tyndere folie, som er begrænset af de maskiner, der kan anvendes til den sidste valsefase. Nogle EU-producenter fremlagde testresultater, der viste, at produktionen af testruller af ACF<6 med succes opfyldte den pågældende kundes krav. Kommissionen henviser endvidere til sin vurdering af, at ACF<6 er et nyt marked under udvikling, og på grund af den meget lille efterspørgsel i UP har alle EU-producenter naturligvis endnu ikke tilpasset deres maskinpark til dette markedssegment.

(213)

Walki hævdede endvidere, at centrale elementer i de positive beviser, som Walki fremlagde i løbet af undersøgelsen, er blevet fuldstændig ignoreret eller fejlagtigt gengivet. Kommissionen fandt, at denne påstand var unøjagtig. Kommissionen tog alle argumenter og beviser i betragtning, men af fortrolighedshensyn kunne visse meget specifikke oplysninger ikke fremlægges i forordningen.

(214)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Manreal, at Kommissionen tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik. Manreal gjorde gældende, at Kommissionen uden nogen begrundelse så bort fra alle Manreals bemærkninger til den foreløbige fremlæggelse, som kunne ændre Kommissionens konklusioner. Endvidere henviste Manreal til betragtning 8, 9, 108, 109, 118, 119, 131-134, 142, 147-150, 155-157 og 175-178 i den endelige fremlæggelse af oplysninger og hævdede, at Kommissionen anvendte en urimelig teknik til at fremsætte modargumenter ved at påpege, at Manreal ikke underbyggede sine påstande tilstrækkeligt. Manreal gjorde gældende, at virksomheden i tilstrækkelig grad opfyldte sin bevisbyrde i henhold til de til midler, den havde til rådighed. Kommissionen burde have undersøgt virksomhedens påstande yderligere i stedet for at pege på den manglende dokumentation. Endelig henviste Manreal til punkt 98 i afgørelsen fra Verdenshandelsorganisationens (»WTO«) appelorgan i EC-Hormones (18) og hævdede, at den havde fremlagt umiddelbare beviser, som ville vælte bevisbyrden over på den forsvarende part.

(215)

I modsætning til, hvad Manreal har gjort gældende, opfyldte Kommissionen sin forpligtelse til for hver af Manreals bemærkninger at vurdere, om den var tilstrækkeligt underbygget, og forklarede i hver af de betragtninger, som Manreal nævnte, hvorfor de ikke var tilstrækkeligt underbyggede. Ifølge grundforordningen er Kommissionen ikke forpligtet til yderligere at undersøge bemærkninger, som ikke er tilstrækkeligt underbyggede.

(216)

Kommissionen afviste derfor påstanden.

(217)

Effegidi anmodede om fritagelse under proceduren for særligt anvendelsesformål for ACF til anvendelse i fremstilling af film til kabelafskærmning og kapsler til vinflasker.

(218)

Anmodningen er baseret på den procentdel af omkostningerne, som ACF udgør i produktionsomkostningerne ved fremstilling af film til kabelafskærmning og vinkapsler og den virkning, som foranstaltningerne ville have for virksomheden. Ifølge Effegidi er film til kabelafskærmning og vinkapsler nichemarkeder, hvor forbruget af ACF er tilsvarende ubetydeligt. Deraf følger, at en toldfritagelse for særligt anvendelsesformål ikke ville underminere antidumpingtoldens effektivitet.

(219)

Undersøgelsen viste imidlertid, at Effegidi ikke kun fremstiller de to produkter, for hvilke virksomheden anmodede om fritagelse under proceduren for særligt anvendelsesformål, men at virksomhedens portefølje omfatter en række andre varer såsom kabelfilm, der ikke indeholder ACF, samt anden emballage til fødevarer og nonfoodprodukter, hvoraf nogle er ACF-holdige. Kommissionen kunne derfor ikke på grundlag af oplysningerne fra Effegidi fastslå antidumpingtoldens samlede indvirkning på virksomhedens rentabilitet. I den endelige fremlæggelse af oplysninger afviste Kommissionen derfor fritagelsen for særligt anvendelsesformål.

(220)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Effegidi sit årsregnskab for 2019, 2020 og første halvdel af 2021 for Kommissionen. Effegidi anmodede endvidere Kommissionen om retningslinjer for, hvilke yderligere dokumenter der skulle fremlægges for at kunne indrømmes fritagelsen for særligt anvendelsesformål.

(221)

Kommissionen fandt, at de oplysninger, der blev fremsendt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, ikke var tilstrækkelige til, at Kommissionen kunne vurdere de samlede virkninger af en potentiel fritagelse for toldens effektivitet. Effegidi fremlagde ingen oplysninger om industrierne for kabelafskærmning og vinkapsler.

(222)

Desuden var Effegidi ikke en samarbejdsvillig interesseret part fra undersøgelsens tidlige fase og indgav først sin anmodning om fritagelse for særligt anvendelsesformål den 5. juli 2021, to uger efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, og de supplerende oplysninger blev først fremlagt efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. På dette sene tidspunkt i undersøgelsen var Kommissionen ikke i stand til at verificere supplerende oplysninger.

(223)

Kommissionen kunne derfor ikke vurdere, om fritagelsen for særligt anvendelsesformål ville være i Unionens interesse, og bekræftede derfor sin afvisning af Effegidis anmodning om fritagelse.

(224)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog konsortiet af importører påstanden om, at EU-producenterne ikke er i stand til at dække den aktuelle efterspørgsel efter ACF, især i markedssegmentet for ACF med mindre tykkelser, hvor de i dag importerer fra Kina for at dække efterspørgslen. Konsortiet hævdede, at det ville tage mindst to år at gøre produktionen af ACF med mindre tykkelser effektiv og operationel, og at EU-producenterne ikke ser ud til at opfylde de nødvendige kvalitetsstandarder med henblik på at erstatte den nuværende import fra Kina i dette markedssegment.

(225)

Ud over at konsortiet ikke har godtgjort, hvorfor det ville tage to år at gøre produktionen af ACF med mindre tykkelser operationel, har Kommissionen allerede i afsnit 4.5.2.1 i forordningen om midlertidig told konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har tilstrækkelig uudnyttet kapacitet. Desuden har EU-erhvervsgrenen med salg og fremstilling af testruller vist, at den er i stand til at dække kundernes efterspørgsel, som beskrevet i betragtning 50 og 51 i forordningen om midlertidig told.

(226)

I lyset af ovenstående bekræftede Kommissionen sin konklusion om, at indførelsen af foranstaltninger ikke nødvendigvis ville være i importørernes interesse. Den vurderede imidlertid også foranstaltningernes sandsynlige virkninger i forbindelse med afvejningen af de forskellige interesser, der er på spil (se afsnit 6.4).

(227)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede konsortiet, at Kommissionen helt så bort fra, at den gradvise udvikling i efterspørgslen efter ACF med mindre tykkelser medførte en stigning i efterspørgslen efter ACF på ≤7 mikrometer. Desuden undervurderede Kommissionen den kendsgerning, at det ville tage mindst to år at gøre produktionen af ACF med mindre tykkelser effektiv og operationel i Unionen.

(228)

Konsortiet hævdede endvidere, at Kommissionen ikke havde præciseret, hvordan EU-erhvervsgrenens betydelige uudnyttede kapacitet kan dække efterspørgslen efter ACF med mindre tykkelser.

(229)

Konsortiet gentog også, at EU-erhvervsgrenen ikke kan opfylde kvalitetsstandarderne for ACF med mindre tykkelser med hensyn til porøsitet og brugbarhed, og understregede, at valseværker, der fremstiller ACF, er de samme som for bilbatteriindustrien, hvilket yderligere reducerer kapaciteten til ACF. Parten hævdede, Kommissionen ved at se bort fra disse aspekter kom til den fejlagtige konklusion, at indførelsen af told er i Unionens interesse.

(230)

Som forklaret i betragtning 51 i forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen EU-erhvervsgrenens kapacitet til at fremstille tyndere ACF, navnlig ACF<6, ved at vurdere valseværkernes kapacitet i den sidste valsefase, som er nødvendig for at fremstille ACF med mindre tykkelser. De foregående valsefaser viste sig at have tilstrækkelig uudnyttet kapacitet. Flaskehalsen for produktionen af ACF<6 er derfor i sidste valsefase. Kommissionen har præciseret, hvordan EU-erhvervsgrenen kan dække efterspørgslen efter ACF med mindre tykkelser. Argumentet om, at det ville tage mindst to år at gøre produktionen af ACF med mindre tykkelser effektiv og operationel, gælder kun for ny kapacitet, som EU-erhvervsgrenen ville installere som følge af en genoprettet fair priskonkurrence og en yderligere stigende efterspørgsel. Da den eksisterende kapacitet allerede i den nærmeste fremtid kan dække den forventede efterspørgsel, har Kommissionen i sin beregning ikke taget hensyn til den potentielle yderligere kapacitet i den nærmeste fremtid. Det er ikke relevant, at ny kapacitet vil kræve en periode, inden den bliver operationel. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(231)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, vurderede Kommissionen i forordningen om midlertidig told de konkurrerende interesser og lagde særlig vægt på behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og genskabe en effektiv konkurrence.

(232)

Ved afvejningen af de konkurrerende interesser vurderede Kommissionen på den ene side, at pristrykket fra den kinesiske eksport havde forværret EU-erhvervsgrenens situation, og at en prisstigning på den anden side ville have begrænset negativ indvirkning på brugerne. Kommissionen konkluderede, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger for importen af ACF med oprindelse i Kina.

(233)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Manreal gældende, at analysen af markedet og af Unionens interesser i forordningen om midlertidig told ikke længere er gyldig efter den drastiske prisstigning og spekulation på råvaremarkedet, der er konsekvenser af undersøgelsen og covid-19-pandemien. Emballagekonverteringsindustrien er hårdt ramt af ikke blot en prisstigning på 40 % for aluminium, men også af en prisstigning på 40 % for kraftpapir og af containertransportomkostninger, der er steget med 400 %. Den gennemsnitlige leveringstid for papirleverancer er steget fra tre-fire uger til fire måneder. I nogle leveringskontrakter påberåber leverandører sig force majeure og leverer med en forsinkelse på seks måneder, mens andre hæver prisen med 20 % i forhold til tidspunktet for ordreafgivelsen.

(234)

Til støtte for Manreals argumenter understregede Walki, Gascogne og Effegidi også, at markedssituationen efter UP har ændret sig fundamentalt, hvilket har ført til forsyningsknaphed på ikke blot ACF, men også deres øvrige råmaterialer. Ifølge Gascogne steg prisen på aluminium på London Metal Exchange med 30 % fra oktober 2020 til maj 2021. Også i den nuværende situation er tilsyneladende kun én større EU-producent i stand til at opfylde nye ordrer uden en frist på flere måneder. Effegidi hævdede, at virksomheden ifølge pristilbud fra EU-producenter i juli 2021 ikke ville have adgang til ACF til sin produktion før i 2022.

(235)

En anden bruger, Alupol, gjorde gældende, at man fra december 2020 havde konstateret ringe interesse i kontrakter blandt EU-producenterne, og at en toårig leveringskontrakt, der var indgået med en af EU-producenterne, endda blev opsagt af producenten efter et halvt år, hvilket illustrerer kapacitetsbegrænsningerne. Walki fremlagde yderligere dokumentation vedrørende efterspørgsel efter ACF med en tykkelse på 6,35 mikrometer, som viser, at forsyningsvanskelighederne i 2021 fortsat gør sig gældende.

(236)

Også konsortiet af importører anførte, at priserne på ACF siden begyndelsen af undersøgelsen er steget med 25 %, og at leveringstiden er steget fra gennemsnitligt to måneder til fire måneder. Den nuværende situation med forsyningsknaphed fører også til, at integrerede virksomheder leverer til deres forretningsmæssigt forbundne enheder på præferencegrundlag, hvilket efterlader mindre kapacitet til det åbne marked. Konsortiet forventer, at antidumpingtolden vil forårsage afbrydelser i forsyningskæderne og føre til forsyningsknaphed for hele ACF-sortimentet, men især for tykkelser på under 6 mikrometer.

(237)

Om end det er sandt, at disse markedsændringer har en indvirkning på producenternes, brugernes og importørernes forskellige interesser, skyldes de den ekstraordinære situation med covid-19-pandemien og det efterfølgende kraftige økonomiske opsving, som har resulteret i international transportmangel og forsyningsknaphed. Markederne vil derfor kunne have behov for en vis tilpasningstid, indtil det økonomiske opsving og væksten er normaliseret og udbud og efterspørgsel igen er i balance, også i ACF-sektoren.

(238)

Manreal gjorde endvidere gældende, at det af artikel 11 i TEUF følger, at beskyttelse mod dumpingimport må afvejes i forhold til Unionens øvrige mål, såsom miljøbeskyttelse, og konkluderede, at indførelsen af foranstaltninger vil have en meget negativ indvirkning på miljøet. Manreal anførte, at det uanset eventuelle negative konsekvenser for beskæftigelsen eller industripolitikken ville være godt for miljøet i Unionen, hvis mere forurenende EU-producenter forsvandt fra markedet. Manreal anmodede derfor Kommissionen om at medtage foranstaltningernes sandsynlige indvirkning på miljøet i undersøgelsen.

(239)

Kommissionen bemærkede for det første, at Manreal ikke har godtgjort, hvordan EU-producenterne forurener mere end de kinesiske producenter. Dertil kommer, at selv om Unionen fastsætter høje miljøstandarder for sine producenter, er formålet med artikel 11 i TEUF ikke at forhindre økonomisk aktivitet, men at integrere miljøbeskyttelseskrav i den politik, der styrer den økonomiske aktivitet. Manreals forslag om at reducere emissionerne i Unionen ved at tillade, at dens industri udryddes af illoyal konkurrence, er ikke blot uforeneligt med EU's miljømål, men ville også være i strid med en række andre politikker. Manreals anmodning om at undersøge indvirkningen på miljøet af et sådant scenario blev derfor afvist.

(240)

Manreal henviste endvidere til betragtning 355 i forordningen om midlertidig told, hvori Kommissionen som svar på Manreals tidligere fremsatte argument om, at statsstøtte kunne være en mere egnet foranstaltning end indførelse af told, anførte, at finansiel støtte ikke er det rette instrument til modvirkning af skadevoldende dumping. Manreal gjorde gældende, at dette er et politikvalg, der ikke bør vedtages, uden at Generaldirektoratet for Konkurrence (»GD COMP«) er blevet hørt. Manreal hævdede endvidere, at Kommissionens argument ville forudsætte, at ingen støtte til EU-producenter ville blive godkendt af GD COMP.

(241)

Kommissionen mindede om, at det i grundforordningens artikel 9, stk. 4, første afsnit, er fastsat, at Kommissionen, hvis det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder fremgår, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, og det af hensyn til Unionens interesser er påkrævet at gribe ind, skal indføre en endelig antidumpingtold. Kommissionen kan således ikke undlade at imødegå påvist skadevoldende dumping fra kinesiske eksportørers side ved hjælp af de retlige instrumenter, Kommissionen råder over, blot fordi EU-producenterne måske også drager fordel af statsstøtte. Desuden ydes statsstøtte af medlemsstaterne — ikke af Kommissionen.

(242)

Følgelig ændrede ingen af de argumenter, brugerne og importørerne fremsatte efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og forordningen om midlertidig told, ved Kommissionens konklusion.

(243)

Flere parter indsendte sammen med bemærkningerne til den generelle endelige fremlæggelse af oplysninger en anmodning om at vurdere en eventuel suspension af tolden i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. Som følge af disse anmodninger vil den mulige suspension af tolden blive analyseret i en særskilt procedure.

(244)

På grundlag af ovenstående er der ikke tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at endelige midlertidige foranstaltninger over for importen af ACF med oprindelse i Kina.

(245)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Xiamen Xiashun gældende, at fremtidige overholdelsesomkostninger ikke burde lægges til målprisen, eftersom notatet om overholdelsesomkostninger blev offentliggjort efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told, hvilket var ensbetydende med tilsidesættelse af Xiamen Xiashuns ret til forsvar.

(246)

Kommissionen afviste denne påstand. Xiamen Xiashun fik lige som alle andre parter ekstra tid til at fremsætte bemærkninger til notatet om overholdelsesomkostninger, efter at det var blevet offentliggjort. Den sene offentliggørelse var derfor ikke ensbetydende med tilsidesættelse af virksomhedens ret til forsvar.

(247)

Xiamen Xiashun gjorde endvidere gældende, at miljøhensyn ikke udelukkende er relevante for EU-erhvervsgrenen, idet Xiamen Xiashun vil være underlagt Kinas emissionshandelssystem og har modtaget Aluminium Stewardship Initiative's Performance Standard-certificering, som omfatter kriterier for drivhusgasemissioner, herunder en CO2-emissionsgrænse.

(248)

Kommissionen afviste denne påstand. Kinas nationale lovgivning er irrelevant for anvendelsen af grundforordningens artikel 7, stk. 2d, som foreskriver, at der ved fastsættelse af EU-erhvervsgrenens målpris skal tages hensyn til fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i.

(249)

Donghai gjorde gældende, at målfortjenesten på 6 % burde beregnes udelukkende på grundlag af konverteringsomkostningerne og ikke på grundlag af den samlede pris på ACF.

(250)

Kommissionen afviste påstanden, idet målfortjenesten i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c, skal beregnes på grundlag af samtlige omkostninger og ikke kun en del, der afspejler omdannelsen af råmaterialer.

(251)

Zhongji og Nanshan gentog påstanden efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Zhongji fremførte, at grundforordningens artikel 7, stk. 2c, i modsætning til Kommissionens opfattelse ikke fastsætter, at målfortjenesten skal beregnes på grundlag af de fulde omkostninger, men at artikel 7, stk. 2c, kun fastsætter, at målfortjenesten skal være tilstrækkelig til at dække alle omkostninger. Zhongji fremførte, at producenter af ACF opnår deres fortjeneste på konverteringsprisen og ikke på prisen på råmaterialer.

(252)

I grundforordningens artikel 7, stk. 2c, hedder det, at »målfortjenesten fastsættes under hensyntagen til det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger«. Disse omkostninger omfatter råmaterialer. Påstanden blev derfor afvist.

(253)

Donghai hævdede endvidere, at omstruktureringsomkostningerne ikke burde være en del af målprisen.

(254)

Kommissionen forklarede i betragtning 329 i forordningen om midlertidig told, at omkostningsstigningen i UP primært skyldtes omstruktureringen hos en af de stikprøveudtagne producenter. Kommissionen bemærkede desuden, at omstrukturering er en almindelig proces i situationer med dumpingimport. Under alle omstændigheder skal alle omkostninger, i overensstemmelse med grundforordningen, tages i betragtning ved beregningen af målfortjenesten.

(255)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Zhongji påstanden om, at ekstraordinære omkostninger burde udelukkes fra målprisen. Zhongji fremførte, at Kommissionen ikke behandlede Zhongjis argumenter, og at Kommissionen modsagde sig selv ved konsekvent at henvise til disse omkostninger som »ekstraordinære«, men i forbindelse med målprisen betragtede den dem som »almindelige«. Zhongji fremlagde imidlertid ingen nye beviser.

(256)

Da der ikke blev fremlagt andre beviser, bekræfter Kommissionen betragtning 325 i forordningen om midlertidig told. Omstrukturering er en almindelig proces i situationer med dumpingimport og en del af en virksomheds omkostninger.

(257)

Zhongji hævdede endvidere, at Kommissionen burde anvende konklusionerne i forordningen om midlertidig told vedrørende kaliumchlorid (19), hvori Kommissionen besluttede at fratrække midlertidige og ekstraordinære omkostninger afholdt af canadiske mineselskaber, før den anvendte deres omkostninger som reference for virksomheder fra Hviderusland, Rusland og Ukraine, da det ville være urimeligt at lade dem bære byrden af sådanne omkostninger, analogt på den foreliggende sag. Zhongji fremførte, at Kommissionen også anvendte det samme princip i forordningen om ubearbejdet, ulegeret magnesium (20) og forordningen om visse typer polyethylenterephthalat (PET) (21). Zhongji fremførte derfor, at Kommissionen også i den foreliggende sag burde se bort fra omstruktureringsomkostningerne som midlertidige og ekstraordinære omkostninger.

(258)

Kommissionen er uenig i, at den situation, der er omhandlet i forordningen om midlertidig told i sagen om kaliumchlorid, kan sammenlignes med den nuværende undersøgelse. I sagen om kaliumchlorid havde de canadiske virksomheders midlertidige og ekstraordinære omkostninger ingen forbindelse til dumpingimporten til Unionen. Det samme gælder for sammenligningen med forordningen om ubearbejdet, ulegeret magnesium, hvor omstruktureringen af virksomheden fandt sted efter en privatisering. Udelukkelsen af ekstraordinære omkostninger i PET-sagen skyldtes en særlig situation, som adskilte sig fra omstruktureringsomkostninger i den foreliggende sag. I den foreliggende sag var omstruktureringsomkostningerne, jf. betragtning 325 i forordningen om midlertidig told, ikke ekstraordinære og bør derfor tages i betragtning. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(259)

Zhongji bemærkede, at der ikke kan fæstes lid til målfortjenesten for ACF med varekontrolnumre, der starter med 1. De tre stikprøveudtagne EU-producenters produktion af varekontrolnumre, der starter med 1, er tilsammen på under 3 000 ton. Zhongji betragter disse mængder som ubetydelige og mener, at Kommissionen ikke lå inde med produktionsomkostningerne for de pågældende produkter, eller i det mindste at de på grund af den begrænsede mængde ikke var repræsentative. Dette skaber usikkerhed om målprisen.

(260)

Kommissionen udelukker varekontrolnumre, der ikke produceres i Unionen, fra sammenligningen, medmindre der på fornuftig vis kan foretages justeringer. Hvis et bestemt varekontrolnummer produceres af EU-erhvervsgrenen, finder Kommissionen det imidlertid — selv hvis den producerede mængde er mindre end for andre varekontrolnumre — mere retvisende ikke desto mindre at medtage dette varekontrolnummer i sammenligningen på grundlag af de tilgængelige oplysninger fra EU-producenterne i stikprøven. I den foreliggende sag kan 3 000 ton desuden ikke anses for at være en ubetydelig produktionsmængde. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(261)

Zhongji gjorde endvidere gældende, at visse intervaller for dataene i den foreløbige fremlæggelse af oplysninger ikke gav mening, da de var for brede til at give en rimelig forståelse af de fortrolige data vedrørende varekontrolnummer 1DA og 5BA.

(262)

Zhongji henviser til EU-erhvervsgrenens data vedrørende to varekontrolnumre, der kun produceres af en enkelt EU-producent. De intervaller, Kommissionen har angivet, skal derfor ikke blot tage hensyn til dataenes fortrolige karakter, men også til, at visse værdier kan beregnes bagud, hvis intervallerne er for snævre. For enhedssalgsprisen og målprisen har Kommissionen anvendt snævre intervaller. For så vidt angår salgsmængder og samlet værdi ab fabrik var Kommissionen imidlertid nødt til at sikre, at værdierne ikke kunne beregnes, og valgte tilstrækkeligt brede intervaller. Alternativet ville have været at lade værdierne udskifte som følsomme.

(263)

Donghai gjorde endvidere gældende, at Kommissionen ved fastsættelsen af Nanshan Europes salgspriser med henblik på beregningen af målprisunderbudsmargenerne fejlagtigt baserede sig på grundforordningens artikel 2, stk. 9, og hævdede, at Kommissionen burde have anvendt de faktiske salgspriser hos Nanshan Groups forretningsmæssigt forbundne salgsenhed i Den Europæiske Union og udelukkende burde have fratrukket de direkte salgsomkostninger, der påløb ved denne forretningsmæssigt forbundne EU-salgsenheds salg af den pågældende vare.

(264)

Den målpris, der er anvendt til beregning af skadesmargenen, er baseret på EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger og målfortjenesten, dvs. uden at medtage eventuelle forretningsmæssigt forbundne enheders omkostninger. For at sikre symmetri og en rimelig sammenligning bør de eksportpriser, der anvendes til beregning af skadesmargenen, derfor ikke inkludere omkostninger hos eksporterende producenters forretningsmæssigt forbundne enheder. Påstanden afvises derfor.

(265)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede Kommissionen udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, der var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden, for at kunne fastslå, om den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning skulle afspejles i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(266)

På grundlag af data fra Eurostats Comext-database og Surveillance 2-databasen var importmængderne fra Kina i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 47 % mindre end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der ikke var sket en væsentlig stigning i den import, der var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(267)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told gjorde Zhongji gældende, at der burde foretages justeringer, eftersom Carcano leverer en call-off-ydelse, som Zhongji ikke ville levere.

(268)

Kommissionen bekræftede, at Carcanos call-off-ydelse kun vedrører meget få af de stikprøveudtagne EU-producenters salg, og omkostningerne til denne ydelse er så lave, at en justering ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på resultaterne af denne undersøgelse.

(269)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til skadesmargenerne, justerede Kommissionen udelukkende margenerne som fastsat i betragtning 376-378 i forordningen om midlertidig told på grundlag af korrigerede omkostninger efter importen og også for at tage hensyn til ændringerne i den angivne cif-værdi, jf. betragtning 103. De endelige skadesmargener er vist i betragtning 197 nedenfor.

(270)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede Nanshan Kommissionen om at kontrollere målpriserne, da der var tilfælde, hvor varekontrolnumre for ACF med mindre tykkelser havde lavere priser end varekontrolnumre for ACF med tykkere tykkelser, hvilket Nanshan ikke anså for logisk. Kommissionen har udvist den fornødne omhu ved fastsættelsen af målpriserne og bemærker, at de er baseret på krydskontrollerede oplysninger fra EU-producenterne. Der er andre faktorer end tykkelsen, der påvirker omkostningerne, og målpriserne er også baseret på flere producenter, som ikke har nøjagtigt samme omkostningsgrundlag.

(271)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende fordrejninger af råmaterialepriserne, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 381-383 i forordningen om midlertidig told om, at betingelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, ikke var opfyldt, og Kommissionen fandt derfor, at bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, fandt anvendelse på fastsættelsen af den endelige told.

(272)

På baggrund af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, Unionens interesser og foranstaltningernes omfang og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(273)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(274)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med undersøgelsen. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(275)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (22). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(276)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(277)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 4, skal medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at verificere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(278)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder, og forudsat at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(279)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(280)

Interesserede parter blev den 28. september 2021 underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse typer ACF med oprindelse i Kina. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger efter denne fremlæggelse af oplysninger.

(281)

11 parter fremsatte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Efter anmodning blev der afholdt høringer med Walki og Zhongji. Der blev taget behørigt hensyn til bemærkningerne fra interesserede parter, og konklusionerne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(282)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (23) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(283)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har afgivet en positiv udtalelse—