1.   Medlemsstater, der importerer kulturgenstande med henblik på sikker opbevaring, opretter sikre lagre til opbevaring deraf. Disse opbevaringsfaciliteter skal være specielt udstyret til at modtage kulturgenstande og sikre, at de opbevares sikkert og vedligeholdes i god stand. Frizoner som omhandlet i artikel 243 i forordning (EU) nr. 952/2013 kan ikke udpeges som sikre lagre.

2.   Hvis en medlemsstat opretter et sikkert lager, udpeger den en offentlig myndighed til at drive dette eller føre tilsyn med dets drift, og den uploader denne myndigheds kontaktoplysninger til ICG-systemet. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed på internettet.

3.   Medlemsstaterne kan kun udpege statslige, regionale eller lokale myndigheder eller offentligretlige organer som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (9) som offentlige myndigheder til at drive eller føre tilsyn med driften af et sikkert lager.

4.   Kulturgenstande, der tilhører kategorierne i del B og C i bilaget til forordning (EU) 2019/880, og som har betydning for arkæologi, forhistorie, historie, litteratur, kunst eller videnskab, kan midlertidigt anbringes i et sikkert lager inden for Unionens toldområde for at forhindre, at de ødelægges eller går tabt som følge af væbnede konflikter, naturkatastrofer eller andre nødsituationer, der berører det pågældende tredjeland.

5.   Import af kulturgenstande til det formål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2019/880, kræver forudgående accept af en officiel anmodning om sikker opbevaring, der er indgivet af en offentlig myndighed i tredjelandet, som er i besiddelse af eller opbevarer kulturgenstandene, til den offentlige myndighed i Unionen, der er udpeget til at drive eller føre tilsyn med driften af det sikre lager, hvor kulturgenstandene skal anbringes.

6.   Hvis der ikke foreligger en særlig aftale mellem parterne, afholdes udgifterne til opbevaring og vedligeholdelse af kulturgenstande, der er anbragt i et sikkert lager, af den medlemsstat, der er vært for det pågældende sikre lager.

7.   Følgende gælder for den toldprocedure, hvorunder kulturgenstande kan henføres, mens de opbevares i et sikkert lager:

8.   Kulturgenstandene kan midlertidigt flyttes fra det sikre lager for at blive udstillet for offentligheden, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

1.   Midlertidig import af kulturgenstande i henhold til artikel 3, stk. 4, litra c), i forordning (EU) 2019/880 er tilladt uden importlicens eller importørerklæring til følgende formål:

2.   Med henblik på stk. 1 skal den pågældende organisation eller institution give alle de garantier, der anses for nødvendige for, at kulturgenstanden kan returneres i samme stand til tredjelandet, og for at kulturgenstanden kan beskrives eller mærkes på en sådan måde, at der på tidspunktet for den midlertidige import ikke er tvivl om, at den genstand, der importeres, er den samme som den, der vil blive reeksporteret ved procedurens afslutning.

3.   Uden at det berører stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne indrømme private eller halvprivate organisationer eller institutioner på deres område en undtagelse i henhold til artikel 3, stk. 4, litra c), i forordning (EU) 2019/880 til de formål, der er anført i nærværende artikels stk. 1, forudsat at de giver de nødvendige garantier for, at kulturgenstanden vil blive returneret i god stand til tredjelandet ved afslutningen af proceduren for midlertidig import.

4.   For at være omfattet af en undtagelse i henhold til stk. 1 skal offentlige organisationer og institutioner samt godkendte private eller semiprivate organisationer eller institutioner lade sig registrere i ICG-systemet. Disse oplysninger stilles til rådighed for toldmyndighederne i Unionen via ICG-systemet.

1.   For at undtagelsen i artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) 2019/880 kan finde anvendelse, skal den kommercielle kunstmesse, hvor genstandene skal frembydes, opfylde alle følgende betingelser:

2.   For at være omfattet af den undtagelse, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) 2019/880, skal en kulturgenstand beskrives eller mærkes på en sådan måde, at der på tidspunktet for den midlertidige import ikke kan herske tvivl om, at den genstand, der importeres, er den samme som den, der vil blive reeksporteret eller henført under en anden toldprocedure som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EU) 2019/880 ved afslutningen af proceduren for midlertidig import.

3.   Med henblik på anvendelsen af artikel 251, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU) nr. 952/2013 fastsætter toldmyndighederne det tidsrum, hvor kulturgenstande kan forblive under proceduren for midlertidig import under hensyntagen til den tid, der er nødvendig til udstillingen og udstedelsen af en importlicens, hvis genstandene skal forblive inden for Unionens toldområde efter afslutningen af den kommercielle kunstmesse.

4.   I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/880 indgives ansøgningen om importlicens til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kulturgenstanden første gang blev importeret og henført under proceduren for midlertidig import.

1.   Importlicensens gyldighedsperiode udløber i følgende tilfælde:

2.   Der udstedes en særskilt importlicens for hver kulturgenstand.

Hvis en forsendelse består af flere kulturgenstande, kan den kompetente myndighed dog afgøre, om en enkelt importlicens skal omfatte en eller flere kulturgenstande i den pågældende sending.

3.   Inden udstedelsen af en importlicens kan den kompetente myndighed kræve, at de kulturgenstande, der skal importeres, stilles til rådighed for dem med henblik på fysisk inspektion på toldstedet eller andre steder inden for deres jurisdiktion, hvor genstandene er under midlertidig opbevaring. Efter den kompetente myndigheds valg, og hvis det skønnes nødvendigt, kan den fysiske inspektion foretages ved hjælp af en fjernvideoforbindelse.

4.   Alle omkostninger i forbindelse med en ansøgning om importlicens afholdes af ansøgeren.

5.   En kompetent myndighed kan tilbagekalde en importlicens, den har udstedt, hvis betingelserne for dens udstedelse ikke længere er opfyldt. Den administrative afgørelse om tilbagekaldelse af importlicensen skal sammen med en begrundelse og oplysninger om klageproceduren meddeles indehaveren af importlicensen via ICG-systemet. Tilbagekaldelse af en importlicens skal udløse en advarsel i ICG-systemet, hvorved de øvrige medlemsstaters toldmyndigheder og kompetente myndigheder underrettes.

6.   Anvendelsen af importlicenser berører ikke forpligtelser i forbindelse med toldformaliteter ved import eller dertil knyttede dokumenter.

1.   Ihændehaveren af en kulturgenstand, for hvilken der er udstedt en importlicens forud for eksport eller reeksport fra Unionen, kan henvise til denne licens i enhver ny ansøgning om import.

2.   Ansøgeren skal godtgøre, at kulturgenstanden er blevet eksporteret eller reeksporteret fra Unionens toldområde, og at den kulturgenstand, som der ansøges om importlicens for, er den samme som den, der tidligere var udstedt licens for. Den kompetente myndighed kontrollerer, om disse betingelser er opfyldt, og udsteder en ny importlicens baseret på elementerne i den foregående, medmindre den på grundlag af nye oplysninger nærer begrundet tvivl om, om eksporten af kulturgenstanden fra det berørte land er lovlig.

1.   Ansøgeren skal over for den kompetente myndighed dokumentere, at den pågældende kulturgenstand er blevet eksporteret fra det berørte land i overensstemmelse med dette lands love og bestemmelser, eller ansøgeren skal fremlægge dokumentation for fraværet af sådanne love og bestemmelser på det tidspunkt, hvor kulturgenstanden blev ført ud af landet. Navnlig gælder følgende:

2.   De dokumenter og andre optegnelser over oplysninger, der er anført i stk. 1, litra d), vurderes efter et frit skøn af den kompetente myndighed under hensyntagen til omstændighederne og den formodede risiko for ulovlig handel i hvert enkelt tilfælde.

3.   Den kompetente myndighed kan kræve, at ansøgeren uploader officielle oversættelser af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og d), på et officielt sprog i den relevante medlemsstat.

1.   Den kompetente myndighed kan indgive flere anmodninger om supplerende oplysninger i henhold til artikel 4, stk. 6, i forordning (EU) 2019/880 inden for den frist på 21 dage, der er fastsat i nævnte bestemmelse.

2.   Ansøgeren fremlægger de yderligere oplysninger, der anmodes om, inden for en frist på 40 dage, idet ansøgningen ellers afvises. Når ansøgeren har indsendt de ønskede oplysninger, undersøger den kompetente myndighed dem og træffer afgørelse inden for 90 dage. Hvis den kompetente myndighed har fremsat flere anmodninger om oplysninger, løber fristen på 90 dage fra ansøgerens indgivelse af den sidste oplysning.

3.   Indgives en ansøgning om importlicens til en anden medlemsstat end den, hvor ansøgeren er etableret, underrettes den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret herom via ICG-systemet.

4.   Hvis den kompetente myndighed, der modtager meddelelsen, er i besiddelse af oplysninger, som den finder relevante for behandlingen af ansøgningen, videresender den disse oplysninger via ICG-systemet til den kompetente myndighed, som ansøgningen om importlicens er indgivet til.

5.   Hvis ansøgningen indgives til en anden myndighed end den, der er kompetent til at udstede importlicensen i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/880, videresender den myndighed, som har modtaget ansøgningen, den straks til den kompetente myndighed.

1.   Ved udførelsen af toldkontrol i henhold til artikel 46-49 i forordning (EU) nr. 952/2013 sikrer det toldsted, som toldangivelsen med henblik på import af kulturgenstandene indgives til, at de frembudte genstande svarer til dem, der er beskrevet i importlicensen, og at der i toldangivelsen henvises til denne licens.

2.   Hvis kulturgenstande henføres under den toldoplagsprocedure, der er omhandlet i artikel 240 i forordning (EU) nr. 952/2013, angives genstandenes Taric-kode i toldangivelsen.

3.   Hvis kulturgenstande henføres under frizoneproceduren, foretages den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, af det kompetente toldsted, som importlicensen forelægges for, jf. artikel 245, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013. Ihændehaveren af genstandene angiver genstandenes Taric-kode ved deres frembydelse for toldmyndighederne.

1.   Importørerklæringer udfærdiges ved hjælp af den formular, der er fastsat til dette formål i ICG-systemet, på et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kulturgenstanden skal importeres, og indleveres til toldmyndighederne.

2.   Med undtagelse af mønter i kategori e) i del C, i bilaget til forordning (EU) 2019/880 udfærdiges der en særskilt importørerklæring for hver kulturgenstand, der skal importeres. Mere end én mønt med samme betegnelse, materialesammensætning og oprindelse kan være omfattet af den samme importørerklæring efter specifikationerne i bilag I til denne forordning.

3.   Der udarbejdes og fremlægges en importørerklæring for hver efterfølgende reimport af samme kulturgenstand, medmindre en undtagelse i artikel 3, stk. 4, litra a), b) eller c), i forordning (EU) 2019/880 finder anvendelse.

1.   Importørerklæringen skal indeholde en underskrevet erklæring, hvorved importøren påtager sig ansvaret for og udtrykkeligt erklærer at have udvist den fornødne omhu for at sikre, at de kulturgenstande, vedkommende agter at importere, er blevet eksporteret lovligt fra det berørte land.

2.   Importørerklæringen skal ledsages af standardiserede oplysninger, der beskriver kulturgenstanden tilstrækkeligt detaljeret til, at den kan identificeres af toldmyndighederne, herunder farvefotografier af kulturgenstanden på neutral baggrund i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II.

3.   Hvis der i henhold til det berørte lands love og bestemmelser kræves forudgående tilladelse til eksport af kulturgenstande fra landets område, skal importøren være i besiddelse af de relevante tilladelsesdokumenter, der er udstedt af den kompetente offentlige myndighed i det berørte land, og som bekræfter, at eksporten af den pågældende kulturgenstand er behørigt godkendt af denne myndighed. Efter anmodning skal denne dokumentation forelægges for toldmyndighederne.

4.   Andre typer dokumenter, som ihændehaveren af genstandene kan fremlægge til støtte for sin importerklæring, hvis der anmodes herom, kan være, men er ikke begrænset til, følgende:

5.   De dokumenter og andre optegnelser over oplysninger, der er anført i stk. 4, vurderes efter et frit skøn på grundlag af omstændighederne og under hensyntagen til den formodede risiko for ulovlig handel i hvert enkelt tilfælde.

6.   Toldmyndighederne kan kræve, at ihændehaveren af genstandene uploader officielle oversættelser af de dokumenter, der er omhandlet i stk. 3 og 4, på et officielt sprog i den relevante medlemsstat.

1.   Ved udførelsen af toldkontrol i henhold til artikel 46-49 i forordning (EU) nr. 952/2013 sikrer det toldsted, som toldangivelsen med henblik på import af kulturgenstandene indgives til, at de angivne genstande svarer til dem, der er beskrevet i importørerklæringen, og at der i toldangivelsen henvises til denne erklæring.

2.   Hvis kulturgenstande henføres under toldoplagsproceduren, angives genstandenes Taric-kode i toldangivelsen.

3.   Hvis kulturgenstandene henføres under frizoneproceduren, foretages den kontrol, der er omhandlet i stk. 1, af det toldsted, som importørerklæringen forelægges for, jf. artikel 245, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013. Ihændehaveren af genstandene angiver genstandenes Taric-kode ved deres frembydelse for toldmyndighederne.

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen udpeger kontaktpunkter med henblik på at forvalte, styre udviklingen af og fastlægge prioriteter for ICG-systemet og overvåge, at det fungerer korrekt.

2.   Kommissionens kontaktpunkt fører og ajourfører en liste over alle kontaktpunkter og stiller den til rådighed for de øvrige kontaktpunkter.

1.   Elektroniske ansøgninger om importlicens udfyldes i overensstemmelse med datakataloget i bilag I og underskrives af ihændehaveren af genstandene med dennes elektroniske signatur.

2.   Elektroniske importlicenser underskrives af den kompetente myndigheds anvisningsberettigede med dennes elektroniske signatur, forsegles med et avanceret eller kvalificeret elektronisk segl fra den udstedende kompetente myndighed og forsegles derefter af ICG-systemet med et avanceret eller kvalificeret elektronisk segl.

3.   Følgende trin i udstedelsen af en elektronisk importlicens mærkes med et kvalificeret elektronisk tidsstempel:

1.   De elektroniske importørerklæringer udfærdiges ved hjælp af ICG-systemet på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor genstandene for første gang henføres under en af de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2019/880. De udfyldes i overensstemmelse med datakataloget i bilag I.

2.   Elektroniske importørerklæringer underskrives af ihændehaveren af genstandene med dennes elektroniske signatur og forsegles af Traces med et avanceret eller kvalificeret elektronisk segl.

1.   Hver ihændehaver af genstandene har adgang til egne importlicenser, importørerklæringer og de generelle beskrivelser, der er omhandlet i artikel 4, i ICG-systemet.

2.   Toldmyndighederne og de kompetente myndigheder har adgang til de importlicenser, som der er truffet afgørelse om, til importørerklæringer og til de generelle beskrivelser, der er omhandlet i artikel 4.

3.   Uden at det berører Kommissionens ret til indsigt i henhold til artikel 14, litra c), har myndigheder, der ikke har været involveret i behandling, udfærdigelse eller overførsel af data, oplysninger eller dokumenter i ICG-systemet, eller personer, der ikke har været involveret i de pågældende importtransaktioner, ikke adgang til disse data, oplysninger eller dokumenter.

4.   Uanset stk. 3 kan ihændehavere af genstandene gennem ICG-systemet give en efterfølgende ihændehaver af genstandene adgang til deres importlicenser, importørerklæringer eller generelle beskrivelser, jf. artikel 4.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne betragtes som dataansvarlige for den behandling af personoplysninger, der er nødvendig for oprettelsen, driften og vedligeholdelsen af ICG-systemet.

2.   Kommissionen er ansvarlig for:

3.   Medlemsstaternes toldmyndigheder og øvrige kompetente myndigheder er ansvarlige for:

4.   Kommissionen og medlemsstaterne indgår en aftale om fælles dataansvar senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden.

1.   Kommissionen og medlemsstaterne indgår operationelle aftaler om de praktiske krav til ICG-systemets disponibilitet og ydeevne samt til driftskontinuitet.

2.   ICG-systemet skal være permanent disponibelt undtagen i følgende tilfælde:

1.   ICG-systemets kontaktpunkter fører et offentligt onlineregister, der indeholder en elektronisk skabelon, der kan skrives i, for alle dokumenter, der kan udstedes i ICG-systemet.

2.   Hvis ICG-systemet eller en af dets funktionaliteter ikke er disponibel(t) i mere end otte timer, kan brugerne anvende den i stk. 1 omhandlede elektroniske skabelon.

3.   Medlemsstaterne fastsætter deres nationale operationelle bestemmelser om indgivelse af importørerklæringer og behandling af ansøgninger om importlicens, når ICG-systemet ikke er disponibel(t).

4.   Når ICG-systemet eller den utilgængelige funktionalitet igen er disponibel(t), skal operatørerne anvende de dokumenter, der er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, til at registrere de samme oplysninger i systemet.

1.   Ved udviklingen, vedligeholdelsen og anvendelsen af ICG-systemet etablerer og opretholder medlemsstaterne og Kommissionen passende sikkerhedsordninger med henblik på en effektiv, pålidelig og sikker drift af systemet. De skal også sørge for, at der iværksættes foranstaltninger til kontrol af oplysningernes oprindelse og beskyttelse af data mod uautoriseret adgang, tab, ændring eller ødelæggelse.

2.   Hver indlæsning, ændring eller sletning af data registreres med en angivelse af grunden hertil, det nøjagtige tidspunkt og den person, der foretager handlingen.

3.   Medlemsstaterne underretter hinanden, Kommissionen og, hvis det er relevant, den berørte operatør om alle faktiske eller formodede brud på sikkerheden i ICG-systemet.