Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1780

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1780 af 5. oktober 2021 om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

ST/11668/2021/INIT

EUT L 360 af 11.10.2021, p. 122–123 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/1780/oj

11.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 360/122


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1780

af 5. oktober 2021

om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 287, nr. 14), i direktiv 2006/112/EF har Republikken Polen (»Polen«) mulighed for at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med modværdien i national valuta af 10 000 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for landets tiltrædelse.

(2)

Ved Rådets beslutning 2009/790/EF (2) fik Polen tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF, til at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 40 000 EUR (»fravigelsesforanstaltningen«).

(3)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1919 (3) fik Polen tilladelse til at anvende fravigelsesforanstaltningen indtil den 31. december 2021 eller indtil datoen for ikrafttrædelsen af et direktiv om ændring af bestemmelserne i artikel 281-294 i direktiv 2006/112/EF, alt efter hvilken dato der kommer først.

(4)

Ved brev registreret i Kommissionen den 1. marts 2021 anmodede Polen Kommissionen om tilladelse til fortsat at anvende fravigelsesforanstaltningen indtil den 31. december 2024 (»anmodningen«).

(5)

I henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF, fremsendte Kommissionen ved brev af 25. marts 2021 Polens anmodning til de øvrige medlemsstater undtagen Cypern, og ved brev af 26. marts 2021 Polens anmodning til Cypern. Ved brev af 29. marts 2021 meddelte Kommissionen Polen, at den rådede over alle de oplysninger, der var nødvendige for at vurdere anmodningen.

(6)

Fravigelsesforanstaltningen er i overensstemmelse med målsætningerne i Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen »Tænk småt først« — En »Small Business Act« for Europa«.

(7)

I følge de oplysninger, som Polen har fremlagt, vil fravigelsesforanstaltningen kun have en ubetydelig indvirkning på Polens samlede momsindtægter fra det endelige forbrug. Afgiftspligtige personer vil stadig have mulighed for at vælge de normale momsordninger.

(8)

Efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/769 (4) vil Polen ikke foretage nogen kompensationsberegning for så vidt angår oversigten over momsbaserede egne indtægter for regnskabsåret 2021 og fremefter.

(9)

I betragtning af fravigelsesforanstaltningens potentielle positive virkning med hensyn til at forenkle momsrelaterede forpligtelser ved at mindske den administrative byrde og omkostningerne for små virksomheder bør Polen gives tilladelse til at anvende fravigelsesforanstaltningen i endnu en periode.

(10)

Rådets direktiv (EU) 2020/285 (5) ændrer artikel 281-294 i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår særordningen for små virksomheder ved at fastsætte nye regler for små virksomheder, herunder tærsklen for den årlige omsætning i medlemsstaten på højst 85 000 EUR eller modværdien i national valuta.

(11)

Tilladelsen til at anvende fravigelsesforanstaltningen bør være tidsbegrænset. Tidsbegrænsningen bør være tilstrækkelig til, at tærsklens effektivitet og hensigtsmæssighed kan vurderes. Endvidere skal medlemsstaterne i henhold til direktiv (EU) 2020/285 senest den 31. december 2024 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nævnte direktivs artikel 1, og anvende disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2025. Polen bør derfor gives tilladelse til at anvende fravigelsesforanstaltningen indtil den 31. december 2024.

(12)

Beslutning 2009/790/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 2 i beslutning 2009/790/EF affattes således:

»Artikel 2

Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2024.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 5. oktober 2021.

På Rådets vegne

A. ŠIRCELJ

Formand


(1)   EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  Rådets beslutning 2009/790/EF af 20. oktober 2009 om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 283 af 30.10.2009, s. 53).

(3)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1919 af 4. december 2018 om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 311 af 7.12.2018, s. 32).

(4)  Rådets forordning (EU, Euratom) 2021/769 af 30. april 2021 om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (EUT L 165 af 11.5.2021, s. 9).

(5)  Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (EUT L 62 af 2.3.2020, s. 13).


Top