(1)

Vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (3) og Rådets forordning (EU) 2017/1939 (4) har i væsentlig grad styrket de midler, som Unionen har til rådighed for at beskytte sine finansielle interesser strafferetligt. Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er en hovedprioritet i Unionens strafferetspolitik og politik for bekæmpelse af svig, da den har beføjelse til at foretage strafferetlig efterforskning og rejse tiltale vedrørende strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser som omhandlet i direktiv (EU) 2017/1371, i de deltagende medlemsstater.

(2)

For at beskytte Unionens finansielle interesser foretager Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (»kontoret«) administrative undersøgelser af administrative uregelmæssigheder samt kriminel adfærd. Det kan ved afslutningen af sine undersøgelser fremsætte retlige henstillinger til de nationale retsforfølgende myndigheder med henblik på at sætte dem i stand til at foretage tiltalerejsning og retsforfølgning i medlemsstaterne. Det vil i de medlemsstater, der deltager i EPPO, indberette mistanke om strafbare handlinger til EPPO og samarbejde med EPPO i forbindelse med EPPO's efterforskning.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (5) bør ændres og tilpasses som følge af vedtagelsen af forordning (EU) 2017/1939. Bestemmelserne i forordning (EU) 2017/1939 om forholdet mellem kontoret og EPPO bør afspejles i og suppleres af bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at sikre det højeste niveau for beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af synergi mellem dem, samtidig med at der sikres tæt samarbejde, udveksling af oplysninger, komplementaritet og undgåelse af overlap.

(4)

Kontoret og EPPO bør i betragtning af deres fælles mål om at bevare EU-budgettets integritet etablere og opretholde et nært forhold baseret på princippet om loyalt samarbejde og med det formål at sikre komplementaritet i forhold til deres respektive mandater og koordinering af deres indsats, navnlig for så vidt angår anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde om oprettelse af EPPO. Forholdet mellem kontoret og EPPO bør bidrage til at sikre, at alle midler anvendes til at beskytte Unionens finansielle interesser.

(5)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 skal kontoret samt Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaternes kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse underrette EPPO om mistanke om strafbar adfærd, i forhold til hvilken EPPO kan udøve sin kompetence. Da kontorets mandat er at foretage administrative undersøgelser af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, er det ideelt placeret og udstyret til at fungere som en partner og privilegeret informationskilde for EPPO.

(6)

Elementer, der tyder på mulig strafbar adfærd, som henhører under EPPO's kompetence, kan findes i indledende påstande, som modtages af kontoret, eller først komme til syne i forbindelse med en administrativ undersøgelse, som kontoret indleder på grund af en mistanke om administrative uregelmæssigheder. Kontoret bør for at opfylde sin indberetningspligt over for EPPO derfor indberette mistanke om strafbar adfærd på et hvilket som helst tidspunkt før eller under dets undersøgelser.

(7)

Forordning (EU) 2017/1939 fastlægger de minimumselementer, som indberetninger skal indeholde. Det kan være nødvendigt for kontoret at foretage en foreløbig vurdering af påstande for at fastslå disse elementer og indsamle de nødvendige oplysninger. Kontoret bør foretage en sådan vurdering hurtigst muligt og ved hjælp af midler, der ikke risikerer at bringe en eventuel fremtidig strafferetlig efterforskning i fare. Når vurderingen er afsluttet, bør kontoret foretage indberetning til EPPO, hvis der identificeres en mistanke om en lovovertrædelse, som henhører under dets kompetence.

(8)

I betragtning af kontorets ekspertise bør de institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne (»institutioner, organer, kontorer og agenturer«), have mulighed for at trække på kontoret med henblik på at foretage en sådan foreløbig vurdering, af påstande, som er blevet indberettet til dem.

(9)

I overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 bør kontoret i princippet ikke indlede en administrativ undersøgelse parallelt med en efterforskning, der udføres af EPPO vedrørende de samme faktiske omstændigheder. I visse tilfælde kan beskyttelsen af Unionens finansielle interesser imidlertid kræve, at kontoret foretager en supplerende administrativ undersøgelse før afslutningen af en straffesag, som er indledt af EPPO, med henblik på at fastslå, om der er behov for forebyggende foranstaltninger, eller om der bør træffes finansielle, disciplinære eller administrative foranstaltninger. En sådan supplerende undersøgelse kan bl.a. være relevant for at tilbagesøge skyldige beløb til EU-budgettet, der er omfattet af særlige regler om forældelse, hvis de beløb, der står på spil, er meget høje, eller hvis der er behov for at undgå yderligere udgifter i risikosituationer ved hjælp af administrative foranstaltninger.

(10)

Med henblik på anvendelsen af kravet om ikkeoverlappende undersøgelser bør begrebet »samme faktiske omstændigheder« vurderes i lyset af EU-Domstolens retspraksis om princippet ne bis in idem, således at der derved forstås, at de faktiske omstændigheder, der undersøges, er identiske eller i det væsentlige de samme og forstås som en foreliggende helhed af konkrete omstændigheder, der er uløseligt forbundne i tid og rum.

(11)

I henhold til forordning (EU) 2017/1939 kan EPPO anmode kontoret om at foretage supplerende administrative undersøgelser. I mangel af en sådan anmodning bør sådanne supplerende undersøgelser på specifikke betingelser efter høring af EPPO være mulige på kontorets initiativ. EPPO bør navnlig have mulighed for at gøre indsigelse mod indledning eller fortsættelse af en undersøgelse foretaget af kontoret eller mod gennemførelse af bestemte handlinger vedrørende en af dets undersøgelser, navnlig med henblik på at bevare effektiviteten af sin efterforskning og sine beføjelser. Kontoret bør afholde sig fra at udføre en handling, som EPPO har gjort indsigelse mod. Hvis kontoret indleder en undersøgelse i mangel af en sådan indsigelse, bør det foretage undersøgelsen i løbende samråd med EPPO.

(12)

Kontoret bør aktivt støtte EPPO's efterforskninger. I denne forbindelse bør EPPO kunne anmode kontoret om at støtte eller supplere sine strafferetlige efterforskninger ved at udøve beføjelser i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Kontoret bør yde en sådan støtte inden for rammerne af sine beføjelser og inden for de rammer, der er fastsat i nævnte forordning.

(13)

For at sikre en effektiv koordinering og gennemsigtighed og et effektivt samarbejde bør kontoret og EPPO løbende udveksle oplysninger. Udveksling af oplysninger, der går forud for kontorets indledning af undersøgelser eller EPPO's indledning af efterforskning, er særlig relevant for at sikre passende koordinering mellem deres respektive tiltag, for at garantere komplementaritet og for at undgå overlap. Kontoret og EPPO bør med henblik herpå gøre brug af hit/no hit-funktionerne i deres respektive sagsstyringssystemer. Kontoret og EPPO bør fastsætte proceduren og vilkårene for denne udveksling af oplysninger i deres samarbejdsaftaler. For at sikre en korrekt anvendelse af de regler, der tager sigte på at undgå overlap og sikre komplementaritet, bør kontoret og EPPO nå til enighed om visse tidsfrister for deres udveksling af oplysninger.

(14)

Kommissionens rapport om evaluering af anvendelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 2. oktober 2017 (»Kommissionens evalueringsrapport«) konkluderede, at ændringerne i 2013 til den retlige ramme har betydet klare forbedringer med hensyn til gennemførelse af undersøgelser, samarbejde med partnere og berørte personers rettigheder. Samtidig kastede Kommissionens evalueringsrapport lys over visse mangler, som påvirker effektiviteten af undersøgelser.

(15)

Det er nødvendigt at adressere de klareste konklusioner i Kommissionens evalueringsrapport ved at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Disse ændringer er nødvendige på kort sigt for at styrke rammen for kontorets undersøgelser med henblik på, at kontoret forbliver stærkt og velfungerende og supplerer EPPO's strafferetlige tilgang med administrative undersøgelser, uden at ændre kontorets mandat eller beføjelser. Ændringerne vedrører primært områder, hvor manglen på klarhed i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 kunne hindre, at kontoret kan gennemføre undersøgelser effektivt, såsom foretagelse af kontrol og inspektion på stedet, mulighed for at få adgang til bankkontooplysninger og antageligheden af sagsrapporter, der udarbejdes af kontoret, som bevismidler i administrative eller retslige procedurer.

(16)

Ændringerne til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 berører ikke de processuelle garantier, der gælder i forbindelse med undersøgelser. Kontoret er forpligtet til at overholde de processuelle garantier i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (6) og dem, der er indeholdt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne ramme kræver, at kontoret udfører sine undersøgelser objektivt, upartisk og fortroligt, fremskaffer såvel belastende som diskulperende oplysninger om de berørte personer og tager undersøgelsesskridt på grundlag af skriftlig bemyndigelse og efter en legalitetskontrol. Kontoret er forpligtet til at sikre overholdelse af rettighederne for de personer, der er berørt af dets undersøgelser, herunder uskyldsformodningen og retten til ikke at inkriminere sig selv. Når berørte personer høres, har de bl.a. ret til at blive bistået af en person efter eget valg, til at godkende referatet af samtalen og til at benytte et hvilket som helst af EU-institutionernes officielle sprog. De berørte personer har også ret til at fremsætte bemærkninger om sagens faktiske omstændigheder, inden der drages konklusioner.

(17)

Personer, der indberetter svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, bør beskyttes af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (7).

(18)

Hvor kontoret inden for sit mandat gennemfører understøttende foranstaltninger efter anmodning fra EPPO for at beskytte antageligheden af bevismidler samt grundlæggende rettigheder og processuelle garantier, samtidig med at overlappende undersøgelser undgås, og der sørges for et effektivt og komplementært samarbejde, bør kontoret og EPPO i tæt samarbejde sikre, at de gældende proceduremæssige garantier i kapitel VI i forordning (EU) 2017/1939 overholdes.

(19)

Kontoret har beføjelse til at foretage kontrol og inspektion på stedet, som giver det mulighed for at få adgang til økonomiske beslutningstageres lokaler og dokumenter som led i sine undersøgelser af mistanke om svig, korruption eller anden ulovlig adfærd, der skader Unionens finansielle interesser. Sådan kontrol og inspektion på stedet foretages i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, ifølge hvilke disse beføjelser i visse tilfælde er underlagt betingelserne i national ret. Det blev i Kommissionens evalueringsrapport konstateret, at det ikke står helt klart, i hvilken udstrækning national ret finder anvendelse, og at det hæmmer effektiviteten af kontorets undersøgelsesaktiviteter.

(20)

Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de tilfælde, hvor national ret skal finde anvendelse i forbindelse med kontorets undersøgelser, uden at ændre kontorets beføjelser eller den måde, hvorpå forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 fungerer i forhold til medlemsstaterne, således at Rettens nylige dom af 3. maj 2018 i sag T-48/16, Sigma Orionis SA mod Europa-Kommissionen (8), afspejles.

(21)

Kontorets foretagelse af kontrol og inspektion på stedet i situationer, hvor den pågældende økonomiske beslutningstager underkaster sig kontrol og inspektion på stedet, bør kun være underlagt EU-ret. Dette vil gøre det muligt for kontoret at udøve sine undersøgelsesbeføjelser på en effektiv og sammenhængende måde i alle medlemsstaterne med henblik på at bidrage til et højt niveau af beskyttelse af Unionens finansielle interesser i hele Unionen i overensstemmelse med artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(22)

I situationer, hvor kontoret er nødt til at basere sig på bistand fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig hvor en økonomisk beslutningstager modsætter sig kontrol og inspektion på stedet, bør medlemsstaterne sikre, at kontorets indsats er effektiv, og yde den nødvendige bistand i overensstemmelse med de relevante nationale processuelle regler. For at beskytte Unionens finansielle interesser bør Kommissionen tage en medlemsstats eventuelle manglende overholdelse af dens pligt til at samarbejde med kontoret i betragtning ved vurderingen af, om de berørte beløb skal tilbagesøges ved anvendelse af finansielle korrektioner på medlemsstater i overensstemmelse med gældende EU-ret.

(23)

Kontoret kan i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 indgå administrative aftaler med medlemsstaternes kompetente myndigheder, såsom koordineringstjenester for bekæmpelse af svig, og institutioner, organer, kontorer og agenturer, med henblik på at fastsætte de nærmere regler for deres samarbejde efter nævnte forordning, navnlig vedrørende fremsendelsen af oplysninger, foretagelsen af undersøgelser og eventuelle opfølgende tiltag.

(24)

Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør ændres for at indføre en pligt for økonomiske beslutningstagere til at samarbejde med kontoret i overensstemmelse med deres forpligtelse i henhold til forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 til at give adgang til foretagelse af kontrol og inspektion på stedet af lokaler, udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, og med forpligtelsen i artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9), hvorefter enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, fuldt ud skal samarbejde om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, herunder i forbindelse med undersøgelser, der foretages af kontoret.

(25)

Som en del af denne samarbejdspligt bør kontoret kunne kræve, at økonomiske beslutningstagere videregiver relevante oplysninger, når de kan have været involveret i det forhold, der undersøges, eller kan ligge inde med relevante oplysninger. Ved imødekommelsen af sådanne anmodninger bør økonomiske beslutningstagere ikke være forpligtet til at fremsætte selvinkriminerende udtalelser, men de bør være forpligtet til at besvare spørgsmål om faktiske omstændigheder og fremlægge dokumenter, selv om disse oplysninger kan blive brugt imod dem eller imod en anden økonomisk beslutningstager til at fastslå, at der foreligger ulovlig aktivitet. For at sikre effektiviteten af undersøgelser i forbindelse med den nuværende arbejdspraksis bør kontoret kunne anmode om adgang til oplysninger i privatejet udstyr, der anvendes i arbejdsøjemed. Kontoret bør have adgang på samme betingelser og i samme omfang, som gælder for nationale kontrolmyndigheder, og kun hvis kontoret har rimelig grund til at mistænke, at indholdet af sådant udstyr kan være relevant for undersøgelsen, i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og bør kun vedrøre oplysninger, der er relevante for undersøgelsen.

(26)

Økonomiske beslutningstagere bør have mulighed for at benytte et hvilket som helst af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrol finder sted, og bør have ret til at blive bistået af en person efter eget valg, herunder en ekstern juridisk rådgiver, i forbindelse med kontrol og inspektion på stedet. Tilstedeværelse af en juridisk rådgiver bør imidlertid ikke være en retlig betingelse for gyldigheden af kontrol og inspektion på stedet. For at sikre effektiviteten af kontrol og inspektion på stedet, navnlig med hensyn til risikoen for, at bevismateriale forsvinder, bør kontoret kunne få adgang til lokaler, udendørsarealer, transportmidler og andre faciliteter, der anvendes i erhvervsmæssigt øjemed, uden at afvente, at den økonomiske beslutningstager har rådført sig med en juridisk rådgiver. Det bør kun acceptere en kort, rimelig udsættelse, for at beslutningstageren kan rådføre sig med en juridiske rådgiver, inden det påbegynder kontrollen og inspektionen på stedet. Enhver sådan udsættelse bør begrænses til det strengt nødvendige.

(27)

For at sikre gennemsigtighed ved foretagelse af kontrol og inspektion på stedet bør kontoret give økonomiske beslutningstagere passende oplysninger om deres pligt til at samarbejde og om konsekvenserne af at nægte at gøre dette og om den procedure, der finder anvendelse, herunder de processuelle garantier.

(28)

I forbindelse med interne, og om nødvendigt eksterne, undersøgelser har kontoret adgang til alle relevante oplysninger, som institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne er i besiddelse af. Som det fremgår af Kommissionens evalueringsrapport, er det nødvendigt at præcisere, at en sådan adgang bør være mulig, uanset på hvilken type databærer disse oplysninger eller data er lagret, for at afspejle den løbende teknologiske udvikling. I forbindelse med en intern undersøgelse bør kontoret kunne anmode om adgang til oplysninger, der opbevares i privatejet udstyr, der anvendes i arbejdsøjemed, i situationer, hvor kontoret har rimelig grund til at mistænke, at dets indhold kunne være relevant for undersøgelsen. Den relevante institution eller det relevante organ, kontor eller agentur bør kunne knytte specifikke betingelser til kontorets adgang. En sådan adgang bør være i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet og bør kun vedrøre oplysninger, der er relevante for undersøgelsen. For at sikre et effektivt og ensartet niveau for kontorets adgang og et højt beskyttelsesniveau for de berørte personers grundlæggende rettigheder bør institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne sikre sammenhængen i de regler om adgang til privat udstyr, som vedtages af de forskellige institutioner, organer, kontorer og agenturer, for at sikre ensartede betingelser i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (10).

(29)

Med henblik på en mere sammenhængende ramme for kontorets undersøgelser bør reglerne for interne og eksterne undersøgelser tilpasses yderligere for at afhjælpe visse uoverensstemmelser, der er konstateret i Kommissionens evalueringsrapport, hvor divergerende regler ikke er velbegrundede. For eksempel bør rapporter og henstillinger, der udarbejdes efter en ekstern undersøgelse, om nødvendigt sendes til den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur, for at den eller det kan træffe passende foranstaltninger, sådan som det er tilfældet med interne undersøgelser. Kontoret bør, når dets mandat giver mulighed for det, støtte den berørte institution eller det berørte organ, kontor eller agentur i forbindelse med opfølgningen på sine henstillinger. Hvor kontoret ikke indleder en undersøgelse, bør det kunne sende relevante oplysninger til medlemsstaternes myndigheder eller til institutionerne, organerne, kontorerne eller agenturerne, så der kan træffes passende foranstaltninger. Det bør sende sådanne oplysninger, hvor det beslutter ikke at indlede en undersøgelse på trods af en tilstrækkelig mistanke om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Inden kontoret gør dette, bør det tage behørigt hensyn til mulig indgriben i EPPO's igangværende efterforskninger.

(30)

På grund af den store forskel i de nationale institutionelle rammer bør medlemsstaterne på grundlag af princippet om loyalt samarbejde have mulighed for at meddele kontoret, hvilke myndigheder der har kompetence til at træffe foranstaltninger efter kontorets henstillinger, og hvilke myndigheder der skal underrettes, såsom til finansielle, statistiske eller overvågningsmæssige formål, af hensyn til udførelsen af deres relevante opgaver. Sådanne myndigheder kan omfatte nationale koordineringstjenester for bekæmpelse af svig. I overensstemmelse med EU-Domstolens faste retspraksis har kontorets henstillinger, som findes i dets rapporter, ingen bindende retsvirkninger for sådanne myndigheder i medlemsstaterne eller for institutioner, organer, kontorer og agenturer.

(31)

Kontoret bør gives de nødvendige midler til at følge pengesporet med henblik på at afdække den modus operandi, der er typisk for mange former for svigagtig adfærd. Kontoret kan indhente bankkontooplysninger, der er relevant for dets undersøgelsesaktivitet, og som kreditinstitutter besidder, i en række medlemsstater gennem samarbejde med og bistand fra de nationale myndigheder. For at sikre en effektiv tilgang i hele Unionen bør forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 præcisere de kompetente nationale myndigheders pligt til at meddele kontoret bankkontooplysninger som led i deres generelle pligt til at bistå kontoret. Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen, gennem hvilke kompetente myndigheder et sådant samarbejde skal finde sted. Når de nationale myndigheder yder en sådan bistand til kontoret, bør det ske på de samme betingelser som dem, der gælder for de kompetente nationale myndigheder i den pågældende medlemsstat.

(32)

Med henblik på at beskytte og overholde processuelle garantier og grundlæggende rettigheder bør Kommissionen oprette en intern funktion i form af en kontrolansvarlig for processuelle garantier (den »kontrolansvarlige«), som — med henblik på en effektiv ressourceudnyttelse — bør være administrativt tilknyttet overvågningsudvalget og gives tilstrækkelige ressourcer. Den kontrolansvarlige bør behandle klager på en fuldt ud uafhængig måde, herunder i forhold til overvågningsudvalget og kontoret, og bør have adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sine opgaver.

(33)

En berørt person bør have mulighed for at indgive klage til den kontrolansvarlige vedrørende kontorets overholdelse af processuelle garantier samt på grundlag af en tilsidesættelse af de regler, der gælder for kontorets undersøgelser, navnlig tilsidesættelse af processuelle krav og grundlæggende rettigheder. Der bør med henblik herpå oprettes en klagemekanisme. Den kontrolansvarlige bør være ansvarlig for at fremsætte henstillinger som svar på sådanne klager og om nødvendigt at foreslå løsninger på de problemer, der rejses i klagerne. Den kontrolansvarlige bør behandle klagen i en hurtig, kontradiktorisk procedure, samtidig med at kontoret har mulighed for at fortsætte den igangværende undersøgelse. Den kontrolansvarlige bør give klageren og kontoret mulighed for at fremsætte bemærkninger til eller løse de problemer, der er rejst i klagen. Generaldirektøren bør træffe passende foranstaltninger, som den kontrolansvarliges henstilling måtte kræve. Generaldirektøren bør i behørigt begrundede tilfælde kunne afvige fra den kontrolansvarliges henstilling. Begrundelsen herfor bør vedlægges den endelige undersøgelsesrapport.

(34)

For at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden bør den kontrolansvarlige aflægge rapport om klagemekanismen i sin årlige rapport. Den årlige rapport bør navnlig omfatte antallet af modtagne klager, typerne af involverede tilsidesættelser af processuelle krav og grundlæggende rettigheder, de berørte aktiviteter og om muligt de opfølgende foranstaltninger, som kontoret har truffet.

(35)

Tidlig fremsendelse af oplysninger fra kontoret med henblik på vedtagelse af forebyggende foranstaltninger er et vigtigt redskab til beskyttelse af Unionens finansielle interesser. For at sikre tæt samarbejde mellem kontoret og institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne i denne henseende er det hensigtsmæssigt, at sidstnævnte har mulighed for til enhver tid at rådføre sig med kontoret med henblik på at træffe beslutning om eventuelle hensigtsmæssige forebyggende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale.

(36)

Rapporter, der udarbejdes af kontoret, udgør antagelige bevismidler i administrative eller retslige procedurer på samme måde og betingelser som administrative rapporter, der udarbejdes af nationale administrative inspektører. Ifølge Kommissionens evalueringsrapport sikrer denne regel ikke i tilstrækkelig grad effektiviteten af kontorets aktiviteter i visse medlemsstater. For at øge effektiviteten og den konsekvente anvendelse af kontorets rapporter bør det fastsættes i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, at sådanne rapporter er antagelige som bevis i retslige procedurer af ikkestrafferetlig art ved nationale domstole samt i administrative procedurer i medlemsstaterne. Reglen om ækvivalens med rapporter fra nationale administrative inspektører bør fortsat finde anvendelse i tilfælde af nationale retslige procedurer af strafferetlig art. Det bør også fastsættes i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, at de rapporter, som kontoret udarbejder, er antagelige som bevis i administrative og retslige procedurer på EU-plan.

(37)

Medlemsstaternes koordineringstjenester for bekæmpelse af svig blev indført ved forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 for at fremme et effektivt samarbejde og en effektiv udveksling af oplysninger, herunder oplysninger af operationel karakter, mellem kontoret og medlemsstaterne. Kommissionens evalueringsrapport konkluderede, at de har bidraget positivt til kontorets arbejde. Det fremgik også af Kommissionens evalueringsrapport, at der er behov for yderligere at præcisere rollen for disse koordineringstjenester for bekæmpelse af svig for at sørge for, at kontoret får den nødvendige bistand for at sikre, at dets undersøgelser er effektive, mens det overlades til den enkelte medlemsstat, hvordan koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig skal organiseres, og hvilke beføjelser de skal have. I denne forbindelse bør koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig kunne yde eller koordinere den nødvendige bistand til kontoret til, at det kan udføre sine opgaver effektivt før, under eller ved afslutningen af en ekstern eller intern undersøgelse.

(38)

Kontorets pligt til at bistå medlemsstaterne med at koordinere deres indsats til beskyttelse af Unionens finansielle interesser er et centralt element i dets mandat til at støtte grænseoverskridende samarbejde blandt medlemsstaterne. Der bør fastsættes mere detaljerede regler for at lette kontorets koordinerende aktiviteter og dets samarbejde i denne forbindelse med medlemsstaternes myndigheder, tredjelande og internationale organisationer. Disse regler bør ikke berøre kontorets udøvelse af de beføjelser, der er tillagt Kommissionen i særlige bestemmelser om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 515/97 (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 (12), samt koordineringsaktiviteter vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde.

(39)

Det bør præciseres, at medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder koordineringstjenester for bekæmpelse af svig, fortsat er bundet af national ret, når de handler i samarbejde med kontoret eller med andre kompetente myndigheder med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser.

(40)

Det bør være muligt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at bistå kontoret i forbindelse med koordineringsaktiviteter samt for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig at samarbejde indbyrdes med henblik på yderligere at styrke de tilgængelige mekanismer for samarbejde om bekæmpelse af svig.

(41)

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne bør træffe de foranstaltninger, som måtte kræves af en henstilling fra kontoret. For at give kontoret mulighed for at følge op på udviklingen i sager, hvor kontoret fremsætter retlige henstillinger til en medlemsstats nationale retsforfølgende myndigheder, bør medlemsstaten på kontorets anmodning sende kontoret den nationale domstols endelige afgørelse. For at bevare domstolenes uafhængighed fuldt ud bør en sådan fremsendelse først finde sted, efter den pågældende retsforfølgning er endeligt afgjort, og den endelige retsafgørelse er offentliggjort.

(42)

For at supplere procedurereglerne for foretagelse af undersøgelser, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, bør kontoret fastlægge retningslinjer vedrørende undersøgelsesprocedurerne, som kontorets ansatte skal følge.

(43)

Det bør præciseres, at kontoret kan deltage i fælles efterforskningshold, der er oprettet i overensstemmelse med EU-retten, og at det har ret til at udveksle operationelle oplysninger, der er indhentet i denne sammenhæng. Anvendelse af sådanne oplysninger er underlagt de vilkår og garantier, der er fastsat i den EU-ret, som de fælles efterforskningshold er oprettet på grundlag af. Når kontoret deltager i sådanne fælles efterforskningshold, har det en støttefunktion og påtager sig rollen som partner underlagt de retlige begrænsninger, der måtte findes i EU-retten og national ret.

(44)

Senest fem år efter den dato, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 120, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/1939, bør Kommissionen evaluere anvendelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, navnlig effektiviteten af samarbejdet mellem kontoret og EPPO, med henblik på at overveje, om ændringer måtte kræves på grundlag af den erfaring, der er gjort med hensyn til dette samarbejde. Kommissionen bør, hvis det er relevant, forelægge et nyt, samlet lovgivningsforslag senest to år efter nævnte evaluering.

(45)

Målet for denne forordning, nemlig at styrke beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ved at tilpasse kontorets drift til oprettelsen af EPPO og ved at øge effektiviteten af de undersøgelser, der foretages af kontoret, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at vedtage regler om forbindelserne mellem kontoret og EPPO for at forbedre effektiviteten af de undersøgelser, de foretager, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(46)

Denne forordning ændrer ikke medlemsstaternes beføjelser til og ansvar for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

(47)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (13) og afgav formelle bemærkninger den 23. juli 2018.

(48)

Forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed ––