EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0467

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/467 af 25. marts 2020 om fastsættelse af den endelige tildeling af EU-støtte til medlemsstaterne for skolefrugt og -grønt og for skolemælk for perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021 og om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2019) 2249 final (meddelt under nummer C(2020) 1795)

C/2020/1795

EUT L 98 af 31.3.2020, p. 34–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 17/03/2021

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/467/oj

31.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 98/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/467

af 25. marts 2020

om fastsættelse af den endelige tildeling af EU-støtte til medlemsstaterne for skolefrugt og -grønt og for skolemælk for perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021 og om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2019) 2249 final

(meddelt under nummer C(2020) 1795)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 (2) skal de medlemsstater, der vil deltage i Unionens støtteordning for uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i undervisningsinstitutioner (skoleordningen), hvert år senest den 31. januar indgive deres anmodning om EU-støtte for det kommende skoleår til Kommissionen, og, hvis det er relevant, ajourføre deres anmodning om EU-støtte for det igangværende skoleår.

(2)

I henhold til artikel 137, stk. 1, første afsnit, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab gennemføres de EU-programmer og -aktiviteter, som der er givet tilsagn om i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 eller tidligere finansielle overslag, for Det Forenede Kongeriges vedkommende i 2019 og 2020 på grundlag af gældende EU-ret.

(3)

For at sikre en effektive gennemførelse af skoleordningen bør tildelingen af EU-støtte for skolefrugt og -grønt og for skolemælk til de medlemsstater, der deltager i ordningen, fastsættes på grundlag af de beløb, som disse medlemsstater har angivet i anmodningen om EU-støtte, under hensyntagen til overførslerne mellem medlemsstaternes vejledende tildelinger, jf. artikel 23a, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (3).

(4)

Alle medlemsstater har underrettet Kommissionen om deres anmodning om EU-støtte for perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021 og angivet det støttebeløb, der anmodes om for skolefrugt og -grønt eller for skolemælk eller for begge dele af ordningen. Hvad angår Belgien, Frankrig, Cypern og Sverige, blev der i forbindelse med de beløb, der anmodedes om, taget hensyn til overførslerne mellem de vejledende tildelinger.

(5)

For bedst muligt at udnytte de midler, der er til rådighed, bør den EU-støtte, der ikke er anmodet om, omfordeles til de medlemsstater, der deltager i skoleordningen, og som i deres anmodning om EU-støtte anfører, at de er villige til at anvende mere end deres vejledende tildeling, såfremt der er yderligere ressourcer til rådighed.

(6)

Sverige og Det Forenede Kongerige har i deres anmodning om EU-støtte for perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021 ansøgt om mindre end deres vejledende tildeling for skolefrugt og -grønt og/eller for skolemælk. Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Spanien, Kroatien, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Sverige har anført, at de er villige til at anvende flere midler end deres vejledende tildeling for skolefrugt og -grønt og/eller for skolemælk.

(7)

På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har indgivet, bør den endelige tildeling af EU-støtte for skolefrugt og -grønt og for skolemælk for perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021 fastsættes.

(8)

Den endelige tildeling til medlemsstaterne af EU-støtte for skolefrugt og -grønt og for skolemælk for perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2020 er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2019) 2249 final (4). Nogle af medlemsstaterne har ajourført deres anmodning om EU-støtte for nævnte skoleår. Tyskland, Spanien, Luxembourg, Nederlandene og Østrig har indberettet overførsler mellem den endelige tildeling for skolefrugt og -grønt og den endelige tildeling for skolemælk. Belgien, Nederlandene og Portugal har ansøgt om mindre end deres endelige tildeling for skolefrugt og -grønt og/eller for skolemælk. Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Spanien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovakiet har anført, at de er villige til at anvende flere midler end deres endelige tildeling for skolefrugt og -grønt og/eller for skolemælk.

(9)

Gennemførelsesafgørelse C(2019) 2249 final bør ændres på grundlag af de meddelte oplysninger fra medlemsstaterne.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den endelige tildeling af EU-støtte for skolefrugt og -grønt og for skolemælk til de medlemsstater, der deltager i skoleordningen, for perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021 er fastsat i bilag I.

Artikel 2

Bilag I til gennemførelsesafgørelse C(2019)2249 final erstattes af teksten i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2020.

På Kommissionens vegne

Janusz WOJCIECHOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 af 3. november 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår EU-støtte til uddeling af frugt og grøntsager, bananer og mælk i undervisningsinstitutioner (EUT L 5 af 10.1.2017, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2019) 2249 final af 27. marts 2019 om fastsættelse af den endelige tildeling af EU-støtte til medlemsstaterne for skolefrugt og -grønt og for skolemælk for perioden fra den 1. august 2019 til den 31. juli 2020 og om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2018) 1762 final.


BILAG I

SKOLEÅRET 2020/2021

(i EUR)

Medlemsstat

Endelig tildeling for skolefrugt og -grønt

Endelig tildeling for skolemælk

Belgien

3 405 459

1 613 200

Bulgarien

2 562 226

1 145 871

Tjekkiet

3 918 810

1 813 713

Danmark

2 249 220

1 578 867

Tyskland

24 582 347

10 712 157

Estland

542 176

727 890

Irland

2 238 463

1 029 094

Grækenland

3 218 885

1 550 685

Spanien

16 237 995

6 302 784

Frankrig

17 990 469

17 123 194

Kroatien

1 636 896

874 426

Italien

20 493 267

9 016 105

Cypern

390 044

400 177

Letland

769 194

736 593

Litauen

1 089 604

1 082 982

Luxembourg

333 895

204 752

Ungarn

3 666 098

1 927 193

Malta

319 478

200 892

Nederlandene

6 683 866

2 401 061

Østrig

2 796 946

1 250 119

Polen

14 394 215

10 941 915

Portugal

3 283 397

2 220 981

Rumænien

7 866 848

10 771 254

Slovenien

701 580

359 649

Slovakiet

2 098 537

1 004 766

Finland

1 599 047

3 824 689

Sverige

0

9 217 369

Det Forenede Kongerige

0

4 898 661

I alt

145 068 962

104 931 038


BILAG II

»BILAG I

SKOLEÅRET 2019/2020

(i EUR)

Medlemsstat

Endelig tildeling for skolefrugt og -grønt

Endelig tildeling for skolemælk

Belgien

2 506 459

855 200

Bulgarien

2 592 914

1 156 473

Tjekkiet

4 163 260

2 103 744

Danmark

1 807 661

1 460 645

Tyskland

26 436 867

10 437 134

Estland

573 599

765 332

Irland

2 266 887

1 201 217

Grækenland

3 218 885

1 550 685

Spanien

17 454 573

6 136 910

Frankrig

17 990 469

17 123 194

Kroatien

1 660 486

800 354

Italien

20 811 379

9 120 871

Cypern

390 044

400 177

Letland

814 976

788 002

Litauen

1 144 738

1 150 401

Luxembourg

381 828

165 000

Ungarn

3 886 202

2 171 100

Malta

296 797

211 122

Nederlandene

7 255 860

1 320 848

Østrig

3 116 669

1 113 019

Polen

14 579 625

11 005 606

Portugal

1 553 912

2 151 570

Rumænien

6 866 848

11 301 317

Slovenien

708 635

362 276

Slovakiet

2 206 132

1 140 984

Finland

1 599 047

3 824 689

Sverige

0

8 998 717

Det Forenede Kongerige

0

4 898 661

I alt

146 284 753

103 715 247

«

Top