This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019D0435
Commission Decision (EU) 2019/435 of 12 March 2019 on the proposed citizens' initiative entitled ‘Housing for All’ (notified under document C(2019) 2004)
Kommissionens afgørelse (EU) 2019/435 af 12. marts 2019 om forslaget til borgerinitiativ »Housing for All« (meddelt under nummer C(2019) 2004)
Kommissionens afgørelse (EU) 2019/435 af 12. marts 2019 om forslaget til borgerinitiativ »Housing for All« (meddelt under nummer C(2019) 2004)
C/2019/2004
EUT L 75 af 19.3.2019, pp. 105–107
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
19.3.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/105 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/435
af 12. marts 2019
om forslaget til borgerinitiativ »Housing for All«
(meddelt under nummer C(2019) 2004)
(Kun den tyske udgave er autentisk)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (1), særlig artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Emnet for borgerinitiativet »Housing for All« er som følger: »Formålet med dette europæiske borgerinitiativ er at skabe bedre retlige og finansielle rammebetingelser for at lette adgangen til boliger for alle i Europa«. |
|
(2) |
Målene for forslaget til borgerinitiativ er som følger: »Vi opfordrer EU til at træffe foranstaltninger for at lette adgangen til boliger for alle i Europa. Dette omfatter lettere adgang for alle til almene, betalelige boliger, fravigelse af Maastrichtkriterierne i forbindelse med investeringer i almene, betalelige boliger, bedre adgang til EU-midler for bygherrer, der opfører almennyttige og bæredygtige boliger, sociale, konkurrencebaserede regler for kortidslejemål og indsamling af statistik vedrørende boligbehovet i Europa«. |
|
(3) |
I bilaget til forslaget til borgerinitiativ nævnes specifikt en række mål, der skal forfølges ved hjælp af EU-retsakter med henblik på at gennemføre traktaterne, nemlig:
|
|
(4) |
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) styrker unionsborgerskabet og skaber øget demokrati i den måde, hvorpå Unionen fungerer, ved bl.a. at sikre, at alle borgere får ret til at deltage i det demokratiske liv i Unionen via et europæisk borgerinitiativ. |
|
(5) |
Derfor bør de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, være klare, enkle og brugervenlige samt stå i et rimeligt forhold til borgerinitiativets art for at fremme borgernes deltagelse og gøre Unionen mere tilgængelig. |
|
(6) |
Kommissionen har beføjelse til at fremsætte forslag til EU-retsakter med henblik på at gennemføre traktaterne i forbindelse med følgende forhold:
|
|
(7) |
Af disse grunde — og for så vidt som formålet med nærværende forslag til borgerinitiativ er at udvirke forslag fra Kommissionen til EU-retsakter til gennemførelse af traktaterne med henblik på at forfølge målene i andet til femte led i betragtning 3 — falder forslaget til borgerinitiativ ikke åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011. |
|
(8) |
Omvendt vedtages retsakter med henblik på anvendelse af bestemmelserne på området offentlige virksomheder og virksomheder, som medlemsstaterne indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder, samt virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, eller som har karakter af fiskale monopoler, på grundlag af artikel 106, stk. 3, i TEUF ikke efter forslag fra Kommissionen som krævet i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 211/2011, men af Kommissionen. |
|
(9) |
Hvis det foreslåede borgerinitiativ skulle blive forelagt den i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 211/2011, forpligter Kommissionen sig ikke desto mindre til også at vurdere, om der er behov for at vedtage eller ændre retsakter på grundlag af artikel 106, stk. 3, i TEUF i lyset af deres relevans for emnet for dette initiativ. |
|
(10) |
Derudover er der i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 211/2011 blevet dannet en borgerkomité og udpeget kontaktpersoner, og forslaget til borgerinitiativ er ikke åbenbart utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i TEU. |
|
(11) |
Forslaget til borgerinitiativ »Housing for All« bør derfor registreres. Der bør indsamles støttetilkendegivelser til det foreslåede borgerinitiativ på grundlag af forståelsen i betragtning 6-9 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Forslaget til borgerinitiativ »Housing for All« registreres hermed.
2. Der kan indsamles støttetilkendegivelser til det foreslåede borgerinitiativ på grundlag af forståelsen i betragtning 6-9 i denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft den 18. marts 2019.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til initiativtagerne (medlemmerne af borgerkomitéen) til forslaget til borgerinitiativet »Housing for All«, der repræsenteres ved Karin ZAUNER og Santiago MAS DE XAXÀS FAUS, der fungerer som kontaktpersoner.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. marts 2019.
På Kommissionens vegne
Frans TIMMERMANS
Næstformand