This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32018R0932
Commission Regulation (EU) 2018/932 of 29 June 2018 amending Regulation (EU) No 582/2011 as regards the provisions on testing by means of portable emission measurement systems (PEMS) and the requirements for universal fuel range type-approval (Text with EEA relevance.)
Kommissionens forordning (EU) 2018/932 af 29. juni 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 med hensyn til bestemmelser for prøvning ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) og krav vedrørende brændstofuafhængig typegodkendelse (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens forordning (EU) 2018/932 af 29. juni 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 med hensyn til bestemmelser for prøvning ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) og krav vedrørende brændstofuafhængig typegodkendelse (EØS-relevant tekst.)
C/2018/3988
EUT L 165 af 2.7.2018, p. 32–34
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32011R0582 | tilføjelse | bilag I nummer 1.1.2 nummer (a1) | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | tilføjelse | bilag I nummer 5.2.7 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | tilføjelse | bilag I nummer 5.3.3.2 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | tilføjelse | bilag II APP 1 nummer 4.2.1.1 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | tilføjelse | bilag II APP 4 nummer 2.1.1 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | tilføjelse | bilag II nummer 4.4.2.2 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag I APP 5 nummer 1.5.2 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag I APP 7 nummer 1.5.2 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag I nummer 1.1.2 stykke 1 TEXT | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag I nummer 5.2.5 nummer (b) | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag I nummer 5.3.3 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag I nummer 5.3.3.1 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag II APP 1 nummer 4.2.2.2.2 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag II nummer 4.4.2 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag II nummer 4.5.3 | 22/07/2018 | |
Modifies | 32011R0582 | erstatning | bilag II nummer 4.6.5 | 22/07/2018 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32018R0932R(01) | (ES) | |||
Implicitly repealed by | 32024R1257 | 01/07/2031 |
2.7.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 165/32 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2018/932
af 29. juni 2018
om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 med hensyn til bestemmelser for prøvning ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) og krav vedrørende brændstofuafhængig typegodkendelse
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (1), særlig artikel 5, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der er for nylig blevet offentliggjort CEN-standarder for visse almindelige dieselblandinger med fedtsyremethylester (FAME) og parafinholdig diesel. De nuværende regler bør derfor ajourføres, således at de også henviser til disse nye standarder. |
(2) |
I forbindelse med prøvning ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) indførtes ved Kommissionens forordning (EU) 2016/1718 (2) krav vedrørende både bykørselsdelens andel og varigheden af den samlede kørecyklus. Især er det på visse køretøjer i klasse N3 udstyret med en motor med højere effekt blevet konstateret, at PEMS-prøvning efter de gældende bestemmelser resulterer i ugyldige prøvninger grundet disse begrænsninger. For at løse dette problem bør betingelserne for overensstemmelse med vinduet for bykørsel ændres, således at bykørselsdelen forlænges på bekostning af motorvejsdelen, og den maksimale samlede kørecyklus forlænges. |
(3) |
Der er behov for at præcisere kravet om mindst ét gyldigt vindue med udelukkende bykørsel, som specifikt anvendes til NOx-emissioner, eftersom dette er det kritiske forurenende stof ved disse betingelser. |
(4) |
For brændstofuafhængig typegodkendelse er proceduren for påvisning af overensstemmelse med de krævede tolerancer for motorstyreenhedens (ECU) momentsignal på nuværende tidspunkt ikke fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (3). Når motoren ikke er udstyret med et system til genkendelse af det anvendte brændstof, kan den tekniske tjeneste derfor vælge metoden til påvisning af overensstemmelse. På grund af den stigende interesse for typegodkendelse af alternative brændstoffer, bør proceduren harmoniseres. Den afvigelse af drejningsmomentet, der forårsages af det alternative brændstof, bør derfor bestemmes, og afvigelsen bør derefter anvendes til beregning af en effektkorrektionsfaktor, som bør angives i typegodkendelsesdokumentationen. Effektkorrektionsfaktoren kan anvendes til at påvise overensstemmelse med kravene til nøjagtigheden af ECU-drejningsmomentsignalet. Desuden kan effektkorrektionsfaktoren i forbindelse med prøvning med et alternativt brændstof anvendes til at bestemme den korrekte drejningsmomentværdi til emissionsberegning. |
(5) |
Forordning (EU) nr. 582/2011 bør derfor ændres. |
(6) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 582/2011 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
2) |
I bilag II foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2018.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2016/1718 af 20. september 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 582/2011 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer for så vidt angår bestemmelserne om prøvning ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (PEMS) og proceduren for kontrol af holdbarheden af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger (EUT L 259 af 27.9.2016, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1).