19.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 76/30

(1)

Det internationale samfund er konfronteret med en hidtil uset migrations- og flygtningekrise, som kræver solidaritet og en effektiv mobilisering af finansielle midler, og som skaber et behov for at imødegå og overkomme de eksisterende udfordringer på en samordnet måde. Det er nødvendigt, at alle aktører arbejder sammen om at gennemføre konsekvente politiske tiltag på mellemlang og lang sigt og gør effektivt brug af de eksisterende programmer med henblik på at udvikle og støtte initiativer, som bidrager til De Forenede Nationers (FN's) mål for bæredygtig udvikling, og på at tackle de politiske, sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer, der udgør de underliggende årsager til migration, som blandt andet omfatter, men ikke er begrænset til, fattigdom, ulighed, befolkningstilvækst, mangel på beskæftigelse, begrænset adgang til uddannelse og økonomiske muligheder, ustabilitet, konflikter, klimaændringer og de langsigtede konsekvenser af tvangsfordrivelser.

(2)

Tilvejebringelse af midler til at tackle de underliggende årsager til migration er afgørende, men Unionen er samtidig stadig fuldt engageret i politikker på andre områder med høj strategisk prioritet som beskrevet i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik.

(3)

Der er udviklet en ny resultatorienteret partnerskabsramme med tredjelande, der tager hensyn til alle Unionens politikker og instrumenter. Planen for Unionens eksterne investeringer er blevet gennemført som led i denne nye partnerskabsramme med henblik på at støtte investeringer i regioner uden for Unionen og samtidig bidrage til opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og tackle de underliggende årsager til migration. Planen bør også bidrage til at opfylde målene under FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«), samt målene for andre finansieringsinstrumenter til optræden udadtil.

(4)

Den 28. juni 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) forslag om at bidrage til planen for eksterne investeringer gennem EIB's resiliensinitiativ, der er beregnet på at fremme investeringer i de sydlige nabolande og på Vestbalkan.

(5)

Et af de centrale elementer af EIB's resiliensinitiativ er en både kvantitativ og kvalitativ udvidelse af EIB's eksterne lånemandat. Det bør give EIB mulighed for hurtigt at bidrage til målsætningerne for planen for eksterne investeringer, navnlig ved at yde supplerende finansiering til modtagere i den private sektor med henblik på at tiltrække private investeringer og fremme langsigtede investeringer.

(6)

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udviklings strategiske udvalg, hvor EIB er repræsenteret, vil give retningslinjer om komplementariteten mellem EIB's resiliensinitiativ og planen for eksterne investeringers komponenter i overensstemmelse med sin forretningsorden og med forbehold af EIB's interne forvaltningsregler.

(7)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU (2) fik EIB tildelt en budgetgaranti for finansieringstransaktioner, der foretages uden for Unionen (»EU-garantien«).

(8)

Kommissionen har i overensstemmelse med afgørelse nr. 466/2014/EU i samarbejde med EIB udarbejdet en midtvejsrapport, der indeholder en evaluering af anvendelsen af nævnte afgørelse, som bygger på en uafhængig ekstern evaluering.

(9)

Den langsigtede økonomiske modstandsdygtighed blandt flygtninge, migranter og i værts- og transitsamfund og oprindelsessamfund som en strategisk løsning til at tackle de underliggende årsager til migration bør tilføjes som en ny målsætning, der støttes af EU-garantien (»den nye målsætning«).

(10)

Transaktioner, der støttes i henhold til den nye målsætning, bør holdes adskilt fra Unionens bestræbelser inden for grænsekontrol.

(11)

For at det eksterne lånemandat kan anvendes til at imødegå potentielle kommende udfordringer og bidrage til Unionens prioriteter samt opfylde den nye målsætning bør det maksimale loft for EIB's finansieringstransaktioner, der dækkes af EU-garantien, øges til 32 300 000 000 EUR.

(12)

I henhold til det generelle mandat bør 1 400 000 000 EUR øremærkes til projekter i den offentlige sektor rettet mod at opfylde den nye målsætning.

(13)

I henhold til et nyt lånemandat for den private sektor bør et maksimalt beløb på 2 300 000 000 EUR øremærkes til projekter rettet mod at opfylde den nye målsætning, inden for rammerne af det øgede maksimale loft, og det bør være omfattet af Unionens totalgaranti.

(14)

Et vellykket resultat for en af EIB's vigtigste målsætninger under det eksterne lånemandat, nemlig støtte til udvikling af den lokale private sektor, navnlig støtte til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), afhænger af faktorer såsom SMV'ers adgang til finansiering, kredit og teknisk bistand, fremme af iværksætteri og en indsats for at fremme overgangen fra den flygtige uformelle økonomi til den formelle sektor. I den forbindelse bør EIB's finansieringstransaktioner søge at støtte små investeringsprojekter, der gennemføres af SMV'er, samt investeringsprojekter i fjerntliggende landdistrikter og med hensyn til behandling af drikkevand, spildevandsbortskaffelse og vedvarende energi.

(15)

Der bør sikres komplementaritet og koordinering mellem Unionens initiativer til at tackle de underliggende årsager til migration, bl.a. gennem Unionens støtte til en holdbar reintegration af tilbagevendte migranter i oprindelseslandene.

(16)

I forlængelse af Parisaftalen bør EIB tilstræbe at opretholde et højt niveau af klimarelaterede transaktioner, som bør tegne sig for mindst 25 % af de samlede EIB-finansieringstransaktioner uden for Unionen. EIB-finansieringstransaktioner omfattet af afgørelse nr. 466/2014/EU bør stemme overens med målet om mindst 35 % af EIB's samlede finansieringstransaktioner i vækstøkonomier og udviklingslande uden for Unionen senest i 2020. EIB bør tage hensyn til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. maj 2013 om at udfase miljømæssigt eller økonomisk skadelige subsidier, herunder dem til fossile brændstoffer.

(17)

Den risiko for Unionens almindelige budget, der er forbundet med EIB's finansieringstransaktioner inden for rammerne af lånemandatet for den private sektor, bør beregnes. De indtægter, der følger af en sådan prissættelse af risikoen, bør indbetales til garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande, som er oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (3), for at dække den kommercielle risiko og forhindre markedsforvridninger.

(18)

EIB bør udvikle og anvende et sæt indikatorer i rammen for resultatmåling vedrørende projekter rettet mod at opfylde den nye målsætning. Kommissionens årlige rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner bør derfor indeholde en vurdering af bidraget fra EIB's finansieringstransaktioner til at nå den nye målsætning, herunder, hvor det er relevant, bidraget til FN-målene for bæredygtig udvikling, inddragelse af det lokale civilsamfund og tilpasning til Unionens udenrigspolitiske prioriteter og budgetprioriteter.

(19)

Der bør sikres synlighed og gennemsigtighed for EIB's finansieringstransaktioner, der er omfattet af afgørelse nr. 466/2014/EU, navnlig for så vidt angår projekter, der finansieres via finansielle formidlere, ved at forbedre adgangen til information for Unionens institutioner og for almenheden under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige og kommercielt følsomme oplysninger.

(20)

Den relevante EU-politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet er fastsat i EU-retsakter og rådskonklusioner, navnlig i bilaget til konklusionerne af 8. november 2016, og i efterfølgende opdateringer.

(21)

Due diligence-undersøgelser af EIB-finansieringstransaktioner omfattet af afgørelse nr. 466/2014/EU bør omfatte en grundig kontrol af overholdelsen af gældende EU-lovgivning og vedtagne internationale standarder og EU-standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, bekæmpelse af finansiering af terrorisme, skattesvig og skatteundgåelse. I forbindelse med rapportering inden for rammerne af det eksterne lånemandat bør EIB endvidere give oplysninger land for land om EIB-finansieringstransaktionernes overholdelse af EIB's politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og listen over formidlere, som EIB samarbejder med.

(22)

Den 12. oktober 2016 godkendte EIB gennemførelsen af EIB's resiliensinitiativ. Det bør være muligt for projekter under EIB's resiliensinitiativ, der blev godkendt efter denne dato og inden denne afgørelses ikrafttrædelse og indgåelsen af garantiaftalen, at blive dækket af EU-garantien, forudsat at Kommissionen har bekræftet, at de er i overensstemmelse med den nye målsætning og overholder garantiaftalens vilkår.

(23)

EIB-finansieringstransaktioner med selskaber bør kun være omfattet af totalgarantien i den private sektor, hvis de fremmer inklusiv vækst og øget jobskabelse, og ikke er tilstrækkeligt omfattet af lokale finansielle markeder.

(24)

EIB-finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med principperne i Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar«, herunder med hensyn til finansielle formidlere.

(25)

Ændres Unionens udenrigspolitiske prioriteter eller i tilfælde af nød- og krisesituationer, som kan opstå i løbet af mandatperioden, og i overensstemmelse med relevante beslutninger fra Europa-Parlamentet og Rådets afgørelser og konklusioner, bør loftet for EIB's omfordeling mellem regioner i løbet af mandatet øges fra 10 % til 20 %. Kommissionen bør løbende holde Europa-Parlamentet og Rådet orienteret om sådanne omfordelinger.

(26)

I betragtning af betydningen af EIB's resiliensinitiativ i Unionens strategi for at tackle de underliggende årsager til migration og behovene i transit- og værtssamfundene er det afgørende, at de beløb, der under loftet for det eksterne lånemandat er øremærkede til projekter rettet mod det nye mål, absorberes fuldt ud. Hvis de øremærkede beløb på grund af uforudsete omstændigheder imidlertid ikke kan absorberes fuldt ud, bør en vis øget fleksibilitet også tillades. Hvis EIB derfor senest den 30. juni 2019 konkluderer, at den ikke er i stand til at absorbere sit forventede mål fuldt ud i henhold til EIB's resiliensinitiativ, bør det være muligt at omfordele op til 20 % af de 1 400 000 000 EUR, der under det generelle mandat er øremærket projekter i den offentlige sektor, og af de 2 300 000 000 EUR under lånemandatet for den private sektor, inden for og/eller mellem førtiltrædelseslande og modtagere og Naboskabs- og partnerskabslande. Enhver sådan omfordeling bør være genstand for forudgående aftale mellem Kommissionen og EIB.

(27)

Listerne over finansieringsberettigede regioner og lande og potentielt finansieringsberettigede regioner og lande bør ændres med henblik på at udelukke højindkomstregioner og -lande med en høj kreditvurdering, navnlig Brunei, Chile, Island, Israel, Singapore, Sydkorea og Taiwan. Derudover bør Iran tilføjes til listen over potentielt finansieringsberettigede regioner og lande.

(28)

Afgørelse nr. 466/2014/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Lofter for EIB-finansieringstransaktioner, der dækkes af EU-garantien

1.   Det maksimale loft for EIB-finansieringstransaktioner, der dækkes af EU-garantien i hele perioden 2014-2020, må ikke overstige 32 300 000 000 EUR. Beløb, der oprindeligt var øremærket til finansieringstransaktioner, men som efterfølgende er annulleret, medregnes ikke i loftet.

Det maksimale loft opdeles i:

2.   De maksimale beløb omhandlet i stk. 1 opdeles i regionale lofter og dellofter i overensstemmelse med bilag I. Inden for de regionale lofter og i den periode, der er omfattet af denne afgørelse, sikrer EIB en fordeling af lande inden for de regioner, der dækkes af EU-garantien, afbalanceret i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitiske prioriteter, som afspejles i de regionale tekniske operationelle retningslinjer omhandlet i artikel 5.«

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Generelle målsætninger og principper

1.   EU-garantien ydes udelukkende for EIB-finansieringstransaktioner, der har en merværdi på grundlag af EIB's egen vurdering, og som understøtter en eller flere af følgende generelle målsætninger:

2.   Samtidig med at EIB's særlige karakter som en investeringsbank bevares, skal EIB-finansieringstransaktioner i henhold til denne afgørelse bidrage til Unionens generelle interesser, navnlig principperne for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i TEU, og medvirke til gennemførelsen af internationale miljøaftaler, hvori Unionen er part. EIB's styrelsesorganer tilskyndes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilpasse EIB's virksomhed, så den bidrager til Unionens eksterne politikker på en effektiv måde og opfylder denne afgørelses krav.

3.   Regional integration blandt lande, herunder især økonomisk integration mellem førtiltrædelseslande og modtagere, naboskabslande og partnerskabslande og Unionen, er et af de underliggende formål med EIB-finansieringstransaktioner på områder, der er omfattet af de generelle målsætninger i stk. 1. EIB gennemfører finansieringstransaktioner i finansieringsberettigede lande på områder, der er omfattet af de generelle målsætninger, ved at støtte udenlandske direkte investeringer, der fremmer den økonomiske integration i Unionen.

4.   I udviklingslandene, jf. definitionen i fortegnelsen over modtagere af officiel udviklingsbistand, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, skal EIB's finansieringstransaktioner bidrage til Unionens målsætninger med hensyn til politikken for udviklingssamarbejde, jf. artikel 208 og 209 i TEUF, navnlig med henblik på fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv vækst og bæredygtig økonomisk, miljømæssig og social udvikling.

5.   For at sikre, at investeringer i den private sektor får størst mulig udviklingseffekt, bestræber EIB sig på at bidrage til at etablere gunstige betingelser for private virksomheder og investeringer og sikrer som en prioritet, at den lokale private sektor i modtagerlandene, herunder kooperativer og sociale virksomheder, styrkes ved at støtte lokale investeringer, jf. stk. 1, litra a). EIB-finansieringstransaktionerne til støtte for de generelle målsætninger i stk. 1 skal tilstræbe også at omfatte øget støtte til investeringsprojekter, der gennemføres af SMV'er fra modtagerlandet og fra Unionen, ved at give adgang til finansiering af nye investeringsprojekter, der gennemføres af SMV'er. EIB-finansieringstransaktionerne skal gøre det muligt for SMV'er at drage fordel af bl.a. markedsadgangen for SMV'er i finansieringsberettigede lande og deres integration i globale værdikæder og skal desuden bidrage til at øge EU-virksomheders konkurrencedygtighed.

For effektivt at overvåge og evaluere brugen af midler til gavn for de pågældende SMV'er udfører EIB grundige due diligence-undersøgelser og fastsætter og opretholder passende kontraktuelle forpligtelser om standardrapportering for både de finansielle formidlere og de endelige modtagere. EIB bestræber sig på at identificere og bidrage til at tackle hindringerne for finansiering, som SMV'er står over for.

EIB samarbejder med finansielle formidlere, der kan støtte SMV'ernes specifikke behov i de lande, hvor transaktionerne gennemføres, og som opfylder kravene i artikel 13 som gennemført i aftaler i henhold til nævnte artikels stk. 1, tredje afsnit.

6.   EIB-finansieringstransaktioner til støtte for den generelle målsætning i stk. 1, litra b), skal fortrinsvis støtte investeringsprojekter på områderne transport, energi, miljøinfrastruktur, informations- og kommunikationsteknologi, sundhed og uddannelse. Dette omfatter produktion og integration af energi fra vedvarende kilder, energieffektivitetsforanstaltninger, ændring af energisystemer til mindre kulstofintensive teknologier og brændstoffer, bæredygtig energisikkerhed og energiinfrastruktur, herunder til gasproduktion og transport til Unionens energimarked samt elektrificering af landdistrikter, miljøinfrastruktur såsom vand og sanitet og grøn infrastruktur samt infrastruktur til telekommunikation og bredbåndsnet.

7.   EIB-finansieringstransaktioner til støtte for de generelle målsætninger i stk. 1, litra c), skal støtte investeringsprojekter til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, som bidrager til opfyldelsen af de overordnede mål for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen, der er indgået inden for rammerne af konventionen, navnlig ved inden for områderne vedvarende energi, energieffektivitet og bæredygtig transport at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner og reducere CO2-fodaftrykket eller ved at øge udsatte landes, sektorers og samfunds modstandsdygtighed over for de negative følger af klimaændringer.

Berettigelseskriterierne for klimaprojekter er fastsat i EIB's klimastrategi. På grundlag af metoderne til evaluering af EIB-støttede projekter vedrørende drivhusgasemissioner og emissionsforskelle bør miljøvurderingsproceduren omfatte en analyse af CO2-fodaftrykket for at fastslå, om projektforslagene giver de størst mulige forbedringer af energieffektiviteten.

EIB tilstræber i løbet af den periode, der er omfattet af denne afgørelse, at opretholde et højt niveau af klimarelaterede transaktioner, der som minimum skal tegne sig for 25 % af EIB's samlede finansieringstransaktioner uden for Unionen. EIB's finansiering i henhold til denne afgørelse skal stemme overens med målet om mindst 35 % af EIB's samlede finansieringstransaktioner i vækstøkonomier og udviklingslande uden for Unionen senest i 2020.

EIB's finansieringstransaktioner skal bl.a. omfatte konkrete foranstaltninger til udfasning af finansieringsprojekter, der er skadelige for opfyldelsen af Unionens klimamål, og intensivere bestræbelserne på at støtte vedvarende energikilder og energieffektivitet.

EIB skal styrke de tilpassende aspekter i forbindelse med klimaændringer i dens bidrag til projekter på tværs af EIB's finansieringstransaktioner inden for EIB's eksterne lånemandat.

8.   EIB-finansieringstransaktioner til støtte for de generelle målsætninger i stk. 1, litra d), skal støtte investeringsprojekter, der tackler de underliggende årsager til migration og bidrager til den langsigtede økonomiske modstandsdygtighed og til De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling samt sikrer en bæredygtig udvikling i modtagerlandene.

Samtidig med at der sikres fuld respekt for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og ligestillingsaspektet ved at gennemføre en rettighedsbaseret tilgang, der omfatter alle menneskerettigheder og sociale rettigheder i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, deltagelse, ikkeforskelsbehandling og ansvarlighed, skal EIB's finansieringstransaktioner

EIB's finansieringstransaktioner skal støtte følgende:

9.   EIB-finansieringstransaktioner til støtte for de generelle målsætninger i stk. 1 skal anerkende, at ligestilling mellem kønnene er et tværgående emne, som er væsentligt i forbindelse med bæredygtig udvikling, og et vigtigt element i due diligence-undersøgelsen af projekter. Kønsperspektivet skal anvendes i forbindelse med alle sådanne finansieringstransaktioner. EIB sikrer, at alle EIB's finansieringstransaktioner er forenelige med de forpligtelser, der er fastsat i dens ligestillingsstrategi og ligestillingshandlingsplan.

10.   EIB sikrer, at virksomheder, der deltager i projekter, som EIB medfinansierer, pålægges at leve op til principperne om løngennemsigtighed og ligestilling mellem kønnene samt til princippet om ligeløn som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (*1). EIB's afgørelser om projektfinansiering tager højde for potentielle modtagervirksomheders foranstaltninger for så vidt angår ligeløn og virksomhedernes sociale ansvar.

11.   EU-garantien dækker kun EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i finansieringsberettigede lande, som har indgået en rammeaftale med EIB, der fastsætter de retlige betingelser, hvorpå sådanne transaktioner skal gennemføres, og som skal være i overensstemmelse med EIB's erklæring om miljømæssige og sociale principper og standarder og EIB's håndbog for miljø og sociale anliggender.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).«"

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 10 tilføjes følgende stykke:

»Den risiko, som EIB's finansieringstransaktioner under lånemandatet for den private sektor, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), udgør for Unionens budget, prissættes, og indtægterne fra den kommercielle prissætning indbetales til garantifonden.«

7)

I artikel 11, stk. 1, foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 12 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 13 og 14 affattes således:

»Artikel 13

Forebyggelse af hvidvaskning af penge, bekæmpelse af finansiering af terrorisme, beskatning og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner

1.   EIB skal i sine finansieringstransaktioner omfattet af denne afgørelse overholde gældende EU-lovgivning og vedtagne internationale standarder og EU-standarder og må derfor ikke støtte projekter under denne afgørelse, der bidrager til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig eller skatteunddragelse.

EIB må desuden ikke gå ind i nye eller fornyede transaktioner med enheder, der er registreret eller etableret i jurisdiktioner anført som ikkesamarbejdsvillige i henhold til den relevante EU-politik vedrørende ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, eller som er identificeret som højrisikotredjelande i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (*2), eller som ikke effektivt overholder Unionens eller internationalt anerkendte skattestandarder for gennemsigtighed og informationsudveksling. EIB må kun fravige dette princip, hvis projektet er fysisk gennemført i en af disse jurisdiktioner og ikke indeholder nogen angivelse af, at den pågældende transaktion bidrager til hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, skatteundgåelse, skattesvig eller skatteunddragelse.

EIB skal ved indgåelsen af aftaler med finansielle formidlere indføre kravene i denne artikel i de relevante aftaler og anmode deres finansielle formidlere om at rapportere om efterlevelsen af dem.

EIB skal revidere sin politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner senest efter vedtagelsen af Unionens liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet. Hvert år derefter fremsender EIB en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dens politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med hensyn til dens finansieringstransaktioner, herunder landeopdelte oplysninger, og en liste over formidlere, som den samarbejder med.

2.   EIB anvender ved gennemførelsen af sine finansieringstransaktioner, der er omfattet af denne afgørelse, de principper og standarder, der er fastsat i EU-retten om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, navnlig i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 (*3) og direktiv (EU) 2015/849. EIB gør navnlig både direkte finansiering og finansiering via formidlere i henhold til denne afgørelse betinget af offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849.

Artikel 14

Garantiaftale

Kommissionen og EIB indgår en garantiaftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer vedrørende EU-garantien som fastsat i artikel 8. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om denne garantiaftale med forbehold af deres respektive interne regler for behandling af fortrolige oplysninger.

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1).«"

10)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

11)

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

Rapportering

Senest den 30. juni 2019 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af anvendelsen af denne afgørelse og med input til en eventuel ny afgørelse om EU-garantiens dækning af EIB-finansieringstransaktioner inden for det eksterne lånemandat.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. december 2021.«

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 20a

Overgangsbestemmelse

EIB kan finansiere projekter, der blev godkendt efter den 12. oktober 2016 og inden den 8. april 2018 og indgåelsen af en garantiaftale mellem Kommissionen og EIB. Sådanne projekter kan være dækket af EU-garantien, forudsat at Kommissionen har bekræftet, at de er i overensstemmelse med målsætningen fastsat i artikel 3, stk. 1, litra d), og overholder vilkårene i garantiaftalen.«

13)

Bilag I, II og III erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

14)

Bilag IV, første afsnit, affattes således:

»EIB's virksomhed i partnerskabslande, der deltager i førtiltrædelsesprocessen, foregår inden for de rammer, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabsaftalerne og de europæiske partnerskabsaftaler, der indeholder prioriteringerne for førtiltrædelseslande og modtagere, som alle tjener til at tilnærme landene til Unionen og lægger rammerne for Unionens bistand. Stabiliserings- og associeringsprocessen udgør Unionens politiske ramme for Vestbalkan. Den er opbygget som et voksende partnerskab, inden for hvilket Unionen tilbyder handelsindrømmelser, økonomisk og finansiel bistand samt aftalebaserede forbindelser i form af stabiliserings- og associeringsaftaler. Finansiel førtiltrædelsesbistand hjælper førtiltrædelseslande og modtager med at forberede sig på de forpligtelser og udfordringer, der følger med medlemskabet af Unionen. Sådan bistand understøtter reformprocessen, herunder forberedelserne til egentligt medlemskab. Der lægges vægt på opbygningen af institutioner, tilpasning til Unionens regelsæt, forberedelser vedrørende Unionens politikker og instrumenter og fremme af foranstaltninger til gennemførelse af økonomisk konvergens.«