Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0953

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/953 af 6. juni 2017 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende formatet og tidsfristerne for positionsrapporter fra investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver markedspladser, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/3671

    EUT L 144 af 7.6.2017, p. 12–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/953/oj

    7.6.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 144/12


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/953

    af 6. juni 2017

    om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende formatet og tidsfristerne for positionsrapporter fra investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver markedspladser, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 58, stk. 7, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at forbedre gennemsigtigheden på markeder for råvarederivater, emissionskvoter og derivater deraf bør markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, hvor disse finansielle instrumenter handles, offentliggøre en ugentlig rapport, der viser det samlede antal personer, der besidder kontrakten, og den samlede åbne position for hvert råvarederivat, hver emissionskvote eller hvert derivat deraf, der overskrider tærsklerne Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/591 (2) for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for anvendelse af positionslofter på råvarederivater, og videreformidle denne rapport til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

    (2)

    Rettidig indgivelse af rapporter, der tidligere er offentliggjort af de respektive markedspladser, inden en klar og fælles frist, letter ESMA's arbejde med den ugentlige centrale offentliggørelse af disse rapporter fra hele Unionen.

    (3)

    Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne i direktiv 2014/65/EU anvendes fra den samme dato.

    (4)

    Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

    (5)

    ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse (3)

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Frister for rapportering

    Markedsoperatører og investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, skal sende ESMA, den i nævnte artikels litra a) omhandlede ugentlige rapport vedrørende de samlede positioner, der besiddes ved lukketid, hver uge senest onsdag kl. 17.30 CET ugen efter.

    Når mandag, tirsdag eller onsdag i den uge, hvor rapporten skal indgives, ikke er en arbejdsdag for markedsoperatøren eller investeringsselskabet, jf. stk. 1, skal markedsoperatøren eller investeringsselskabet indgive rapporten så hurtigt som muligt og ikke senere end torsdag kl. 17.30 CET i samme uge.

    Artikel 2

    Ikrafttrædelse og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 3. januar 2018.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

    (2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/591 af 1. december 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for anvendelse af positionslofter på råvarederivater (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 479).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).


    Top