7.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 144/27

(1)

Den 3. august 2016 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af renset terephthalsyre og salte deraf (»PTA«) med oprindelse i Republikken Korea (»det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 20. juni 2016 af BP Aromatics Limited NV, Artland PTA SA og Indorama Ventures Quimica S.L.U. (»klagerne«), som tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af renset terephthalsyre og salte deraf. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen informerede desuden specifikt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, de koreanske myndigheder og de kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(4)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(5)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(6)

For at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i bekræftende fald at udtage dem, bad Kommissionen alle eksporterende producenter i Republikken Korea om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Koreas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(7)

Fem eksporterende producenter i det pågældende land fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af tre eksporterende producenter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke gjort indsigelser mod den foreslåede stikprøve.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den ville sende spørgeskemaet til alle seks kendte producenter af den pågældende vare. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(9)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, bad Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, der fremgik af indledningsmeddelelsen.

(10)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(11)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre eksporterende producenter i stikprøven, alle seks EU-producenter, ni kendte brugere og to kendte importører.

(12)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre eksporterende producenter i stikprøven, alle seks EU-producenter, tolv brugere og to importører.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig konstatering af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. juni 2016 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af tendenser med relevans for vurderingen af skaden omfattede perioden fra den 1. januar 2013 til undersøgelsesperiodens slutning (»den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er renset terephthalsyre og salte deraf af renhed på 99,5 vægtprocent eller derover med oprindelse i Republikken Korea, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2917 36 00 (Taric-kode 2917360010) (»den undersøgte vare«).

(16)

PTA opnås ved at rense rå terephthalsyre, som fremkommer ved en reaktion mellem paraxylen (»PX«) og et opløsningsmiddel og en katalysatoropløsning.

(17)

Den pågældende vare anvendes hovedsagelig som råvare til at syntetisere polymerer, der f.eks. anvendes til fremstilling af tekstilfibre af polyester og flasker af poly(ethylenterephthalat) (PET).

(18)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(19)

Kommissionen besluttede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

Varedækningen i betragtning 15 omfatter også typer af PTA, som i tillæg til den reneste type af PTA (»reneste PTA«) også omfatter såkaldt kvalificeret terephthalsyre (»QTA«) og terephthalsyre af mellemkvalitet (»MTA«). Disse typer opdeles navnlig efter renhedsniveau. MTA og QTA har højere indhold af urenheder end den reneste PTA. Under alle omstændigheder må indholdet af urenheder i hver af disse typer ikke overstige 0,5 %, og de er derfor alle inkluderet i varedefinition i betragtning 15.

(21)

En række interesserede parter påstod, at QTA bør udelukkes fra varedækningen for den undersøgte vare. Ifølge disse parter har QTA andre fysiske og kemiske egenskaber end den reneste PTA, og disse forskelle fører til forskellige anvendelser. De hævdede også, at produktionsprocesserne til og anvendelsen af QTA og den reneste PTA er forskellige, og at produktionsomkostningerne og salgsprisen på QTA er lavere end salgsprisen på den reneste PTA.

(22)

Mens den reneste PTA indeholder højst 0,01 % urenheder, kan QTA indeholde op til 0,2 % urenheder, og der er også forskelle i den type urenheder, der findes. Men uanset denne forskel i urenheder, er den kemiske formel for alle typer af PTA den samme. Kommissionen mente derfor, at den forholdsvis lille forskel i urenheder ikke ændrer ved det forhold, at alle typer PTA har de samme grundlæggende kemiske og fysiske egenskaber, hvilket følgelig ikke kan begrunde en udelukkelse af QTA fra varedækningen for den undersøgte vare.

(23)

De samme interesserede parter hævdede også, at QTA og den reneste PTA har forskellige anvendelsesformål. Kommissionen fandt, at forskellene ikke var betydelige nok til at udelukke QTA fra varedækningen for den undersøgte vare.

(24)

De samme interesserede parter hævdede også, at QTA og den reneste PTA fremstilles ved hjælp af forskellige produktionsprocesser, og påstod, at produktionsmetoderne til den reneste PTA først og fremmest fokuserer på oxidationsreaktion, raffinering og redoxreaktion, som indgår i en totrinsproduktionsteknik, hvorimod produktionsteknikken til QTA hovedsagelig fokuserer på præcis oxidationsreaktion og raffinering, som indgår i en ettrinsproduktionsteknik. Kommissionen fandt, at begge produktionsprocesser anvender de samme råvarer og processer og i alt væsentligt er ens.

(25)

Som følge af forskellen mellem ovennævnte ettrins- og totrinsproduktionsteknikker påstod de samme interesserede parter endelig, at produktionsomkostningerne til QTA er mellem 18 og 36 EUR/ton lavere end for den reneste PTA. Det blev imidlertid fastslået i forbindelse med undersøgelsen, at forskellen i produktionsomkostningerne ikke var betydelig. Under alle omstændigheder er forskelle i produktionsomkostningerne som sådan ikke relevante med henblik på at definere varedækningen, men derimod anvendes de tekniske, kemiske og fysiske egenskaber og de grundlæggende anvendelsesformål. Denne påstand blev derfor afvist.

(26)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog en interesseret part sine påstande om, at QTA bør udelukkes fra varedækningen for den undersøgte vare på grund af forskellene i sammensætning og indhold af urenheder, forskelle i produktionsprocessen og produktionsomkostningerne og anvendelsesformål. Kommissionen vurderede imidlertid, at disse forskelle er relativt små og ikke ændrer konklusionen om, at de tekniske, kemiske og fysiske egenskaber og grundlæggende anvendelsesformål både for QTA og den reneste PTA, i alt væsentligt er de samme. Denne påstand blev derfor afvist.

(27)

Af ovennævnte årsager blev kravene om at udelukke QTA fra varedækningen afvist.

(28)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver stikprøveudvalgt eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget er repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver eksporterende producent udgør mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På den baggrund var det samlede salg for hver af de stikprøveudvalgte eksporterende producenter af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(29)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver eksporterende producent på hjemmemarkedet var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde til Unionen. For hver eksporterende producent i stikprøven fastslog Kommissionen, at det samlede hjemmemarkedssalg udgjorde mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde til Unionen.

(30)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(31)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(32)

I dette tilfælde var den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i UP.

(33)

For en af de eksporterende producenter var betingelserne i betragtning 31 opfyldt, og mængden af rentabelt salg af den samme vare udgjorde mere end 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare. For denne eksporterende producent blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af det samlede hjemmemarkedssalg.

(34)

Den normale værdi var den faktiske hjemmemarkedspris for kun det fortjenstgivende salg af varetyperne på UP, hvis:

(35)

For to eksporterende producenter viste analysen af hjemmemarkedssalget, at mindre end 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt. Den normale værdi for disse to eksporterende producenter blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af kun det rentable salg.

(36)

En part påstod, at dennes virksomhed, der producerer PTA, udgør en enkelt økonomisk enhed sammen med den vigtigste forretningsmæssigt forbundne råvareleverandør. Den forretningsmæssigt forbundne leverandør udbetaler også udbytte til den stikprøveudvalgte PTA-producent. Kommissionen bør derfor fratrække den fortjeneste, som den forretningsmæssigt forbundne leverandør opnåede på salg af råvarer til PTA-producenten i stikprøven med henblik på produktion af PTA, i forbindelse med dumpingberegningen. Virksomheden havde beregnet den fortjeneste, der skal fratrækkes, som forskellen mellem købsprisen og de samlede omkostninger til produktion af råvaren.

(37)

Kommissionen afviste påstanden om, at PTA-producenten i stikprøven og den forretningsmæssigt forbundne råvareleverandør udgør én økonomisk enhed, af følgende grunde. Undersøgelsen bekræftede for det første, at den stikprøveudvalgte PTA-producent ikke har aktiemajoriteten i den forretningsmæssigt forbundne leverandør, hvilket betyder, at den ikke alene har beføjelse til at træffe beslutninger for den forretningsmæssigt forbundne leverandør. Da salg af råvaren kun tegnede sig for en mindre del af det samlede salg fra den forretningsmæssigt forbundne råvareleverandør i undersøgelsesperioden, er der for det andet ingen direkte forbindelse mellem fortjenstmargenen for råvaren og det modtagne udbytte.

(38)

For det tredje sælger den forretningsmæssigt forbundne råvareleverandører ikke udelukkende til PTA-producenten i stikprøven, men også til andre kunder. Desuden sælger råvareleverandøren også en række andre produkter til andre kunder. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem den forretningsmæssigt forbundne leverandørs salg af råvarer til den stikprøveudvalgte PTA-producent og det udbytte, der udbetales til PTA-producenten i stikprøven.

(39)

For det fjerde køber PTA-producenten i stikprøven råvaren fra den forretningsmæssigt forbundne leverandør til priser inkl. fortjeneste. Disse priser svarer til de priser, som virksomheden betaler ved køb af samme råvarer fra andre ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører.

(40)

For det femte er den stikprøveudvalgte PTA-producents årsregnskaber ikke blevet konsolideret med den forretningsmæssigt forbundne leverandørs regnskaber.

(41)

På grundlag af ovenstående afvises påstanden om, at den stikprøveudvalgte PTA-producent udgør en enkelt økonomisk enhed sammen med den forretningsmæssigt forbundne råvareleverandør. Den procentdel af den fortjeneste, som den forretningsmæssigt forbundne leverandør opkræver fra PTA-producenten i stikprøven, blev følgelig ikke fratrukket købsprisen.

(42)

Efter fremlæggelsen af oplysninger ønskede to interesserede parter at vide, hvorfor Kommissionen ikke anvendte en målfortjeneste med henblik på at fastlægge andelen af det rentable hjemmemarkedssalg ved fastsættelsen af den normale værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4, anvendes produktionsomkostningerne (faste og variable) pr. enhed plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger som et relevant benchmark for at afgøre, om transaktionerne er rentable. Begrebet »målfortjeneste« er ikke relevant i denne sammenhæng, og spørgsmålet afvises derfor.

(43)

De samme parter ønskede også at vide, hvorfor Kommissionen ikke gennemførte en analyse af andelen af det rentable salg på månedsbasis. Undersøgelsen viste ingen begrundelse for, at analysen af det rentable salg eller fastlæggelsen af den normale værdi skulle afvige fra den standardmetode, som omfatter et vejet gennemsnit af den normale værdi baseret på de transaktioner, der fandt sted i hele undersøgelsesperioden. Dette spørgsmål blev derfor afvist.

(44)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem ikke forretningsmæssigt og forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder, der var beliggende udenfor Unionen.

(45)

I tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den undersøgte vare direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Unionen.

(46)

I tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(47)

I tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder udenfor Unionen, blev det først konstateret, om salget til de ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder faktisk var salg med henblik på eksport til Unionen. I disse tilfælde var eksportprisen også den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(48)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og de stikprøveudvalgte eksporterende producenters eksportpris på grundlag af priserne ab fabrik.

(49)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget justeringer for transport, forsikring, håndtering og lastning, emballering, bank- og kreditomkostninger og provision.

(50)

For de eksporterende producenter i stikprøven sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(51)

Følgelig udgør de vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(52)

De fem samarbejdsvillige eksporterende producenter, der er omhandlet i betragtning 7,tegnede sig for hele eksporten til Unionen med oprindelse i Republikken Korea i undersøgelsesperioden i henhold til data fra Eurostat, og de tre eksporterende producenter i stikprøven tegnede sig for mere end 75 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(53)

Kommissionen tog hensyn til den udbredte samarbejdsvilje, den høje grad af repræsentativitet i stikprøven, jf. betragtning 52, og den omstændighed, at kun én af eksportørerne i stikprøven havde en dumpingmargen, der lå over bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3. For at kunne bedømme, hvorvidt dumpingmargenen for de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, var under bagatelgrænsen, blev der beregnet en vejet gennemsnitlig dumpingmargen for hele landet. Det kunne konstateres, at denne margen var under ubetydelighedsgrænsen, dvs. 0,8 %.

(54)

Efter fremlæggelsen af oplysninger ønskede to interesserede parter at vide, hvorfor dumpingmargenen for Hanwha (3,5 %) ikke blev anvendt for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. Som det fremgår af betragtning 53, tog Kommissionen hensyn til den udbredte samarbejdsvilje, den høje grad af repræsentativitet i stikprøven og den omstændighed, at kun én af eksportørerne i stikprøven havde en dumpingmargen, der lå over bagatelgrænsen. I lyset af dette fandt Kommissionen, at det rimeligste skøn over dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, og over den landsdækkende dumpingmargen burde foretages på grundlag af en sammenligning af en vejet gennemsnitlig normal værdi og en vejet gennemsnitlig eksportpris for så vidt angår de stikprøveudvalgte eksporterende producenter, jf. ovenfor. Det skal desuden erindres, at samme metode tidligere er blevet anvendt i en lignende sag (3). Dette spørgsmål blev derfor afvist.

(55)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en interesserede part, at der var forskelle mellem de koreanske eksportstatistikker og Eurostats importstatistikker. På dette grundlag rejste denne part desuden tvivl om pålideligheden af de data, som var blevet fremlagt af de eksporterende producenter og som Kommissionen anvendte med henblik på at fastlægge dumpingmargenen. Kommissionen bekræftede, at som følge af den fastlagte praksis og som forklaret i betragtning 52 var eksporten til Unionen med oprindelse i Republikken Korea i undersøgelsesperioden blevet baseret på Eurostats data. Der mindes desuden om, at Kommissionen, jf. betragtning 13, indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en konstatering af dumping, og at de data, der blev fremlagt af de eksporterende producenter, blev behørigt efterprøvet i henhold til fastlagt praksis. Denne påstand blev derfor afvist.

(56)

Efter fremlæggelsen af oplysninger præsenterede en interesseret part nye hypoteser og alternative scenarier vedrørende forholdet mellem den normale værdi og eksportprisen og rejste tvivl om, hvorvidt anvendelsen af en beregnet eksportpris og beregnede normale værdier på grundlag af disse scenarier ville have medført andre dumpingmargener. Kommissionen mindede om, at dumpingberegningerne blev baseret på faktiske efterprøvede transaktionsdata, og at de skal fastsættes ved hjælp af metoden i grundforordningens artikel 2. De alternative scenarier, som blev fremlagt af den interesserede part, var ikke i overensstemmelse med grundforordningen og blev derfor afvist.

(57)

Da dumping på landsplan ligger under ubetydelighedsgrænsen, bør der ikke indføres foranstaltninger over for importen af PTA med oprindelse i Republikken Korea.

(58)

I betragtning af resultaterne om dumping anses det ikke for nødvendigt at forelægge en analyse af skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser.

(59)

Efter fremlæggelsen af oplysninger rejste en interesseret part tvivl om årsagerne til stigningen i eksporten med oprindelse i Republikken Korea til Unionen i 2012. I betragtning af resultaterne om dumping blev det, jf. ovenfor, ikke fundet nødvendigt at forelægge en skadesanalyse. Denne påstand blev derfor afvist.

(60)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, bør proceduren derfor afsluttes, eftersom den dumpingmargen, der er fastslået for så vidt angår Republikken Korea, er mindre end 2 %. De interesserede parter blev underrettet herom og fik lejlighed til at indsende bemærkninger.

(61)

I lyset af ovenstående kunne Kommissionen derfor konkludere, at antidumpingproceduren vedrørende import til Unionen af renset terephthalsyre og salte deraf med oprindelse i Republikken Korea bør afsluttes uden indførelse af antidumpingforanstaltninger.

(62)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —