Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017D0265

Kommissionens afgørelse (EU) 2017/265 af 14. februar 2017 om opførelse af regeringen i Northwest Territories i Canada som et anerkendt organ på den liste, der er omhandlet i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter (meddelt under nummer C(2017) 757)

C/2017/0757

EUT L 39 af 16.2.2017, p. 43–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2017/265/oj

16.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/43


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2017/265

af 14. februar 2017

om opførelse af regeringen i Northwest Territories i Canada som et anerkendt organ på den liste, der er omhandlet i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter

(meddelt under nummer C(2017) 757)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850 af 13. oktober 2015 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 (2) fastsættes de betingelser, under hvilke sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds jagter, kan bringes i omsætning i Unionen. Det skal bekræftes af et anerkendt organ, at betingelserne overholdes, på det tidspunkt hvor sælprodukterne bringes i omsætning.

(2)

I artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850 fastsættes de krav, som enheder skal opfylde for at blive opført på en liste over anerkendte organer med henblik på artikel 3 i forordning (EF) nr. 1007/2009.

(3)

Omsætning af sælprodukter, der hidrører fra inuitsamfundenes og andre oprindelige samfunds jagter, skal ledsages af et dokument udstedt af et anerkendt organ, der bekræfter, at betingelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850 er opfyldt.

(4)

Kommissionen modtog den 22. november 2016 en anmodning fra regeringen i Northwest Territories om at blive godkendt som et anerkendt organ med henblik på artikel 3, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1007/2009. Anmodningen var ledsaget af dokumentation som krævet i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850.

(5)

Kommissionen gennemgik den forelagte dokumentation for at afgøre, om regeringen i Northwest Territories opfyldte de krav, der stilles for at blive et anerkendt organ i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850.

(6)

Kommissionen har konkluderet, at regeringen i Northwest Territories opfylder alle kravene i artikel 3, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850, og at regeringen i Northwest Territories bør opføres som et anerkendt organ —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Regeringen i Northwest Territories betragtes som et anerkendt organ med henblik på artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1850.

Artikel 2

Indholdet af denne afgørelse offentliggøres straks på Kommissionens websted.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til regeringen i Northwest Territories i Canada.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2017.

På Kommissionens vegne

Karmenu VELLA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 271 af 16.10.2015, s. 1.

(2)  Gem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 36).


Top