16.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/6

(1)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet.

(2)

Ved direktiv 2005/94/EF er der fastlagt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og direktivet foreskriver tillige visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza.

(3)

Det følger desuden af direktiv 2005/94/EF, at Kommissionen kan vedtage nærmere bestemmelser, som nødvendiggjort af den epidemiologiske situation, som supplement til de ved samme direktiv fastlagte minimumsbekæmpelsesforanstaltninger.

(4)

Vilde fugle, især trækkende arter af vilde vandfugle, er kendt for at være den naturlige vært for lavpatogene aviær influenza-virus under deres årstidsbestemte fugletræk, idet de som bærere normalt ikke viser tegn på sygdommen. Det har dog siden midten af 2005 været dokumenteret, at en højpatogen aviær influenza (HPAI)-virusstamme af subtype H5N1 er i stand til at inficere vilde fugle og spredes med dem over store afstande (4).

(5)

Forekomsten af aviær influenza hos vilde fugle udgør en vedvarende trussel med hensyn til direkte og indirekte indslæbning af disse virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, med risiko for efterfølgende spredning af virusset fra en inficeret bedrift til andre bedrifter.

(6)

Kommissionens beslutning 2005/734/EF (5) blev vedtaget efter indslæbning af HPAI-virus af subtype H5N1 fra Sydøstasien til Europa, hvor virusset i løbet af 2005 spredte sig mod vest, med det formål at styrke de bekæmpelsesforanstaltninger, som EU-lovgivningen allerede foreskrev, navnlig på baggrund af risiciene i tilknytning til denne hidtil usete interkontinentale spredning af HPAI-virusset via vilde fugle.

(7)

Beslutning 2005/734/EF foreskriver biosikkerhedsforanstaltninger og supplerende risikoreducerende foranstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af HPAI H5N1-virusset fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab med henblik på at forebygge direkte og indirekte kontakt mellem disse populationer. Det følger af beslutning 2005/734/EF, at medlemsstaterne skal identificere de af deres områder, som er særlig udsat for risiko for indslæbning af HPAI H5N1-virusset på bedrifter, hvor der forefindes fjerkræ og andre fugle i fangenskab, under hensyntagen til den epidemiologiske situation og specifikke risikofaktorer. Medlemsstaterne skal anvende visse risikoreducerende foranstaltninger i sådanne højrisikoområder, idet de blandt andet skal sikre, at fjerkræ holdes indendørs. Medlemsstaterne skal også sikre, at ejerne gøres mere bevidste om risikoen for overførsel og om nødvendigheden af at anvende biosikringsforanstaltninger på deres bedrifter.

(8)

Det følger endvidere af beslutning 2005/734/EF, at medlemsstaterne skal indføre systemer for tidlig påvisning, der tager sigte på, at alle tegn på aviær influenza hos fjerkræflokke hurtigt indberettes af ejerne til den kompetente veterinærmyndighed, som tager hensyn til specifikke parametre og mindre ændringer i produktionsdata.

(9)

Ved Kommissionens afgørelse 2010/367/EU (6) er der fastlagt retningslinjer for medlemsstaternes obligatoriske gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, herunder krav vedrørende prøveudtagning og laboratorieundersøgelser. Nævnte afgørelse foreskriver også, at de kompetente myndigheder straks skal underrettes om forekomst af abnorm dødelighed og markant sygdom eller dødelighed hos vilde fugle, navnlig hos trækkende arter af vilde vandfugle.

(10)

I sidste del af 2014 og i starten af 2015 blev HPAI H5N8-virusset indslæbt til Unionen via vilde fugle. Dødeligheden hos de vilde fugle var meget lav, men virusset forårsagede alvorlige udbrud hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab i flere medlemsstater

(11)

Der er siden slutningen af oktober 2016 påvist en meget nært beslægtet HPAI H5N8-virusstamme hos vilde trækfugle — som for de flestes vedkommende har været døde, da de blev fundet — i 20 medlemsstater, nemlig Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige samt i nærtliggende tredjelande såsom Schweiz, Serbien og Ukraine. De fleste udbrud blev bekræftet i Frankrig, Ungarn og Bulgarien i visse områder med et stort antal bedrifter med ænder og gæs.

(12)

Den nuværende epidemiologiske situation er meget foranderlig og udvikler sig hele tiden. Trækfugle bliver ved med at trække, og medlemsstaterne finder i forbindelse med deres løbende overvågning stadig HPAI H5N8-virusset hos vilde fugle. Virusset vil derfor også i de kommende måneder fortfarende være en trussel for fjerkræ og andre fugle i fangenskab i Unionen, formentlig især under trækfuglenes årstidsbestemte træk, med risiko for yderligere spredning af virusset mellem bedrifter i visse højrisikomiljøer.

(13)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er i færd med at udarbejde en omfattende videnskabelig udtalelse om aviær influenza, som efter planen vil foreligge i september 2017. På baggrund af den nuværende HPAI H5N8-epidemi blev EFSA imidlertid anmodet om at fremlægge en hasteevaluering af den epidemiologiske situation og en foreløbig videnskabelig udtalelse om egnetheden af de beskyttelsesforanstaltninger, der er indført på EU-plan vedrørende de risici, der knytter sig til vilde fugle inficeret med HPAI H5N8.

(14)

Den 20. december 2016 offentliggjorde EFSA's Ekspertpanel for Dyrs Sundhed og Velfærd erklæringen »Urgent request on avian influenza« (7), hvori det bekræftes, at nøje gennemførelse af biosikringsforanstaltninger og risikoreducerende foranstaltninger er det vigtigste redskab til at forebygge, at HPAI-virus, såvel subtype H5 som subtype H7, enten direkte eller indirekte overføres fra vilde fugle til bedrifter, hvor der holdes fjerkræ og fugle i fangenskab. Biosikring bør være fast praksis på sådanne bedrifter, og biosikringsforanstaltningerne bør styrkes i perioder med forhøjet risiko.

(15)

EFSA konkluderede endvidere, at passiv overvågning af vilde fugle er det mest effektive redskab til tidlig påvisning af forekomst af HPAI-virus hos vilde fugle, og anbefalede at målrette prøveudtagningen og testningen af vilde fugle og derved styrke visse af bestemmelserne vedrørende vilde fugle i retningslinjerne for gennemførelse af overvågningsprogrammer vedrørende aviær influenza hos vilde fugle i bilag II til afgørelse 2010/367/EU.

(16)

EFSA henviser endvidere til vurderingen fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) (8), hvoraf det fremgår, at der til dato aldrig noget sted i verden er rapporteret om infektioner hos mennesker med det nuværende HPAI H5N8-virus, og at videre viruskarakterisering viser, at der stadig grundlæggende er tale om et fuglevirus uden nogen specifik øget affinitet til mennesker.

(17)

De erfaringer, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har gjort med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt ved beslutning 2005/734/EF, viser, at der fortsat bør udvises fleksibilitet for at kunne tilpasse disse foranstaltninger til den epidemiologiske situation i de enkelte medlemsstater.

(18)

Med det formål at fokusere indsatsen på de fuglebestande, for hvilke risikoen er størst, og for at sikre, at de ved denne afgørelse fastlagte foranstaltninger er effektive, bør der træffes visse forebyggende foranstaltninger målrettet mod bedrifter, hvor der holdes fjerkræ.

(19)

De foranstaltninger, der er fastlagt ved beslutning 2005/734/EF, bør derfor tages op til revision og tilpasses under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation hos fjerkræ og vilde fugle i medlemsstaterne, udtalelsen om aviær influenza, som EFSA offentliggjorde den 20. december 2016, og medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen i praksis af de ved denne afgørelse fastlagte foranstaltninger.

(20)

De foranstaltninger, der er fastlagt ved beslutning 2005/734/EF, er blevet ændret og forlænget flere gange og finder anvendelse indtil den 31. december 2017. Af hensyn til klarheden i EU-lovgivningen bør beslutning 2005/734/EF ophæves og erstattes af denne afgørelse.

(21)

Foranstaltningerne i denne afgørelse tages om nødvendigt op til revision på grundlag af det endelige resultat af EFSA's videnskabelige udtalelse om aviær influenza, som efter planen vil foreligge i september 2017.

(22)

Foranstaltningerne i denne afgørelse bør finder anvendelse indtil den 30. juni 2018.

(23)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

den epidemiologiske situation på deres område eller i nærtliggende medlemsstater eller tredjelande, navnlig med hensyn til:

b)

risikofaktorer i forhold til indslæbning af HPAI-virus på bedrifter, især hvad angår:

c)

yderligere risikofaktorer i forhold til spredning af HPAI-virus på og mellem bedrifter, navnlig hvor:

d)

risikovurderinger vedrørende betydningen af spredningen af HPAI-virus via vilde fugle foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og af nationale og internationale organer med ansvar for risikovurdering

e)

resultaterne af overvågningsprogrammer gennemført i henhold til artikel 4 i direktiv 2005/94/EF.

a)

udendørs fjerkræhold

b)

anvendelse af udendørs vandreservoirer til fjerkræ

c)

vandforsyning til fjerkræ fra overfladevandreservoirer, som vilde fugle har adgang til

d)

opbevaring af foder til fjerkræ, som ikke er beskyttet mod vilde fugle og andre dyr.

a)

samling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab på markeder, skuer og udstillinger eller i forbindelse med kulturelle arrangementer

b)

anvendelse af lokkefugle af ordenerne Anseriformes og Charadriiformes (i det følgende benævnt »lokkefugle«).

a)

udendørs fjerkræhold, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

b)

anvendelse af udendørs vandreservoirer, hvis sådanne af dyrevelfærdsårsager kræves til visse typer fjerkræ og er tilstrækkelig afskærmet mod vildtlevende vandfugle

c)

vandforsyning til fjerkræ fra overfladevand, som vilde vandfugle har adgang til, forudsat at vandet er blevet behandlet på en måde, der sikrer inaktivering af aviær influenza-virus.

a)

samling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab på markeder, skuer og udstillinger eller i forbindelse med kulturelle arrangementer

b)

anvendelse af lokkefugle: