Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0197

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 197/2014 af 28. februar 2014 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 62 af 4.3.2014, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/197/oj

    4.3.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 62/1


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 197/2014

    af 28. februar 2014

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i tabellen nævnte KN-kode.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2014.

    På Kommissionens vegne For formanden

    Algirdas ŠEMETA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    Produktet er en rund, formstøbt skål af plast. Det har en diameter på ca. 18,5 cm og en højde på ca. 7 cm. Skålen kan rumme ca. 700 ml.

    Skålen er en beholder til dyrefoder til fodring af dyr (f.eks. hunde).

    3924 90 00

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3924 og 3924 90 00.

    Position 3924 omfatter en lang række husholdningsartikler og udelukker ikke artikler, der ikke beregnet til brug for mennesker. På grundlag af produktets objektive karakteristika betragtes madskålen som en husholdningsartikel under pos. 3924.

    Varen tariferes derfor under KN-kode 3924 90 00 som andre husholdningsartikler samt hygiejniske artikler og toiletartikler, af plast.


    Top