Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0805

    2014/805/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. november 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/366/EU om fastlæggelse af samarbejdsprogrammer og angivelse af det samlede støttebeløb fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for hvert program under målet om europæisk territorialt samarbejde for perioden 2014-2020 (meddelt under nummer C(2014) 8423)

    EUT L 332 af 19.11.2014, p. 31–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/805/oj

    19.11.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 332/31


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 17. november 2014

    om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/366/EU om fastlæggelse af samarbejdsprogrammer og angivelse af det samlede støttebeløb fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for hvert program under målet om europæisk territorialt samarbejde for perioden 2014-2020

    (meddelt under nummer C(2014) 8423)

    (2014/805/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (1), særlig artikel 4,

    efter høring af Koordinationsudvalget for de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde, der er nedsat ved artikel 150, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/366/EU (3) fastlagde Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1299/2013 bidraget fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) henhørende under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (4), men var endnu ikke i stand til også at angive bidraget fra EFRU til grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under det europæiske naboskabsinstrument (ENI) henhørende under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (5).

    (2)

    I henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1299/2013 bør bidraget fra EFRU til grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI for hver medlemsstat ydes under forudsætning af, at beløbene fra ENI er af mindst tilsvarende størrelse.

    (3)

    Gennemførelsesafgørelse 2014/366/EU bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Gennemførelsesafgørelse 2014/366/EU ændres således:

    1)

    Følgende artikel indsættes:

    »Artikel 4a

    Bidraget fra EFRU til grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under det europæiske naboskabsinstrument (ENI) henhørende under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 for hver medlemsstat fastsættes som angivet i bilag V.«

    2)

    Teksten i bilaget til nærværende afgørelse indsættes som bilag V.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2014.

    På Kommissionens vegne

    Corina CREȚU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

    (2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

    (3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/366/EU af 16. juni 2014 om fastlæggelse af samarbejdsprogrammer og angivelse af det samlede støttebeløb fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for hvert program under målet om europæisk territorialt samarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 178 af 18.6.2014, s. 18).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11).

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27).


    BILAG

    »BILAG V

    Bidrag fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI for visse medlemsstater

    (EUR, løbende priser)

    Medlemsstater

    Overførsel til ENI

    Bulgarien

    3 244 476

    Estland

    10 230 000

    Grækenland

    9 471 678

    Spanien

    117 620 933

    Frankrig

    12 200 000

    Italien

    81 539 000

    Cypern

    500 000

    Letland

    26 100 000

    Litauen

    50 000 000

    Ungarn

    22 976 000

    Μalta

    1 000 000

    Polen

    135 800 000

    Portugal

    743 294

    Rumænien

    88 000 000

    Slovakiet

    6 000 000

    Finland

    60 000 000

    Sverige

    9 000 000

    I ALT

    634 425 381 «


    Top