EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0254

2014/254/EU: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 16. april 2014 om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies, Italien)

EUT L 134 af 7.5.2014, p. 44–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/254/oj

7.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 134/44


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

af 16. april 2014

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies, Italien)

(2014/254/EU)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (1), særlig artikel 12, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (2), især artikel 23, andet afsnit,

under henvisning til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3), særlig artikel 12,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, og at hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), som fastsat i artikel 12 i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013.

(3)

Italien indgav den 31. august 2012 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser hos VDC Technologies SpA og hos én af virksomhedens leverandører og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 6. september 2013; ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 3 010 985 EUR.

(4)

Uanset ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 finder den fortsat anvendelse på ansøgninger indgivet senest den 31. december 2013 i medfør af artikel 23, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(5)

Der bør derfor som følge af Italiens ansøgning ydes økonomisk støtte fra EGF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 3 010 985 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(4)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Top