26.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/1

(1)

Investering på nuværende tidspunkt i de unge europæeres menneskelig kapital vil give langsigtede fordele og bidrage til en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Unionen vil være i stand til at høste det fulde udbytte af en aktiv, innovativ og kvalificeret arbejdsstyrke, samtidig med at man undgår de meget høje omkostninger ved at have unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og som i øjeblikket beregnes til 1,2 % af BNP.

(2)

De unge er blevet særlig hårdt ramt af krisen. De er sårbare på grund af den række overgange i livsløbet, de gennemlever, deres manglende faglige erfaring, deres undertiden utilstrækkelige uddannelse, deres ofte begrænsede socialsikring, begrænsede adgang til finansielle ressourcer og usikre arbejdsvilkår. Unge kvinder har en større risiko for at blive berørt af lav løn og usikker beskæftigelse, mens unge forældre, især unge mødre, mangler foranstaltninger til en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv. Nogle unge er derudover i særlig grad generet af eller i risiko for forskelsbehandling. Det er derfor nødvendigt med passende støtteforanstaltninger, idet unge dog også selv har et ansvar for at finde vej til en økonomisk aktivitet.

(3)

Der er 7,5 millioner NEET'er i hele Unionen, hvilket udgør 12,9 % af de unge europæere (i alderen 15-24). Mange af dem har kun grundskoleuddannelse, har forladt uddannelsessystemet tidligt. Endvidere er mange indvandrere eller kommer fra dårligt stillede baggrunde. Udtrykket »NEET'er« omfatter forskellige undergrupper af unge med forskellige behov.

(4)

30,1 % af de arbejdsløse unge under 25 år i Unionen har været arbejdsløse i mere end 12 måneder. Desuden søger et stigende antal unge ikke aktivt efter beskæftigelse, hvilket efterlader dem uden strukturel støtte med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at ungdomsarbejdsløsheden kan have permanente følger, såsom en øget risiko for fremtidig arbejdsløshed, lavere fremtidige indtjeningsniveauer, tab af menneskelig kapital, fattigdom, der går i arv fra generation til generation, eller lav motivation til at stifte familie, hvilket bidrager til negative demografiske tendenser.

(5)

Udtrykket »ungdomsgaranti« henviser her til en situation i hvilken de unge får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Et tilbud om videreuddannelse kunne også omfatte uddannelsesprogrammer af høj kvalitet, der fører til anerkendte erhvervskvalifikationer.

(6)

En ungdomsgaranti vil bidrage til tre af Europa 2020-strategiens mål, nemlig at 75 % af aldersgruppen 20-64 år skal være i beskæftigelse, at antallet af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 %, og at mindst 20 mio. mennesker skal hjælpes ud af fattigdom og social udstødelse.

(7)

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (1), vedtaget ved Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010, især retningslinje 7 og 8, opfordrer medlemsstaterne til at fremme integrationen af de unge på arbejdsmarkedet, og til at hjælpe dem, og i særdeleshed NEET'erne, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter til at finde deres første job, få erhvervserfaring, videreuddannelse eller erhvervsuddannelse, herunder lærlingeuddannelser, og til hurtigt at gribe ind, når de unge bliver arbejdsløse.

(8)

Allerede i 2005, da Rådet ved afgørelse 2005/600/EF (2) af 12. juli 2005 vedtog retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker anerkendte Rådet, at »alle arbejdsløse (bør) tilbydes en ny start, inden de har været arbejdsløse i seks måneder, når det drejer sig om unge mennesker«. Ved beslutning 2008/618/EF af 15. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3) nedsatte Rådet tiden til »højst fire måneder« for de unge, der har forladt skolen tidligt.

(9)

I beslutningen af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger (4) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen og Rådet til at stille en europæisk ungdomsgaranti, som sikrer alle unge i Unionen retten til at få tilbudt et job, en læreplads, videreuddannelse eller kombineret arbejde og uddannelse efter en maksimumperiode på fire måneders arbejdsløshed.

(10)

I meddelelsen »Unge på vej« af 15. september 2010 tilskyndede Kommissionen medlemsstaterne til at indføre ungdomsgarantier, hvis gennemførelse hidtil har været meget begrænset. Denne henstilling bør styrke og gentage behovet for, at medlemsstaterne forfølger dette mål, samtidig med at den også hjælper med udformning, gennemførelse og vurdering af sådanne ordninger for ungdomsgarantier.

(11)

I konklusionerne af 17. juni 2011 om fremme af unges beskæftigelse med henblik på at nå Europa 2020-målene opfordrede Rådet medlemsstaterne til at handle hurtigt ved at tilbyde yderligere uddannelse, omskoling eller aktiveringsforanstaltninger for NEET'er, hvilket også omfatter de unge, der har forladt skolen tidligt. Dette vil tjene målet om at få disse mennesker tilbage til uddannelse og på arbejdsmarkedet hurtigst muligt og mindske risikoen for fattigdom og social udstødelse. Rådet erkendte, at segmenteringen af arbejdsmarkedet kan have ugunstige virkninger for unge, og opfordrede medlemsstaterne til at tackle denne segmentering.

(12)

Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, der skal mindske skolefrafald (5) fra fokuserede på udvikling af evidensbaserede, alsidige og tværsektorielle politikker, som omfatter foranstaltninger til at geninddrage personer, der har forladt deres uddannelse, og til at styrke forbindelsen mellem uddannelsessystemerne og arbejdsgiverne. Ved udarbejdelsen af budgettet for 2012 bakkede Europa-Parlamentet op om denne fremgangsmåde og opfordrede Kommissionen til at iværksætte en forberedende foranstaltning med henblik på at støtte etableringen af ungdomsgarantier i medlemsstater.

(13)

I beskæftigelsespakken, der blev fremlagt den 18. april 2012 i meddelelsen »Et opsving med høj beskæftigelse« opfordrede Kommissionen til, at den aktive mobilisering af medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører imødekommer beskæftigelsesudfordringerne i Unionen, særligt ungdomsarbejdsløsheden. Kommissionen fremhævede den grønne økonomi, social- og sundhedsområdet og informations- og kommunikationsteknologi-sektorerne som havende stort jobskabelsespotentiale, og med henblik herpå iværksatte den tre ledsagende foranstaltningsplaner til opfølgning. I en meddelelse af 10. oktober 2012 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning fremhævede Kommissionen også seks lovende prioriterede områder for industriel innovation, der kan bidrage til overgangen til en kulstoffattig og ressourceeffektiv økonomi. I beskæftigelsespakken understregede Kommissionen også, at fremme af iværksætterånden ved at gøre tjenesteydelser for etableringsstøtte og mikrofinansiering mere tilgængelige og ved at iværksætte ordninger for konvertering af arbejdsløshedsunderstøttelse til etableringsstøtte vil spille en vigtig rolle, også for de unge. Desuden blev der i beskæftigelsespakken foreslået anvendelse af løntilskud til at fremme nyansættelser og en målrettet nedbringelse af skattekilen (hovedsagelig arbejdsgivernes bidrag til sociale sikringsordninger), der skal bidrage til at fremme beskæftigelsen samt en afbalanceret reform af lovgivningen om jobsikkerhed, som kunne gøre det muligt for de unge at få adgang til beskæftigelse af høj kvalitet.

(14)

I beslutningen af 24. maj 2012 om initiativet »Muligheder for Unge« opfordrede Europa-Parlamentet indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte hurtige og konkrete foranstaltninger på nationalt plan for at sikre, at de unge enten får et ordentligt job eller kommer under (efter-)uddannelse, senest fire måneder efter at de har forladt skolen. Europa-Parlamentet understregede, at ungdomsgarantiordningen er nødt til effektivt at forbedre situationen for NEET'er, og for gradvist at overvinde problemet med ungdomsarbejdsløshed i Unionen.

(15)

I sine konklusioner af 29. juni 2012 anmodede Det Europæiske Råd indtrængende medlemsstaterne om at optrappe indsatsen for at øge ungdomsbeskæftigelsen, så »unge, få måneder efter at de har forladt skolen, får et kvalitetstilbud om job, efter- og videreuddannelse eller en lære- eller praktikplads«. Det blev endvidere konkluderet, at disse foranstaltninger kan støttes af Den Europæiske Socialfond, og at medlemsstaterne bør anvende mulighederne for finansiering af støtte til midlertidig ansættelse over fonden.

(16)

I Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 om nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater fremlægges Unionens bidrag til dette arbejde fra et uddannelsesperspektiv. Der redegøres for de vigtigste elementer i reform og effektivisering af uddannelsessystemerne — for at tilpasse de udbudte færdigheder til arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, for at tilskynde til åbne og fleksible undervisningsmetoder og for at fremme samarbejdet mellem alle aktører, herunder finansiering.

(17)

I sin henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (6) henstillede Rådet, at medlemsstaterne senest i 2018, i overensstemmelse med nationale omstændigheder og særlige forhold, og som de anser for passende, bør have indført ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring.

(18)

I meddelelsen af 28. november 2012 om den årlige vækstundersøgelse for 2013 understregede Kommissionen, at medlemsstaterne bør sikre de unges overgang fra skole til arbejdsliv og udvikle og iværksætte ungdomsgarantiordninger, så alle unge under 25 år modtager et tilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de har forladt det formelle uddannelsessystem eller er blevet arbejdsløse.

(19)

I sine konklusioner om den flerårige finansielle ramme af 8. februar 2013 besluttede Det Europæiske Råd at oprette et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ med et beløb på 6 mia. EUR for perioden 2014-2020 til støtte for foranstaltningerne i den ungdomsbeskæftigelsespakke, der er foreslået af Kommissionen, der blev vedtaget den 5. december 2012, og især til støtte for ungdomsgarantien.

(20)

Ungdomsgarantien bør gennemføres ved hjælp af en ordning for støtteforanstaltninger og tilpasses de nationale, regionale og lokale forhold. Disse foranstaltninger bør baseres på seks områder: opbygning af partnerskabsbaserede tilgange, tidlig indgriben og aktivering, støtteforanstaltninger, der sikrer integration på arbejdsmarkedet, brug af Unions fonde, vurdering og løbende forbedring af ordningen og en hurtig gennemførelse. De skal tage sigte på at forebygge, at de unge forlader skolen tidligt, at fremme beskæftigelsesegnetheden og at fjerne praktiske hindringer for beskæftigelsen. De kan modtage støtte fra Unionens fonde og bør løbende evalueres og forbedres.

(21)

Effektiv koordinering og partnerskaber på tværs af politiske områder (beskæftigelse, uddannelse, ungdom, sociale anliggender, osv.) er afgørende for at fremme beskæftigelsesmuligheder, lærlingeuddannelser og praktikophold af god kvalitet.

(22)

Ungdomsgarantiordningerne bør tage hensyn til medlemsstaternes mange og deres forskellige udgangspunkter for så vidt angår ungdomsarbejdsløshedsniveauet, institutionel struktur og kapacitet af de forskellige arbejdsmarkedsaktører. Der bør desuden tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til de offentlige budgetter og økonomiske problemer i forhold til ressourcefordeling. I den årlige vækstundersøgelse for 2013 finder Kommissionen, at investeringen i uddannelse bør prioriteres og om muligt styrkes, mens effektiviteten af en sådan udgift samtidig bør sikres. Der bør også lægges særlig vægt på vedligeholdelsen eller styrkelsen af omfanget og effektiviteten af arbejdsformidlingerne og aktive arbejdsmarkedspolitikker som f.eks. uddannelse til de arbejdsløse og ungdomsgarantiordninger. Indførelsen af sådanne ordninger er af langsigtet betydning, men der er også behov for en kortsigtet indsats for at afbøde den økonomiske krises dramatiske virkninger på arbejdsmarkedet —

1.

at medlemsstaterne sikrer, at alle unge i alderen under 25 år modtager et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem.

Ved udformningen af en sådan ungdomsgarantiordning bør medlemsstaterne overveje de overordnede forhold, såsom at de unge ikke er en homogen gruppe, der befinder sig i samme slags sociale miljøer, samt principperne om gensidig forpligtelse og behovet for at imødegå risikoen for perioder med inaktivitet.

Udgangspunktet for ydelse af ungdomsgarantien bør være den unges registrering på en arbejdsformidling, og for de NEET'er, der ikke er registreret på en arbejdsformidling, bør medlemsstaterne definere et tilsvarende udgangspunkt for ydelse af ungdomsgarantien inden for samme periode på fire måneder.

Ungdomsgarantiordningerne bør baseres på følgende retningslinjer i henhold til nationale, regionale og lokale forhold og under hensyntagen til ligestilling og mangfoldighed blandt de unge, som udgør målgruppen:

2.

at medlemsstaterne identificerer den relevante offentlige myndighed, der har ansvaret for oprettelse og forvaltning af ungdomsgarantiordningen og koordinering af partnerskaber på alle niveauer og i alle sektorer. Når en medlemsstat af forfatningsmæssige årsager ikke kan identificere én offentlig myndighed, identificeres der det mindst mulige antal relevante offentlige myndigheder og ét kontaktpunkt, kommunikerer med Kommissionen om ungdomsgarantiens gennemførelse.

3.

at medlemsstaterne sikrer, at de unge har fuld adgang til oplysninger om tilgængelige tjenester og støtte ved at styrke samarbejdet mellem arbejdsformidlinger, karrierevejledningsudbydere, uddannelsesinstitutioner og ungdomsstøttetjenester og ved at gøre fuld brug af alle relevante informationskanaler.

4.

at medlemsstaterne styrker partnerskaber mellem arbejdsgiverne og relevante arbejdsmarkedsaktører (arbejdsformidlinger, forskellige myndighedsniveauer, fagforeninger og ungdomstjenester) med henblik på at fremme beskæftigelsen, lærlingeuddannelserne og mulighederne for praktikophold for de unge.

5.

at medlemsstaterne udvikler partnerskaber mellem offentlige og private arbejdsformidlinger, uddannelsesinstitutioner, erhvervsvejledningstjenester og med andre specialiserede ungdomstjenester (ikkestatslige organisationer, ungdomsklubber og -organisationer) for at gøre overgangen fra arbejdsløshed, inaktivitet eller uddannelse til arbejdsmarkedet så let som mulig.

6.

at medlemsstaterne sikrer en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer i udformningen og gennemførelsen af de politikker, som er rettet mod de unge og fremmer synergier som led i deres initiativer til udvikling af lærlingeuddannelser og praktikopholdsordninger.

7.

at medlemsstaterne sikrer høring og inddragelse af unge og/eller ungdomsorganisationer i udformningen og videreudviklingen af ungdomsgarantiordninger for at tilpasse tjenesterne til modtagernes behov og for at få dem til at fungere som multiplikatorer i oplysningskampagner.

8.

at medlemsstaterne udvikler effektive opsøgende strategier mod unge, herunder oplysningskampagner, med det formål at få dem opfanget og registreret på arbejdsformidlingen med fokus på udsatte unge, der står over for en række hindringer (f.eks. social udstødelse, fattigdom og forskelsbehandling) og NEET'er og under hensyntagen til deres forskellige baggrunde (navnlig som følge af fattigdom, handicap, lavt uddannelsesniveau eller etnisk mindretal/indvandrerbaggrund).

9.

at medlemsstaterne overvejer oprettelse af fælles »kontaktpunkter«, dvs. en organisation, der sikrer koordinering mellem alle de involverede institutionerne og organisationer, navnlig med den offentlige myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af ungdomsgarantiordningen, så oplysninger om de unge, der forlader skolen, herunder især dem, der risikerer ikke at få et job eller starte på videreuddannelse, kan udveksles med henblik på en bedre støtte til de unge og tackling af det potentielle manglende kendskab til de eksisterende tilbud.

10.

at medlemsstaterne sammen med andre partnere, der støtter de unge, sætter arbejdsformidlingerne i stand til at tilbyde individuel rådgivning og udarbejdelse af individuelle handlingsplaner, herunder skræddersyede individuelle støtteordninger, der er baseret på en gensidig forpligtelse på et tidligt stadium og fortsat opfølgning for at forhindre skolefrafald og sikre, at de unge finder vej til uddannelse eller beskæftigelse.

11.

at medlemsstaterne tilbyder de unge, der forlader skolen tidligt, og ufaglærte unge måder, hvorpå de igen kan komme ind i uddannelsessystemet eller voksenuddannelser, som tilbyder undervisningsmiljøer, der opfylder deres specifikke behov og sætter dem i stand til at opnå de kvalifikationer, de ikke fik.

12.

at medlemsstaterne sikrer, at ethvert tiltag inden for rammerne af en ungdomsgarantiordning, der har til formål at styrke færdigheder og kompetencer, bidrager til at løse det eksisterende mismatch og efterspørgslen efter arbejdskraft i servicesektoren.

13.

at medlemsstaterne sikrer, at indsatsen for at fremme færdigheder og kompetencer tager højde for ikt-kvalifikationer/digitale færdigheder. Medlemsstaterne bør fremme faglige kundskaber og kvalifikationer ved at sikre, at ikt-læseplanerne og -certificeringerne opfylder standarder og er internationalt sammenlignelige.

14.

at medlemsstaterne tilskynder skolerne, herunder erhvervsuddannelsescentrene og arbejdsformidlingerne, til at fremme og fortsat yde vejledning om iværksætterkultur og selvstændig beskæftigelse til de unge, bl.a. gennem iværksætterkurser.

15.

at medlemsstaterne gennemfører henstillingen af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring.

16.

at medlemsstaterne, når det er relevant, reducerer de indirekte lønomkostninger for at fremme beskæftigelsesudsigterne blandt de unge.

17.

at medlemsstaterne anvender målrettet og velgennemtænkt løn- og beskæftigelsesstøtte for at tilskynde arbejdsgiverne til at skabe nye muligheder for de unge, såsom en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, navnlig for dem, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler.

18.

at medlemsstaterne fremmer arbejdskraftens mobilitet ved at gøre de unge opmærksomme på jobtilbud, praktikophold og lærlingeuddannelser og den eksisterende støtte på forskellige områder, regioner og lande, f.eks. gennem tjenester og ordninger, som tilskynder borgerne til at flytte og arbejde inden for Unionen. At medlemsstaterne sikrer tilgængelig passende støtte til at hjælpe de unge, der finder arbejde i et andet område eller en anden medlemsstat, med at tilpasse sig deres nye miljø.

19.

at medlemsstaterne stiller flere etableringsstøttetjenester til rådighed og oplyser bedre om de muligheder og udsigter, der er forbundet med selvstændig virksomhed, bl.a. gennem et tættere samarbejde mellem arbejdsformidlingerne og udbyderne af erhvervsstøtte og (mikro)finansiering.

20.

at medlemsstaterne styrker mekanismerne til reaktivering af de unge, som forlader aktiveringsordningerne og ikke længere får understøttelse.

21.

at medlemsstaterne gør fuld og optimal brug af samhørighedspolitikkens finansieringsinstrumenter i den næste periode 2014-2020 for at støtte oprettelsen af ungdomsgarantiordningerne, når det passer til de nationale forhold. At medlemsstaterne med henblik herpå sikrer, at den nødvendige prioritering gives, og at de tilsvarende ressourcer tildeles til støtte af udviklingen og gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende oprettelsen af ungdomsgarantiordningerne, herunder mulighederne for at få finansieret målrettede ansættelsestilskud af Den Europæiske Socialfond. At medlemsstaterne endvidere gør maksimal brug af den finansiering, som stadig er tilgængelig fra programmeringsperioden 2007-2013.

22.

at medlemsstaterne i forhold til forberedelsen til perioden 2014-2020 er særlig opmærksomme i deres partnerskabsaftale på de specifikke mål i forbindelse med gennemførelsen og forbedringen af ungdomsgarantiordningerne, når det passer til de nationale forhold, og de bør i de operationelle programmer beskrive de tiltag, der skal støttes i henhold til Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter, navnlig vedrørende bæredygtig integration af NEET'erne på arbejdsmarkedet og støtte til unge iværksættere og sociale virksomheder og deres respektive bidrag til de specifikke mål.

23.

at medlemsstaterne, når de kommer i betragtning til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, gør fuld og optimal brug heraf til gennemførelse af ungdomsgarantien.

24.

at medlemsstaterne overvåger og evaluerer alle tiltag under ungdomsgarantiordningerne, således at mere evidensbaserede politikker og interventioner kan udvikles på grundlag af, hvad der fungerer, hvor og hvorfor, hvilket sikrer en effektiv anvendelse af ressourcerne og et positivt afkast på investeringen. At medlemsstaterne løbende udarbejder en oversigt over, hvor store midler der er afsat til udarbejdelse og gennemførelse af ungdomsgarantien, navnlig som led i samhørighedspolitikkens operationelle programmer.

25.

at medlemsstaterne fremmer gensidige læringsaktiviteter på nationalt, regionalt og lokalt niveau mellem alle de parter, der er involveret i bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, med henblik på at forbedre udformningen og gennemførelsen af fremtidige ungdomsgarantiordninger. At medlemsstaterne i relevant omfang gør fuld brug af resultaterne af de projekter, som støttes, under den forberedende indsats til ungdomsgarantiordningerne.

26.

at medlemsstaterne styrker kapaciteten hos alle de berørte parter, herunder de relevante arbejdsformidlinger, der er involveret i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af ungdomsgarantiordningerne, for at fjerne alle interne og eksterne hindringer for politikken og den måde, som disse ordninger udvikles på.

27.

at medlemsstaterne gennemfører ungdomsgarantiordningerne hurtigst muligt. For så vidt angår de medlemsstater, der har de alvorligste budgetvanskeligheder og et stort antal NEET'er eller stor ungdomsarbejdsløshed, kan en gradvis gennemførelse også overvejes.

28.

at medlemsstaterne sikrer, at ungdomsgarantiordningerne er korrekt integreret i fremtidige EU-medfinansierede programmer, helst fra starten af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. I forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne kan medlemsstaterne drage fordel af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet,

1.

tilskynder medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af Den Europæiske Socialfond i overensstemmelse med Den Europæiske Socialfonds relevante investeringsprioriteter for programperioden 2014-2020 og i givet fald ungdomsbeskæftigelsesinitiativet til at støtte etableringen og gennemførelsen af ungdomsgarantiordninger som et politisk instrument med henblik på at bekæmpe og modvirke ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse,

2.

støtter planlægningsaktiviteterne i henhold til EU-fondene under den fælles strategiske ramme (Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond), herunder gennem peerlæring, netværksaktiviteter og teknisk bistand,

3.

gør fuld brug af mulighederne i det nye program for social udvikling og innovation for at indsamle eksempler på god praksis i forhold til ungdomsgarantiordninger på nationalt, regionalt og lokalt niveau,

4.

bruger programmet for gensidig læring under den europæiske beskæftigelsesstrategi til at tilskynde medlemsstaterne til at dele deres erfaringer og udveksle god praksis,

5.

fortsat overvåger og regelmæssigt aflægger rapport om udviklingen med hensyn til udformningen, gennemførelsen og resultaterne af ungdomsgarantiordningerne som led i det årlige arbejdsprogram for det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, og sikrer, at Beskæftigelsesudvalget underrettes herom,

6.

overvåger gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne i overensstemmelse med denne henstilling gennem Beskæftigelsesudvalgets multilaterale overvågning inden for rammerne af det europæiske semesters og analysere virkningerne af de eksisterende politikker og tager hensyn til eventuelle landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

7.

støtter oplysningskampagner om etablering af ungdomsgarantien i medlemsstaterne ved hjælp af Den Europæiske Ungdomsportal og især forbindelsen til dens oplysningskampagner.