This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011R0776
Commission Implementing Regulation (EU) No 776/2011 of 2 August 2011 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 776/2011 af 2. august 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 776/2011 af 2. august 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 201 af 4.8.2011, pp. 10–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
|
4.8.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 201/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 776/2011
af 2. august 2011
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||
|
Et apparat til madlavning, af størrelse ca. 31 × 47 × 40 cm og kapacitet 25 liter. Apparatet består af et kabinet af rustfrit stål, en drejeskive, en børnelås, kontrolknapper og et ur. Apparatet omfatter:
Apparatet er bestemt til at tilberede mad ved brug af mikrobølgeovnen. Det kan også stege, brune og riste mad ved brug af grillen. |
8516 50 00 |
Tarifering i henhold til almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8516 og 8516 50 00 . Tarifering af apparatet som en industriel mikrobølgeovn under pos. 8514 er udelukket på grund af apparatets effekt og ovnkapacitet (se også Forklarende Bemærkninger til KN, pos. 8514 20 80 ). Apparatet er en kombineret maskine som omhandlet i bestemmelse 3 til afsnit XVI, da det består af en mikrobølgeovn henhørende under KN-kode 8516 50 00 og en grill henhørende under KN-kode 8516 60 70 . I betragtning af apparatets kendetegn såsom udgangseffekt, effektniveauer og antallet af programmer anses mikrobølgeovnen for at udføre den kombinerede maskines hovedfunktion. Apparatet skal derfor tariferes under KN-kode 8516 50 00 som en mikrobølgeovn. |