19.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/42

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 en EU-strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, der bl.a. tager sigte på at styrke konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse (BTWC), fortsætte diskussionerne om kontrol af BTWC, støtte den universelle anvendelse og nationale gennemførelse af BTWC, herunder gennem straffelovgivningen, og styrke overholdelsen af den.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 28. april 2004 med enstemmighed resolution 1540 (2004), hvori spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler betegnes som en trussel mod den internationale fred og sikkerhed. Den 27. april 2006 vedtog FN's sikkerhedsråd enstemmigt resolution 1673 (2006) med henblik på at intensivere bestræbelserne på at fremme den fulde gennemførelse af resolution 1540 (2004). Gennemførelsen af disse resolutioners bestemmelser bidrager til gennemførelse af BTWC.

(3)

Den 26. august 1988 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 620 (1988), der bl.a. opfordrer generalsekretæren til snarest at foranstalte undersøgelser af påstande om, at kemiske og bakteriologiske (biologiske) våben eller toksinvåben anvendes i modstrid med Genèveprotokollen af 1925. Den 8. september 2006 vedtog Generalforsamlingen FN's globale anti-terror strategi, der er knyttet som bilag til resolution 60/288, hvori medlemsstaterne opfordrer generalsekretæren til at ajourføre fortegnelsen over de eksperter og laboratorier samt de tekniske retningslinjer og procedurer, der står til rådighed for generalsekretæren med henblik på rettidige og effektive undersøgelser af påstandene.

(4)

Sjette gennemgangskonference mellem de deltagende stater i BTWC besluttede, at syvende gennemgangskonference skal afholdes i Genève senest i 2011 og bør gennemgå BTWC s anvendelse under hensyntagen til blandt andet den nye videnskabelige og teknologiske udvikling, der er relevant for BTWC, så vel som de deltagende staters fremskridt for så vidt angår gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til BTWC, og gennemførelsen af de beslutninger og anbefalinger, der blev vedtaget på sjette gennemgangskonference.

(5)

Rådet vedtog den 27. februar 2006 fælles aktion 2006/184/FUSP (1) og den 10. november 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/858/FUSP (2). Begge fælles aktioner fremmer den universelle anvendelse af BTWC og støtte dens gennemførelse i de deltagende stater. Endvidere fremmer fælles aktion 2008/858/FUSP de deltagende staters indgivelse af erklæringer om tillidsskabende foranstaltninger (CBM) og yder støtte til BTWC-processen mellem konferencerne.

(6)

Sideløbende med fælles aktion 2006/184/FUSP nåede Den Europæiske Union til enighed om en EU's handlingsplan vedrørende biologiske våben og toksinvåben, som supplerer den fælles EU-aktion til støtte for BTWC) (3) vedrørende BTWC, hvori medlemsstaterne forpligter sig til at forelægge CBM-erklæringer for FN i april hvert år og lister over relevante eksperter og laboratorier for FN's generalsekretær for at lette eventuelle undersøgelser af påstået brug af (kemiske) biologiske våben og toksinvåben.

(7)

På baggrund af den kommende syvende BTWC-gennemgangskonference den 5.-22. december 2011 bør Den Europæiske Unions holdning ajourføres —

—

skabe tillid til overholdelsen af BTWC

—

støtte dens nationale gennemførelse, og

—

fremme dens universelle anvendelse.

a)

bidrage til en fuldstændig gennemgang af BTWC s anvendelse på syvende gennemgangskonference, herunder gennemførelse af de forpligtelser, de deltagende stater har påtaget sig i henhold til BTWC

b)

støtte en yderligere substantiel proces i perioden mellem syvende og ottende gennemgangskonference og udpege særlige områder, hvor der skal gøres yderligere fremskridt under processen, og forstærkede ordninger hertil

c)

støtte en ottende gennemgangskonference, der skal afholdes senest i 2016

d)

skabe konsensus med henblik på et godt resultat af syvende gennemgangskonference på grundlag af de rammer, der er opstillet på tidligere gennemgangskonferencer, og bl.a. fremme følgende nøglespørgsmål:

a)

foranstaltninger vedrørende CBM-erklæringer:

b)

foranstaltninger vedrørende FN's generalsekretærs mekanisme til undersøgelse af påstået anvendelse af biologiske våben og toksinvåben; endnu en gang at påpege nødvendigheden af, at deltagerstaterne sikrer effektiviteten i mekanismens bestemmelser, og tage praktiske skridt med henblik herpå, såsom at yde støtte til uddannelsesprogrammer og udvikling af et analytisk laboratoriesystem.

a)

en forlængelse af ISU's mandat med endnu fem år

b)

medtagelse af følgende yderligere opgaver i ISU's mandat:

c)

en passende forøgelse af det nuværende ISU-personale, således at ISU sættes i stand til at udføre de i litra b) nævnte opgaver.

a)

støtte følgende spørgsmål til den nye proces i perioden mellem konferencerne, enten som mellemliggende spørgsmål eller gennem særlige arbejdsgrupper:

b)

støtte en proces med hyppigere vurderinger af den relevante videnskabelige og teknologiske udvikling. ISU kan spille en rolle gennem sit fornyede mandat. Ud over en grundig drøftelse i processen mellem konferencerne kan de deltagende stater træffe beslutning om alternative måder at drøfte videnskabelige og teknologiske spørgsmål på (f.eks. at nedsætte en ny arbejdsgruppe, medtage et videnskabeligt og teknologisk punkt på dagsordenen for deltagerstaternes møder, afholde et særligt videnskabeligt og teknologisk ekspertmøde, nedsætte et rådgivende panel eller etablere et forum uden fast dagsorden)

c)

støtte udviklingen af nationale reguleringsordninger, særlig vedrørende biosikkerhed og biosikring. Vedtagelsen af passende biosikkerheds- og biosikringsforvaltningsstandarder for laboratorier og industrien kan, selv om de ikke på nogen måde er en erstatning for en overholdelsesordning, på lang sigt hjælpe de deltagende stater med gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastlagt i BTWC. De kan også vise sig at være et nyttigt redskab, der sammen med andre foranstaltninger, kan bidrage til en fremtidig forbedret overholdelsesordning. Drøftelserne om denne udvikling, dvs. med den relevante industri, kan udgøre en del af en ny proces i perioden mellem konferencerne

d)

støtte styrkelsen af den beslutningsmæssige karakter af processen mellem konferencerne ved at undersøge en række muligheder såsom at gøre den endelige rapport til de deltagende staters møde bindende, nå til enighed om køreplaner, overveje muligheden for at nedsætte arbejdsgrupper til bestemte spørgsmål, handlingsplaner eller anbefalinger.

a)

støtte vedtagelsen af en handlingsplan for universel anvendelse, der forvaltes af ISU, og som fastsætter konkrete skridt og aktiviteter. Handlingsplanen kan indeholde aktiviteter som f.eks. outreacharrangementer, fælles demarcher, oversættelse af relevante dokumenter, incitamenter såsom udveksling af oplysninger om tilbydelse af bistand og bistandsbesøg med henblik på at fuldføre de første CBM-indgivelser. Denne handlingsplan vil blive evalueret og om nødvendigt ændret på hvert møde mellem de deltagende stater

b)

støtte afholdelsen af særlige møder eller arbejdsgruppemøder om universel anvendelse i perioden mellem konferencerne med henblik på at koordinere outreachaktiviteterne med de forskellige aktører og planlægge regionale initiativer.

a)

at undersøge, hvordan oplysninger om bistand kan integreres i CBM'erne ved at revidere D-formularen eller udarbejde en ny formular, for at gøre det muligt for deltagerstaterne at udveksle oplysninger om aktiviteter vedrørende samarbejde og bistand

b)

at give ISU mandat til at samle artikel X-relaterede oplysninger i en onlinedatabase, som kan placeres på et sted med begrænset adgang på webstedet.

a)

Unionens forslag på grundlag af den i artikel 1-8 anførte holdning til specifikke, praktiske og gennemførlige ordninger til effektiv fremme af gennemførelsen af BTWC til overvejelse i de deltagende stater på syvende gennemgangskonference

b)

demarcher foretaget af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik eller EU-delegationerne

c)

erklæringer fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik eller EU-delegationen ved FN i tiden op til og under den syvende gennemgangskonference.