17.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 154/1

(1)

For at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik blev alle de forordninger, som Rådet havde vedtaget siden indførelsen af den fælles landbrugspolitik i forbindelse med fastsættelsen af fælles markedsordninger for landbrugsprodukter eller grupper af produkter, ophævet ved og afløst af forordning (EF) nr. 1234/2007 (»fusionsmarkedsordningen«) (2).

(2)

Som fremhævet i fusionsmarkedsordningen skulle forenklingen ikke resultere i, at der blev sat spørgsmålstegn ved de politiske afgørelser, der gennem årene var truffet i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Den indeholdt derfor ingen bestemmelser om nye instrumenter eller foranstaltninger. Fusionsmarkedsordningen afspejler således de politiske afgørelser, der var blevet truffet frem til det øjeblik, hvor Kommissionen fremsatte sit forslag til fusionsmarkedsordningen.

(3)

Sideløbende med forhandlingerne om og vedtagelsen af fusionsmarkedsordningen førte Rådet også forhandlinger om og vedtog en reform af vinsektoren, som nu er afsluttet med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin (3). Som angivet i fusionsmarkedsordningen blev kun de bestemmelser for vinsektoren, der ikke var genstand for reformer, indarbejdet i fusionsmarkedsordningen fra begyndelsen. De substansbestemmelser, der var genstand for ændringer, skulle først indarbejdes, når de var vedtaget. Da sådanne substansbestemmelser nu er vedtaget, bør vinsektoren nu fuldt ud indarbejdes i fusionsmarkedsordningen ved at indføre de politiske beslutninger, der er truffet i forordning (EF) nr. 479/2008, i fusionsmarkedsordningen.

(4)

Indarbejdelsen af disse bestemmelser i fusionsmarkedsordningen bør følge samme tilgang som den, der blev anvendt ved vedtagelsen af fusionsmarkedsordningen, nemlig at der ikke sættes spørgsmålstegn ved de politiske afgørelser, der blev truffet, da Rådet vedtog disse bestemmelser, eller ved begrundelsen for disse politiske afgørelser som anført i de relevante betragtninger i de respektive forordninger.

(5)

Fusionsmarkedsordningen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

I fusionsmarkedsordningen er der indarbejdet bestemmelser om anvendelsen af traktatens konkurrenceregler på de omfattede sektorer. Sådanne bestemmelser havde hidtil været indarbejdet i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (4). I fusionsmarkedsordningen blev anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1184/2006 derfor tilpasset. Som følge af, at vinsektoren fuldt ud indarbejdes i fusionsmarkedsordningen, og at konkurrencereglerne heri udvides til at omfatte denne sektor, bør vinsektoren udelukkes fra anvendelsesområdet af forordning (EF) nr. 1184/2006.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at ethvert element af statsstøtte, der måtte medtages i de i denne forordning omhandlede nationale støtteprogrammer, skal vurderes i lyset af Fællesskabets substansbestemmelser om statsstøtte. Da proceduren i denne forordning for godkendelse af disse støtteprogrammer gør det muligt for Kommissionen at sikre, at Fællesskabets substansbestemmelser om statsstøtte, især bestemmelserne i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug (5) for 2007-2013, er overholdt, bør der ikke kræves yderligere underretning i medfør af traktatens artikel 88 eller Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (6).

(8)

Af hensyn til retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at minde om, at ophævelsen af forordning (EF) nr. 479/2008 ikke berører gyldigheden af de retsakter, der er vedtaget på grundlag af den ophævede retsakt.

(9)

For at sikre, at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 479/2008 til bestemmelserne i nærværende forordning ikke får indflydelse på det igangværende produktionsår 2008/2009 for vin, bør denne forordning anvendes fra begyndelsen af det næste produktionsår for vin, dvs. fra den 1. august 2009 —

1)

Artikel 1, stk. 2, udgår.

2)

Følgende litra indsættes i artikel 3, stk. 1:

3)

Artikel 55 ændres som følger:

4)

Overskriften til del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IV, affattes således:

5)

I artikel 85 affattes indledningen således:

»Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til afdeling I–IIIa, der navnlig kan vedrøre:«.

6)

Følgende afdeling indsættes i del II, afsnit I, kapitel III:

»Afdeling IVa

Produktionskapacitet i vinsektoren

Underafdeling I

Ulovlige beplantninger

Artikel 85a

Ulovlige beplantninger fra efter den 31. august 1998

1.   Producenter, der efter den 31. august 1998 har plantet vinstokke på arealer, som ikke er omfattet af en plantningsrettighed, rydder disse for egen regning.

2.   Indtil rydningen i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de i nævnte stykke omhandlede arealer kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

3.   Uden at dette berører eventuelle tidligere sanktioner, som medlemsstaterne har pålagt, pålægger medlemsstaterne producenter, der ikke har overholdt denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er.

4.   Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 85g, stk. 1, berører ikke de i nærværende artikel fastsatte forpligtelser.

Artikel 85b

Obligatorisk legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998

1.   Producenter, der før den 1. september 1998 har plantet vinstokke på arealer, som ikke er omfattet af en plantningsrettighed, skal i givet fald legalisere disse mod betaling af et gebyr senest den 31. december 2009.

Med forbehold af procedurerne i forbindelse med regnskabsafslutning finder første afsnit ikke anvendelse på arealer, som er legaliseret på grundlag af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2.   Det i stk. 1 nævnte gebyr fastsættes af medlemsstaterne. Det skal være på mindst det dobbelte af den gennemsnitlige værdi af den tilsvarende plantningsrettighed i det pågældende område.

3.   Indtil legaliseringen i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de i nævnte stykke omhandlede arealer kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

4.   Ulovlige arealer som nævnt i stk. 1, som ikke er legaliseret i henhold til nævnte stykke senest den 31. december 2009, ryddes for egen regning af de berørte producenter.

Medlemsstaterne pålægger producenter, der ikke overholder denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er.

I afventning af den rydning, der er nævnt i første afsnit, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.

5.   Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 85g, stk. 1, berører ikke de i stk. 3 og 4 fastsatte forpligtelser.

Artikel 85c

Kontrol med omsætningsforbud eller destillationspligt

1.   I de i artikel 85a, stk. 2, og artikel 85b, stk. 3 og 4, omhandlede tilfælde skal medlemsstaterne kræve dokumentation for, at de pågældende produkter ikke er bragt i omsætning, eller, såfremt de pågældende produkter er blevet destilleret, dokumentation i form af forelæggelse af destillationskontrakter.

2.   Medlemsstaterne kontrollerer, at omsætningsforbuddet eller destillationspligten, som nævnt i stk. 1, er overholdt. I modsat fald pålægger de sanktioner.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke arealer der er omfattet af destillation, og hvor store mængder alkohol det drejer sig om.

Artikel 85d

Ledsageforanstaltninger

De i artikel 85b, stk. 1, første afsnit, nævnte arealer, der ikke er legaliseret, samt de i artikel 85a, stk. 1, første afsnit, nævnte arealer kan ikke komme i betragtning til støtteforanstaltninger på nationalt plan eller på fællesskabsplan.

Artikel 85e

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling.

Disse bestemmelser kan omfatte:

Underafdeling II

Overgangsordning for plantningsrettigheder

Artikel 85f

Varighed

Denne underafdeling finder anvendelse indtil den 31. december 2015.

Artikel 85g

Midlertidigt forbud mod plantning af vinstokke

1.   Uden at dette berører artikel 120a, stk. 1-6, og navnlig stk. 4 heri, er det forbudt at plante vinstokke af druesorter, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2.

2.   Det er ligeledes forbudt at dobbeltpode druesorter, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2, på andre druesorter end dem, der er omhandlet i den pågældende artikel.

3.   Uanset stk. 1 og 2 er plantning og dobbeltpodning som omhandlet i nævnte stykker tilladt, hvis der foreligger:

4.   De i stk. 3 omhandlede plantningsrettigheder tildeles i hektar.

5.   Medlemsstaterne kan beslutte at opretholde det forbud, der er nævnt i stk. 1, på deres område eller på dele af deres område indtil den 31. december 2018. I så tilfælde finder bestemmelserne vedrørende den overgangsordning for plantningsrettigheder, der er omhandlet i dette underafsnit, herunder i denne artikel, anvendelse i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse hermed.

Artikel 85h

Nyplantningsrettigheder

1.   Medlemsstaterne kan tildele producenterne nyplantningsrettigheder for arealer:

2.   Nyplantningsrettigheder skal:

Artikel 85i

Genplantningsrettigheder

1.   Medlemsstaterne tildeler genplantningsrettigheder til producenter, der har ryddet et vindyrkningsareal.

Ryddede arealer, for hvilke der er givet rydningspræmie i overensstemmelse med underafsnit III, kan dog ikke tildeles genplantningsrettigheder.

2.   Medlemsstaterne kan tildele genplantningsrettigheder til producenter, der forpligter sig til at rydde et vindyrkningsareal. I så fald ryddes det pågældende areal senest ved udgangen af det tredje år efter, at de nye vinstokke, som genplantningsrettighederne gælder, er blevet plantet.

3.   Genplantningsrettigheder tildeles for et areal, der svarer til det ryddede areal i renkultur.

4.   Genplantningsrettigheder udøves på den bedrift, som har fået dem tildelt. Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at disse genplantningsrettigheder kun må udøves på det areal, der er blevet ryddet.

5.   Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne fastsætte, at genplantningsrettigheder helt eller delvis kan overføres til en anden bedrift i samme medlemsstat i følgende tilfælde:

Medlemsstaterne sørger for, at anvendelsen af undtagelserne i første afsnit ikke fører til en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på deres område, især i forbindelse med overførsler fra ikke-kunstvandede arealer til kunstvandede arealer.

6.   Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på rettigheder, der kan sidestilles med genplantningsrettigheder, og som er erhvervet i henhold til tidligere fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser.

7.   Genplantningsrettigheder, der er tildelt i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999, anvendes inden for de deri fastsatte frister.

Artikel 85j

Nationale og regionale reserver af plantningsrettigheder

1.   For at forbedre forvaltningen af produktionskapaciteten opretter medlemsstaterne en national reserve eller regionale reserver af plantningsrettigheder.

2.   Medlemsstater, der har oprettet nationale eller regionale reserver af plantningsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, kan bevare disse reserver, så længe de anvender overgangsordningen for plantningsrettigheder i overensstemmelse med dette underafsnit.

3.   Følgende plantningsrettigheder tilføres den nationale eller de regionale reserver, hvis de ikke er anvendt inden for den fastsatte frist:

4.   Producenterne kan overføre genplantningsrettigheder til de nationale eller regionale reserver. Betingelserne for en sådan overførsel, om nødvendigt mod en økonomisk godtgørelse fra medlemsstaten, bestemmes af medlemsstaten under hensyntagen til parternes legitime interesser.

5.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en ordning med reserver, hvis de kan godtgøre, at der findes en anden effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder på hele deres område. Den alternative ordning kan om nødvendigt afvige fra de relevante bestemmelser i dette underafsnit.

Første afsnit finder også anvendelse på medlemsstater, der ophører med at anvende nationale eller regionale reserver i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999.

Artikel 85k

Tildeling af plantningsrettigheder fra reserven

1.   Medlemsstaterne kan tildele rettigheder fra en reserve:

Medlemsstaterne opstiller kriterier for fastsættelse af den i litra b) nævnte betaling, hvis størrelse kan variere afhængigt af det endelige produkt fra de pågældende vindyrkningsarealer og af den resterende varighed af det midlertidige forbud mod nyplantning, jf. artikel 85g, stk. 1 og 2.

2.   Når der udnyttes plantningsrettigheder fra en reserve, sikrer medlemsstaterne:

3.   Plantningsrettigheder fra en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det andet produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt, fortabes og føres tilbage til reserven.

4.   Plantningsrettigheder i en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det femte produktionsår efter, at de er tilført reserven, går tabt.

5.   Hvis der findes regionale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat fastsætte regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem de regionale reserver. Hvis der findes både regionale og nationale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat også tillade overførsler disse reserver imellem.

Der kan anvendes en reduktionskoefficient på overførsler.

Artikel 85l

De minimis

Dette underafsnit finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor Fællesskabets ordning for plantningsrettigheder fandt anvendelse den 31. december 2007.

Artikel 85m

Strengere nationale regler

Medlemsstaterne kan vedtage strengere nationale regler for tildeling af nyplantningsrettigheder eller genplantningsrettigheder. De kan foreskrive, at ansøgninger herom og de relevante oplysninger, der ledsager disse, skal suppleres med yderligere angivelser, der måtte være nødvendige for at overvåge udviklingen i produktionskapaciteten.

Artikel 85n

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling.

Disse bestemmelser kan blandt andet omfatte:

Underafdeling III

Rydningsordning

Artikel 85o

Varighed

Bestemmelserne i denne underafdeling finder anvendelse indtil udgangen af produktionsåret 2010/2011.

Artikel 85p

Anvendelsesområde og definition

I dette underafsnit fastlægges betingelserne for udbetaling til vinavlere af en præmie som modydelse for rydning af vinstokke (i det følgende benævnt »rydningspræmie«).

Artikel 85q

Betingelser for støtteberettigelse

Der kan kun ydes rydningspræmie, hvis det berørte areal opfylder følgende betingelser:

Uanset litra e) kan der ydes rydningspræmie til arealer, som er legaliseret i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 85b, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 85r

Rydningspræmiens størrelse

1.   Kommissionen fastsætter satserne for de rydningspræmier, der skal tildeles.

2.   Det specifikke beløb, der skal udbetales i rydningspræmie, fastsættes af medlemsstaterne inden for rammerne af de i stk. 1 nævnte satser og på grundlag af den pågældende bedrifts historiske udbytter.

Artikel 85s

Procedure og budget

1.   Interesserede producenter indsender ansøgninger om rydningspræmie til de respektive myndigheder i medlemsstaterne senest den 15. september hvert år. Medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere dato end den 15. september, forudsat at denne ligger efter den 30. juni, og at de, når det er relevant, tager hensyn til deres anvendelse af de undtagelser, der er fastsat i artikel 85u.

2.   Medlemsstaterne gennemfører administrativ kontrol med de modtagne ansøgninger, behandler de ansøgninger, der kan komme i betragtning, og meddeler hvert år senest den 15. oktober Kommissionen det samlede areal og de samlede beløb, der svarer til disse ansøgninger, opdelt efter områder og udbytteintervaller.

3.   Det maksimale årsbudget for rydningsordningen er fastsat i bilag Xd.

4.   Hvert år senest den 15. november fastsættes der en bestemt procentsats for antagelse af de anmeldte beløb, hvis det samlede beløb, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, overstiger de disponible budgetmidler, idet der, når det er relevant, skal tages hensyn til anvendelsen af artikel 85u, stk. 2 og 3.

5.   Medlemsstaterne antager hvert år senest den 1. februar ansøgninger:

Artikel 85t

Krydsoverensstemmelse

Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for tre år efter betaling af rydningspræmien ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 3-7 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i de nævnte bestemmelser.

Artikel 85u

Undtagelser

1.   En medlemsstat kan beslutte at afvise yderligere ansøgninger som nævnt i artikel 85s, stk. 1, når det samlede ryddede areal når op på 8 % af dens vindyrkningsarealer, jf. bilag Xe.

En medlemsstat kan beslutte at afvise yderligere ansøgninger som nævnt i artikel 85s, stk. 1, for en region, når det samlede ryddede areal i denne region når op på 10 % af regionens vinarealer.

2.   Kommissionen kan beslutte at standse anvendelsen af rydningspræmien i en medlemsstat, hvis fortsat rydning under hensyntagen til de ikke-færdigbehandlede ansøgninger vil medføre, at det samlede ryddede areal når op på mere end 15 % af medlemsstatens samlede vindyrkningsareal, jf. bilag Xe.

3.   Kommissionen kan beslutte at standse anvendelsen af rydningspræmien i en medlemsstat i et bestemt produktionsår, hvis fortsat rydning under hensyntagen til de ikke-færdigbehandlede ansøgninger vil medføre, at det ryddede areal når op på mere end 6 % af medlemsstatens samlede vindyrkningsareal, jf. bilag Xe, i det bestemte år af ordningen.

4.   Medlemsstaterne kan udelukke vinarealer i bjergområder og på stejle skråninger fra rydningsordningen på betingelser, som Kommissionen fastsætter.

5.   Medlemsstaterne kan udelukke arealer fra rydningsordningen, hvis dens anvendelse er uforenelig med hensynet til miljøet. De arealer, der således udelukkes, må højst udgøre 3 % af de samlede vindyrkningsarealer, jf. bilag Xe.

6.   Grækenland kan erklære, at vindyrkningsarealer på De Ægæiske Øer og de græske Joniske Øer med undtagelse af Kreta og Evia er udelukket fra rydningsordningen.

7.   Den rydningsordning, der er fastlagt i dette underafsnit, finder ikke anvendelse på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

8.   Medlemsstaterne giver producenter på de arealer, der er udelukket eller erklæret udelukket i henhold til stk. 4-7, forrang i forbindelse med andre støtteforanstaltninger for vinsektoren i denne forordning, navnlig, hvis det er relevant, i forbindelse med omstrukturerings- og omstillingsforanstaltningen under støtteprogrammerne og foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter.

Artikel 85v

De minimis

Dette underafsnit finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor vinproduktionen overstiger 50 000 hl pr. produktionsår. Denne produktion beregnes på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de forudgående fem produktionsår.

Artikel 85w

Supplerende national støtte

Medlemsstaterne kan ud over den tildelte rydningspræmie yde supplerende national støtte, som ikke overstiger 75 % af den gældende rydningspræmie.

Artikel 85x

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling.

Disse bestemmelser kan blandt andet omfatte:

7)

Følgende afdeling indsættes i del II, afsnit I, kapitel IV:

»Afdeling IVb

Støtteprogrammer for vinsektoren

Underafdeling I

Indledende bestemmelser

Artikel 103i

Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for tildeling af fællesskabsmidler til medlemsstaterne og for medlemsstaternes anvendelse af disse midler i forbindelse med nationale støtteprogrammer (i det følgende benævnt »støtteprogrammer«) til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren.

Artikel 103j

Forenelighed og konsekvens

1.   Støtteprogrammer skal være forenelige med fællesskabsretten og konsistente med Fællesskabets aktiviteter, politikker og prioriteter.

2.   Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammerne og sikrer, at de er internt konsistente og udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.

Medlemsstaterne er ansvarlige for tilvejebringelsen og gennemførelsen af de nødvendige kontrolforanstaltninger og sanktioner, hvis støtteprogrammerne ikke overholdes.

3.   Der ydes ikke støtte til:

Underafdeling II

Forelæggelse af støtteprogrammerne og disses indhold

Artikel 103k

Forelæggelse af støtteprogrammerne

1.   Alle de i bilag Xb opførte producentmedlemsstater forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder foranstaltninger i overensstemmelse med denne afdeling.

Støtteprogrammer, der er indført ved artikel 5, stk. 1, første afsnit i forordning (EF) nr. 479/2008, anvendes fortsat i medfør af nærværende forordning.

Støtteforanstaltningerne i støtteprogrammerne udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne finder mest hensigtsmæssigt. Inden støtteprogrammet forelægges Kommissionen, gøres det til genstand for høringer med de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.

Hver medlemsstat forelægger et enkelt udkast til støtteprogram, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold.

2.   Støtteprogrammerne iværksættes tre måneder efter, at de er blevet forelagt Kommissionen.

Hvis det forelagte støtteprogram ikke opfylder betingelserne i denne afdeling, underretter Kommissionen medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret støtteprogram. Det ændrede støtteprogram iværksættes to måneder efter, at det er blevet anmeldt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne i dette kapitel, i hvilket fald dette afsnit finder anvendelse.

3.   Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i de af medlemsstaterne forelagte støtteprogrammer.

4.   Artikel 103l finder ikke anvendelse, når en medlemsstats eneste foranstaltning som led i et støtteprogram er overførslen til den i artikel 103o nævnte enkeltbetalingsordning. I så tilfælde finder artikel 188a, stk. 5, kun anvendelse i relation til det år, hvor overførslen finder sted, og artikel 188a, stk. 6, finder ikke anvendelse.

Artikel 103l

Støtteprogrammernes indhold

Støtteprogrammerne skal indeholde følgende:

Artikel 103m

Støtteberettigede foranstaltninger

1.   Støtteprogrammerne skal indeholde én eller flere af følgende foranstaltninger:

2.   Støtteprogrammerne må ikke indeholde andre foranstaltninger end foranstaltningerne i artikel 103o-103y.

Artikel 103n

Generelle bestemmelser om støtteprogrammer

1.   Fordelingen af de disponible fællesskabsmidler og budgetgrænserne er fastsat i bilag Xb.

2.   Fællesskabet yder kun støtte til støtteberettigede udgifter, der afholdes efter forelæggelsen af det relevante støtteprogram, jf. artikel 103k, stk. 1.

3.   Medlemsstaterne bidrager ikke til omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af Fællesskabet under støtteprogrammerne.

4.   Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler yde statsstøtte til de i artikel 103p, 103t og 103u nævnte foranstaltninger.

Den maksimale støttesats, der er fastsat i de relevante fællesskabsregler for statsstøtte, finder anvendelse på den samlede offentlige finansiering, hvori indgår både Fællesskabets og medlemsstaternes midler.

Underafdeling III

Specifikke støtteforanstaltninger

Artikel 103o

Enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

1.   Medlemsstaterne kan yde støtte til vinavlere ved at bevilge dem betalingsrettigheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 1782/2003, afsnit III, kapitel 3, i overensstemmelse med bilag VII, punkt O, i samme forordning.

2.   Medlemsstater, der agter at gøre brug af den i stk. 1 nævnte mulighed, skal tage højde for en sådan støtte i deres støtteprogrammer, herunder for så vidt angår efterfølgende overførsler af midler til enkeltbetalingsordningen ved ændringer af disse programmer i overensstemmelse med artikel 103k, stk. 3.

3.   Når den i stk. 1 omhandlede støtte er gennemført, skal den:

Artikel 103p

Salgsfremstød på tredjelandsmarkeder

1.   Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for fællesskabsvine i tredjelande med det formål at forbedre disses konkurrenceevne i de pågældende lande.

2.   De i stk. 1 nævnte foranstaltninger gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort.

3.   De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan kun være:

4.   Fællesskabets tilskud til salgsfremstød må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.

Artikel 103q

Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer

1.   Formålet med foranstaltningerne til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er at øge vinproducenternes konkurrenceevne.

2.   Der ydes kun støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til denne artikel, hvis medlemsstaterne forelægger opgørelsen over deres produktionskapacitet i overensstemmelse med artikel 185a, stk. 3.

3.   Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer kan kun dække en eller flere af følgende aktiviteter:

Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer.

4.   Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer kan kun ydes som:

5.   Den i stk. 4, litra a), nævnte godtgørelse til producenterne for indkomsttab kan dække indtil 100 % af det pågældende tab og ydes i form af:

6.   Fællesskabets tilskud til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må højst udgøre 50 %. I regioner, der er klassificeret som konvergensregioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (7), må Fællesskabets tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 75 %.

Artikel 103r

Grøn høst

1.   I denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul.

2.   Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på Fællesskabets vinmarked og dermed forebygge markedskriser.

3.   Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, som skal fastsættes af den berørte medlemsstat.

Der kan dog højst udbetales 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.

4.   De berørte medlemsstater etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst-foranstaltningen ikke medfører, at de enkelte vinproducenter modtager godtgørelse, som overstiger det i stk. 3, andet afsnit, fastsatte loft.

Artikel 103s

Gensidige fonde

1.   Der ydes støtte til oprettelse af gensidige fonde for at bistå producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger.

2.   Støtten til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrative omkostninger.

Artikel 103t

Høstforsikring

1.   Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når disse berøres af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.

2.   Støtten til høstforsikring kan ydes i form af et finansielt tilskud fra Fællesskabet, som dog højst må svare til:

3.   Der kan kun ydes støtte til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.   Støtten til høstforsikring må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.

Artikel 103u

Investeringer

1.   Der kan ydes støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin, der generelt forbedrer virksomhedens resultater og vedrører et eller flere af følgende punkter:

2.   Støtte i henhold til stk. 1 med maksimumssats ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (8). For så vidt angår Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 og de franske oversøiske departementer gælder der for maksimumssatsen ingen begrænsninger med hensyn til størrelse. For virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, i afsnit I i bilaget til henstilling 2003/361/EF, med under 750 medarbejdere eller med en omsætning på under 200 mio. EUR halveres den maksimale støtteintensitet.

Der ydes ikke støtte til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

3.   De støtteberettigede udgifter omfatter ikke de poster, der er nævnt i artikel 71, stk. 3, litra a)-c), i forordning (EF) nr. 1698/2005.

4.   Der anvendes følgende maksimalsatser for Fællesskabets bidrag i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:

5.   Artikel 72 i forordning (EF) nr. 1698/2005 finder tilsvarende anvendelse på den støtte, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 103v

Destillation af biprodukter

1.   Der kan ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der opfylder betingelserne i afsnit D i bilag XVb.

Støttebeløbet fastsættes pr. volumenprocent og pr. hl produceret alkohol. Der ydes ikke støtte til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger 10 % af alkoholindholdet i den producerede vin.

2.   De maksimale støtteniveauer baseres på indsamlings- og forarbejdningsomkostningerne og fastsættes af Kommissionen.

3.   Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

Artikel 103w

Destillation til konsumalkohol

1.   Der kan indtil den 31. juli 2012 ydes støtte til producenter for vin, der destilleres til konsumalkohol, i form af hektarstøtte.

2.   De relevante kontrakter vedrørende destillation af vin samt de relevante beviser for levering til destillation skal forelægges, inden der kan ydes støtte.

Artikel 103x

Krisedestillation

1.   Der kan indtil den 31. juli 2012 ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af overskydende vin, som medlemsstaterne træffer afgørelse om i begrundede krisetilfælde, for at mindske eller fjerne overskuddet og samtidig sikre kontinuitet i leveringen fra den ene høst til den anden.

2.   Kommissionen fastsætter de maksimale støtteniveauer.

3.   Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

4.   Den del af de disponible budgetmidler, der anvendes til krisedestillationsforanstaltningen, må ikke overskride følgende procentdel af de samlede disponible midler, der er fastsat i bilag Xb, pr. medlemsstat i det pågældende regnskabsår:

5.   Medlemsstaterne kan øge de disponible midler til krisedestillationsforanstaltningen ud over de årlige lofter i stk. 4 ved at bidrage med nationale midler i overensstemmelse med følgende grænser (udtrykt som procentdele af de respektive årlige lofter i stk. 4):

Medlemsstaterne underretter i givet fald Kommissionen om de ekstra nationale midler, der er nævnt i første afsnit, og Kommissionen skal godkende transaktionen, inden midlerne stilles til rådighed.

Artikel 103y

Brug af koncentreret druemost

1.   Der kan indtil den 31. juli 2012 ydes støtte til vinavlere, der anvender koncentreret druemost, herunder rektificeret koncentreret druemost, til at øge produkternes naturlige alkoholindhold i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVa.

2.   Støttebeløbet fastsættes pr. volumenprocent potentielt alkoholindhold og pr. hl most, der anvendes som tilsætning.

3.   De maksimale støtteniveauer for denne foranstaltning i de forskellige vindyrkningszoner fastsættes af Kommissionen.

Artikel 103z

Krydsoverensstemmelse

Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for tre år efter en betaling under støtteprogrammerne for omstrukturering og omstilling eller på et hvilket som helst tidspunkt inden for et år efter en betaling under støtteprogrammerne for grøn høst ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 3-7 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist, afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i disse bestemmelser.

Underafdeling IV

Procedurebestemmelser

Artikel 103za

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling.

Disse foranstaltninger kan blandt andet omfatte:

8)

Overskriften til del II, afsnit II, kapitel I, affattes således:

9)

Overskriften til del II, afsnit II, kapitel I, afdeling I, affattes således:

10)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 113c

Afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine

1.   For at det fælles marked for vine — herunder de druer og den most og de vine, som vinene hidrører fra — kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler med henblik på at regulere udbuddet, især ved iværksættelse af beslutninger truffet af de i artikel 123, stk. 3, og artikel 125o omhandlede brancheorganisationer.

De pågældende regler skal stå i et rimeligt forhold til formålet og må ikke:

2.   De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles de erhvervsdrivende i deres helhed ved offentliggørelse i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

3.   Den i artikel 125o, stk. 3, omhandlede indberetningsforpligtelse gælder også med hensyn til afgørelser og foranstaltninger, de har truffet i henhold til denne artikel.

Artikel 113d

Særlige bestemmelser for markedsføring af vin

1.   En betegnelse for en kategori af vinavlsprodukter, jf. bilag XIb, må kun anvendes i Fællesskabet til markedsføring af et produkt, der overholder de hertil svarende betingelser, som er fastsat i samme bilag.

Uanset artikel 118y, stk. 1, litra a), kan medlemsstaterne dog tillade brugen af betegnelsen »vin«, hvis:

Enhver forveksling med produkter, der svarer til vinkategorierne i bilag XIb, skal undgås.

2.   Vinavlsproduktkategorierne i bilag XIb kan ændres af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 195, stk. 4.

3.   Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i de i henhold til artikel 120a, stk. 2, første afsnit, udarbejdede klassificeringer, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag XIb, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation.«.

11)

Følgende afdelinger indsættes i del II, afsnit II, kapitel I:

»Afdeling Ia

Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren

Artikel 118a

Anvendelsesområde

1.   De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der findes i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag XIb, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16.

2.   De i stk. 1 omhandlede bestemmelser skal bygge på:

Underafdeling I

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Artikel 118b

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:

2.   Visse traditionelt anvendte betegnelser udgør oprindelsesbetegnelser, hvis de:

3.   Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i Fællesskabet efter reglerne i denne underafdeling.

Artikel 118c

Indholdet af ansøgninger om beskyttelse

1.   Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde et teknisk dossier med følgende:

2.   Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Den skal mindst bestå af:

Artikel 118d

Ansøgning om beskyttelse vedrørende et geografisk område i et tredjeland

1.   Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de i artikel 118c anførte elementer også indeholde bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

2.   Ansøgeren sender ansøgningen til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder.

3.   Ansøgningen om beskyttelse indgives på et af Fællesskabets officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 118e

Ansøgere

1.   Enhver producentorganisation eller i exceptionelle tilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.

2.   Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller.

3.   Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning.

Artikel 118f

Forudgående national procedure

1.   Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 118b, for vine med oprindelse i Fællesskabet underkastes en forudgående national procedure efter nærværende artikel.

2.   Ansøgningen om beskyttelse indgives i den medlemsstat, til hvis område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet.

3.   Medlemsstaten undersøger, om ansøgningen om beskyttelse opfylder betingelserne i denne underafdeling.

Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.

4.   Hvis medlemsstaten finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder de relevante krav eller er uforenelig med fællesskabsretten generelt, afviser den ansøgningen.

5.   Hvis medlemsstaten finder, at de relevante krav er opfyldt, skal den:

Disse oplysninger indsendes på et af Fællesskabets officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog.

6.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme denne artikel inden den 1. august 2009.

7.   Hvis en medlemsstat ikke har nogen national lovgivning vedrørende beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, kan den, dog kun midlertidigt, indrømme betegnelsen beskyttelse i henhold til denne underafdeling på nationalt plan med virkning fra den dato, hvor ansøgningen indgives til Kommissionen. En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering eller afvisning i henhold til denne underafdeling.

Artikel 118g

Kommissionens gennemgang

1.   Kommissionen offentliggør datoen for indgivelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.   Kommissionen undersøger, om de ansøgninger om beskyttelse, der er omhandlet i artikel 118f, stk. 5, opfylder betingelserne i denne underafdeling.

3.   Finder Kommissionen, at betingelserne i denne underafdeling er opfyldt, offentliggør den enhedsdokumentet, jf. artikel 118c, stk. 1, litra d), og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen, jf. artikel 118f, stk. 5, i Den Europæiske Unions Tidende.

I modsat fald træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, afgørelse om at afvise ansøgningen.

Artikel 118h

Indsigelsesprocedure

Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i henhold til artikel 118g, stk. 3, første afsnit, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring om betingelserne for adgang til beskyttelse som fastsat i denne underafdeling til Kommissionen.

Fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er etableret i et tredjeland, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 nævnte frist på to måneder.

Artikel 118i

Afgørelse om beskyttelse

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen råder over, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, afgørelse om enten at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, hvis den opfylder betingelserne i denne underafdeling og er forenelig med fællesskabsretten, eller at afvise ansøgningen, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Artikel 118j

Enslydende betegnelser

1.   En betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser for vinsektoren, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det lokale sted, hvor de pågældende produkter har deres oprindelse.

Anvendelsen af en registreret enslydende betegnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

2.   Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes lovgivning.

Medlemsstaterne foretager ikke beskyttelsesregistrering af ikke-identiske geografiske betegnelser i henhold til deres relevante lovgivning vedrørende geografiske betegnelser, hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i Fællesskabet i kraft af fællesskabsretten vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

3.   Såfremt navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, anvendes dette navn ikke til mærkning af produkter, der er omfattet af denne forordning, medmindre andet er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger.

4.   Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 118b, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser i forbindelse med spiritus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (9) og omvendt.

Artikel 118k

Grunde til afslag på beskyttelse

1.   Navne, der er blevet artsbetegnelser, beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser.

I denne underafdeling forstås ved et navn, der er blevet en artsbetegnelse, navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i Fællesskabet.

For at fastslå, om et navn er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, herunder navnlig:

2.   Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet.

Artikel 118l

Forhold til varemærker

1.   Hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 118m, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag XIb, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige.

2.   Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 118m, stk. 2, og som der er indgivet ansøgning for, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Fællesskabets område før datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (10) eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (11), jf. dog artikel 118k, stk. 2.

I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.

Artikel 118m

Beskyttelse

1.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.

2.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og de vine, der anvender de pågældende navne i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:

3.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser bliver ikke til artsbetegnelser i Fællesskabet som omhandlet i artikel 118k, stk. 1.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 2 til ophør.

Artikel 118n

Register

Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt.

Artikel 118o

Udpegelse af den kompetente myndighed

1.   Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i denne underafdeling, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (12).

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervsdrivende, der opfylder bestemmelserne i denne underafdeling, er berettiget til at blive omfattet af en ordning for kontrol.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den eller de i stk. 1 nævnte kompetente myndigheder. Kommissionen offentliggør deres navne og adresser og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

Artikel 118p

Kontrol af overholdelsen af produktspecifikationer

1.   For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i Fællesskabet, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:

Udgifterne til denne kontrol afholdes af de berørte erhvervsdrivende.

2.   For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i et tredjeland, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:

3.   De i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), omhandlede certificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

4.   Når den eller de i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), omhandlede myndigheder kontrollerer overholdelsen af produktspecifikationen, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Artikel 118q

Ændringer af produktspecifikationer

1.   En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 118e, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at foretage en ny afgrænsning af det geografiske område, der er nævnt i artikel 118c, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og begrundes de ønskede ændringer.

2.   Medfører den foreslåede ændring en eller flere ændringer af enhedsdokumentet, jf. artikel 118c, stk. 1, litra d), finder artikel 118f-118i tilsvarende anvendelse på ændringsansøgningen. Er den foreslåede ændring imidlertid kun af mindre omfang, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal godkendes uden at følge proceduren i artikel 118g, stk. 2, og artikel 118h, og Kommissionen offentliggør de i artikel 118g, stk. 3, omhandlede elementer, hvis ændringen godkendes.

3.   Medfører den foreslåede ændring ikke ændringer af enhedsdokumentet, gælder følgende regler:

Artikel 118r

Annullering

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse træffe afgørelse efter proceduren i artikel 195, stk. 4, om at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.

Artikel 118f-118i finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 118s

Eksisterende beskyttede vinbetegnelser

1.   Vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 51 og 54 i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (13), beskyttes automatisk i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det i denne forordnings artikel 118n omhandlede register.

2.   For de i stk. 1 omhandlede eksisterende vinbetegnelser tilsender medlemsstaterne Kommissionen:

3.   For de i stk. 1 omhandlede vinbetegnelser, for hvilke de i stk. 2 nævnte oplysninger ikke er indsendt senest den 31. december 2011, bortfalder beskyttelsen i henhold til denne forordning. Kommissionen træffer den tilsvarende formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne betegnelser fra det i artikel 118n omhandlede register.

4.   Artikel 118r finder ikke anvendelse på de eksisterende vinbetegnelser, der er nævnt i stk. 1.

Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ træffe afgørelse efter proceduren i artikel 195, stk. 4, om at annullere beskyttelsen af de i stk. 1 omhandlede eksisterende vinbetegnelser, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 118b.

Artikel 118t

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling.

Underafdeling II

Traditionelle benævnelser

Artikel 118u

Definitioner

1.   »Traditionel benævnelse«: en benævnelse, der traditionelt anvendes i medlemsstaterne om de produkter, der er nævnt i artikel 118a, stk. 1, for at angive:

2.   Traditionelle benævnelser skal anerkendes, defineres og beskyttes af Kommissionen.

Artikel 118v

Beskyttelse

1.   En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse med definitionen i artikel 118u, stk. 2.

Traditionelle benævnelser skal beskyttes mod ulovlig anvendelse.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser til ophør.

2.   Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i Fællesskabet.

Afdeling Ib

Mærkning og præsentation i vinsektoren

Artikel 118w

Definition

I denne afdeling forstås ved:

a)   »mærkning«: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt

b)   »præsentation«: enhver form for oplysninger, der meddeles forbrugerne ved hjælp af det pågældende produkts emballage, herunder flaskers form og type.

Artikel 118x

Horisontale bestemmelsers anvendelse

Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder direktiv 89/104/EØF, Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (14), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter (16) anvendelse på mærkningen og præsentationen af de produkter, der falder ind under deres anvendelsesområde.

Artikel 118y

Obligatoriske angivelser

1.   Mærkningen og præsentationen af de i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i bilag XIb omhandlede produkter, som markedsføres i Fællesskabet eller går til eksport, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:

2.   Uanset stk. 1, litra a), kan kategorien af vinavlsprodukter udelades for vine, hvis etiket angiver navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

3.   Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« udelades i følgende tilfælde:

Artikel 118z

Fakultative angivelser

1.   Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er nævnt i artikel 118y, stk. 1, kan bl.a. omfatte følgende fakultative angivelser:

2.   Med forbehold af artikel 118j, stk. 3, og i forbindelse med brugen af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede angivelser for vine uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse:

Artikel 118za

Sprog

1.   Obligatoriske og fakultative angivelser som nævnt i artikel 118y og 118z anføres på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk.

2.   Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse som omhandlet i artikel 118u, stk. 1, litra a), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen finder anvendelse på.

I tilfælde af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser eller særlige nationale betegnelser, der bruger et ikke-latinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog.

Artikel 118zb

Håndhævelse

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at et produkt som nævnt i artikel 118y, stk. 1, der ikke er mærket i overensstemmelse med denne afdeling, ikke bringes i omsætning eller trækkes tilbage fra markedet.

12)

Følgende afdeling indsættes i del II, afsnit II, kapitel I:

»Afdeling IIa

Bestemmelser vedrørende produktion i vinsektoren

Underafdeling I

Druesorter

Artikel 120a

Klassificering af druesorter til vinfremstilling

1.   De i bilag XIb opførte produkter skal i Fællesskabet fremstilles af de druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres i henhold til stk. 2.

2.   Med forbehold af stk. 3 klassificerer medlemsstaterne de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin.

Medlemsstaterne må kun klassificere druesorter, der opfylder følgende betingelser:

Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået.

3.   Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen i stk. 2.

I de medlemsstater, der er nævnt i første afsnit, er det imidlertid kun druesorter som omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a) og b), der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion.

4.   Uanset stk. 2, første og andet afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillades plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter, med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:

5.   Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2, 3 og 4, skal ryddes.

Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug.

6.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere, at producenterne overholder stk. 2-5.

Underafdeling II

Ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

Artikel 120b

Anvendelsesområde

Denne underafdeling vedrører de tilladte ønologiske fremgangsmåder og de gældende restriktioner for produktion og afsætning af vinavlsprodukter samt den procedure, hvorved der kan træffes afgørelse om disse fremgangsmåder og restriktioner.

Artikel 120c

Ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

1.   Til produktion og konservering i Fællesskabet af vinavlsprodukter anvendes udelukkende ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til fællesskabsretten som fastsat i bilag XVa eller i overensstemmelse med artikel 120d og 120e.

Første afsnit finder ikke anvendelse på:

2.   De tilladte ønologiske fremgangsmåder tjener udelukkende til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering og korrekt forarbejdning af produktet.

3.   Vinavlsprodukter skal være fremstillet i Fællesskabet i overensstemmelse med de i bilag XVb fastsatte relevante restriktioner.

4.   Produkter omfattet af denne forordning, der har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i Fællesskabet, eller for eventuelle ikke tilladte nationale ønologiske fremgangsmåder, eller som overtræder restriktionerne i bilag XVb, må ikke markedsføres i Fællesskabet.

Artikel 120d

Strengere regler fastsat af medlemsstaterne

Medlemsstaterne kan indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder, som er tilladt i henhold til fællesskabsretten, og indføre strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine.

Medlemsstaterne meddeler disse indskrænkninger, udelukkelser og begrænsninger til Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 120e

Tilladelse af ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

1.   Bortset fra de ønologiske fremgangsmåder i forbindelse med tilsætning, syring og afsyring, der er fastsat i bilag XVa for de specifikke produkter, der er omfattet heraf, samt restriktionerne i bilag XVb, træffer Kommissionen afgørelse om tilladelse af ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for produktion og konservering af vinavlsprodukter efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

2.   Medlemsstaterne kan tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder på betingelser, som Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

Artikel 120f

Kriterier for tilladelse

Kommissionen giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder efter proceduren i artikel 195, stk. 4, idet den:

Artikel 120g

Analysemetoder

Hvad angår analyser til bestemmelse af sammensætningen af vinavlsprodukter og regler for konstatering af, om disse produkter har undergået en behandling, der er i strid med de tilladte ønologiske fremgangsmåder, anvendes de metoder og regler, der er anbefalet og offentliggjort af OIV.

I tilfælde, hvor der ikke findes metoder og regler, som er anbefalet og offentliggjort af OIV, vedtager Kommissionen dertil svarende metoder og regler efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

I afventning af vedtagelsen af sådanne regler anvendes de metoder og regler, som den pågældende medlemsstat tillader.«

13)

Artikel 121 ændres:

14)

Følgende stykker indsættes i artikel 122:

»Medlemsstaterne kan på de samme betingelser, som er fastsat i stk. 1, litra b) og c), anerkende vinsektorens producentorganisationer, der anvender vedtægter, som navnlig pålægger medlemmerne:

Følgende specifikke mål, jf. stk. 1, litra c), kan søges opfyldt for vinsektorens vedkommende:

15)

Artikel 123, stk. 3, ændres således:

16)

Følgende afdeling indsættes i kapitel II i afsnit II i del II:

»Afdeling Ib

Bestemmelser for producent- og brancheorganisationer i vinsektoren

Artikel 125o

Anerkendelse

1.   Medlemsstater kan anerkende producent- eller brancheorganisationer, der har indgivet en ansøgning om anerkendelse, og hvis ansøgning indeholder belæg for, at organisationen:

2.   Producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til denne artikel.

Organisationer, som opfylder kriterierne i artikel 123, stk. 3, og denne artikels stk. 1, litra b), og som medlemsstaterne har anerkendt, betragtes som brancheorganisationer i henhold til disse bestemmelser.

3.   Artikel 125b, stk. 2, og artikel 125k, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på henholdsvis producent- og brancheorganisationer i vinsektoren. Dog skal

17)

Artikel 129, andet punktum, affattes således:

»Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, herunder eventuelt definitionerne i bilag III og bilag XIb, indarbejdes i den fælles toldtarif.«.

18)

Følgende litra indsættes i artikel 130, stk. 1:

19)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 133a

Særlig sikkerhed i vinsektoren

1.   For druesaft og druemost henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204 30, for hvilke anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif afhænger af produktets importpris, skal korrektheden af denne pris efterprøves enten på grundlag af en kontrol af de enkelte partier eller ved anvendelse af en fast importværdi, som Kommissionen beregner på grundlag af prisnoteringerne for de pågældende produkter i oprindelseslandene.

Er den oplyste indgangspris for det pågældende parti højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, som Kommissionen fastsætter, og som ikke må overstige den faste importværdi med mere end 10 %, skal der stilles sikkerhed svarende til importtolden beregnet på grundlag af den faste importværdi.

Oplyses indgangsprisen for det pågældende parti ikke, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, der skal fastlægges af Kommissionen.

2.   Hvis Rådet indrømmer undtagelser, jf. bilag XVb, afsnit B, punkt 5, eller afsnit C, for importerede produkter, skal importørerne stille sikkerhed for disse produkter hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for varens overgang til fri omsætning. Sikkerheden frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varen er overgået til fri omsætning, tilfredsstillende bevis for, at druemosten er blevet omdannet til druesaft, anvendt i andre produkter uden for vinsektoren eller, hvis den er anvendt til vinfremstilling, at den er blevet behørigt mærket.«

20)

I artikel 141, stk. 1, affattes indledningen således:

»Importen af et eller flere produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og bananer samt druesaft og druemost pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i artikel 135-140a for at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet, som importen af disse produkter kan forårsage:«.

21)

Følgende underafdeling indsættes i del III, kapitel II, afdeling IV:

»Underafdeling V

Særlige importbestemmelser for vin

Artikel 158a

Særlige importkrav for vin

1.   Bestemmelserne om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og om mærkning i del II, afsnit II, kapitel I, afdeling Ia, underafdeling I, og artikel 113d, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse på produkter henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204, som importeres til Fællesskabet, medmindre andet er fastsat, navnlig i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

2.   Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, fremstilles de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede produkter i overensstemmelse med de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV eller godkendt af Fællesskabet i medfør af denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

3.   Ved import af de i stk. 1 omhandlede produkter skal der fremlægges:

4.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.«

22)

Artikel 160, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Hvis EF's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og landbrugsethanol. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.«

23)

Følgende litra indsættes i artikel 161, stk. 1:

24)

Artikel 174, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Hvis EF's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød samt fjerkrækød. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.«

25)

Artikel 175 affattes således:

»Artikel 175

Anvendelse af traktatens artikel 81 til 86

Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 81 til 86 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. dog artikel 176 til 177 i denne forordning, anvendelse på alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 82, og som vedrører produktionen af eller handelen med de produkter, der omfattet af denne forordning.«

26)

Artikel 180 affattes således:

»Artikel 180

Anvendelse af traktatens artikel 87, 88 og 89

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktionen af og handelen med de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 87, 88 og 89 finder imidlertid ikke anvendelse på betalinger i henhold til artikel 44-48, 102, 102a, 103, 103a, 103b, 103e, 103ga, 104, 105, 182 og 182a, del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, og del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling IVb, i denne forordning, som medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med denne forordning. I forbindelse med artikel 103n, stk. 4, gælder dog kun traktatens artikel 88.«

27)

Følgende artikel tilføjes til kapitel II i del IV:

»Artikel 182a

National støtte til krisedestillation af vin

1.   Fra den 1. august 2012 kan medlemsstaterne yde national støtte til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin i begrundede krisetilfælde.

2.   Den støtte, der er nævnt i stk. 1, skal være afpasset efter forholdene og gøre det muligt at løse krisen.

3.   Det samlede støttebeløb i en medlemsstat må for et givet år ikke overstige 15 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat, som fastlagt i bilag Xb for det pågældende år.

4.   De medlemsstater, der ønsker at anvende den støtte, der er nævnt i stk. 1, forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Kommissionen afgør, om foranstaltningen godkendes, og støtten må tildeles.

5.   Den alkohol, der fremkommer ved destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

6.   Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.«

28)

Følgende numre indsættes i artikel 184:

29)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 185a

Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse

1.   Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten.

2.   Medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2, er mindre end 500 ha, er ikke underlagt forpligtelsen i stk. 1.

3.   Hvert år senest den 1. marts forelægger de medlemsstater, der medtager foranstaltningen »omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer« i deres støtteprogrammer i henhold til artikel 103q, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

4.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser vedrørende fortegnelsen over vindyrkningsarealer og opgørelsen, navnlig anvendelsen heraf til overvågning og kontrol af produktionskapaciteten og om opmåling af arealer.

Efter den 1. januar 2016 kan Kommissionen træffe afgørelse om, at stk. 1-3 ikke længere finder anvendelse.

Artikel 185b

Obligatoriske anmeldelser i vinsektoren

1.   Producenterne af druer til fremstilling af vin samt producenterne af most og vin anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder, hvor store mængder der er produceret af den seneste høst.

2.   Medlemsstaterne kan kræve, at forhandlere af druer til fremstilling af vin hvert år anmelder, hvor store mængder af den seneste høst der er afsat.

3.   Most- og vinproducenterne samt de handlende bortset fra detailhandlere anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder størrelsen af deres lagre af most og vin, uanset om de stammer fra indeværende eller tidligere års høst. Most og vin, der er importeret fra tredjelande, anføres separat.

4.   Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til denne artikel og navnlig bestemmelser om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af manglende overholdelse af oplysningskravene.

Artikel 185c

Ledsagende dokumenter og bogføring i vinsektoren

1.   Vinavlsprodukter bringes kun i omsætning i Fællesskabet, når de ledsages af et dokument, der er godkendt af myndighederne.

2.   Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere og forarbejdningsvirksomheder samt vinhandlere, som udpeges af Kommissionen, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter.

3.   Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 185d

Udpegning af ansvarlige nationale myndigheder i vinsektoren

1.   Medmindre andet fremgår af denne forordnings øvrige bestemmelser vedrørende udpegning af ansvarlige nationale myndigheder, udpeger medlemsstaterne en eller flere myndigheder, som de pålægger at føre kontrol med, at fællesskabsbestemmelserne for vinsektoren overholdes. Medlemsstaterne udpeger bl.a. de laboratorier, der bemyndiges til at foretage officielle analyser i vinsektoren. De udpegede laboratorier skal opfylde generelle kriterier for prøvningslaboratoriers virksomhed som fastlagt i ISO/IEC 17025.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på de i stk. 1 omhandlede myndigheder og laboratorier. Kommissionen offentliggør disse oplysninger uden bistand fra den i artikel 195, stk. 1, nævnte komité.«

30)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 188a

Indberetning og evaluering i vinsektoren

1.   Hvad angår ulovlige beplantninger fra efter den 31. august 1998 som omhandlet i artikel 85a, giver medlemsstaterne hvert år senest den 1. marts Kommissionen underretning om de arealer, hvor der er plantet vinstokke efter den 31. august 1998, og som ikke er omfattet af en plantningsrettighed, samt om de i overensstemmelse med stk. 1 ryddede arealer.

2.   Hvad angår legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998, jf. artikel 85b, giver medlemsstaterne senest den 1. marts for hvert af de relevante år Kommissionen underretning om:

Medlemsstaterne giver, første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen underretning om de arealer, der er ryddet i overensstemmelse med artikel 85b, stk. 4, første afsnit.

Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 85g, stk. 1, berører ikke de i nærværende stykke fastsatte forpligtelser.

3.   Hvad angår ansøgninger om støtte i forbindelse med rydningsordningen i del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, meddeler medlemsstaterne hvert år senest den 1. marts Kommissionen, hvilke ansøgninger der er antaget, opdelt efter områder og udbytteintervaller, og hvilket samlet beløb der er udbetalt i rydningspræmier, opdelt efter områder.

For det foregående produktionsår meddeler medlemsstaterne hvert år senest den 1. december Kommissionen:

4.   Hvad angår undtagelser fra retten til at deltage i rydningsordningen i overensstemmelse med artikel 85u, meddeler medlemsstater, der beslutter at gøre brug af den i denne artikels stk. 4-6 nævnte mulighed, hvert år senest den 1. august Kommissionen, hvad angår den rydningsforanstaltning, der skal iværksættes:

5.   Medlemsstaterne forelægger hvert år senest den 1. marts, og første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående regnskabsår af de foranstaltninger i deres støtteprogrammer, der er omhandlet i del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling IVb.

I disse rapporter opregnes og gøres der rede for de foranstaltninger, til hvilke der er ydet fællesskabsstøtte som led i støtteprogrammerne, og der gives navnlig oplysninger om gennemførelsen af de i artikel 103p omhandlede salgsfremmende foranstaltninger.

6.   Medlemsstaterne forelægger inden den 1. marts 2011 og igen senest den 1. marts 2014 Kommissionen en evaluering af omkostninger og gevinster ved støtteprogrammerne og angiver, hvordan de kan gøres mere effektive.

7.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.«

31)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 190a

Overførsel af disponible beløb i vinsektoren til udvikling af landdistrikter

1.   De i stk. 2 anførte beløb, der er baseret på de historiske udgifter under forordning (EF) nr. 1493/1999 til interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1290/2005, skal være til rådighed som supplerende fællesskabsmidler til foranstaltninger i vinproducerende områder som led i den programmering af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres over forordning (EF) nr. 1698/2005.

2.   Følgende beløb skal være til rådighed i de nævnte kalenderår:

3.   De i stk. 2 anførte beløb fordeles på medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag Xc.«

32)

Følgende stykke indsættes i artikel 194:

»Kommissionen kan også fastlægge bestemmelser vedrørende opmåling af arealer i vinsektoren for at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabsbestemmelserne i denne forordning. Disse bestemmelser kan bl.a. omhandle kontrol og bestemmelser om specifikke finansielle procedurer til forbedring af kontrollen.«

33)

Følgende artikel tilføjes til del VI:

»Artikel 194a

Forenelighed med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem

Med henblik på anvendelsen af denne forordning på vinsektoren sikrer medlemsstaterne, at de i artikel 194, første og tredje stykke, omhandlede forvaltnings- og kontrolprocedurer, der vedrører arealer, er forenelige med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IACS) for så vidt angår følgende elementer:

Procedurerne skal kunne fungere sammen med eller tillade udveksling af data med IACS uden problemer eller konflikter.«

34)

Artikel 195 ændres som følger:

35)

Artikel 196 affattes således:

»Artikel 196

Tilrettelæggelse af forvaltningskomitéens arbejde

Ved tilrettelæggelsen af møderne i den forvaltningskomité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, tages der navnlig hensyn til dens ansvarsområder, den særlige karakter af det emne, der skal behandles, samt behovet for at inddrage passende ekspertise.«

36)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 203b

Overgangsbestemmelser for vinsektoren

Kommissionen kan vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i forordning (EF) nr. 1493/1999 og forordning (EF) nr. 479/2008 til ordningerne i nærværende forordning.«

37)

I bilagene foretages følgende ændringer: