This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009R0314
Commission Regulation (EC) No 314/2009 of 16 April 2009 adopting temporary exceptional support measure for the pigmeat and beef market in form of a disposal scheme in part of the United Kingdom
Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2009 af 16. april 2009 om en midlertidig ekstraordinær foranstaltning til støtte for svinekøds- og oksekødsmarkedet i form af en bortskaffelsesordning i en del af Det Forenede Kongerige
Kommissionens forordning (EF) nr. 314/2009 af 16. april 2009 om en midlertidig ekstraordinær foranstaltning til støtte for svinekøds- og oksekødsmarkedet i form af en bortskaffelsesordning i en del af Det Forenede Kongerige
EUT L 98 af 17.4.2009, p. 26–30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 12/03/2014
17.4.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 98/26 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 314/2009
af 16. april 2009
om en midlertidig ekstraordinær foranstaltning til støtte for svinekøds- og oksekødsmarkedet i form af en bortskaffelsesordning i en del af Det Forenede Kongerige
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 191, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Situationen på markedet for svinekød i Irland og Nordirland har været særlig kritisk, efter at der for nylig blev fundet et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB) i svinekød med oprindelse i Irland. Myndighederne har truffet forskellige foranstaltninger til at rette op på situationen. |
(2) |
En række svine- og kvægbedrifter i Irland fik leveret forurenet foder. Det forurenede foder udgør en meget stor del af svinenes foder, hvilket har ført til et højt dioxinindhold i kød, der stammer fra svin fra de ramte bedrifter. Da det er vanskeligt at spore svinekødet tilbage til de svinebedrifter, de stammer fra, og i lyset af det høje dioxinindhold, der er fundet i det pågældende svinekød, besluttede de irske myndigheder som en sikkerhedsforanstaltning at trække alt svinekød og alle svinekødsprodukter tilbage fra markedet. |
(3) |
I betragtning af de usædvanlige omstændigheder og de praktiske vanskeligheder, som svinekødsmarkedet i Irland og Nordirland er udsat for, vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1278/2008 af 17. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i Irland (2) og forordning (EF) nr. 1329/2008 af 22. december 2008 om undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i form af støtte til privat oplagring i en del af Det Forenede Kongerige (3). |
(4) |
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 11. og 12. december 2008 Kommissionen til at støtte landmændene og slagterierne i Irland ved hjælp af medfinansierede foranstaltninger for at få de pågældende dyr og produkter trukket tilbage fra markedet. |
(5) |
På den baggrund er der i Kommissionens forordning (EF) nr. 94/2009 af 30. januar 2009 om en midlertidig ekstraordinær foranstaltning til støtte for svinekøds- og oksekødsmarkedet i form af en bortskaffelsesordning i Irland (4) fastsat bestemmelser om en bortskaffelsesordning for svin og kvæg fra bedrifter, som har anvendt forurenet foder, og for svinekødsprodukter, der er blokeret på slagterier eller oplagret på disse slagteriers ansvar i Irland. |
(6) |
Ydermere besluttede Kommissionen den 23. december 2008 ikke at gøre indsigelse mod en statsstøtteordning med særlige foranstaltninger vedrørende kødprodukter af animalsk oprindelse fra svin efter dioxinforurening i Irland (5) (herefter benævnt »statsstøtteordning N 643/2008«). Ifølge ordningen kan der på visse betingelser ydes erstatning for svinekød, der trækkes tilbage fra andre medlemsstater. |
(7) |
En betydelig del af de svin, der slagtes i Nordirland, stammer fra Irland. På den baggrund har foderforureningen i Irland klart også konsekvenser for svinekødsmarkedet i Nordirland. Der kan dog kun ydes erstatning efter statsstøtteordningen N 643/2008 for svinekød fra svin, der er slagtet i Irland, så kød fra svin slagtet i Nordirland er udelukket fra erstatning efter nævnte ordning. |
(8) |
Oksekødsektoren i Nordirland blev også berørt af foderforureningen i Irland. Ifølge Det Forenede Kongeriges myndigheder er det navnlig fastslået, at forurenet foder er blevet leveret til nogle kvægbedrifter i Nordirland. Som følge heraf er nogle kreaturer fortsat blokeret på bedrifter i Nordirland, hvor prøver fra andre kreaturer har testet positivt for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB). Endvidere stammede en vis mængde oksekød fra dyr, der blev slagtet i Nordirland senest den 6. december 2008, og som er oplagret i Det Forenede Kongerige, fra besætninger, hvor prøver fra andre kreaturer i disse besætninger har testet positive for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB). |
(9) |
For kvægbedrifter i Nordirland har foderforureningen og anvendelsen af kontrol, der forbyder, at det pågældende kvæg indgår i fødevarekæden for at afhjælpe potentielle risici for den offentlige sundhed, medført en situation, hvor bedrifternes fortsatte overlevelse er i alvorlig fare. Dyrevelfærdsproblemer består fortsat, fordi de pågældende kreaturer er blevet særdeles tunge. Nogle af de berørte landmænd har også store finansielle problemer med at opretholde deres kreditter for foder. |
(10) |
Det Forenede Kongerige har derfor anmodet Kommissionen om at iværksætte yderligere ekstraordinære foranstaltninger til støtte for markedet for svine- og oksekød i Nordirland. |
(11) |
Ifølge del II, kapitel II, afdeling I, i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der indføres ekstraordinære støtteforanstaltninger. Ifølge artikel 44 kan Kommissionen således vedtage ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme, og ifølge artikel 45 kan den vedtage ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for fjerkrækød- og ægsektoren for at tage hensyn til alvorlige markedsforstyrrelser, der er direkte knyttet til forbrugernes manglende tillid som følge af risici for folke- eller dyresundhed. For at løse de praktiske problemer, der er opstået som følge af de aktuelle forhold på svinekøds- og oksekødsmarkedet i Nordirland, bør der indføres en midlertidig ekstraordinær markedsstøtteforanstaltning svarende til dem, der er omhandlet i afdeling I i forordning (EF) nr. 1234/2007, og dem, der er vedtaget for Irland ved forordning (EF) nr. 94/2009. |
(12) |
Den ekstraordinære markedsstøtteforanstaltning bør bestå i en ordning for bortskaffelse af visse kreaturer, der er blokeret på bedrifter i Nordirland, hvor prøver fra andet kvæg har testet positive for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB). Der bør også fastsættes en ordning for bortskaffelse af oksekøds- og svinekødsprodukter, der er blokeret på slagterier i Det Forenede Kongerige, eller som er under deres ansvar og kontrol, og med hensyn til hvilke det er usikkert, i hvilket omfang de stammer fra kvæg eller svin fra bedrifter, som har anvendt forurenet foder. |
(13) |
Den ekstraordinære markedsstøtteforanstaltning bør derfor afhjælpe de stigende dyresundheds- og velfærdsrisici og samtidig udelukke muligheden for, at produkter fra dyr, der kan være stærkt forurenede, kommer til at indgå i fødevare- eller foderkæden. Foranstaltningen skal også forhindre, at markedet for okse- og svinekød i Nordirland kommer i en klart forringet konkurrenceposition i forhold til Irland på grund af de støtteregler, der er fastsat i bortskaffelsesordningen efter forordning (EF) nr. 94/2009 og i statsstøtteordningen N 643/2008. |
(14) |
Den ekstraordinære markedsstøtteforanstaltning bør delvis finansieres af EF. EF's bidrag til erstatningen bør udtrykkes som maksimale gennemsnitsbeløb pr. dyr eller ton okse- eller svinekød for en begrænset mængde af de pågældende produkter, mens myndighederne bør fastsætte erstatningens og dermed medfinansieringens størrelse baseret på dyrenes og produkternes markedsværdi, som der ydes erstatning for inden for bestemte grænser. |
(15) |
Myndighederne bør gennemføre al den kontrol og de overvågningsforanstaltninger, der kræves, for at den ekstraordinære foranstaltning i denne forordning kan blive anvendt korrekt, og de bør underrette Kommissionen herom. |
(16) |
Da myndighederne af dyrevelfærds-, folkesundheds- og markedsforsyningsårsager blev nødt til at påbegynde bortskaffelsen af dyrene og de pågældende produkter allerede den 14. februar 2009, som er datoen for Det Forenede Kongeriges anmodning, bør denne forordning anvendes fra samme dato. |
(17) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Der indføres en ekstraordinær markedsstøtteforanstaltning for Det Forenede Kongerige i form af en bortskaffelsesordning for:
a) |
kvæg, der siden den 6. december 2008 holdes på bedrifter i Nordirland, hvor prøver fra andet kvæg har testet positive for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB) |
b) |
fersk, kølet eller frosset oksekød fra dyr, der blev slagtet i Nordirland senest den 6. december 2008, og som er oplagret i Nordirland og stammer fra besætninger, hvor prøver fra andet kvæg har testet positive for et højt indhold af dioxiner og polychlorerede biphenyler (PCB) |
c) |
fersk, kølet eller frosset svinekød fra dyr, der havde oprindelse i Irland og blev slagtet i Nordirland senest den 6. december 2008. Det pågældende svinekød er oplagret i Det Forenede Kongerige:
|
Artikel 2
Bortskaffelse af dyr og kød
1. Det Forenede Kongerige bemyndiges til at yde erstatning for bortskaffelse af de dyr og det kød, der er nævnt i artikel 1, for at dyrene kan blive slagtet og fuldstændigt destrueret tillige med biprodukterne herfra og kødet destrueret i overensstemmelse med de gældende veterinærforskrifter.
De levende dyr leveres til et slagteri med henblik på destruktion, og efter tælling og vejning transporteres alle kroppe til en destruktionsanstalt, hvor alt materiale destrueres.
Er dyrene uegnede til at blive transporteret til slagteriet, kan de aflives på bedriften.
Kødet destrueres efter at være blevet vejet og transporteret til en destruktionsanstalt, hvor alt materiale destrueres.
Myndighederne fører løbende tilsyn med hele forløbet ved hjælp af standardtjeklister, som indeholder veje- og tællelister.
2. Den erstatning, som myndighederne skal udbetale for bortskaffelse af de dyr, der er nævnt i artikel 1, litra a), og de produkter, der nævnt i samme artikels litra b) og c), må ikke overstige den markedsværdi, de pågældende dyr og produkter havde, umiddelbart før Irland som en sikkerhedsforanstaltning besluttede at trække alt svinekød og alle svinekødsprodukter tilbage fra markedet.
For at undgå overkompensation tager myndighederne ved udbetalingen af erstatning hensyn til andre former for kompensation, som leverandørerne af dyrene eller slagterierne er berettiget til.
3. Myndighederne udbetaler erstatning for de produkter, der skal bortskaffes i henhold til denne forordning, når destruktionsanstalten har modtaget produkterne, og de er blevet kontrolleret i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c). De erstatninger, som myndighederne udbetaler i henhold til denne forordning, kan medfinansieres af EF, når det på grundlag af al fornøden dokumentkontrol og fysisk kontrol er fastslået, at de pågældende produkter er fuldstændigt destrueret.
Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (6) finder tilsvarende anvendelse.
Kun udgifter, der anmeldes senest for juli 2009, er berettiget til EF-medfinansiering.
Artikel 3
Finansiering
1. For hvert fuldstændigt destrueret dyr eller kødprodukt medfinansierer EF 50 % af de udgifter, der er afholdt i henhold til artikel 2, stk. 1. Medfinansieringen må ikke overstige et maksimalt gennemsnitsbeløb på:
a) |
468,62 EUR pr. kreatur for højst 5 196 kreaturer |
b) |
3 150,00 EUR pr. ton oksekød for højst 40 tons oksekød |
c) |
1 133,50 EUR pr. ton svinekød for højst 1 034 tons svinekød. |
2. Myndighederne fastsætter medfinansieringens størrelse pr. dyr og kødprodukt, som der ydes erstatning for, på grundlag af den markedsværdi, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og under overholdelse af de maksimale gennemsnitsbeløb, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1.
3. Senest den 31. august 2009 giver Det Forenede Kongerige Kommissionen meddelelse om de samlede udgifter til erstatning for bortskaffelse i henhold til denne forordning med angivelse af antal og kategorier af kreaturer og mængde og produkttyper for oksekød og svinekød.
4. Fastslås det, at modtageren af det beløb, der udbetales i henhold til artikel 2, stk. 3, også har modtaget erstatning i henhold til en forsikringspolice eller erstatning fra tredjemand, inddriver Det Forenede Kongerige beløbet og krediterer Den Europæiske Garantifond for Landbruget 50 % af beløbet svarende til fradrag af udgiften. Overstiger det beløb, der er udbetalt i henhold til artikel 2, stk. 3, den modtagne erstatning, inddriver Det Forenede Kongerige et beløb svarende til erstatningen.
Artikel 4
Kontrol og kommunikation
1. Det Forenede Kongerige vedtager alle foranstaltninger, der er nødvendige for, at denne forordning anvendes korrekt, især:
a) |
ved at sørge for, at ingen af de produkter, der ydes erstatning for i henhold til artikel 2, kommer til at indgå i fødevare- eller foderkæden, ved hjælp af tilsyn på stedet, eventuel tilsætning af denatureringsmidler og forsegling af transporter |
b) |
ved mindst en gang hver kalendermåned at foretage administrativ kontrol og regnskabskontrol på hver involveret destruktionsanstalt for at sikre sig, at alle kroppe og alt okse- og svinekød, der er leveret siden ordningens begyndelse eller siden sidste kontrol, er blevet destrueret |
c) |
ved for fersk, kølet eller frosset okse- og svinekød, der er oplagret andetsteds end på slagterier, jf. artikel 1, litra c), nr. ii), at føre lagerkontrol på stedet for at fastslå, hvor stor en mængde svinekød der stammer fra dyr, som er slagtet senest den 6. december 2008, og sikre, at dette okse- og svinekød er forsvarligt oplagret, let kan identificeres og holdes fysisk adskilt fra andre beholdninger, og at der ved afhentningen foretages den fornødne identifikations- og vejekontrol |
d) |
ved at sørge for, at der føres kontrol på stedet og udarbejdes detaljerede kontrolrapporter med angivelse af følgende:
|
2. Det Forenede Kongerige sender:
a) |
hurtigst muligt efter forordningens ikrafttrædelse Kommissionen en beskrivelse af de kontrol- og indberetningsforanstaltninger, landet har indført i forbindelse med ordningen |
b) |
senest den 30. april 2009 Kommissionen en detaljeret rapport om den kontrol, der er gennemført i henhold til stk. 1. |
Artikel 5
Interventioner
De foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, betragtes som interventioner til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (7).
Artikel 6
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 14. februar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2009.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 339 af 18.12.2008, s. 78.
(3) EUT L 345 af 23.12.2008, s. 56.
(4) EUT L 29 af 31.1.2009, s. 41.
(5) EUT C 36 af 13.2.2009, s. 2.
(6) EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1.
(7) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.