10.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/37

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (4) indførtes regler, som både over for indenlandske og udenlandske deltagere i betalings- og værdipapirafviklingssystemer sikrer, at overførselsordrer og netting af fordringer og forpligtelser, der følger af sådanne ordrer, er endelige, og at sikkerhedsstillelse er eksigibel.

(2)

I Kommissionens evalueringsrapport af 7. april 2006 om direktiv 98/26/EF om endelig afregning konkluderedes det, at direktiv 98/26/EF generelt fungerer godt. Rapporten påpegede, at der inden for betalings- og værdipapirafviklingssystemer kan være væsentlige ændringer på vej, og at der er et vist behov for at præcisere og forenkle direktiv 98/26/EF.

(3)

Den vigtigste ændring er imidlertid det stigende omfang af forbindelser mellem systemerne, som på det tidspunkt, da direktiv 98/26/EF blev udarbejdet, næsten udelukkende opererede på et nationalt og uafhængigt grundlag. Denne ændring er et af resultaterne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (5) og den europæiske adfærdskodeks for clearing og afvikling. For at følge op på denne udvikling bør begrebet interoperabelt system og systemoperatørernes ansvar præciseres.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF (6) indførtes et sæt ensartede fællesskabsregler for grænseoverskridende anvendelse af finansiel sikkerhed, og dermed ophævedes de fleste formelle krav, der traditionelt er forbundet med aftaler om sikkerhedsstillelse.

(5)

Den Europæiske Centralbank besluttede at godkende anvendelsen af gældsfordringer som sikkerhed i eurosystemets kreditoperationer fra 1. januar 2007. For at få størst mulig økonomisk virkning af anvendelsen af gældsfordringer anbefalede Den Europæiske Centralbank at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2002/47/EF. I Kommissionens evalueringsrapport af 20. december 2006 om direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (2002/47/EF) behandledes dette emne, og der blev givet udtryk for samme opfattelse som Den Europæiske Centralbank. Anvendelsen af gældsfordringer vil øge omfanget af instrumenter til sikkerhedsstillelse. Desuden vil yderligere harmonisering på området for betalings- og værdipapirafviklingssystemer yderligere bidrage til at skabe ensartede betingelser for kreditinstitutter i alle medlemsstater. Hvis det kan gøres lettere at anvende gældsfordringer som sikkerhed, vil det også være en fordel for forbrugere og debitorer, da anvendelsen af gældsfordringer som sikkerhed i sidste instans kan føre til en mere intens konkurrence og bedre lånemuligheder.

(6)

For at lette anvendelsen af gældsfordringer er det vigtigt at afskaffe eller forbyde administrative regler som anmeldelses- og registreringskrav, som ville gøre det praktisk umuligt at overdrage gældsfordringer. Tilsvarende bør debitorer for ikke at bringe sikkerhedshaverne i en vanskelig situation have mulighed for gyldigt at give afkald på deres modregningsret over for kreditorerne. Med samme begrundelse bør debitoren have mulighed for at give afkald på sine rettigheder i henhold til bankhemmelighedsreglerne, idet det ellers kan være vanskeligt for sikkerhedshaveren at få tilstrækkelige oplysninger til at foretage en rimelig vurdering af værdien af de underliggende gældsfordringer. Disse bestemmelser bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler (7).

(7)

Medlemsstaterne har ikke benyttet sig af muligheden i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2002/47/EF for ikke at anerkende tilegnelse for sikkerhedshaver. Bestemmelsen bør derfor udgå.

(8)

Direktiv 98/26/EF og 2002/47/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

1)

Betragtning 8 udgår.

2)

Følgende betragtning indsættes:

3)

Følgende betragtning indsættes:

4)

Artikel 1 ændres således:

5)

Artikel 2 ændres således:

6)

Artikel 3 ændres således:

7)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Medlemsstaterne kan fastsætte, at indledning af insolvensbehandling mod en deltager eller en systemoperatør af et interoperabelt system ikke må være til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på den pågældende deltagers afregningskonto, anvendes til at indfri deltagerens forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system på forretningsdagen for insolvensbehandlingens indledning. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte, at en kreditfacilitet, der er bevilget en sådan deltager i forbindelse med deltagelse i systemet, anvendes til at indfri vedkommendes forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system mod fyldestgørelse i en disponibel, reel sikkerhed.«.

8)

I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

»Er der tale om interoperable systemer, fastsætter hvert system i sine regler tidspunktet for overførselsordrers uigenkaldelighed på en sådan måde at det så vidt muligt sikres, at alle de pågældende interoperable systemers regler samordnes i så henseende. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i alle de pågældende interoperable systemers regler, berøres et systems regler om tidspunktet for en overførselsordres uigenkaldelighed ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.«.

9)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Insolvensbehandling har ikke tilbagevirkende kraft for de rettigheder og forpligtelser for en deltager, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i et system inden tidspunktet for en sådan behandlings indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder bl.a. for så vidt angår rettigheder og forpligtelser for en deltager i et interoperabelt system eller for en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager.«.

10)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

1.   Den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer en systemoperatør eller deltager, der har fået sikkerheden stillet i forbindelse med et system eller interoperabelt system, og den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, berøres ikke af insolvensbehandling mod:

Den stillede sikkerhed kan realiseres med henblik på fyldestgørelse af sådanne rettigheder.

2.   Stilles værdipapirer, herunder rettigheder til værdipapirer, som sikkerhed for deltagere, systemoperatører eller medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, jf. stk. 1, og disses rettigheder med hensyn til de pågældende værdipapirer, eller rettigheder, der tilkommer en forvalter (nominee), mandatar eller tredjemand, der handler på deres vegne, som fastsat i loven er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat, afgøres sådanne enheders rettigheder som sikkerhedshavere med hensyn til de pågældende værdipapirer efter denne medlemsstats lovgivning.«.

11)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1.   Medlemsstaterne angiver, hvilke systemer og respektive systemoperatører der skal omfattes af dette direktiv, og anmelder disse til Kommissionen, idet de også meddeler Kommissionen, hvilken myndighed de har gjort ansvarlig, jf. artikel 6, stk. 2.

Systemoperatøren skal over for den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, angive, hvem deltagerne i systemet er, herunder eventuelle indirekte deltagere, og skal meddele enhver ændring med hensyn til deltagerne.

Foruden den i andet afsnit omhandlede angivelse kan medlemsstaterne bestemme, at der skal føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres kompetence.

Et institut skal på anmodning af enhver, der har en begrundet interesse, informere om, hvilke systemer det deltager i, samt om de væsentligste bestemmelser, der gælder for disse systemers virkemåde.

2.   Et system, der er betegnet som et system inden ikrafttrædelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer, fortsætter med at være omfattet af dette direktiv (12).

En overførselsordre, der indgår i et system, inden nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2009/44/EF træder i kraft, men som afvikles efter dette tidspunkt, anses som en overførselsordre med henblik på dette direktiv.

1)

Betragtning 9 affattes således:

2)

Betragtning 20 affattes således:

3)

Følgende betragtning tilføjes:

4)

Artikel 1 ændres således:

5)

Artikel 2 ændres således:

6)

Artikel 3 ændres således:

7)

Artikel 4 ændres således:

8)

I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

»6.   Denne artikel finder ikke anvendelse på gældsfordringer.«.

9)

Følgende artikel indsættes efter artikel 9:

»Artikel 9a

Direktiv 2008/48/EF

Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke direktiv 2008/48/EF.«.