BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.	Resumé af den nationale politik for vedvarende energi

2.	Det forventede endelige energiforbrug i 2010-2020

3.	Mål for vedvarende energi og det vejledende forløb

3.1.	Nationale overordnede mål

3.2.	Mål for vedvarende energi og det vejledende forløb

4.	Foranstaltninger med henblik på at nå målene

4.1.	Oversigt over alle politikker og foranstaltninger, der tager sigte på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

4.2.	Specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at opfylde kravene i artikel 13, 14, 16 og 17-21 i direktiv 2009/28/EF

4.2.1.

Administrative procedurer og fysisk planlægning (artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.2.

Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.3.

Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.4.

Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.5.

Certificering af installatører (artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.6.

Udvikling af infrastruktur til elektricitet (artikel 16, stk. 1, og 3-6, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.7.

Drift af elnettet (artikel 16, stk. 2, 7 og 8, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.8.

Integrering af biogas i naturgasnettet (artikel 16, stk. 7, 9 og 10, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.9.

Udvikling af infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling (artikel 16, stk. 11, i direktiv 2009/28/EF)

4.2.10.

Biobrændstoffer og flydende biobrændsler — bæredygtighedskriterier og kontrol med overholdelse af reglerne (artikel 17-21 i direktiv 2009/28/EF)

4.3.	Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til produktion af elektricitet

4.4.	Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling

4.5.	Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til transport

4.6.	Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse

4.6.1.

Biomasseforsyninger: indenlandske og importerede

4.6.2.

Foranstaltninger til tilvejebringelse af biomasse under hensyn til andre biomassebrugere (de landbrugs- og skovbrugsbaserede sektorer)

4.7.	Planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagt deltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelande

4.7.1.

Proceduremæssige aspekter

4.7.2.

Forventet overskudsproduktion (sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til andre medlemsstater

4.7.3.

Skønnet potentiale for fælles projekter

4.7.4.

Forventet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion

5.	Vurderinger

5.1.	Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport

5.2.	Det samlede forventede bidrag fra energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport

5.3.	Vurdering af virkningerne (fakultativt spørgsmål)

5.4.	Udarbejdelse af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og opfølgning af gennemførelsen

Model for de nationale handlingsplaner for vedvarende energi

Ifølge direktiv skal medlemsstaterne senest den 30. juni 2010 forelægge Kommissionen en national handlingsplan for vedvarende energi. Dette er modellen for disse handlingsplaner. I henhold til artikel 4 i direktiv 2009/28/EF er det obligatorisk at anvende modellen.

Formålet med modellen er at sikre, at de nationale handlingsplaner for vedvarende energi er komplette, omfatter alle de krav, der er fastsat i direktivet, og stemmer overens med hinanden og med de rapporter om direktivets gennemførelse, som medlemsstaterne skal forelægge hvert andet år.

Ved angivelse af oplysninger på modellen er medlemsstaterne forpligtet til at anvende de definitioner, beregningsregler og den terminologi, der er fastlagt i direktiv 2009/28/EF. Medlemsstaterne tilskyndes desuden til at anvende de definitioner, beregningsregler og den terminologi, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008  (1) .

Yderligere oplysninger kan anføres enten i selve handlingsplanen eller vedlægges som bilag.

Afsnittene i kursiv er beregnet som en hjælp til medlemsstaterne ved udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi. Medlemsstaterne kan slette disse afsnit i den udgave af handlingsplanen, som de sender Kommissionen.

Kommissionen minder hermed medlemsstaterne om, at alle nationale støtteordninger skal opfylde statsstøttereglerne i EF-traktatens artikel 87 og 88. Forelæggelse af den nationale handlingsplan for vedvarende energi træder ikke i stedet for anmeldelse af statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3.

1.   RESUMÉ AF DEN NATIONALE POLITIK FOR VEDVARENDE ENERGI

Giv en kort beskrivelse af den nationale politik for vedvarende energi og de mål, der er opstillet for politikken (f.eks. vedrørende forsyningssikkerhed og de miljømæssige, økonomiske og sociale fordele) samt de vigtigste strategiske foranstaltninger.

2.   DET FORVENTEDE ENDELIGE ENERGIFORBRUG I 2010-2020

I dette afsnit skal medlemsstaterne anføre deres beregning af det udvidede endelige energiforbrug for alle typer energi (fra både vedvarende og konventionelle kilder). Der skal oplyses et samlet skøn og et for hver sektor for perioden frem til 2020.

I beregningerne skal der også tages hensyn til den forventede virkning af de energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger, som vedtages i denne periode. Der skal præsenteres et »grundscenarie«, hvori der kun tages højde for de energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger, der er vedtaget før 2009. Derudover er der et »udvidet scenarie«, som inddrager alle de foranstaltninger, der er vedtaget efter 2009. De øvrige afsnit af de nationale handlingsprogrammer er baseret på dette udvidede scenarie, hvor der tages hensyn til de effektivitetsforanstaltninger, der træffes efter 2009.

Udtrykket »forbrug til opvarmning og køling« skal forstås som den varme, der er udvundet (solgt), plus det endelige forbrug af alle andre energiprodukter, undtagen elektricitet i slutbrugersektorerne, f.eks. i industrien, husholdningerne, servicesektoren, landbruget, skovbruget og fiskeriet. Begrebet opvarmning og køling omfatter derfor også det endelige energiforbrug til forarbejdning. I det endelige forbrug til opvarmning og køling kan der også indgå elektricitet, men denne elektricitet er regnet med i målet for elektricitet og tages derfor ikke i betragtning her.

Ved beregningen af, om målet for 2020 og det vejledende forløb er overholdt, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF, betragtes energiforbruget inden for luftfarten som udgørende højst 6,18 % af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug (4,12 % for Cypern og Malta). De fornødne justeringer foretages i tabellen. Det fremgår af kassen, hvordan beregningen foretages.

KASSE — Hvordan beregnes den øvre grænse for luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug, jf. direktivet om vedvarende energikilder

Antag, at luftfartens andel (AEC — Aviation Energy Consumption) af det samlede udvidede endelige energiforbrug (GFEC — Gross Final Energy Consumption) i land A er X:

X = AEC/GFEC

Antag, at X > 6,18 %

Når det gælder vurderingen af overholdelse, betyder den øvre grænse i dette tilfælde, at

GFECjusteret = GFEC – AEC + AECjusteret

hvor AECjusteret = 0,0618 * GFEC

Med andre ord er

GFECjusteret = GFEC – AEC + 0,0618 * GFEC=

= GFEC - X*GFEC + 0,0618 * GFEC=

= GFEC * (1,0618 - X)

»Justering« som en procentdel af det faktiske GFEC og som en funktion af X er derfor

Justering =(GFEC – GFECjusteret)/GFEC=

= X – 0,0618

NB: For Cypern og Malta anvendes 4,12 % og 0,0412 i stedet for 6,18 % og 0,0618.

Tabel 1

Det forventede udvidede endelige forbrug af energi til opvarmning og køling, el og transport i [medlemsstat] i perioden frem til 2020 under hensyntagen til virkningen af energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger  (2) 2010-2020 (ktoe)

	2005	2010		2011		2012		2013		2014
	Basisår	(Grundscenarie)	Udvidet scenarie	(Grundscenarie)	Udvidet scenarie	(Grundscenarie)	Udvidet scenarie	(Grundscenarie)	Udvidet scenarie	(Grundscenarie)	Udvidet scenarie
1. Opvarmning og køling (3)
2. Elektricitet (4)
3. Transport, jf. artikel 3, stk. 4, litra a) (5)
4. Udvidet endeligt energiforbrug (6)
Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern):
Endeligt forbrug til luftfart
Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart , jf. artikel 5, stk. 6 (7)
Energiforbrug i alt, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra

2015

2016

2017

2018

2019

2020

(Grundscenarie)

Udvidet scenarie

(Grundscenarie)

Udvidet scenarie

(Grundscenarie)

Udvidet scenarie

(Grundscenarie)

Udvidet scenarie

(Grundscenarie)

Udvidet scenarie

(Grundscenarie)

Udvidet scenarie

1. Opvarmning og køling (3)

2. Elektricitet (4)

3. Transport, jf. artikel 3, stk. 4, litra a) (5)

4. Udvidet endeligt energiforbrug (6)

Nedenstående beregning foretages kun, hvis det udvidede energiforbrug til luftfarten er større end 6, 18 % (4,12 % for Malta og Cypern):

Endeligt forbrug til luftfart

Reduktion som følge af den øvre grænse for luftfart (7), jf. artikel 5, stk. 6

Energiforbrug i alt, når reduktionen som følge af den øvre grænse for luftfart er trukket fra

3.   MÅL FOR VEDVARENDE ENERGI OG DET VEJLEDENDE FORLØB

3.1.   Nationale overordnede mål

Tabel 2

Nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2005 og 2020 (tal, der skal overføres fra del A i bilag I til direktiv 2009/28/EF):

A. Andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2005 (S2005) (%)
B. Mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2020 (S2020) (%)
C. Forventet justeret energiforbrug i alt i 2020 (fra tabel 1, sidste celle) (ktoe)
D. Forventet mængde energi fra vedvarende energikilder svarende til målet for 2020 (beregnet som B x C) (ktoe)

Medlemsstaterne kan vælge at gøre brug af fleksibilitetsforanstaltningerne i artikel 6, 7, 8 og 11 i direktiv 2009/28/EF. Dermed kan de lægge en del af deres eget forbrug af energi fra vedvarende energikilder til andre medlemsstaters mål, eller de kan lægge andre medlemsstaters forbrug af energi fra vedvarende energikilder til deres egne mål. I henhold til artikel 9 og 10 i direktiv 2009/28/EF må de ligeledes medregne fysisk import fra tredjelande af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Eventuelle vurderinger af potentialet for vedvarende energikilder i Deres land kan vedlægges som bilag.

Hvis der på regionalt plan eller for større byer eller energiforbrugende industrisektorer er fastsat mål for vedvarende energikilder, som bidrager til overholdelsen af de nationale mål, kan oplysningerne om disse også vedlægges som bilag.

3.2.   Sektormål og det vejledende forløb

Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF fastsætte mål for den andel, som energi fra vedvarende energikilder skal udgøre i 2020 i følgende sektorer:

—	opvarmning og køling

—	elektricitet

—	transport.

Målene for de tre sektorer skal, omregnet i forventet volumen (ktoe) og under hensyntagen til eventuelle planlagte fleksibilitetsforanstaltninger, i alt mindst være lig med den forventede mængde energi fra vedvarende energikilder, som svarer til medlemsstaternes mål for 2020 (som oplyst i sidste celle i tabel 2).

Målet for transport skal desuden være foreneligt med kravet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF, som fastsætter, at andelen af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til transport mindst skal være 10 %. Det skal dog bemærkes, at den beregning, som foretages for at kontrollere, om målet i artikel 3, stk. 4, er overholdt, er forskellig fra beregningen af transportsektorens bidrag til medlemsstatens nationale overordnede mål for vedvarende energikilder.

Følgende gælder for transportsektorens mål og ikke for det overordnede mål:

—	Ved beregning af nævneren tages kun benzin og diesel i betragtning. Det betyder, at petroleum/jetbrændstof og bunkerolie ikke må tages i betragtning, (men at diesel til visse tog og visse fartøjer, der sejler på de indre vandveje, må regnes med).

—	Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, og cellulose, tæller dobbelt ved beregningen af tælleren.

—	Elektricitet fra vedvarende energikilder til elkøretøjer tæller 2,5 gange ved beregningen af tælleren og nævneren.

Ifølge artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF kan medlemsstaterne ved beregningen af bidraget fra elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder og forbrugt i elkøretøjer, vælge at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Fællesskabet eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den pågældende medlemsstat, målt to år inden det pågældende år. Til beregning af den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Fællesskabet kan medlemsstaterne anvende de fremtidsscenarier, som udarbejdes af/til Kommissionen  (8).

Foruden sektormålene for 2020 skal medlemsstaterne også beskrive den forventede vækst (vejledende forløb) i andelen af energi fra vedvarende energikilder, som forbruges i hver sektor i perioden 2010-2020. Det skal bemærkes, at sektormålene for vedvarende energi forbrugt til elektricitet og opvarmning og køling og de sektorspecifikke vejledende forløb er skøn.

Medlemsstaterne bedes anføre ovennævnte oplysninger i tabel 3.

Ved udfyldning af tabellen bør medlemsstaterne gøre brug af de mere detaljerede beregninger af det forventede forbrug af energi fra vedvarende energikilder, som er nødvendige for at kunne udfylde tabel 9. Beregningstabellerne 4a og 4b tjener som vejledning i, hvordan tabel 3 udfyldes.

Efter direktivet skal medlemsstaterne senest den 31. december 2009 offentliggøre og sende Kommissionen et prognosedokument, hvori de oplyser, om de agter at gøre brug af fleksibilitetsforanstaltningerne. Dette prognosedokument kan lægges til grund for udfyldningen af de relevante dele af tabel 4a. Medlemsstaterne er dog ikke forpligtet til at anvende tallene fra prognosedokumentet i deres handlingsplaner. De kan, hvis de ønsker det, justere deres tal i lyset af de oplysninger, som de øvrige medlemsstater meddeler i deres prognosedokumenter.

Tabel 3

De nationale mål for 2020 og det forventede vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling, elektricitet og transport

(Medlemsstaterne forventes at benytte beregningstabel 4a og 4b som grundlag for tabel 3)

(%)
	2005	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
Vedvarende energikilder til opvarmning og køling (9)
Vedvarende energikilder til elektricitet (10)
Vedvarende energikilder til transport (11)
Vedvarende energikilder i alt (12) (%)
Heraf fra samarbejdsmekanismen  (13)
Overskud til samarbejdsmekanismen  (13)

Som angivet i del B i direktivets bilag I			2011-2012	2013-2014	2015-2016	2017-2018		2020
			S2005 + 20 % (S2020-S2005)	S2005 + 30 % (S2020-S2005)	S2005 + 45 % (S2020-S2005)	S2005 + 65 % (S2020-S2005)		S2020
Minimumsforløb for vedvarende energikilder (14)
Minimumsforløb for vedvarende energikilder (ktoe)

Tabel 4a

Tabel for beregning af hver enkelt sektors bidrag til de vedvarende energikilders andel af det endelige energiforbrug

(ktoe)
	2005	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
A. Det forventede udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling
B. Det forventede udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder til elektricitet
C. Det forventede udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder til transport
D. Det forventede forbrug af energi fra vedvarende energikilder i alt (15)
E. Forventet overførsel af energi fra vedvarende energikilder til andre medlemsstater
E. Forventet overførsel af energi fra vedvarende energikilder fra andre medlemsstater og tredjelande
G. Forventet forbrug af energi fra vedvarende energikilder, justeret i forhold til målet (D)-(E)+(F)

Tabel 4b

Tabel for beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren

(ktoe)
	2005	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
C. Det forventede udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder til transport (16)
H. Det forventede forbrug af energi fra vedvarende energikilder til vejtransport (17)
I. Forventet forbrug i transportsektoren af biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, og cellulose (17)
J. Forventet bidrag fra vedvarende energikilder til målet for transportsektoren: (C)+(2,5-1)x(H)+(2-1)x(I)

4.   FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ AT NÅ MÅLENE

4.1.   Oversigt over alle politikker og foranstaltninger, der tager sigte på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

Tabel 5

Oversigt over alle politikker og foranstaltninger

Foranstaltningens navn og reference	Foranstaltningens art (18)	Forventet resultat (19)	Målgruppe og/eller målaktivitet (20)	Eksisterende eller planlagt	Foranstaltningens start- og slutdato
1.
2.
3.
…

4.2.   Specifikke foranstaltninger, der tager sigte på at opfylde kravene i artikel 13, 14, 16 og 17-21 i direktiv 2009/28/EF

4.2.1.    Administrative procedurer og fysisk planlægning (artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF)

Ved besvarelsen af nedenstående spørgsmål bedes medlemsstaterne gøre rede for de gældende nationale, regionale og lokale regler om godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andre energiprodukter. Hvis der er behov for at tage yderligere skridt til at sikre, at procedurerne står i rimeligt forhold til målet og er nødvendige, bedes medlemsstaterne desuden gøre rede for eventuelle planlagte revisioner og de forventede resultater og oplyse, hvilke myndigheder der har ansvaret for at gennemføre disse revisioner. Hvis oplysningerne er specifikke for en bestemt teknologi, anføres dette. Hvis de regionale/lokale myndigheder spiller en væsentlig rolle, uddybes den nærmere.

a)	Liste over de gældende nationale og i givet fald regionale retsforskrifter vedrørende godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer og de regler om fysisk planlægning, der gælder for anlæg og den tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastruktur:

b)	Ansvarlige ministerier/myndigheder og deres respektive beføjelser på området:

c)	Revision med henblik på at træffe foranstaltninger som beskrevet i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF foretages senest den: (dato)

d)	Resumé af de nuværende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt niveau (hvis relevant):

e)

Er der konstateret unødvendige hindringer eller uforholdsmæssige krav i forbindelse med de godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og de tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andre energiprodukter? I bekræftende fald hvilke?

f)

På hvilket forvaltningsniveau (lokalt, regionalt eller nationalt) ligger ansvaret for at godkende, certificere og udstede licenser til anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, og for den fysiske planlægning? (Hvis det afhænger af, hvilken type anlæg der er tale om, bedes dette anført). Er ansvaret fordelt på flere niveauer, gøres der rede for, hvordan det koordineres mellem de forskellige niveauer. Hvordan vil koordineringen mellem de forskellige ansvarlige myndigheder blive forbedret i fremtiden?

g)	Hvordan sikres det, at ansøgere har adgang til fyldestgørende oplysninger om behandlingen af ansøgninger om godkendelse, certificering og udstedelse af licens og om støtte? Hvilke oplysninger og hvilken hjælp får potentielle ansøgere på selve ansøgningsformularen?

h)

Hvilke foranstaltninger er der truffet for at lette den horisontale koordinering mellem de forskellige administrative organer, der er ansvarlige for de enkelte dele af tilladelsen? Hvor mange trin omfatter proceduren, før man får den endelige godkendelse/tilladelse/licens? Koordineres alle disse trin centralt? Får ansøgerne i forvejen besked om, hvor lang tid det vil tage at behandle en ansøgning? Hvor lang tid tager det i gennemsnit at nå til en afgørelse om en ansøgning?

i)	Tages der i forbindelse med godkendelsesprocedurerne hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige teknologier for vedvarende energi? Hvis ja, bedes De beskrive hvordan. Hvis nej, bedes De oplyse, om der er planer om at tage sådanne hensyn i fremtiden?

j)

Findes der særlige procedurer, f.eks. forenklede anmeldelsesprocedurer for decentraliserede småanlæg (f.eks. solfangere eller biomassekedler i bygninger)? I bekræftende fald, hvilke? Er der offentlig adgang til reglerne? Hvor offentliggøres de? Er der planer om at indføre sådanne forenklede anmeldelsesprocedurer på et senere tidspunkt? Hvis ja, bedes De oplyse, hvilke anlæg/systemer de vil gælde for. (Er det muligt at foretage nettomåling)?

k)

Hvor offentliggøres der oplysninger om de gebyrer, der opkræves i forbindelse med ansøgninger om godkendelse/tilladelse/licens til nye anlæg? Er de pågældende gebyrer knyttet til de administrative omkostninger, der er forbundet med at udstede sådanne tilladelser/licenser? Er der planer om at tage gebyrerne op til revision?

l)

Findes der officielle retningslinjer for de lokale og regionale administrative organer, når det gælder planlægning, design, opførelse og renovering af industri- eller boligområder med henblik på installering af udstyr og systemer til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet og opvarmning og køling, herunder fjernvarme og fjernkøling? Hvis der ikke findes sådanne officielle retningslinjer, eller hvis disse ikke er fyldestgørende, hvordan og hvornår vil der bliver rettet op på denne mangel.

m)	Findes der særlige uddannelsestiltag/kurser for sagsbehandlere, der varetager procedurerne for godkendelse, certificering og udstedelse af licens til nye anlæg til vedvarende energi?

4.2.2.    Tekniske specifikationer (artikel 13, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF)

a)	Skal teknologier til vedvarende energi opfylde visse kvalitetsnormer for at kunne komme i betragtning til støtte? I bekræftende fald, hvilke teknologier og hvilke normer? Findes der nationale eller regionale normer, der går videre end EU-normerne?

4.2.3.    Bygninger (artikel 13, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF)

Bemærk, at elforsyning fra det nationale net ikke må regnes med i oplysningerne om væksten i anvendelsen af vedvarende energi i bygninger. Det drejer sig her om at øge den lokale forsyning med varme og/eller elektricitet til individuelle bygninger. Den direkte forsyning af bygninger med varme/køling fra fjernvarme og fjernkøling må gerne regnes med.

a)	Henvis til eventuelle gældende nationale og regionale lovbestemmelser, og giv en oversigt over den lokale lovgivning til fremme af vedvarende energi i byggesektoren:

b)	Ansvarlige ministerier/myndigheder og deres respektive beføjelser på området:

c)	Eventuel revision af bestemmelserne den: (dato)

d)	Oversigt over de gældende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt plan:

e)

Indeholder byggeforskrifterne og -reglementerne krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder? Hvilke krav gælder der, og i hvilke geografiske områder? (Giv en oversigt). Beskriv, hvilke foranstaltninger der er indbygget i disse reglementer for at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren, vokser? Er der planer om en eventuel revision af disse krav/foranstaltninger?

f)

Hvor meget forventes andelen af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren at stige i perioden frem til 2020? (De bedes så vidt muligt angive prognoserne særskilt for beboelsesejendomme (enfamiliehuse, flerfamiliehuse) og erhvervsejendomme, offentlige ejendomme og industriejendomme. (Det er tilladt at benytte en tabel til besvarelse af spørgsmålet (tabel 6 nedenfor)). Oplysningerne kan gives for hvert år eller for udvalgte år. Forbruget af energi fra vedvarende energikilder til både opvarmning og køling og elektricitet skal medregnes). Tabel 6 Forventet andel af energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren (%)   2005 2010 2015 2020 Beboelsesejendomme         Erhvervsejendomme         Offentlige ejendomme         Industriejendomme         I alt

g)

Har man overvejet at indføre krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye og nyrenoverede bygninger? I bekræftende fald anføres det, hvilket niveau dette minimum er fastsat til. I modsat fald gøres der rede for, hvordan det inden 2015 vil blive undersøgt, om en sådan politikmulighed er hensigtsmæssig.

h)

Beskriv de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at offentlige bygninger på nationalt, regionalt og lokalt plan fra 2012 og fremefter kommer til at danne forbillede ved at anvende anlæg til vedvarende energi eller ved at overholde standarderne for nulenergibygninger. (Der skal tages hensyn til kravene i direktivet om bygningers energimæssige ydeevne).

i)

Hvad gøres der for at fremme anvendelsen i bygninger af effektive teknologier til vedvarende energi? (F.eks. foranstaltninger vedrørende biomassekedler, varmepumper, udstyr til termisk solenergi, som opfylder miljømærkekravene og andre normer, der er fastsat på nationalt plan eller EU-plan (jf. artikel 16, stk. 6)).

4.2.4.    Bestemmelser om oplysning (artikel 14, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2009/28/EF)

Gør rede for aktuelle og planlagte oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, eventuelle ændringer heraf og de forventede resultater. Medlemsstaterne bør også oplyse, hvilke myndigheder der har ansvaret for at føre kontrol med kampagnerne og evaluere resultaterne. Hvis de regionale/lokale myndigheder spille en vigtig rolle, bedes De kort gøre rede for den.

a)	Henvis til den gældende nationale eller regionale lovgivning (hvis den findes) vedrørende oplysningskravet i artikel 14 i direktiv 2009/28/EF:

b)	Oplys, hvilke myndigheder der har ansvaret for at formidle oplysninger på nationalt, regionalt og lokalt plan:

c)	Giv en oversigt over de gældende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt niveau (hvis relevant):

d)

Hvilke foranstaltninger er der truffet for gøre oplysninger tilgængelige for alle de relevante aktører (forbrugere, entreprenører, installatører, arkitekter og leverandører af det relevante udstyr og køretøjer) om foranstaltninger til støtte for anvendelsen af vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport. Hvem har ansvaret for at formidle disse oplysninger og sørge for, at de er fyldestgørende? Findes der særlige oplysningskilder afpasset efter målgruppen, f.eks. slutbrugere, entreprenører, ejendomsadministratorer og -mæglere, installatører, arkitekter, landmænd, leverandører af udstyr til vedvarende energi og de offentlige forvaltninger? Gennemføres der i øjeblikket oplysningskampagner, eller findes der permanente informationscentre? Er der planer om sådanne i fremtiden?

e)

Hvem har ansvaret for at offentliggøre oplysninger om nettofordele og omkostninger ved udstyr og systemer, der anvender vedvarende energikilder til opvarmning og køling og elektricitet, og deres energieffektivitet? (Er det leverandøren af udstyret eller systemet, et offentligt organ eller en anden part)?

f)

Hvilken rådgivning får planlæggere og arkitekter, således at de er i stand til behørigt at overveje den optimale kombination af vedvarende energikilder, højeffektive teknologier og fjernvarme og fjernkøling ved planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller beboelsesområder? Hvem har ansvaret for denne rådgivning?

g)

Beskriv de nuværende og planlagte informations- og bevidstgørelsesforanstaltninger eller uddannelsesprogrammer, som har til formål at orientere borgerne om fordelene og de praktiske spørgsmål i forbindelse med udvikling og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. Hvilken rolle spiller de regionale og lokale aktører i udformningen og forvaltningen af disse programmer?

4.2.5.    Certificering af installatører (artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF)

a)	Henvis til den gældende nationale og/eller regionale lovgivning (hvis en sådan findes), som vedrører de krav om certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF:

b)	Hvilket eller hvilke organer er ansvarlige for senest i 2012 at oprette certificerings-/kvalificeringsordninger for installatører af små biomassekedler og -ovne, solcelle- og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi og varmepumper?

c)	Findes der allerede sådanne certificerings-/kvalificeringsordninger? I bekræftende fald beskrives de.

d)	Er oplysningerne om disse ordninger gjort offentligt tilgængelige? Offentliggøres der lister over certificerede eller kvalificerede installatører? I bekræftende fald oplyses det, hvor de findes. Anerkendes andre ordninger som svarende til den nationale/regionale ordning?

e)	Giv en oversigt over de nuværende og planlagte foranstaltninger på regionalt/lokalt niveau (hvis relevant):

4.2.6.    Udvikling af infrastruktur til elektricitet (artikel 16, stk. 1, og stk. 3-6, i direktiv 2009/28/EF)

Medlemsstaterne skal foruden den nuværende situation og den gældende lovgivning beskrive kommende foranstaltninger, planlagte ændringer og forventede resultater og oplyse, hvilket/hvilke organer der er ansvarlige.

a)	Henvis til den gældende nationale lovgivning, som vedrører kravene om energinet (artikel 16):

b)

Hvordan sikres det, at transmissions- og distributionsnettene udvikles, således at man kan integrere den mængde elektricitet fra vedvarende energikilder, der er fastsat som mål, samtidig med at elforsyningsnettets pålidelighed opretholdes? Hvordan tages der højde for dette krav i forbindelse med transmissions- og distributionssystemoperatørernes regelmæssige/periodiske netplanlægning?

c)	Hvilken rolle vil intelligente net, it-redskaber og lagringsfaciliteter spille? Hvordan sikres deres udvikling?

d)	Er der planer om øget sammenkobling med nabolandene? I bekræftende fald oplyses det, hvilke samkøringslinjer og hvilken kapacitet der er tale om, og hvornår disse tiltag gennemføres.

e)

Hvad er der gjort for at fremskynde procedurerne for godkendelse af netinfrastruktur? Beskriv den aktuelle situation og oplys, hvor lang tid det i gennemsnit tager at få en godkendelse. Hvordan kan denne situation forbedres? (Henvis til den nuværende situation, den gældende lovgivning, konstaterede flaskehalse og eventuelle planer om at strømline proceduren med angivelse af en tidsplan for gennemførelsen og beskriv de forventede resultater).

f)	Hvordan koordineres godkendelser til netinfrastruktur med de øvrige administrative planlægningsprocedurer?

g)	Gives der prioriteret tilslutning eller reserverede tilslutningsmuligheder for nye anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder?

h)	Er der tilfælde, hvor anlæg til vedvarende energi, der er klar til blive tilsluttet nettet, ikke er blevet det endnu som følge af begrænset netkapacitet? I bekræftende fald oplyses det, hvilke foranstaltninger der er truffet for at løse dette problem, og hvornår problemet forventes løst.

i)

Har transmissions- og distributionssystemoperatørerne udarbejdet og offentliggjort regler om deling af omkostningerne ved tekniske tilpasninger af nettet? I bekræftende fald oplyses det, hvor disse regler er offentliggjort. Hvordan sikres det, at disse regler bygger på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier? Findes der særlige regler for producenter i randområder og tyndt befolkede områder? (Reglerne om, hvem der skal bære omkostningerne skal fastlægge, hvilke omkostninger der bæres af den producent, der ønsker at blive tilsluttet nettet, og hvilke omkostninger der bæres af transmissions- og distributionssystemoperatøren. Reglerne om viderefordeling af omkostningerne skal fastlægge, hvordan de nødvendige omkostninger skal viderefordeles mellem de producenter, der tilsluttes efterfølgende, og som drager fordel af de samme netforstærkninger eller nye nettilslutninger).

j)

Beskriv, hvordan omkostningerne i forbindelse med tilslutning og teknisk tilpasning af nettet fordeles mellem producenterne og/eller transmissions- og/eller distributionssystemoperatørerne. Hvordan sikrer transmissions- og distributionssystemoperatørerne sig et afkast af disse investeringsomkostninger? Er der planer om at ændre på disse regler om omkostningsdeling på et senere tidspunkt? Hvilke ændringer er der planlagt, og hvilke resultater forventes der? (Der er flere muligheder for, hvordan nettilslutningsomkostningerne kan fordeles. Medlemsstaterne vil sandsynligvis vælge en eller en kombination af disse. Den første mulighed er, at operatøren af det anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, bærer flere af de omkostninger, der er forbundet med nettilslutningen (selve tilslutningen og forstærkning og udbygning af elnettet). Den anden mulighed er, at operatøren kun bærer tilslutningsomkostningerne, og at de omkostninger, der er forbundet med forstærkning og udbygning af elnettet dækkes af de tariffer, som forbrugerne betaler. Den tredje mulighed er at lade alle omkostningerne dække via nettarifferne).

k)	Findes der regler for, hvordan omkostningerne fordeles mellem oprindeligt og senere tilsluttede producenter? Hvis ikke, hvordan tages der så hensyn til fordelene for de senere tilsluttede producenter?

l)	Hvordan sikres det, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne giver nye producenter, der ønsker at blive tilsluttet, de nødvendige oplysninger om omkostningerne, den nøjagtige tidsplan for behandling af deres ansøgning og en vejledende tidsplan for nettilslutningen?

4.2.7.    Drift af elnettet (artikel 16, stk. 2, 7 og 8, i direktiv 2009/28/EF)

a)	Hvordan sikrer transmissions- og distributionssystemoperatørerne, at der distribueres elektricitet fra vedvarende energikilder? Gives der prioriteret eller garanteret adgang til nettet?

b)	Hvordan sikres det, at transmissionssystemoperatørerne ved lastfordelingen mellem elproduktionsanlæg giver forrang til anlæg, der bruger vedvarende energikilder?

c)

Hvilke net- og markedsrelaterede driftsforanstaltninger træffes der for at sikre, at elektricitet fra vedvarende energikilder ikke begrænses unødvendigt? Hvilke foranstaltninger er der planlagt, og hvornår forventes de gennemført? (Markeds- og netkoncepter, der gør det muligt at integrere forskellige kilder, kan omfatte følgende: mere tidstro handel (dvs. skift fra næste-dags- til samme-dagsprognoser og generatoromstilling), sammenlægning af markedsområder, sikring af tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet og handel på tværs af grænserne, øget samarbejde mellem systemoperatører i tilgrænsende områder, bedre kommunikations- og kontrolværktøjer, forvaltning og aktiv deltagelse i markederne på efterspørgselssiden (ved hjælp af tovejskommunikationssystemer — intelligent måling), mere decentral produktion og lagring af el hos forbrugerne (f.eks. i elbiler) og aktiv forvaltning af distributionsnettene (intelligente net)).

d)	Er Energitilsynet bekendt med disse foranstaltninger? Har Energitilsynet beføjelser til at overvåge og håndhæve gennemførelsen af disse foranstaltninger?

e)	Er de anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, integreret i elmarkedet? I bekræftende fald beskrives hvordan. Hvilke forpligtelser er der forbundet med deltagelsen i elmarkedet?

f)	Hvilke regler gælder der for opkrævning af transmissions- og distributionstariffer hos producenter, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder?

4.2.8.    Integrering af biogas i naturgasnettet (artikel 16, stk. 7, 9 og 10, i direktiv 2009/28/EF)

a)	Hvordan sikres det, at opkrævningen af transmissions- og distributionstariffer ikke diskriminerer gas fra vedvarende energikilder?

b)	Er det blevet undersøgt, om der er behov for at udvide gasnetinfrastrukturen for at fremme integreringen af gas fra vedvarende energikilder? Hvad blev resultatet? Hvis ikke, er der planer om at foretage en sådan undersøgelse?

c)	Er de tekniske regler for nettilslutning og tilslutningstarifferne for biogas blevet offentliggjort? Hvor offentliggøres de?

4.2.9.    Udvikling af infrastruktur til fjernvarme og fjernkøling (artikel 16, stk. 11, i direktiv 2009/28/EF)

a)

Forelæg en vurdering af behovet for ny infrastruktur til produktion af fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder med henblik på at nå målet for 2020. Er der på grundlag af denne vurdering planer om at fremme denne infrastruktur? Hvilket bidrag forventes store anlæg baseret på biomasse, solenergi og geotermisk energi at yde til fjernvarme og fjernkøling?

4.2.10.    Biobrændstoffer og flydende biobrændsler — bæredygtighedskriterier og kontrol med overholdelse af reglerne (artikel 17-21 i direktiv 2009/28/EF)

I dette afsnit af de nationale handlingsplaner skal medlemsstaterne beskrive deres fremtidige strategi med henblik på at overholde bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og deres ordninger for kontrol af, om disse kriterier overholdes.

a)	Hvordan vil bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler blive gennemført på nationalt plan? (Er der planer om lovgivning til gennemførelse af disse kriterier? Hvilken institutionel struktur bliver der tale om?)

b)

Hvordan sikres det, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der tæller med i det nationale mål for vedvarende energikilder eller forpligtelsen til at anvende vedvarende energikilder, og/eller som kan komme i betragtning til finansiel støtte, overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5, i direktiv 2009/28/EF? (Vil en national institution/et nationalt organ få ansvaret for at kontrollere, om disse kriterier overholdes?)

c)	Hvis dette er tilfældet, bedes De oplyse, om denne institution/dette organ allerede eksisterer. I bekræftende fald oplyses det, hvilken institution/hvilket organ der er tale om. I modsat fald oplyses det, hvornår denne institution/dette organ vil blive oprettet.

d)

Oplys, om der findes nationale love om arealanvendelse og et nationalt matrikelregister, der kan anvendes til kontrol af, om artikel 17, stk. 3-5, i direktiv 2009/28/EF overholdes. Hvor kan de økonomiske aktører finde disse oplysninger? (Oplys, hvilke regler der gælder for de forskellige arealer, og hvordan der skelnes mellem deres status, f.eks. om der er tale om biodiversitetsarealer, beskyttede arealer osv. Anfør desuden den nationale myndighed, der har ansvaret for at føre tilsyn med matrikelregistret og ændringer i arealstatus).

e)	Hvad angår de beskyttede arealer, oplyses det, hvilken national, EU- eller international ordning de er beskyttet i henhold til.

f)	Hvordan ændres arealstatus? Hvem fører tilsyn med og rapporterer på nationalt plan om ændringer i arealstatus? Hvor ofte ajourføres matrikelregistret (månedligt, årligt eller andet)?

g)	Hvordan sikres det, at kravene i artikel 17, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF om god landbrugs- og miljømæssig praksis og de øvrige krydsoverensstemmelseskrav overholdes og kontrolleres på medlemsstatsniveau?

h)	Har Danmark til hensigt at udarbejde frivillige »certificeringsordninger« for biobrændstoffer og flydende biobrændsler som omhandlet i artikel 18, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF? I bekræftende fald, hvilke?

4.3.   Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til produktion af elektricitet

Støtteordningerne kan være lovfæstede og omfatte mål og/eller forpligtelser. De kan tage sigte på finansiel støtte til investeringer i eller drift af et anlæg. Der kan ligeledes være tale om bløde foranstaltninger, som f.eks. oplysnings- og bevidstgørelseskampagner og uddannelsestiltag. Eftersom de bløde foranstaltninger er beskrevet ovenfor, bør denne vurdering handle om de lovfæstede og de finansielle foranstaltninger.

Giv en detaljeret beskrivelse af de gældende foranstaltninger med henvisning til den retsakt, de er indført ved, og oplys start- og slutdato. Beskriv desuden, hvilke virkninger foranstaltningerne har haft, om de vil blive ændret, eller om der er planer om nye foranstaltninger. (Angiv i givet fald, hvornår disse vil blive gennemført). Hvilke resultater forventes der?

Lovfæstede foranstaltninger

De lovfæstede foranstaltninger kan omfatte mål og forpligtelser. Hvis dette er tilfældet, beskrives de nærmere:

a)	Henvis til retsgrundlaget for disse forpligtelser/mål:

b)	Er der fastsat teknologispecifikke mål?

c)	Hvilke konkrete forpligtelser/mål er der fastsat pr. år (pr. teknologi)?

d)	Hvem skal opfylde forpligtelserne?

e)	Hvilke konsekvenser har manglende opfyldelse af forpligtelserne?

f)	Kontrolleres det, om forpligtelserne opfyldes?

g)	Er der mulighed for at ændre forpligtelserne/målene?

Finansiel støtte

Finansiel støtte kan ydes på flere måder. Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte finansiel støtte til investeringer, kapitaltilskud, lavt forrentede lån, afgiftsfritagelser eller -lempelser, refusion af afgifter, udbudsordninger, forpligtelser vedrørende vedvarende energikilder med eller uden grønne certifikater (omsættelige grønne certifikater), faste afregningstariffer, afregningspræmier og frivillige ordninger.

Giv en udførlig beskrivelse af hver enkelt støtteordning ved at svare på følgende spørgsmål:

a)	Hvad er navnet på ordningen? Giv en kort beskrivelse af den.

b)	Er det en frivillig eller obligatorisk ordning?

c)	Hvem forvalter den? (Gennemførelsesorgan, overvågningsmyndighed)

d)	Hvilke skridt er der taget for at stille de midler til rådighed, der er nødvendige for at nå det nationale mål?

e)	Hvordan tager ordningen hensyn til spørgsmålet om sikkerhed og pålidelighed på langt sigt?

f)	Tages ordningen regelmæssigt op til revision? Hvilke feedback- eller justeringsmekanismer findes der? Hvad er der gjort for at optimere ordningen indtil nu?

g)	Er støtten differentieret alt efter, hvilken teknologi der er tale om?

h)	Hvilke virkninger forventes ordningen at få for energiproduktionen?

i)	Stilles der krav om overholdelse af energieffektivitetskriterier?

j)	Er der tale om en eksisterende foranstaltning? Hvilken national retsakt reguleres ordningen ved?

k)	Er der tale om en planlagt ordning? Hvornår iværksættes den?

l)	Hvor længe gælder ordningen (start- og slutdato)?

m)	Er der fastsat minimums- og maksimumsstørrelse for de systemer, der kan ydes støtte til?

n)	Kan et projekt drage fordel af flere støtteordninger? Hvilke støtteordninger kan kumuleres?

o)	Findes der regionale/lokale ordninger? I bekræftende fald beskrives disse ved at besvare ovenstående spørgsmål.

Særlige spørgsmål vedrørende finansiel støtte til investeringer:

a)	Hvilken form for støtte yder ordningen? (subsidier, kapitaltilskud, lavt forrentede lån, afgiftsfritagelser eller -lempelser, refusion af afgifter).

b)	Hvem kan komme i betragtning til støtten? Er støtten forbeholdt bestemte teknologier?

c)	Foregår modtagelsen af ansøgninger og bevillingen af støtten løbende eller periodevis? Hvis indkaldelsen af ansøgninger foregår periodevis, bedes De gøre rede for, hvor ofte dette finder sted, og hvilke betingelser der gælder.

Særlige spørgsmål vedrørende omsættelige certifikater:

a)	Er der krav om, at elektricitet fra vedvarende energikilder skal udgøre en bestemt andel af det samlede elforbrug?

b)	Hvem skal opfylde dette krav?

c)	Findes der en teknologispecifik differentiering?

d)	Hvilke teknologier omfatter ordningen?

e)	Er det tilladt at handle internationalt med certifikaterne? På hvilke betingelser?

f)	Er der fastsat en minimumspris?

g)	Er der fastsat sanktioner for manglende opfyldelse af betingelserne?

h)	Hvad er gennemsnitsprisen for certifikaterne? Offentliggøres prisen? Hvor?

i)	Hvordan er handelssystemet for certifikaterne indrettet?

j)	Hvor længe kan et anlæg deltage i ordningen?

Særlige spørgsmål vedrørende faste afregningstariffer:

a)	På hvilke betingelser kan man få en fast afregningstarif?

b)	Er der fastsat en øvre grænse for, hvor stor en mængde elektricitet om året eller installeret kapacitet der kan komme i betragtning til tariffen?

c)	Er ordningen forbeholdt bestemte teknologier? Hvilke tariffer gælder der for hver teknologi?

d)	Findes der andre kriterier for differentiering af tarifferne?

e)	Hvor længe gælder den faste afregningstarif for?

f)	Giver ordningen mulighed for justering af tariffen?

Særlige spørgsmål vedrørende afregningspræmier:

a)	På hvilke betingelser kan man få disse præmier?

b)	Er der fastsat en øvre grænse for, hvor stor en mængde elektricitet om året eller installeret kapacitet der kan komme i betragtning til præmierne?

c)	Er præmierne et alternativ til den faste afregningstarif?

d)	Er ordningen forbeholdt bestemte teknologier? Hvilke præmier gælder der for de enkelte teknologier?

e)	Er der fastsat et minimums- og/eller et maksimumsbeløb for præmierne? Angiv nærmere.

f)	Hvor længe gælder præmierne for?

g)	Giver præmieordningen mulighed for justering af tariffen?

Særlige spørgsmål vedrørende udbud:

a)	Hvor ofte offentliggøres der udbud og i hvilket omfang?

b)	For hvilke teknologier?

c)	Indgår denne ordning som led i netudviklingen?

4.4.   Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling

De bedes følge samme fremgangsmåde og besvare de samme spørgsmål som i punkt 4.3. Derudover bedes De besvare følgende spørgsmål:

a)	Hvordan tilpasses støtteordningerne for produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, således at de også fremmer anvendelsen af vedvarende energikilder til kraftvarmeproduktion?

b)	Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til fjernvarme og fjernkøling?

c)	Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling i lille skala?

d)	Hvilke støtteordninger findes der for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder til opvarmning og køling i industriel skala?

4.5.   Støtteordninger, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender med henblik på at fremme anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til transport

De bedes følge samme fremgangsmåde og besvare de samme spørgsmål som i punkt 4.3. De bedes skelne mellem de forskellige former for transport (vejtransport og anden transport over land). Derudover bedes De besvare følgende spørgsmål:

a)	Hvilke konkrete forpligtelser/mål er der fastsat pr. år (pr. brændstoftype eller teknologi)?

b)	Differentieres støtten afhængigt af, hvilken type brændstof eller teknologi der anvendes? Ydes der særlig støtte for biobrændstoffer, som opfylder kriterierne i direktivets artikel 21, stk. 2?

4.6.   Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse

Biomasse vil kunne spille en vigtig rolle som primær energikilde i alle tre sektorer: opvarmning og køling, elektricitet og transport. Medlemsstaternes strategi for biomasse er af afgørende betydning for planlægningen af biomassens rolle i energiforbruget og samspillet med andre sektorer. Medlemsstaterne opfordres derfor til at vurdere deres indenlandske potentiale og se på, hvordan der kan skaffes nye indenlandske og importerede biomasseressourcer. De bør også undersøge indvirkningen på og samspillet med andre sektorer, som f.eks. fødevare- og foderindustrien, papir- og papirmasseindustrien, byggesektoren, møbelindustrien osv.

4.6.1.    Biomasseforsyninger: indenlandske og importerede

I dette afsnit bedes medlemsstaterne forelægge en vurdering af de indenlandske forsyninger af biomasse og behovet for import.

Der bør skelnes mellem biomasse fra A) skovbruget — 1) direkte forsyninger og 2) indirekte forsyninger; B) fra landbruget og fiskeriet — 1) direkte forsyninger og 2) biprodukter/forarbejdede afgrøder; og C) fra affald — 1) den bionedbrydelige del af fast husholdningsaffald, 2) den bionedbrydelige del af fast industriaffald og 3) slam fra rensningsanlæg. Der kræves oplysninger om de første underkategorier, mens det er frivilligt, om man vil give mere detaljerede oplysninger. De samlede tal skal dog afspejle følgende opdeling, og oplysningerne skal anføres i de enheder, der fremgår af tabel 7. Der skal gives oplysninger om import (fra EU og tredjelande) og eksport (til EU og tredjelande, hvis muligt).

Bemærk at træflis, briketter og piller enten kan være direkte eller indirekte forsyninger fra skovbruget. Hvis der gives oplysninger om piller i tabellen, bør det specificeres, om råstofferne stammer fra direkte eller indirekte forsyninger.

Hvad angår biogas og biobrændstoffer, er det mængden af råstoffer, der skal anføres i tabel 7, og ikke mængden af forarbejdede produkter. Ved import og eksport er det vanskeligere at bestemme mængden af biomasseråstoffer til biobrændstoffer, og det kan derfor være nødvendigt at angive skøn. Hvis oplysningerne om import gives på grundlag af importen af biobrændstoffer, skal dette fremgå.

Tabel 7

Biomasseforsyninger i 2006

Oprindelsessektor		Indenlandske ressourcer (21)	Import		Eksport	Nettomængde	Primær energiproduktion (ktoe)
			EU	Tredjelande	EU/tredjelande
A) Biomasse fra skovbrug (22)	Heraf:
	1) Direkte forsyninger af træbiomasse fra skove og andre træbevoksede arealer til produktion af energi
	Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier: a) skovhugst b) restprodukter fra skovhugst (kroner, grene, bark og stubbe) c) restprodukter fra landskabsforvaltning (træbiomasse fra parker, haver, alleer og buskads) d) andet (defineres)
	2) Indirekte forsyninger af træbiomasse til produktion af energi
	Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier: a) restprodukter fra udsavning og bearbejdning af træ og møbelfremstilling (bark og savsmuld) b) biprodukter fra papir- og papirmasseindustrien (sort slam og tallolie) c) forarbejdet brænde d) genvundet træ (med henblik på produktion af energi, affaldstræ fra husholdningerne) e) andet (defineres)
B) Biomasse fra landbrug og fiskeri	Heraf:
	1) Direkte forsyninger af landbrugsafgrøder og fiskevarer til produktion af energi
	Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier: a) markafgrøder (korn, oliefrø, sukkerroer og ensilagemajs) b) plantager c) hurtigtvoksende træer d) andre energiafgrøder (græsser) e) tang f) andet (defineres)
	2) Landbrugsbiprodukter/forarbejdede restprodukter og biprodukter fra fiskeriet, der kan anvendes til produktion af energi
	Fakultativt — hvis oplysningerne foreligger, kan de udspecificeres yderligere under følgende kategorier: a) halm b) gødning c) animalsk fedt d) kød og benmel e) biprodukter i form af kager (oliefrøkager og olivenoliekager til produktion af energi) f) frugtbiomasse (også skaller og kerner) g) fiskebiprodukter h) afklip fra vinstokke, oliventræer og frugttræer i) andet (defineres)
C) Biomasse fra affald	Heraf:
	1) Den bionedbrydelige del af fast husholdningsaffald, herunder organisk affald (bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringvirksomheder og detailhandler og tilsvarende affald fra fødevareforarbejdningsanlæg) og lossepladsgas
	2) Den bionedbrydelige del af industriaffald (herunder papir, pap og paller)
	3) Slam fra rensningsanlæg

Gør rede for den omregningsfaktor/beregningsmetode, der er anvendt til omregning af de tilstedeværende ressourcer til primærenergi.

Specificer, hvilket grundlag der er anvendt til beregning af mængden af den bionedbrydelige del af fast husholdningsaffald.

I tabel 7a angives et skøn over bidraget til energiproduktion fra biomasse i 2015 og 2020. (Anvend samme kategorier som i tabel 7).

Tabel 7a

Skøn over indenlandske biomasseforsyninger i 2015 og 2020

Oprindelsessektor		2015		2020
		Forventede indenlandske ressourcer	Primær energiproduktion (ktoe)	Forventede indenlandske ressourcer	Primær energiproduktion (ktoe)
A) Biomasse fra skovbrug	1) Direkte forsyninger af træbiomasse fra skove og andre træbevoksede arealer til produktion af energi
	2) Indirekte forsyninger af træbiomasse til produktion af energi
B) Biomasse fra landbrug og fiskeri	1) Direkte forsyninger af landbrugsafgrøder og fiskevarer til produktion af energi
	2) Landbrugsbiprodukter/forarbejdede restprodukter og biprodukter fra fiskeriet, der kan anvendes til produktion af energi
C) Biomasse fra affald	1) Den bionedbrydelige del af fast husholdningsaffald, herunder organisk affald (bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringvirksomheder og detailhandler og tilsvarende affald fra fødevareforarbejdningsanlæg) og lossepladsgas
	2) Den bionedbrydelige del af industriaffald (herunder papir, pap og paller)
	3) Slam fra rensningsanlæg

Hvilken rolle forventes det, at importeret biomasse kommer til at spille i perioden frem til 2020? Oplys de forventede mængder (ktoe) og mulige importlande.

Foruden ovennævnte oplysninger bedes De gøre rede for omfanget af landbrugsarealer, der i øjeblikket anvendes til dyrkning af energiafgrøder:

Tabel 8

Landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af energiafgrøder (2006)

(ha)
Landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af energiafgrøder	Areal
1. Arealer anvendt til hurtigtvoksende træer (poppel og pil)
2. Arealer anvendt til andre energiafgrøder, som f.eks. græsser (rørgræs, rishirse og elefantgræs) og sorghum.

4.6.2.    Foranstaltninger til tilvejebringelse af biomasse under hensyn til andre biomassebrugere (de landbrugs- og skovbrugsbaserede sektorer)

Tilvejebringelse af nye biomasseressourcer

a)	Angiv omfanget af forringede arealer.

b)	Angiv omfanget af uudnyttede landbrugsarealer.

c)	Er der påtænkt foranstaltninger, som skal tilskynde til anvendelsen af uudnyttede landbrugsarealer og forringede jorder til energiafgrøder?

d)	Er der planer om at anvende de primære råstoffer, der allerede er adgang til (f.eks. husdyrgødning), til produktion af energi?

e)	Findes der en specifik strategi til at fremme produktion og anvendelse af biogas? Hvilke anvendelser tilskyndes der til (lokale, fjernvarme, biogasnet, integration i naturgasnettet)?

f)

Er der planer om foranstaltninger, der skal forbedre skovforvaltningen med henblik på at udvinde mest mulig biomasse fra skovene på en bæredygtig måde? (23) Hvordan vil skovforvaltningen blive forbedret for at opnå større vækst? Findes der foranstaltninger, der tager sigte på størst mulig udvindelse af den eksisterende biomasse, som allerede kan iværksættes?

Konsekvenserne for andre sektorer:

a)	Vil konsekvenserne af anvendelsen af biomasse til energiformål for andre sektorer, der er baseret på landbrug og skovbrug, blive overvåget? Hvordan? Hvilke konsekvenser er der tale om? (Hvis det er muligt, kvantificeres oplysningerne). Er der planer om at overvåge konsekvenserne i fremtiden?

b)	Hvilken udvikling forventes der i andre sektorer, der er baseret på landbrug og skovbrug, som kan få indflydelse på den energimæssige udnyttelse? (Kan det f.eks. tænkes, at større effektivitet/produktivitet øger eller mindsker mængden af biprodukter, som kan anvendes til produktion af energi)?

4.7.   Planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagt deltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelande

Her gøres der rede for den forventede anvendelse af samarbejdsmekanismer medlemsstaterne imellem og mellem medlemsstaterne og tredjelande. Disse oplysninger skal være baseret på det prognosedokument, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF.

4.7.1.    Proceduremæssige aspekter

a)	Giv en detaljeret beskrivelse af de nationale procedurer, der er indført, eller som vil blive indført med henblik på at tilrettelægge statistiske overførsler eller fælles projekter (med angivelse af de ansvarlige organer og kontaktoplysninger).

b)	Gør rede for, hvordan private enheder kan stille forslag til og deltage i fælles projekter enten med andre medlemsstater eller med tredjelande.

c)	Oplys, hvilke kriterier der lægges til grund for en beslutning om statistiske overførsler eller fælles projekter.

d)	Hvilke mekanismer tages der i brug for at få andre interesserede medlemsstater til at deltage i et fælles projekt?

e)	Er Danmark villig til at deltage i fælles projekter med andre medlemsstater? Hvor meget installeret kapacitet/el- eller varmeproduktion om året påtænkes det at støtte? Hvordan vil sådanne projekter blive støttet?

4.7.2.    Forventet overskudsproduktion (sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til andre medlemsstater

De bedes anføre oplysningerne i tabel 9.

4.7.3.    Skønnet potentiale for fælles projekter

a)	I hvilke sektorer i Danmark er der mulighed for at udvide anvendelsen af vedvarende energikilder med henblik på fælles projekter?

b)	Er det fastlagt, hvilken teknologi der skal anvendes? Hvor stor skal den installerede kapacitet/el- eller varmeproduktion være om året?

c)	Hvordan udpeges områder til fælles projekter? (Kan lokale og regionale myndigheder eller projektledere anbefale placering? Eller kan ethvert projekt deltage uanset beliggenhed)?

d)	Har De kendskab til mulighederne for fælles projekter i andre medlemsstater eller i tredjelande? (I hvilken sektor? Hvor stor en kapacitet? Hvilken støtte er der planlagt? For hvilke teknologier?)

e)	Foretrækkes det at støtte teknologier frem for andre? I bekræftende fald, hvilke?

4.7.4.    Forventet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion

De bedes anføre oplysningerne i tabel 9.

Tabel 9

Forventet overskudsproduktion/eller underskud [i medlemsstaten] (sammenlignet med det vejledende forløb) af energi fra vedvarende energikilder, der kan overføres til/fra andre medlemsstater

(ktoe)
	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
Skønnet overskud som angivet i prognosedokumentet
Skønnet overskud som angivet i den nationale handlingsplan for vedvarende energi
Skønnet underskud som angivet i prognosedokumentet
Skønnet underskud som angivet i den nationale handlingsplan for vedvarende energi

5.   VURDERINGER

5.1.   Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport

Der angives et skøn for den andel, som hver enkelt energiteknologi bidrager med til opfyldelsen af det vejledende forløb og 2020-målene for anvendelsen af vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport, idet der gøres rede for et eventuelt fremtidsscenarie, uden dog nødvendigvis at fastsætte teknologimål eller -forpligtelser.

I elektricitetssektoren oplyses både den forventede (akkumulerede) installerede kapacitet (i MW) og årsproduktion (i GWh) pr. teknologi. Når det gælder vandkraft, skelnes der mellem anlæg med mindre end 1MW installeret kapacitet, anlæg med 1-10 MW installeret kapacitet og anlæg med mere end 10 MW installeret kapacitet. Når det gælder solenergi, skal bidragene fra solcelleanlæg og fokuserende solfangere anføres separat. Oplysningerne for vindkraft anføres separat for land- og havbaserede vindmølleparker. For biomasse anføres bidragene separat for fast, gasformig og flydende biomasse til elektricitet.

Ved vurderingen af bidraget til opvarmning og køling angives der skøn for både installeret kapacitet og produktion for geotermisk energi, solenergi, varmepumper og biomasseteknologier, idet der for sidstnævnte angives skøn for følgende underkategorier: fast, gasformig og flydende biomasse. Der skal desuden angives et skøn over bidraget fra fjernvarmeværker, der anvender vedvarende energikilder.

Bidraget fra de forskellige teknologier til målet om vedvarende energi i transportsektoren skal anføres separat for almindelige biobrændstoffer (både bioethanol og biodiesel), biobrændstoffer fremstillet af affald og restprodukter, biobrændstoffer fremstillet af celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet til fødevarer, cellulose, biogas, elektricitet fra vedvarende energikilder og brint fra vedvarende energikilder.

Hvis der er foretaget skøn over udviklingen af visse teknologier i de forskellige regioner, bedes De oplyse dette efter tabellen.

Tabel 10.a

Det samlede forventede bidrag (i installeret kapacitet og bruttoelproduktion) fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i perioden 2010-2014

2005

2010

2011

2012

2013

2014

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

Vandkraft:

< 1MW

1MW–10 MW

> 10MW

heraf pumpekraftværk

Geotermisk energi

Solenergi:

solcelleanlæg

fokuserende solfangere

Bølge-, tidevands- og havenergi

Vindkraft:

på land

til havs

Biomasse:

fast

biogas

flydende  (24)

I alt

heraf kraftvarme

Tabel 10.b

Det samlede forventede bidrag (i installeret kapacitet og bruttoelproduktion) fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i perioden 2015-2020

2015

2016

2017

2018

2019

2020

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

MW

GWh

Vandkraft:

< 1MW

1MW-10 MW

> 10MW

heraf pumpekraftværk

Geotermisk energi

Solenergi:

solcelleanlæg

fokuserende solfangere

Bølge-, tidevands- og havenergi:

Vindkraft:

på land

til havs

Biomasse

fast

biogas

flydende  (25)

I alt

heraf kraftvarme

Tabel 11

Det samlede forventede bidrag (til det endelige energiforbrug  (26) ) fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling i perioden 2010-2020

(ktoe)
	2005	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
Geotermisk energi (bortset fra geotermisk varme ved lav temperatur, som anvendes i varmepumpeanlæg)
Solenergi
Biomasse:
fast
biogas
flydende  (27)
Vedvarende energi fra varmepumper: heraf aerotermisk heraf geotermisk heraf hydrotermisk
I ALT
heraf fjernvarme  (28)
heraf biomasse i husholdningerne  (29)

Tabel 12

Det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi i [medlemsstat] til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til transport i perioden 2010-2020  (30)

(ktoe)
	2005	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018	2019	2020
Bioethanol/bio-ETBE
heraf biobrændstoffer  (31) , jf. artikel 21, stk. 2
heraf importeret  (32)
Biodiesel
heraf biobrændstoffer  (31) , jf. artikel 21, stk. 2
heraf importeret  (33)
Brint fra vedvarende energikilder
Elektricitet fra vedvarende energikilder
heraf til vejtransport
heraf til andre former for transport
Andet (f.eks. biogas, vegetabilsk olie osv.) — angives nærmere
heraf biobrændstoffer  (31) , jf. artikel 21, stk. 2
I alt

5.2.   Det samlede forventede bidrag fra energieffektivitets- og energibesparelsesforanstaltninger til opfyldelsen af de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport.

Svaret anføres i tabel 1 i kapitel 2.

5.3.   Vurdering af virkningerne (fakultativt spørgsmål)

Tabel 13

Forventede omkostninger og fordele ved støtteforanstaltninger, der tager sigte på at fremme vedvarende energikilder

Foranstaltning	Forventet forbrug af vedvarende energikilder (ktoe)	Forventede omkostninger (i EUR) — angiv tidsramme	Forventet reduktion af drivhusgasemissioner pr. gasart (i tons om året)	Antal forventede nye arbejdspladser

5.4.   Udarbejdelse af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og opfølgning af gennemførelsen

a)	Hvilket bidrag har de regionale og/eller lokale myndigheder og/eller byer bidraget til udarbejdelsen af handlingsplanen? Har andre berørte parter været inddraget?

b)

Er der planer om at udarbejde regionale/lokale strategier for vedvarende energikilder? I bekræftende fald gøres der rede for disse. Hvis de relevante beføjelser overdrages til regionale/lokale myndigheder oplyses det, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre overholdelsen af de nationale mål.

c)	Gør rede for den offentlige høring, der er gennemført som led i forberedelsen af handlingsplanen.

d)	Anfør det nationale kontaktpunkt/den nationale myndighed eller det nationale organ, der har ansvaret for at følge op på handlingsplanen for vedvarende energi.

e)	Findes der et overvågningssystem, herunder indikatorer for de enkelte foranstaltninger og instrumenter, der tager sigte på at følge op på gennemførelsen af handlingsplanen for vedvarende energi? I bekræftende fald anføres der yderligere oplysninger.

---

(1)  EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.

(2)  Beregningerne af energieffektivitet og energibesparelser skal stemme overens med de øvrige beregninger, som medlemsstaterne meddeler Kommissionen, navnlig i forbindelse med de handlingsplaner, der skal opstilles i henhold til direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Hvis der bruges forskellige enheder i disse handlingsplaner, oplyses det, hvilke omregningsfaktorer der er anvendt.

(3)  Det endelige forbrug af alle energiprodukter, undtagen elektricitet til andre formål end transport, plus el- og varmeværkers egenanvendelse af varme og varmetab i nettet (punkt »2. Egenanvendelse i anlægget« og 11. »Transport- og distributionstab«, i forordning (EF) nr. 1099/2008 (s. 23-24)).

(4)  Bruttoelforbruget er lig med den nationale bruttoelproduktion, herunder egenproduktion, plus import og minus eksport.

(5)  Energiforbruget på transportområdet som defineret i artikel 3, stk. 4, litra a), i direktiv 2009/28/EF. Mængden af el fra vedvarende energikilder, der går til vejtransport, skal i denne forbindelse multipliceres med en faktor på 2,5 som angivet i artikel 3, stk. 4, litra c), i direktiv 2009/28/EF.

(6)  Som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2009/28/EF. Dette omfatter det endelige energiforbrug plus nettab og el- og varmeværkers egenanvendelse af el- og varme (NB: Det omfatter ikke elforbruget til hydrostatisk energilagring eller til transformation i elkedler eller varmepumper i fjernvarmeværker).

(7)  I henhold til artikel 5, stk. 6, betragtes luftfartens andel af det udvidede endelige energiforbrug som værende højst 6,18 % (EU-gennemsnit) og for Cypern og Malta højst 4,12 %.

(8)  F.eks. det scenarie, der er beskrevet i tillæg 4 i »Appendixes to Model-based Analysis of the 2008 EU Policy Package on Climate Change and Renewables« (side 287): http://ec.europa.eu/environment/climat/pdf/climat_action/analysis_appendix.pdf/ I dette scenarie er den gennemsnitlige andel af bruttoelproduktionen fra vedvarende energikilder i EU-27 19,4 % i 2010, 24,6 % i 2015 og 32,4 % 2020.

(9)  Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til opvarmning og køling: det udvidede endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling (jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF divideret med det udvidede endelige energiforbrug til opvarmning og køling. Linje A i tabel 4a divideret med linje 1 i tabel 1.

(10)  Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til elektricitet: det udvidede endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet (jf. definitionen i artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 5, stk. 3, i direktiv 2009/28/EC divideret med det endelige udvidede forbrug af elektricitet. Række B i tabel 4a divideret med række 2 i tabel 1.

(11)  Andel af energi fra vedvarende energikilder forbrugt til transport: det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder på transportområdet (jf. artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 5, i direktiv 2009/28/EF) divideret med forbruget i transportsektoren af 1) benzin, 2) diesel, 3) biobrændstoffer forbrugt til vej- og jernbanetransport og 4) elektricitet forbrugt til transport på land (som vist i tredje række i tabel 1). Linje J i tabel 4b divideret med række 3 i tabel 1.

(12)  Andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug. Række G i tabel 4a divideret med række 4 i tabel 1.

(13)  I procentpoint af den samlede andel af vedvarende energikilder.

(14)  Som defineret i punkt B i bilag I til 2009/28/EF.

(15)  Ifølge artikel 5, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder kun i betragtning én gang. Dobbelttælling er derfor forbudt.

(16)  Heri tages hensyn til alle vedvarende energikilder, der anvendes i transportsektoren, herunder elektricitet, brint og gas fra vedvarende energikilder, men ikke biobrændstoffer, som ikke opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit). Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerne.

(17)  Her specificeres de faktiske værdier uden anvendelse af multiplikationsfaktorerne.

(18)  Anfør, om der (i alt væsentligt) er tale om en lovgivningsmæssig foranstaltning, en finansiel foranstaltning eller en »blød« foranstaltning (oplysningskampagne).

(19)  Er det forventede resultat ændret adfærd, installeret kapacitet (MW eller t/år) eller produceret energi (ktoe)?

(20)  Hvilken målgruppe er der tale om: investorer, slutbrugere, offentlige forvaltninger, planlæggere, arkitekter, installatører osv.? Hvilken aktivitet/sektor tager foranstaltningen sigte på: produktion af biobrændstoffer, anvendelse af husdyrgødning til produktion af energi osv.?

(21)  Under kategori A og de tilknyttede underkategorier angives mængden i m3 (hvis muligt, ellers i en anden hensigtsmæssig enhed), og under kategori B og C og de tilknyttede underkategorier angives mængden i ton.

(22)  Biomasse fra skovbruget bør også omfatte biomasse fra skovbrugsbaserede industrier. Under kategorien biomasse fra skovbruget skal forarbejdede faste brændsler, som f.eks. flis, piller og briketter, inkluderes under den tilsvarende underkategori.

(23)  Den Stående Skovbrugskomités ad hoc-arbejdsgruppe II har fremsat en række anbefalinger i en rapport fra juli 2008 om tilvejebringelse og effektiv udnyttelse af træ og træaffald til produktion af energi. Rapporten kan ses på: http://ec.europa.eu/agriculture/fore/publi/sfc_wgii_final_report_072008_en.pdf

(24)  Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne,( jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF).

(25)  Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF).

(26)  Direkte anvendelse og fjernvarme som defineret i artikel 5, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF.

(27)  Der tages kun hensyn til de brændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, i direktiv 2009/28/EF).

(28)  Fjernvarme og/eller fjernkøling som andel af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.

(29)  Af det samlede forbrug af vedvarende energikilder til opvarmning og køling.

(30)  Når det gælder biobrændstoffer og flydende biobrændsler, tages der kun hensyn til dem, der opfylder bæredygtighedskriterierne (jf. artikel 5, stk. 1, sidste afsnit) i direktiv 2009/28/EF.

(31)  Biobrændstoffer svarende til definitionen i 21, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.

(32)  Af den samlede mængde bioethanol/bio-ETBE.

(33)  Af den samlede mængde biodiesel.