20.3.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/1

(1)

Den 20. november 2006 modtog Kommissionen en klage vedrørende import af visse kompressorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«), indgivet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5 af Federazione ANIMA/COMPO (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, som tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse kompressorer.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at der forvoldtes væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

(3)

Proceduren blev indledt den 21. december 2006 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse (2) i Den Europæiske Unions Tidende.

(4)

I betragtning af behovet for yderligere analyse af visse aspekter af undersøgelsen blev det besluttet at fortsætte undersøgelsen uden at indføre midlertidige foranstaltninger.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina, de importører, forhandlere, brugere og sammenslutninger heraf, som, den vidste, var berørt af sagen, og repræsentanterne for Kina samt de klagende EF-producenter og andre kendte EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som, den vidste, var berørt af sagen, og til repræsentanterne for Kina. 14 eksporterende producenter, herunder en gruppe forretningsmæssigt forbundne selskaber, anmodede om markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling. En eksporterende producent anmodede kun om individuel behandling.

(7)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina samt importører og producenter i Fællesskabet anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kunne anvendes stikprøver i forbindelse med denne undersøgelse for at fastsætte dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(8)

For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle kinesiske eksporterende producenter, EF-importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. oktober 2005 til 30. september 2006).

(9)

Med hensyn til de eksporterende producenter blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve på grundlag af den største eksporterede mængde af visse kompressorer i Fællesskabet, der kunne anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen udvalgte ud fra oplysningerne fra de eksporterende producenter de seks selskaber eller grupper af forretningsmæssigt forbundne selskaber (i det følgende benævnt »selskaber i stikprøven«) med den største eksportmængde til Fællesskabet. For så vidt angik eksportmængde tegnede de seks selskaber i stikprøven sig for 93 % af den samlede eksport af visse kompressorer fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt og gjorde ikke indsigelse.

(10)

Da der, hvad EF-producenterne angik, kun var tre grupper af selskaber, der samarbejdede i undersøgelsen, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at udtage en stikprøve.

(11)

Da der kun var en importør, der samarbejdede i undersøgelsen, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at udtage en stikprøve.

(12)

Der blev udsendt spørgeskemaer til alle selskaber, der var udvalgt til stikprøven, og til alle parter, som, man vidste, var berørt. Der indkom fuldstændige besvarelser af spørgeskemaet fra seks eksporterende producenter i Kina, tre EF-producenter og en importør. En EF-producent besvarede kun stikprøvespørgeskemaet. Der indkom ikke spørgeskemabesvarelser fra andre interesserede parter.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en fastlæggelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(14)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, i dette tilfælde Brasilien:

(15)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2006 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til udløbet af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(16)

Den pågældende vare er oscillerende kompressorer med en kapacitet pr. minut på 2 kubikmeter (m3) og derunder med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »kompressorer« eller »den pågældende vare«), som normalt angives under KN-kode ex84144010, ex84148022, ex84148028 og ex84148051.

(17)

En kompressor består typisk af en pumpe, der drives af en elektrisk motor, enten direkte eller ved hjælp af en bæltemekanisme. Komprimeret luft pumpes i de fleste tilfælde ind i en beholder og forlader beholderen gennem en trykregulator og en gummislange. Kompressorer, især de større modeller, kan være forsynet med hjul for at gøre dem mobile. De kan sælges med eller uden tilbehør til sprøjtning, rengøring eller pumpning af dæk og andre genstande.

(18)

Indledningsmeddelelsen om denne procedure omhandlede endvidere oscillerende kompressorpumper. Undersøgelsen viste, at oscillerende kompressorpumper er en af de væsentlige komponenter (men ikke den eneste) i de kompressorer, der er genstand for undersøgelsen (de tegner sig, alt efter model, for mellem 25 % og 35 % af de samlede udgifter til den endelige vare), og at de både sælges særskilt og monteret på andre kompressorer, der ikke er omfattet af denne undersøgelse. Undersøgelsen viste også, at de ikke har de samme tekniske og fysiske egenskaber som fuldstændige kompressorer og ikke anvendes til samme formål. Den fuldstændige kompressor indeholder desuden andre vigtige komponenter (f.eks. beholderen og motoren). I distributionskæden og hos kunderne opfattes en pumpe også anderledes end en fuldstændig kompressor. Derfor konkluderes det, at oscillerende kompressorpumper ikke skal betragtes som værende den pågældende vare.

(19)

Den pågældende vare anvendes til luftdrevne redskaber eller til sprøjtning, rengøring eller pumpning af dæk og andre genstande. Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare — trods forskelle i form, materialer og produktion — alle har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og grundlæggende anvendes til samme formål. De anses derfor for at udgøre en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(20)

Undersøgelsen viste, at de kompressorer, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet, de kompressorer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i referencelandet Brasilien, og de kompressorer, der produceres i Kina og sælges til Fællesskabet, stort set har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(21)

Alle disse kompressorer anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(22)

14 selskaber eller grupper af selskaber, der repræsenterer 100 % af den samlede eksport af den pågældende vare til Fællesskabet, gav sig til kende. Samarbejdsviljen var derfor på et højt niveau. 13 selskaber eller grupper af selskaber anmodede om markedsøkonomisk behandling, mens et selskab anmodede om individuel behandling. Som nævnt i betragtning 9 ovenfor blev seks selskaber udvalgt til en stikprøve på grundlag af deres eksportmængde.

(23)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1-6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(24)

Til orientering er kriterierne for at opnå markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(25)

Fem selskaber eller grupper af selskaber (eksporterende producenter fra Kina), som var med i stikprøven, anmodede oprindeligt om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Alle disse grupper bestod af såvel producenter af den pågældende vare som selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med producenterne og involveret i salget af den pågældende vare. Det er Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne selskaber samlet opfylder betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk behandling. Følgende grupper anmodede om markedsøkonomisk behandling:

(26)

For ovennævnte samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og efterprøvede ved besøg hos de pågældende selskaber alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, i det omfang den fandt det nødvendigt.

(27)

Undersøgelsen viste, at markedsøkonomisk behandling ikke kunne indrømmes tre af de ovennævnte fem kinesiske eksporterende producenter, som havde anmodet herom, da ingen af disse selskaber eller grupper af selskaber opfyldte kriterium 2 i betragtning 24 ovenfor. Desuden opfyldte en af grupperne af selskaber heller ikke kriterium 3.

(28)

To selskaber eller grupper af selskaber (FIAC og Nu Air) opfyldte alle kriterier i betragtning 24 ovenfor og kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(29)

Et selskab (Taizhou) i gruppen af selskaber Hongyou/Taizhou, og et selskab (Wealth Shanghai/Nantong Wealth) kunne ikke dokumentere, at de opfyldte kriterium 2 i betragtning 24 ovenfor, da det ikke fandtes, at deres regnskabspraksis og regnskabsstandarder var i overensstemmelse med IAS. Gruppen af selskaber Hongyou/Taizhou og selskabet Wealth Shanghai/Nantong Wealth kunne derfor ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(30)

Et selskab (Xinlei) kunne ikke dokumentere, at det opfyldte kriterium 2 i betragtning 24 ovenfor, da dets regnskabspraksis og regnskabsstandarder ikke var i overensstemmelse med IAS. Desuden kunne selskabet ikke fremlægge fuld dokumentation for sin betaling af brugsretten til jorden. Det opfyldte derfor heller ikke kriterium 3 i betragtning 24 ovenfor. Det kunne som følge heraf ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(31)

En ikke-forretningsmæssigt forbundet importør gjorde med udgangspunkt i nogle påståede uoverensstemmelser i de reviderede regnskaber for 2004 og 2005 indsigelse over for indrømmelsen af markedsøkonomisk behandling til Nu Air. Nu Air kunne imidlertid bevise, at der ingen uoverensstemmelser var, og kunne redegøre for de spørgsmål, den pågældende importør havde rejst. Denne indsigelse blev derfor afvist.

(32)

Samme importør gjorde indsigelse over for indrømmelsen af markedsøkonomisk behandling til FIAC, fordi selskabet i 2002 havde forhandlet om en foreløbig aftale med de regionale myndigheder, der ville have givet det ret til at bruge en jordlod uden betaling i højst tre år, mens formaliteterne vedrørende jordekspropriationen var under behandling. Aftalen udløb dog, uden at FIAC nogensinde gjorde brug af den eller erhvervede sig ret til jorden. På den anden side var FIAC i stand til at dokumentere, at selskabet altid havde betalt leje for de lokaler, det anvendte til sine aktiviteter. Dette argument blev derfor afvist.

(33)

Et selskab (Hongyou) i gruppen af selskaber Hongyou/Taizhou mente, at det ikke skulle nægtes markedsøkonomisk behandling alene på grund af problemer i et andet selskab (nemlig Taizhou). På grundlag af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (3) skal Hongyou og Taizhou betragtes som forretningsmæssigt forbundne parter. Da Taizhou ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, kunne Hongyou derfor heller ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(34)

Som det fremgår af det ovenstående, kunne tre af de fem kinesiske selskaber eller grupper af selskaber i stikprøven, som havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, ikke dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(35)

Det blev derfor fastslået, at to selskaber (FIAC og Nu Air) skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at de resterende tre selskaber/grupper af selskaber ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod de konklusioner, Kommissionens tjenestegrene havde draget.

(36)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde hvor selskaberne beviser, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(37)

Alle eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, ansøgte også om individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Et selskab (Anlu) anmodede kun om individuel behandling.

(38)

Af de fire selskaber eller grupper af selskaber i stikprøven, som enten ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling (Xinlei, Honyou/Taizhou, Wealth Shanghai/Nantong Wealth), eller som ikke havde anmodet om markedsøkonomisk behandling (Anlu), opfyldte tre selskaber eller grupper (Xinlei, Anlu og Wealth Shanghai/Nantong Wealth) alle kriterier i artikel 9, stk. 5, og kunne indrømmes individuel behandling.

(39)

Det blev konstateret, at det ikke var lykkedes for Taizhou at dokumentere, at det opfyldte alle kriterier for at opnå individuel behandling som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Især de store problemer med selskabets regnskabssystem gjorde det umuligt at kontrollere, om kriteriet i grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra b), var opfyldt, dvs. at eksportpriser og -mængder og salgsbetingelser fastsættes frit.

(40)

Taizhous ansøgning om individuel behandling blev derfor afvist.

(41)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi, fastslog Kommissionen først for de eksporterende producenter i stikprøven, som kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, om deres hjemmemarkedssalg af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om det samlede salg udgjorde mindst 5 % af deres samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. Da de to selskaber eller grupper af selskaber havde et nærmest ikke-eksisterende hjemmemarkedssalg, blev det fastslået, at varen ikke blev solgt i så repræsentative mængder, at der var et passende grundlag for fastsættelse af den normale værdi.

(42)

Da hjemmemarkedssalget ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse brugte Kommissionen en beregnet normal værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev beregnet på grundlag af de omkostninger, som selskaberne eller grupperne af selskaber havde afholdt til produktion af den pågældende vare. Ved beregning af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, lægges der til produktionsomkostningerne et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (i det følgende benævnt »SG&A-omkostninger«) samt fortjeneste. SG&A-omkostningerne og fortjenesten kunne ikke fastsættes på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6, da ingen af selskaberne eller grupperne af selskaber havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg. Omkostningerne kunne ikke fastsættes på grundlag af artikel 2, stk. 6, litra a), fordi der ikke var noget andet selskab, der kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Desuden kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten ikke fastsættes på grundlag af artikel 2, stk. 6, litra b), da ingen af selskaberne eller grupperne af selskaber havde et repræsentativt salg af samme generelle varekategori i normal handel. SG&A-omkostningerne og fortjenesten blev derfor fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, litra c) (enhver anden rimelig metode), på grundlag af de SG&A-omkostninger og den fortjeneste, som det samarbejdsvillige selskab i referencelandet kunne dokumentere. Offentligt tilgængelige oplysninger viste, at fortjenstmargenen ikke oversteg den fortjeneste, andre kendte producenter af samme generelle kategori af varer (f.eks. elektriske maskiner) havde haft i Kina i undersøgelsesperioden.

(43)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et referenceland.

(44)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den agtede at bruge Brasilien som et egnet referenceland ved fastsættelsen af den normale værdi for Kina. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger hertil. Ingen af de interesserede parter modsatte sig dette forslag.

(45)

Der er fire kendte producenter i Brasilien, som fremstiller ca. 220 000 kompressorer om året, og importen er på omkring 30 000 enheder. Kommissionen søgte at samarbejde med alle kendte producenter i Brasilien.

(46)

To brasilianske producenter samarbejdede i undersøgelsen. En af dem er forretningsmæssigt forbundet med en EF-producent, FIAC Group. Undersøgelsen viste, at denne producent forlangte generelt høje priser, hovedsageligt fordi han producerede en lille mængde sofistikerede kompressorer til medicinsk brug, som ikke var direkte sammenlignelige med den pågældende vare. På grund af varens og markedets meget forskellige kendetegn ville det være vanskeligt at foretage de nødvendige justeringer for at bruge disse data som den normale værdi for de kinesisk fremstillede kompressorer. Det blev konstateret, at den anden samarbejdsvillige brasilianske producent fremstillede kompressormodeller, der kunne sammenlignes med dem, som de kinesiske eksporterende producenter eksporterede til Fællesskabet. Derfor dannede priserne på det brasilianske marked for denne brasilianske producents sammenlignelige modeller, som blev solgt i normal handel, grundlag for fastsættelsen af den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(47)

De eksporterende producenter solgte ved eksport til Fællesskabet enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eller ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder beliggende i og uden for Fællesskabet.

(48)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(49)

I tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. For salg gennem forretningsmæssigt forbundne selskaber uden for Fællesskabet blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved det første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(50)

For de to kinesiske eksporterende selskaber i stikprøven, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling (Taizhou/Honyou Group), kunne oplysningerne om deres eksportsalg ikke anvendes til at fastsætte individuelle dumpingmargener af de grunde, der er beskrevet i betragtning 29 ovenfor. Derfor blev der beregnet en dumpingmargen som anført i betragtning 55.

(51)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(52)

For alle de kinesiske eksporterende producenter, der kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der derfor foretaget justeringer for forskelle i handelsled og omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og omkostninger efter salg (sikkerhedsstillelse/garanti), når dette var relevant og berettiget. For de andre selskaber blev der foretaget en gennemsnitsjustering baseret på ovenfor nævnte justeringer.

(53)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Fællesskabet, blev der foretaget en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i de tilfælde, hvor selskaberne havde vist sig at varetage opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af agenter, som arbejder på provisionsbasis. Denne justering var baseret på handelsvirksomhedernes SG&A-omkostninger og på oplysninger om fortjenesten, der blev indhentet hos en ikke-forretningsmæssigt forbundet forhandler i Fællesskabet.

(54)

Dumpingmargenerne udgør, udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(55)

For de to selskaber i stikprøven, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, blev dumpingmargenen beregnet som et vejet gennemsnit af margenerne for de tre selskaber eller grupper af selskaber, der blev indrømmet individuel behandling, men ikke markedsøkonomisk behandling.

(56)

For de samarbejdsvillige selskaber, der ikke var med i stikprøven, blev dumpingmargenen beregnet som et vejet gennemsnit af margenerne for alle selskaberne i stikprøven.

(57)

I betragtning af den store samarbejdsvilje (100 %), jf. betragtning 22 ovenfor, blev der fastsat en gennemsnitlig dumpingmargen for landet som helhed på det højeste niveau, som fandt anvendelse på selskaberne i stikprøven.

(58)

På baggrund af definitionen af EF-erhvervsgren, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, blev produktionen fra nedenstående EF-producenter taget i betragtning for definitionen af EF-produktion i starten af undersøgelsen:

(59)

To af de klagende producenter ophørte med at samarbejde kort tid efter indledningen af proceduren og besvarede ikke stikprøvespørgeskemaet.

(60)

Undersøgelsen har vist, at alle tre samarbejdsvillige (grupper af) selskaber ikke blot havde deres egen EF-produktion, men også importerede stadig større mængder af den pågældende vare til videresalg på EF-markedet. Som påvist i undersøgelsen besluttede alle samarbejdsvillige selskaber at flytte en del af deres produktion til udlandet, i det mindste den del, der var mest udsat for den øgede dumpingimport fra Kina. De varer, som de samarbejdsvillige (grupper af) selskaber importerede, kom hovedsageligt fra deres respektive forretningsmæssigt forbundne søster- eller datterselskaber i Kina.

(61)

Det blev således undersøgt, hvorvidt interessecentret for disse selskaber til trods for den pågældende importmængde var inden for Fællesskabet.

(62)

Hvad angår den mængde, der importeres af de samarbejdsvillige EF-producenter, blev det fastslået, at to af disse (grupper af) selskaber (selskab A og B) importerede stadig større, men forholdsvis små mængder af den pågældende vare (i hele den betragtede periode var videresalgsmængderne af den pågældende vare med oprindelse i Kina fortsat mindre end disse selskabers respektive nettosalg af varer af egen produktion). Desuden beholdt disse selskaber deres hovedsæde og F&U-aktiviteter i Fællesskabet. Det konkluderes derfor, at interessecentret for selskab A og B stadig ligger i Fællesskabet, og at de til trods for deres import fra Kina bør betragtes som en del af EF-produktionen.

(63)

Med hensyn til det andet samarbejdsvillige selskab (selskab C) blev det fastslået, at der i den betragtede periode ikke blot var en betydelig stigning i andelen af importerede varer, der blev solgt på EF-markedet, men at denne andel fra 2005 oversteg mængderne af samme vare, der blev fremstillet og solgt i Fællesskabet. I undersøgelsesperioden udgjorde videresalgsmængderne af den pågældende vare med oprindelse i Kina langt størstedelen af selskab C’s samlede salg på EF-markedet.

(64)

Det blev overvejet, om importmængderne til trods for, at de var betydelige, kunne betragtes som et supplement til varesortimentet, eller om de kunne være af midlertidig karakter. Det viste sig imidlertid, at selskab C’s import ikke kan betragtes som et supplement til varesortimentet, men er baseret på en strategisk beslutning om at outsource produktionen af den pågældende vare til Kina med henblik på at reducere produktionsomkostningerne og være i stand til at konkurrere med andre varer importeret fra Kina. Det blev konstateret, at mange modeller, der produceres i Kina, også blev fremstillet i Italien af et andet selskab i samme gruppe i undersøgelsesperioden. Derfor var de kompressorer, der produceres i Kina, i direkte konkurrence med kompressorer, der fremstilles af samme gruppe i Italien. I lyset af ovenstående og i betragtning af omfanget af videresalget af de importerede varer i selskab C’s samlede salg kunne det derfor ikke konkluderes, at interessecentret for selskab C stadig ligger i Fællesskabet. Det forekom sandsynligt, at selskab C ville fortsætte eller endog øge importen af samme vare fra det pågældende land til videresalg på EF-markedet, hvilket ville betyde, at selskab C skulle betragtes som en importør i stedet for en EF-producent.

(65)

Det konkluderes derfor, at selskab C ikke bør omfattes af definitionen af EF-produktion.

(66)

EF-produktionen af visse kompressorer, defineres altså, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, som hele produktionen i alle de selskaber, der er omhandlet i betragtning 58, minus selskab C’s produktion. På grund af en række EF-producenters og EF-samlevirksomheders manglende samarbejdsvilje blev der foretaget et skøn af produktionen på grundlag af oplysninger indsamlet under undersøgelsen og data forelagt i klagen.

(67)

Proceduren blev indledt som følge af en klage fra den italienske sammenslutning ANIMA, der repræsenterer fire selskaber, som fremstiller kompressorer, og en producent, der støttede klagen (nærmere beskrevet i betragtning 58 ovenfor). Trods ovennævnte manglende samarbejdsvilje hos to af de klagende selskaber og udelukkelsen af en EF-producent fra definitionen af EF-produktion, blev det konstateret, at de to resterende EF-producenter, som viste fuld samarbejdsvilje under undersøgelsen, tegnede sig for en væsentlig del af den samlede EF-produktion, i dette tilfælde ca. 50 %. De to samarbejdsvillige producenter anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(68)

De øvrige producenter, der var anført i klagen og nævnt i betragtning 58 ovenfor, minus det selskab, der er blevet udelukket fra definitionen af EF-produktion, benævnes i det følgende »de andre EF-producenter«. Ingen af disse andre EF-producenter modsatte sig klagen.

(69)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af selskab C’s salgsmængde og EF-erhvervsgrenens egen produktion bestemt til EF-markedet samt data om importmængder på EF-markedet indhentet hos Eurostat og de andre EF-producenters salg, der blev fundet gennem oplysningerne i klagen.

(70)

I hele den betragtede periode er EF-markedet for den pågældende vare og samme vare gået tilbage med 6 % og nåede i undersøgelsesperioden omkring 3 066 000 styk. Mere specifikt faldt forbruget i Fællesskabet i 2004 med 7 %, inden det steg en smule med 1 procentpoint i 2005 og derefter stabiliserede sig på dette niveau i undersøgelsesperioden. Faldet i forbruget i Fællesskabet kan tilskrives EF-producenternes dalende salg og den reducerede import fra andre tredjelande (hovedsageligt USA og Japan).

(71)

Importmængden af den pågældende vare til Fællesskabet steg kraftigt mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Mængden steg i den betragtede periode med 182 % og nåede over 1 600 000 styk. Nærmere betegnet steg importen fra det pågældende land med 66 % mellem 2003 og 2004, med yderligere 110 procentpoint i 2005 og med 6 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(72)

Eksportørerne i det pågældende land øgede deres markedsandel med over 35 procentpoint i den betragtede periode, således at den i undersøgelsesperioden nåede op på 53 %. De kinesiske eksportører øgede deres markedsandel med 13 procentpoint mellem 2003 og 2004 og med yderligere 20 procentpoint i 2005. I undersøgelsesperioden øgede eksportørerne fra det pågældende land kun deres markedsandel en smule med yderligere 1 procentpoint.

(73)

Importprisen på den pågældende vare i nedenstående skema er baseret på data indsendt af de samarbejdsvillige eksportører og efterprøvet under undersøgelsen. I den betragtede periode var der en samlet stigning i den gennemsnitlige importpris på den pågældende vare med oprindelse i Kina, nemlig en stigning på 6 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Prisudviklingens opadgående tendens er muligvis en afspejling af den ændrede varesammensætning, efterhånden som de kinesiske producenter begynder at fremstille og eksportere mere avancerede og dyrere kompressorer.

(74)

Der blev foretaget en sammenligning af de stikprøveudtagne eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Fællesskabet for sammenlignelige modeller af den pågældende vare. Med henblik herpå blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til uafhængige kunder, uden rabatter og skatter, sammenlignet med de kinesiske eksporterende producenters cif-priser, Fællesskabets grænse, justeret for omkostninger til losning og toldbehandling. Eftersom EF-erhvervsgrenen normalt sælger sin EF-produktion direkte til detailhandlere, hvorimod kinesiske varer sælges til detailhandlere via forretningsmæssigt forbundne eller ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og/eller forhandlere, blev der i relevante tilfælde foretaget en justering af importprisen for at sikre, at sammenligningen sker i samme handelsled. Sammenligningen viste, at prisen på den pågældende vare, som i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet, indebar, at EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris blev underbudt med mellem 22 % og 43 %, alt afhængigt af eksportør.

(75)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(76)

Da EF-erhvervsgrenen kun omfatter to producenter, fremlægges data vedrørende EF-erhvervsgrenen som indekstal og/eller i intervaller af hensyn til fortroligheden af disse data, jf. grundforordningens artikel 19. Det skal erindres, at nedenstående data kun vedrører den samme vare produceret i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, hvilket udelukker selvstændigt drevne pumper og kompressorer, der produceres af EF-erhvervsgrenens forretningsmæssigt forbundne selskaber i Kina og derefter sælges i Fællesskabet.

(77)

EF-erhvervsgrenens produktion faldt betydeligt mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Nærmere betegnet faldt produktionen med 16 % i 2004, med yderligere 23 procentpoint i 2005 og endnu 7 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens produktionsmængde på mellem 300 000 og 400 000 styk.

(78)

Produktionskapaciteten steg en smule med 3 % mellem 2003 og 2004, steg yderligere med 9 procentpoint i 2005 og stabiliserede sig på dette niveau i undersøgelsesperioden. Stigningen i produktionskapaciteten i 2005 kan tilskrives én EF-producents investering i et ekstra produktionsanlæg til kompressorer med henblik på betjening af det øverste markedssegment. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet på mellem 600 000 og 800 000 styk.

(79)

EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad faldt konstant i den betragtede periode og var i undersøgelsesperioden på under halvdelen af niveauet i 2003. Det afspejler et fald i produktionsniveauet. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad på mellem 40 % og 50 %.

(80)

Slutlagrene blev i 2004 forøget med 37 % og med yderligere 45 procentpoint i 2005, inden de mindskedes med 138 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden udgjorde EF-erhvervsgrenens lagre mellem 10 000 og 20 000 styk. I betragtning af at EF-produktionen af samme vare i vid udstrækning sker efter ordre, anses lagerbeholdningens størrelse ikke for at være en nyttig skadesindikator for denne vare.

(81)

EF-erhvervsgrenens salg af varer af egen produktion på EF-markedet faldt støt i den betragtede periode. Nærmere betegnet faldt salget med 19 % i 2004, med yderligere 24 procentpoint i 2005 og med endnu 9 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens salgsmængde på mellem 200 000 og 300 000 styk.

(82)

EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt konstant i den betragtede periode. Nærmere betegnet faldt indekset, som afspejler udviklingen i EF-erhvervsgrenens markedsandel, med 13 % i 2004, med 27 procentpoint i 2005 og med yderligere 9 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens markedsandel på mellem 5 % og 10 %.

(83)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvor forbruget i Fællesskabet faldt med 6 %, faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde på EF-markedet meget mere med hele 52 %. I den betragtede periode blev EF-erhvervsgrenens markedsandel næsten halveret, mens dumpingimporten øgede sin markedsandel med over 35 procentpoint og nåede op på 53 %. Det konkluderes derfor, at der ikke var nogen vækst, som EF-erhvervsgrenen kunne have draget fordel af.

(84)

EF-erhvervsgrenens beskæftigelsesgrad viste et støt fald i hele den betragtede periode. Beskæftigelsen faldt med 10 % i 2004, med yderligere 16 procentpoint i 2005 og med endnu 5 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden udgjorde den del af arbejdsstyrken i EF-erhvervsgrenen, som var beskæftiget med produktion og salg, mellem 150 og 200 personer.

(85)

Produktiviteten for EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, der måles som produktion (i enheder) pr. ansat pr. år, faldt med 7 % i 2004, med yderligere 10 procentpoint i 2005 og med endnu 5 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens produktivitet på mellem 1 500 og 2 000 styk pr. ansat. Det støtte fald i produktiviteten er en afspejling af den aftagende produktion, som i hele den betragtede periode faldt noget hurtigere end den tilsvarende beskæftigelse.

(86)

De gennemsnitlige lønomkostninger pr. ansat steg med 8 % mellem 2003 og 2004 og stabiliserede sig på dette niveau i 2005, inden de faldt en smule med 1 procentpoint i undersøgelsesperioden. Stigningen i 2004 skyldtes især en lønstigning, som en af EF-erhvervsgrenens producenter havde forhandlet med fagforeningerne om efter en konflikt. Desuden havde der forud for denne aftalte lønstigning været en strejke i 2003, og de ubetalte arbejdstimer i denne forbindelse bevirkede, at de årlige lønomkostninger var tilsvarende lavere sammenlignet med de efterfølgende år.

(87)

Enhedspriserne for EF-erhvervsgrenens varer af egen produktion solgt til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 20 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Nærmere betegnet steg den gennemsnitlige salgspris med 9 % i 2004, med yderligere 13 procentpoint i 2005, inden den faldt en smule med 2 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå den gennemsnitlige enhedspris på mellem 100 og 150 EUR.

(88)

Stigningen i den gennemsnitlige enhedspris er en afspejling af EF-erhvervsgrenens gradvise og delvise overgang til produktion til det øverste markedssegment, dvs. højere kvalitet, bedre ydeevne, større kapacitet og derfor mere omkostningskrævende og dyrere modeller af samme vare.

(89)

I betragtning af prisunderbuddets omfang og størrelse var importen bestemt en faktor, der påvirkede priserne.

(90)

Rentabiliteten ved EF-erhvervsgrenens salg af varer af egen produktion i Fællesskabet, udtrykt som en procentdel af nettosalget, forblev i den betragtede periode negativ, men forbedredes gennem hele den betragtede periode. Den negative rentabilitet forbedredes i 2004 og yderligere i 2005, hvor tabene var forholdsvis lavest, og forringedes kun en smule i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens rentabilitet på mellem –3 % og –10 %.

(91)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjeneste i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte samme tendens som rentabiliteten som nævnt ovenfor. Afkastet forblev også negativt i den betragtede periode. Det forbedredes i 2004 og yderligere i 2005, inden det forringedes en smule i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå investeringsafkastet på mellem –30 % og –15 %.

(92)

Nettolikviditeten for driften forblev også negativ i den betragtede periode, men forbedredes klart og var kun let negativ i undersøgelsesperioden, hvor den lå på mellem – 100 000 and 0 EUR.

(93)

EF-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af samme vare steg med 72 % i 2004 og med yderligere 75 procentpoint i 2005, inden de faldt en smule med 7 procentpoint i undersøgelsesperioden. Nettoinvesteringerne i undersøgelsesperioden var imidlertid forholdsvis små og lå på mellem 1 300 000 EUR og 2 300 000 EUR. Stigningen kan tilskrives dels en investering foretaget af en af EF-producenterne til leasing af en ny bygning med henblik på at centralisere og modernisere produktionen, dels EF-erhvervsgrenens investering i ikke blot vedligeholdelse og fornyelse af det eksisterende udstyr, men også i nyt udstyr og nye moduler i et forsøg på at forbedre deres vares konkurrenceevne over for dumpingimporten fra Kina.

(94)

Der blev ikke forelagt Kommissionen nogen dokumentation for en nedsat eller forbedret evne til at rejse kapital i den betragtede periode.

(95)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på det pågældende lands import kan virkningen på EF-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargins størrelse ikke anses for ubetydelig.

(96)

Da der ikke foreligger nogen oplysninger om dumping forud for den situation, der er vurderet i den aktuelle procedure, anses dette spørgsmål for irrelevant.

(97)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden steg omfanget af dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina markant med 182 %, og andelen af EF-markedet voksede med over 35 procentpoint. Gennemsnitsprisen på dumpingimporten var betydeligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. Endvidere var priserne på importerede varer fra Kina i undersøgelsesperioden væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Med udgangspunkt i et vejet gennemsnit lå prisunderbuddet i undersøgelsesperioden på mellem 22 % og 43 %.

(98)

Nogle indikatorer var genstand for en positiv udvikling mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige salgspris pr. enhed steg med 20 %, produktionskapacitetsindikatoren steg med 12 %, og der var en stigning i investeringerne på 140 %. Som det fremgår af betragtning 78, 88 og 93, er der imidlertid en særlig forklaring på denne udvikling. Som det derudover er anført i betragtning 90, viste rentabiliteten i hele den betragtede periode tegn på genrejsning, da tabene mindskedes betydeligt mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Det skal dog erindres, at rentabiliteten forblev negativ, og at størrelsen af tabene i undersøgelsesperioden ikke kan anses for ubetydelig.

(99)

Der er konstateret en betydelig forringelse af EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. De fleste skadesindikatorer gennemgik en negativ udvikling mellem 2003 og undersøgelsesperioden, idet produktionen faldt med 46 %, kapacitetsudnyttelsen blev mere end halveret, EF-erhvervsgrenens salg faldt med 52 %, og den tilsvarende markedsandel blev næsten halveret, beskæftigelsen faldt med 31 % og produktiviteten faldt med 22 %.

(100)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(101)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(102)

Den væsentlige stigning i dumpingimportens omfang med 182 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden og forøgelsen af den tilsvarende markedsandel med 35 procentpoint samt de konstaterede prisunderbud (mellem 22 % og 43 % i undersøgelsesperioden) faldt overvejende sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, som beskrevet i betragtning 99. Derudover var dumpingpriserne i gennemsnit betydeligt lavere end EF-erhvervsgrenens i hele den betragtede periode. Kommissionen finder, at denne dumpingimport medførte et negativt pres på priserne, som forhindrede EF-erhvervsgrenen i at hæve sine salgspriser til det niveau, der var nødvendigt for at sikre en indtjening, og at dumpingimporten havde en væsentlig, negativ indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation. EF-erhvervsgrenen mistede derudover tilsyneladende en væsentlig del af sin markedsandel på grund af den øgede dumpingimport. Det dalende salg medførte en relativ stigning i EF-erhvervsgrenens faste omkostninger, hvilket også havde negative virkninger for den finansielle situation. Derfor er der en klar årsagssammenhæng mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(103)

Som det fremgår af nedenstående skema, var der i den betragtede periode et fald i eksportsalget på 33 %, hvilket dog ikke var så omfattende som faldet i EF-salget, som anført i betragtning 81. I undersøgelsesperioden lå eksportsalget på mellem 100 000 styk og 150 000 styk. Den gennemsnitlige enhedspris for eksportvarer var stabil mellem 2003 og undersøgelsesperioden og lå på mellem 100 og 150 EUR.

(104)

Som følge af prisstabiliteten på eksportmarkederne og det forholdsvis mindre fald i eksportmængden finder Kommissionen, at selv om eksportaktiviteten eventuelt havde bidraget til den skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen, skete det ikke i et sådant omfang, at årsagssammenhængen blev brudt.

(105)

Én interesseret part hævdede, at stigningen i EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger ikke udelukkende kunne skyldes stigningen i råvarepriser (især metalkomponenter), men også havde andre årsager, hvilket tydede på en selvforskyldt skade. Det skal bemærkes, at den pågældende part ikke nøjere angav de årsager, der kunne tyde på en selvforskyldt skade.

(106)

Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenens omkostninger pr. produceret enhed steg med omkring 8 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Stigningen kunne delvis tilskrives den åbenbare stigning i råvarepriserne. Undersøgelsen viste, at en del af omkostningsstigningen skyldes den forringede omkostningsstruktur og navnlig fastsættelsen af omkostninger pr. enhed, der steg som følge af en væsentlig reduktion i antallet af producerede enheder. Alligevel skal langt størstedelen af stigningen tilskrives den mærkbare stigning i priserne på de komponenter, der anvendes i produktionen af modeller til det øverste markedssegment.

(107)

Stigningen i de gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed blev imidlertid kompenseret ved en stigning i den gennemsnitlige salgspris pr. enhed (jf. betragtning 87 ovenfor), som bevirkede en forbedring af rentabiliteten (som dog forblev negativ), som anført i betragtning 90. Kommissionen finder derfor, at stigningen i produktionsomkostningerne ikke bidrog til den skade, der er forvoldt EF-producenterne.

(108)

Ifølge data fra Eurostat faldt importmængden til Fællesskabet af samme vare med oprindelse i resten af verden (dvs. bortset fra Kina) med 33 % i 2004, med yderligere 7 procentpoint i 2005, inden den igen steg en smule med 9 procentpoint i undersøgelsesperioden. Det samlede fald mellem 2003 og undersøgelsesperioden udgør 31 %. Den tilsvarende markedsandel, som importen fra resten af verden udgjorde, faldt fra 35 % i 2003 til 26 % i undersøgelsesperioden.

(109)

Der forelå ingen detaljerede oplysninger om prisen på varer importeret fra resten af verden. Eftersom der i data fra Eurostat ikke tages hensyn til varesammensætningen, kunne disse data ikke anvendes til en fornuftig sammenligning med EF-erhvervsgrenens priser. Det fremgik ikke på nogen måde af undersøgelsen, at priserne på importen fra resten af verden ville underbyde EF-priserne.

(110)

I betragtning af den faldende mængde og markedsandel og i betragtning af manglen på beviser for det modsatte konkluderes det, at importen fra resten af verden ikke forvoldte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, om nogen overhovedet.

(111)

Som anført i betragtning 65 ovenfor blev én EF-producent udelukket fra definitionen af EF-produktion. Dertil kommer, at en række producenter og samlevirksomheder ikke samarbejdede i denne undersøgelse (jf. betragtning 58). På grundlag af oplysninger indhentet under undersøgelsen hos samarbejdsvillige producenter og oplysningerne i klagen skønnes det, at de andre EF-producenters salg på EF-markedet var omkring 1 000 000 styk i 2003 og faldt væsentligt i den betragtede periode til omkring 400 000 styk i undersøgelsesperioden. På samme måde faldt den tilsvarende markedsandel i den betragtede periode fra 31 % i 2003 til 13 % i undersøgelsesperioden. Disse producenter øgede derfor ikke deres salg og markedsandel på EF-erhvervsgrenens bekostning. Tværtimod mistede de ligesom EF-erhvervsgrenen en stor del af deres salg og markedsandel til dumpingimporten fra Kina.

(112)

I lyset af ovenstående og i betragtning af manglen på oplysninger om det modsatte konkluderes det, at andre EF-producenter ikke har bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(113)

Som angivet i betragtning 70 ovenfor faldt forbruget med omkring 200 000 styk eller 6 % i hele den betragtede periode. Det skal dog bemærkes, at faldet i EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet i samme periode var meget mere markant, både i absolutte tal (salget faldt med mellem 250 000 og 300 000 styk) og forholdsmæssigt (salget faldt kraftigt med 52 %). Mens EF-erhvervsgrenen samtidig mistede næsten halvdelen af sin markedsandel (jf. betragtning 82), blev de kinesiske kompressorers markedsandel øget med 35 procentpoint (jf. betragtning 71). Det konkluderes derfor, at faldet i forbruget ikke var årsag til den skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(114)

Det tidsmæssige sammenfald mellem på den ene side den kraftige stigning i dumpingimporten fra Kina, den tilsvarende forøgelse af markedsandele og de konstaterede underbud og på den anden side forværringen af EF-erhvervsgrenens situation fører til den konklusion, at dumpingimporten var årsag til den væsentlige skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(115)

Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater kan have bidraget til den forvoldte skade i mindre grad, men ikke i et omfang, der ville bryde årsagssammenhængen. Andre kendte faktorer blev analyseret, men blev vurderet til ikke at have bidraget til den forvoldte skade. Det blev konstateret, at stigningen i EF-erhvervsgrenens omkostninger pr. produceret enhed mere end modsvarede den samtidige stigning i salgsprisen, og efterfølgende blev dette forhold ikke anset for at have kunnet bidrage til den forvoldte skade. I betragtning af at importen fra andre tredjelande dalede med faldende markedsandel til følge, og i betragtning af at det ikke var muligt at foretage en ordentlig prissammenligning med EF-priserne, blev det konkluderet, at denne import ikke forårsagede skaden. Med hensyn til konkurrencen fra andre EF-producenter blev det i betragtning af deres faldende salg og tabte markedsandel til dumpingimporten fastslået, at de andre EF-producenters aktivitet ikke bidrog til den forvoldte skade. I betragtning af at faldet i forbruget var mindre end faldet i EF-producenternes EF-salg, og at det indtraf samtidig med den væsentlige stigning i dumpingimporten fra Kina, blev det konkluderet, at det ikke i sig selv var årsag til skaden.

(116)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der omhyggeligt sondres mellem alle kendte faktorers virkninger på EF-erhvervsgrenens situation og dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det, at importen fra Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(117)

Rådet og Kommissionen undersøgte, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå undersøgte Rådet og Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, hvilke virkninger indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ville få for alle berørte parter. Kommissionen fremlagde i henhold til grundforordningens artikel 20, stk. 4, første punktum, i første omgang de endelige oplysninger, hvis hovedlinje var, at der ikke burde indføres foranstaltninger. Efter fremlæggelsen af disse oplysninger fremsatte nogle erhvervsdrivende, især to samarbejdsvillige EF-producenter, visse argumenter, der medførte en fornyet undersøgelse af spørgsmålet. De vigtigste af disse argumenter behandles nedenfor.

(118)

Uden at det berører definitionen af EF-erhvervsgren (jf. betragtning 67), er det vigtigt at erindre, at alle samarbejdsvillige grupper af selskaber i Fællesskabet, som nævnt i betragtning 60, havde etableret produktionsfaciliteter i Kina og importerede stadig større mængder af den pågældende vare til videresalg på EF-markedet. Som nævnt i betragtning 58 solgte en gruppe af selskaber sit i Fællesskabet etablerede produktionsanlæg til et andet selskab i 2007, dvs. efter undersøgelsesperioden. I betragtning af at dette skete efter undersøgelsesperioden, og at gruppen i hele den betragtede periode fremstillede samme vare i Fællesskabet, drøftes denne gruppes interesser i dette kapitel, og gruppen omtales som en EF-producent.

(119)

Undersøgelsen viste, at såfremt der ikke blev truffet foranstaltninger, ville EF-erhvervsgrenen muligvis fortsat påføres skade. Det ville efter al sandsynlighed faktisk medføre en yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens situation og en yderligere mindskelse af dens markedsandel.

(120)

Hvis der på den anden side blev truffet foranstaltninger, kunne det lade sig gøre at hæve priserne og/eller øge salgsmængden (og markedsandelen), hvilket så ville give EF-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin finansielle og økonomiske situation.

(121)

Hvis der blev truffet foranstaltninger, skal det for så vidt angår den mulige udvikling i EF-erhvervsgrenens markedsandel bemærkes, at alle samarbejdsvillige producenter under undersøgelsen hævdede, at det ville betyde, at den nuværende udflytning af produktionen ville blive vendt, og at (i det mindste en del af) produktionen ville blive flyttet tilbage til Fællesskabet.

(122)

I denne henseende viste analysen af de detaljerede oplysninger, der blev forelagt af to samarbejdsvillige EF-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne datterselskaber i Kina, klart, at der i den særlige økonomiske situation, der har hersket i de senere år i Kina, har været betydelige omkostningsforskelle, der taler til fordel for at producere den pågældende vare til EF-markedet i Kina i stedet for i Fællesskabet. Disse forskelle og den dumping, de kinesiske eksportører praktiserede på EF-markedet, kan oprindeligt have fået alle samarbejdsvillige EF-producenter til at flytte (en del af) deres produktion.

(123)

Det blev derfor undersøgt, om indførelse af en antidumpingtold, som er forholdsvis lav for de eksportører, der er forretningsmæssigt forbundet med de i betragtning 122 omhandlede producenter, ville ændre de vigtigste økonomiske parametre, som gav anledning til udflytning af produktionen, i hvert fald hvad angår mindst to af de samarbejdsvillige producenter. Det blev fastslået, at de fulde omkostninger forbundet med kompressorer, der sælges i Fællesskabet og produceres i Kina (herunder bl.a. fremstillingsudgifter, salgs-, general- og administrationsomkostninger, søtransport, konventionaltold og en eventuel antidumpingtold), ville være af samme størrelsesorden, om end en smule lavere end de fulde omkostninger til produktion og salg af de samme kompressorer i Fællesskabet.

(124)

De to selskaber gentog, at deres holdning var, at såfremt foranstaltningerne kunne reducere de kinesiske dumpingvarers prisunderbud, ville de være i stand til at øge og/eller genoptage deres produktion i Fællesskabet under anvendelse af den eksisterende uudnyttede kapacitet.

(125)

Som to af de samarbejdsvillige producenter hævdede i deres bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger, kan det derfor ikke udelukkes, at de pågældende producenter kunne udnytte deres betydelige uudnyttede kapacitet i Europa. Det forekommer muligt i betragtning af, at de foreslåede foranstaltninger ville betyde, at varer leveret på EF-markedet og produceret i Kina og i Fællesskabet nærmest ville nå op på samme omkostningsniveau. Det kan følgelig ikke udelukkes, at de pågældende producenter ville øge deres EF-produktion, hvis der blev indført foranstaltninger. Endelig kan det ikke udelukkes, at hvis tolden på eksporten fra deres forretningsmæssigt forbundne producenter i Kina betød, at der var mindre forskel i omkostningerne ved de varer, der produceres i Kina og i Fællesskabet til levering på EF-markedet, så ville de pågældende producenter foretrække ikke at samle hele produktionen uden for Fællesskabet, men enten specialisere sig i produktion af visse modeller på visse fabrikker eller sprede risikoen.

(126)

For så vidt angår en tredje samarbejdsvillig producent, var dennes forretningsmæssigt forbundne selskab i Kina ikke omfattet af stikprøven med henblik på beregning af dumpingmargenerne, og dette selskab ville derfor i tilfælde af, at der blev indført foranstaltninger, i princippet falde ind under gennemsnitstolden på 51,6 %, der ville blive pålagt samarbejdsvillige selskaber, der ikke var omfattet af stikprøven. Eftersom selskabet ikke var omfattet af stikprøven, råder Kommissionen ikke over efterprøvede oplysninger om dette kinesiske selskabs produktionsomkostninger. Det kan derfor i dette tilfælde ikke udelukkes, at de fulde omkostninger ved kompressorer, der sælges i Fællesskabet og produceres i Kina (herunder bl.a. fremstillingsudgifter, salgs-, general- og administrationsomkostninger, søtransport, konventionaltold og en eventuel antidumpingtold), ville være højere end de fulde omkostninger til produktion og salg af de samme kompressorer i Fællesskabet.

(127)

Efter fremlæggelsen af oplysninger understregede den italienske sammenslutning af kompressorfabrikanter, som indgav klagen (ANIMA), at det var nødvendigt at indføre antidumpingforanstaltninger for at give producenterne mulighed for at fortsætte fabrikationen i Fællesskabet og for at sikre, at de kunne overleve økonomisk. De gjorde det klart, at selv om visse europæiske producenters forretningsmæssigt forbundne leverandører i Kina ville blive pålagt en forholdsvis høj antidumpingtold, ville de alligevel gå ind for, at der blev indført foranstaltninger.

(128)

Der er foretaget en evaluering af de potentielle fordele for EF-erhvervsgrenen i tilfælde af, at der blev truffet foranstaltninger. Det er blevet bemærket, at hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan det medføre en yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens situation og et yderligere fald i dens markedsandel. Det ville antageligt betyde, at der mistes arbejdspladser, og at de investeringer, der er foretaget for at opbygge produktionskapaciteten i Fællesskabet, ville være tabt. Disse faktorer er ganske vist vanskelige at kvantificere, men skal tages i betragtning i den samlede vurdering af Fællesskabets interesser. Hvis der på den anden side indføres en antidumpingtold, kan det ikke udelukkes, at der skabes en forøget EF-produktion, muligvis ved tilbageflytning af en del af produktionen til Fællesskabet. Det kunne betyde øget beskæftigelse og også være gunstigt for leverandørindustrien, der leverer halvfabrikata til EF-producenterne af kompressorer.

(129)

Disse producenter deltog ikke i undersøgelsen. Deres markedsandel svarer til den, EF-erhvervsgrenen har. I betragtning af deres manglende samarbejdsvilje og de flestes manglende klare stillingtagen til undersøgelsen er der intet, som angiver, hvilke interesser disse producenter har. Efter fremlæggelse af oplysningerne gentog én ikke-samarbejdsvillig producent og to klagende producenter, som ikke samarbejdede yderligere i denne undersøgelse (jf. betragtning 59), samt den italienske sammenslutning af kompressorfabrikanter (ANIMA) de i betragtning 1 anførte argumenter. De erklærede klart, at de gik ind for, at der blev truffet foranstaltninger.

(130)

Den eneste samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importør importerede i undersøgelsesperioden omkring 20 % af den samlede import af den pågældende vare med oprindelse i Kina til Fællesskabet. På grund af manglende alternativt samarbejde og i betragtning af ovennævnte procentdel betragtes denne importør som repræsentativ for ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers situation. Denne samarbejdsvillige part anførte, at han er imod indførelsen af antidumpingforanstaltninger vedrørende import af denne bestemte vare fra Kina. I undersøgelsesperioden tegnede videresalget af den pågældende vare sig for mellem 2 % og 8 % af den samlede omsætning i importørens selskab. Med hensyn til arbejdsstyrken er mellem 30 og 70 personer direkte beskæftiget med indkøb, handel og videresalg af den pågældende vare. Forbrugerorganisationer og alle kendte detailhandlere, distributører, forhandlere og/eller andre erhvervsdrivende i distributionskæden i Fællesskabet blev opfordret til at samarbejde. Der blev imidlertid ikke udvist nogen samarbejdsvilje. Eftersom kun én ikke-forretningsmæssigt forbundet importør samarbejdede i denne undersøgelse, og i betragtning af de andre EF-erhvervsdrivendes eller forbrugerorganisationers manglende deltagelse blev det anset for hensigtsmæssigt at analysere de mulige foranstaltningers samlede og generelle potentielle virkninger for alle disse parter.

(131)

Det blev alt i alt konkluderet, at den situation, som forbrugerne og de erhvervsdrivende i distributionskæden i Fællesskabet befinder sig i, kunne blive påvirket negativt af de mulige foranstaltninger.

(132)

Af de i betragtning 125 og 126 nævnte årsager kan det i dette tilfælde ikke udelukkes, at de samarbejdsvillige EF-producenter vil gribe chancen for at drage fordel af foranstaltningerne, dvs. genvinde en del af den produktion, de mistede som følge af den skadevoldende dumping, ved at anvende den eksisterende uudnyttede kapacitet.

(133)

Det erkendes, at indførelsen af foranstaltninger kan få negative virkninger for forbrugere og alle erhvervsdrivende i distributionskæden i Fællesskabet. Det er imidlertid også indlysende, at hvis EF-produktionen øges (og dermed formentlig også antallet af beskæftigede i EF-produktionen), ville foranstaltningerne skabe visse fordele for Fællesskabet.

(134)

Det angives i grundforordningens artikel 21, at der skal tages særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og at genskabe reel konkurrence, selv om denne bestemmelse skal ses i forbindelse med spørgsmålet om Fællesskabets overordnede interesser, som omhandlet i nævnte artikel. Derfor skal virkningerne ved at indføre eller ved ikke at indføre foranstaltninger for alle berørte parter undersøges.

(135)

Endelig skal det nævnes, at det i dette tilfælde — i betragtning af den høje dumpingmargen og skadestærskel og på grundlag af de forelagte oplysninger — er opfattelsen, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at konkludere, at en eventuel indførelse af foranstaltninger ville stå i klart misforhold til og gå imod Fællesskabets interesser.

(136)

Såfremt den situation, der herskede inden indførelsen af foranstaltninger (navnlig den kinesiske imports markedsandel på 53 % og de samarbejdsvillige EF-producenters forholdsvis lille markedsandel), imidlertid trods indførelse af foranstaltninger forbliver uændret, kunne omkostningerne ved den eventuelle told, som forbrugere og erhvervsdrivende i Fællesskabet (herunder importører, forhandlere og detailhandlende) skulle betale, i det lange løb være større end fordelene for EF-erhvervsgrenen. Derfor indføres foranstaltningerne for en periode på to år, og det vil blive forlangt, at især EF-producenterne foretager visse indberetninger.

(137)

Antidumpingforanstaltningerne bør være af et omfang, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport. Da EF-erhvervsgrenen ikke var rentabel med hensyn til samme vare i hele den betragtede periode, blev en fortjenstmargen på 5 %, som denne erhvervsgren havde opnået på andre varer af samme kategori, som de producerede og solgte i undersøgelsesperioden, anset for at være et rimeligt niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå også på samme vare i en situation uden skadevoldende dumping.

(138)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på den samme vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen på Fællesskabets marked. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med ovennævnte fortjenstmargen. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(139)

Ovennævnte prissammenligning viste, at de beregnede skadestærskler er på mellem 61,3 % og 160,8 % og for alle selskabernes vedkommende højere end de respektive dumpingmargener. I betragtning af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse kompressorer med oprindelse i Kina af samme størrelse som dumpingmargenerne.

(140)

Antidumpingtolden bør derfor være følgende:

(141)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den udførte undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes ved undersøgelsen vedrørende ovennævnte selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af den landsdækkende told.

(142)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(143)

Der indføres foranstaltninger for at give EF-producenterne mulighed for at genrejse sig efter dumpingens skadevoldende virkninger. Skulle der i starten ikke være balance mellem de potentielle fordele for EF-producenterne og omkostningerne for forbrugerne i Fællesskabet og de andre EF-erhvervsdrivende, opvejes den manglende balance ved en forøgelse og/eller genoptagelse af EF-produktionen. Som det imidlertid allerede er anført ovenfor, anses det, på grund af den store byrde, som en eventuel told ville medføre, og i betragtning af at den forventede produktionsforøgelse i Fællesskabet muligvis ikke bliver realiseret, for hensigtsmæssigt under sådanne usædvanlige omstændigheder at begrænse foranstaltningernes varighed til en periode på kun to år.

(144)

Denne periode bør være lang nok til, at EF-producenterne kan øge og/eller genoptage deres produktion i Europa, uden at de samtidig udsætter forbrugerne og andre erhvervsdrivende i Fællesskabet for en unødig risiko. En toårig periode anses for at være den mest hensigtsmæssige til en analyse af, om indførelsen af foranstaltninger rent faktisk fik EF-produktionen til at stige og derved opvejede de negative virkninger for importørerne og forbrugerne.

(145)

Det anses ligeledes for at være hensigtsmæssigt at overvåge situationen på EF-markedet nøje, efter at der er indført foranstaltninger, med henblik på eventuelt at tage foranstaltningerne op til hurtig genovervejelse, hvis det skulle vise sig, at tolden ikke får den tilsigtede virkning, dvs. at de eksisterende producenter er levedygtige på kort sigt, og at deres økonomiske og finansielle situation forbedres på mellemlangt sigt.

(146)

Derfor opfordrer Kommissionen EF-producenterne til med jævne mellemrum at aflægge beretning til den om en række vigtige økonomiske og finansielle indikatorers udvikling. Også importører og andre berørte erhvervsdrivende kan blive opfordret hertil, eller til på eget initiativ at indgive oplysninger. På grundlag af disse oplysninger gennemfører Kommissionen regelmæssigt en periodisk vurdering af importen og EF-produktionen for at være i stand til om nødvendigt at gribe hurtigt ind.

(147)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed. Alle parter fik detaljerede svar på de bemærkninger, de havde fremsat.

(148)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilaget til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte selskaber, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4 —

—

ikke eksporterede den i stk. 1 omhandlede vare til Fællesskabet i perioden mellem den 1. oktober 2005 og den 30. september 2006 (»undersøgelsesperioden«)

—

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen anden eksportør eller producent i Folkerepublikken Kina, der ved denne forordning er underkastet antidumpingforanstaltninger

—

faktisk har eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Fællesskabet

—

driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), eller at det alternativt opfylder betingelserne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for at blive indrømmet en individuel told