This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32007R1066
Commission Regulation (EC) No 1066/2007 of 17 September 2007 imposing a provisional anti-dumping duty on imports of certain manganese dioxides originating in South Africa
Kommissionens forordning (EF) nr. 1066/2007 af 17. september 2007 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse mangandioxider med oprindelse i Sydafrika
Kommissionens forordning (EF) nr. 1066/2007 af 17. september 2007 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse mangandioxider med oprindelse i Sydafrika
EUT L 243 af 18.9.2007, p. 7–20
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 18/03/2007
18.9.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 243/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1066/2007
af 17. september 2007
om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse mangandioxider med oprindelse i Sydafrika
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen) (1), særlig artikel 7,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Indledning af proceduren
(1) |
Kommissionen modtog den 10. november 2006 en klage indgivet i henhold til grundforordningens artikel 5 af Tosoh Hellas AIC (klageren), der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse mangandioxider. |
(2) |
Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure. |
(3) |
Den 21. december 2006 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en procedure. |
2. Parter berørt af proceduren
(4) |
Kommissionen underrettede officielt klageren, den anden EF-producent, den eksporterende producent, importøren, brugere, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for Sydafrika om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren. |
(5) |
Klageren, den eksporterende producent, importøren og en række brugere tilkendegav deres synspunkter. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. |
(6) |
Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for fristerne i ovennævnte indledningsmeddelelse. Der indgik svar fra den eksporterende producent i Sydafrika, klageren, importøren af den pågældende vare fra Sydafrika og fire brugere af den pågældende vare. |
(7) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:
|
3. Undersøgelsesperiode
(8) |
Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2006 (undersøgelsesperioden). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode). |
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
1. Den pågældende vare
(9) |
Den pågældende vare er mangandioxider fremstillet i en elektrolytisk proces uden varmebehandling efter den elektrolytiske proces (EMD). Den har oprindelse i Sydafrika og angives normalt under KN-kode ex 2820 10 00. |
(10) |
Den pågældende vare omfatter to hovedtyper: kul-zink-type EMD og alkaline-type EMD. Begge typer fremstilles ved en elektrolytisk proces, hvori visse parametre tilpasses for at frembringe enten kul-zink-EMD eller alkaline EMD. Begge typer har normalt en høj renhed af mangan og bruges almindeligvis som mellemprodukter i fremstillingen af tørbatterier. |
(11) |
Undersøgelsen har vist, at på trods af nogle forskelle, hvad angår bestemte fysiske og kemiske egenskaber såsom tæthed, gennemsnitlig partikelstørrelse, BET-overflade (Brunauer-Emmet-Teller) og alkalint potentiale, har begge typer af den pågældende vare samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. I denne procedure anses de derfor for at være en og samme vare. |
(12) |
Opmærksomheden henledes på, at der findes andre typer mangandioxider, der ikke har de samme fysiske, kemiske og/eller tekniske egenskaber som EMD og i det væsentlige anvendes til andre formål. De er derfor ikke en del af den pågældende vare. Ved disse særlige varer drejer det sig om: i) naturlige mangandioxider, som indeholder væsentlige urenheder og normalt angives under en anden KN-kode, nemlig 2602 00 00, ii) kemiske mangandioxider, som er fremstillet ved en kemisk proces, og som har en væsentlig lavere tæthed og en betragtelig større BET-overflade end EMD, og iii) varmebehandlede elektrolytiske mangandioxider, der, selvom de er fremstillet ved en elektrolytisk proces ligesom EMD, adskiller sig fra EMD ved en række vigtige egenskaber, såsom vandindhold, krystalstruktur og alkalint potentiale, der gør dem egnede til anvendelse i lithiumbatterier, som er baseret på ikke-vandholdige systemer og har en lithiummetalanode, men ikke i kul-zink-batterier og alkaline batterier, som er baseret på vandholdige systemer og har zinkmetalanoder ligesom EMD. |
(13) |
Det bemærkes desuden, at ingen af de interesserede parter har anfægtet ovennævnte definition eller sondringen mellem de to hovedtyper af den pågældende vare. |
2. Samme vare
(14) |
Undersøgelsen viste, at EMD fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen i Fællesskabet og EMD fremstillet og solgt på det sydafrikanske hjemmemarked og/eller importeret til Fællesskabet fra Sydafrika har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. |
(15) |
Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at disse varer er den samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
C. DUMPING
1. Normal værdi
(16) |
For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først, om Deltas samlede hjemmemarkedssalg af EMD var repræsentativt i forhold til virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, eftersom den eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet udgjorde mere end 5 % af virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet. |
(17) |
Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet i tilstrækkelige mængder til at det samlede hjemmemarkedssalg kunne anses for at være repræsentativt, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. |
(18) |
Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. |
(19) |
For ingen af de varetyper, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, fandtes der identiske eller direkte sammenlignelige varetyper solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder. Det var derfor for alle eksporterede varetypers vedkommende nødvendigt at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3. |
(20) |
Den normale værdi blev beregnet ved til eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer, efter evt. justering, at lægge et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste. SA&G og fortjeneste blev fastsat i overensstemmelse med metoderne i grundforordningens artikel 2, stk. 6. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen, om SA&G og den fortjeneste, Delta havde opnået på hjemmemarkedet, kunne anses for at være pålidelige data. |
(21) |
De faktiske SA&G på hjemmemarkedet blev anset for at være pålidelige, idet den pågældende virksomheds hjemmemarkedssalg som nævnt ovenfor var repræsentativt i forhold til eksportsalget til Fællesskabet. |
(22) |
For at vurdere, om Deltas fortjeneste på hjemmemarkedet udgjorde pålidelige data, undersøgte Kommissionen først, om salget af hver enkelt type af den pågældende vare solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder kunne anses for at være foregået som led i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastslå, hvor stor en andel af salget af den pågældende type til uafhængige kunder på hjemmemarkedet der var fortjenstgivende. |
(23) |
Da der ikke var nogen type, for hvilken andelen af fortjenstgivende salg udgjorde mere end 10 % af det samlede salg af den type på hjemmemarkedet, fandt man ikke, at hjemmemarkedspriserne kunne bruges som rimeligt grundlag for fastsættelse af de fortjenstmargener, der skulle indgå i beregningen af den normale værdi. |
(24) |
Da Delta er den eneste kendte producent af EMD i Sydafrika kunne fastsættelsen af faktoren »en rimelig fortjeneste«, der er nødvendig for beregningen af den normale værdi, ikke baseres på den faktiske fortjeneste, der er fastsat for andre eksportører eller producenter, som er omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår produktion og salg af samme vare på hjemmemarkedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a). |
(25) |
Endvidere er EMD den eneste vare, som Delta producerer og sælger, og faktoren »en rimelig fortjeneste«, der er nødvendig for beregningen af den normale værdi, kunne derfor ikke baseres på den faktiske fortjeneste, som den pågældende eksporterende producent oppebærer af produktion og salg i normal handel af varer inden for samme generelle kategori, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b). |
(26) |
Faktoren »en rimelig fortjeneste«, der er nødvendig for beregningen af den normale værdi, blev derfor fastsat efter grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). |
(27) |
Til dette formål er der blevet indhentet rentabilitetsoplysninger om alle andre kendte producenter af EMD i andre lande. Der blev fundet oplysninger i offentligt tilgængelige kilder om en producent i Indien, to i Japan og to i USA. I nogle tilfælde var det imidlertid ikke muligt at få oplysninger om rentabiliteten for EMD. Dette var tilfældet for en amerikansk og to japanske producenters vedkommende. Det var heller ikke muligt at få rentabilitetsoplysninger om den del af de pågældende virksomheder, hvor EMD var en betydelig faktor. |
(28) |
En gennemsnitlig fortjenstmargen for undersøgelsesperioden blev beregnet på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger om en indisk producent og den tilbageværende amerikanske producent og på grundlag af oplysninger forelagt af Delta om rentabiliteten på hjemmemarkedet for den med Delta forretningsmæssigt forbundne virksomhed Delta EMD Australia Proprietary Ltd., som er hjemmehørende i Australien. Den gennemsnitlige fortjenstmargen blev beregnet til 9,2 %. I betragtning af de foreliggende oplysninger blev metoden anset for at være rimelig, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), og resultatet var konservativt. Det fremgik af offentligt tilgængelige oplysninger, at denne fortjenstmargen ikke oversteg den fortjeneste, som andre kendte producenter af varer inden for samme generelle varekategori (dvs. specialkemikalier) opnåede i Sydafrika i undersøgelsesperioden. |
2. Eksportpriser
(29) |
Deltas eksportsalg til Fællesskabet foregik udelukkende gennem en uafhængig agent, Traxys France SAS. |
(30) |
Eksportprisen var baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, der solgtes til eksport fra Sydafrika til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
3. Sammenligning
(31) |
Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer vedrørende provisioner, transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger og bankgebyrer, i alle tilfælde hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres. |
4. Dumpingmargener
(32) |
Den vejede gennemsnitlige normale værdi af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
(33) |
På dette grundlag er den foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:
|
(34) |
Med hensyn til den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Sydafrika fastlagde Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem data fra Eurostat og den spørgeskemabesvarelse, der var blevet indsendt af den eksporterende producent i Sydafrika, der medvirkede i undersøgelsen. Sammenligningen viste på grundlag af de foreliggende oplysninger, at Deltas eksport til Fællesskabet udgjorde 100 % af eksporten af den pågældende vare fra Sydafrika. Det konstateredes således, at graden af deltagelse i undersøgelsen var meget høj, og den landsdækkende dumpingmargen blev sat til samme niveau som den dumpingmargen, der var beregnet for Delta. |
D. SKADE
1. EF-produktionen og EF-erhvervsgrenen
(35) |
Det fremgik af undersøgelsen, at den samme vare i begyndelsen af den betragtede periode blev fremstillet af tre producenter i Fællesskabet. En af producenterne indstillede imidlertid produktionen i 2003. Således var der kun to producenter i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. |
(36) |
Klagen blev alene indgivet af den ene producent, som medvirkede uforbeholdent i undersøgelsen. Den anden producent medvirkede ikke i undersøgelsen, men modsatte sig på den anden side ikke klagen. Fordi der kun var én virksomhed, der indgav en fuldstændig besvarelse af spørgeskemaet, er alle oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen af fortrolighedshensyn enten angivet som indekstal eller opstillet i intervaller. |
(37) |
Den samlede produktion i Fællesskabet blev foreløbigt beregnet ved en sammenlægning af den eneste medvirkende EF-producents produktion og den anden producents produktion på grundlag af oplysningerne i klagen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1. Den samlede EF-produktion i undersøgelsesperioden lå i intervallet mellem 20 000 og 30 000 ton. |
(38) |
Den medvirkende EF-producent tegnede sig for mere end 50 % af EMD-produktionen i Fællesskabet. Denne virksomhed udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. |
2. Forbruget i Fællesskabet
(39) |
Det sandsynlige forbrug i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af klagerens salg på EF-markedet, de andre EF-producenters salg fastlagt ud fra oplysninger fra brugerne om køb af varen, importen fra det pågældende land baseret på efterprøvede spørgeskemabesvarelser og data fra Eurostat vedrørende andre tredjelande. |
(40) |
Resultatet viste, at Fællesskabets forbrug faldt med 7 % i den betragtede periode. Der var en særdeles drastisk stigning i 2003 og 2004, hvilket var sammenfaldende med et kraftigt stigende salg til meget lave priser (– 35 %) af EMD importeret fra Sydafrika og med lukningen af en stor EF-producent. I 2005 vendte forbruget tilbage til sit tidligere niveau, og et yderligere kraftigt fald indtraf i undersøgelsesperioden. Udviklingen i forbruget synes at være påvirket af lukningen i 2003 af en stor producent, som tegnede sig for en tredjedel af EF-produktionen.
|
3. Importen til Fællesskabet fra det pågældende land
(41) |
Opgørelsen af importmængden fra Sydafrika var baseret på kontrollerede tal fra den eneste eksporterende producent. Som tidligere nævnt er de fleste indikatorer af fortrolighedshensyn angivet som indekstal eller i intervaller, fordi analysen kun vedrører én virksomhed. |
(42) |
Importen har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:
|
(43) |
Mens forbruget af EMD faldt med 7 % i den betragtede periode, steg importen fra det pågældende land med 69 % i samme periode. Følgelig steg den sydafrikanske markedsandel drastisk i den betragtede periode med omkring 81 % fra mellem 30 og 40 % til mellem 60 og 70 %. |
(44) |
I den betragtede periode faldt den gennemsnitlige importpris med 31 %, på trods af at prisen på det vigtigste råmateriale steg.
|
(45) |
Ved fastlæggelsen af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden var EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser nettopriserne ved salg til uafhængige kunder, om fornødent justeret til ab fabrik, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Fællesskabet og efter fradrag af prisnedslag og rabatter. Disse priser blev sammenlignet med de sydafrikanske eksporterende producenters salgspriser, fratrukket rabatter og om nødvendigt justeret til cif-priser, Fællesskabets grænse, med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen. |
(46) |
Sammenligningen viste, at den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen, udtrykt som en procentdel af EF-erhvervsgrenens salgspriser, i undersøgelsesperioden lå på mellem 11 og 14 %. Der forekom endog endnu højere underbudsniveauer, eftersom EF-erhvervsgrenen led alvorlige tab i undersøgelsesperioden. |
4. EF-erhvervsgrenens situation
(47) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af den sydafrikanske dumpingimports indvirkning på EF-erhvervsgrenen også en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på erhvervsgrenens situation fra 2002 til undersøgelsesperioden. Som tidligere nævnt er de fleste indikatorer af fortrolighedshensyn angivet som indekstal eller i intervaller, fordi analysen kun vedrører én virksomhed. |
(48) |
Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen har udviklet sig således for EF-erhvervsgrenen:
|
(49) |
I løbet af den betragtede periode steg EF-produktionen med 30 %. Produktionskapaciteten har imidlertid været stabil i hele den betragtede periode. Produktionsniveauet var højest i 2005 efter en stærk stigning i forbruget på EF-markedet i 2004, som faldt sammen med lukningen af en stor EF-producent og en stor stigning i EF-erhvervsgrenens efterspørgsel på eksportmarkedet. Fra 2004 til undersøgelsesperioden, hvor priserne på råmaterialerne fordobledes, bestræbte EF-erhvervsgrenen sig på at udnytte stordriftsfordele, mens bestræbelserne i undersøgelsesperioden gik på at nedbringe produktionsomkostningerne pr. enhed. |
(50) |
Lagerbeholdningerne steg med 32 % i den betragtede periode, hvilket afspejler EF-erhvervsgrenens voksende problemer med at sælge sine produkter på EF-markedet som følge af konkurrencen fra dumpingimporten.
|
(51) |
Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet.
|
(52) |
Forbruget i Fællesskabet faldt med 7 %, og EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 3 %. Desuden faldt EF-erhvervsgrenens samlede salg i absolutte tal på markedet i Fællesskabet ganske betydeligt med 9 % i den betragtede periode og med et særligt drastisk fald på 22 procentpoint i undersøgelsesperioden. |
(53) |
Mens EF-erhvervsgrenen i en kort periode kunne drage fordel af den stigende efterspørgsel og øge sit salg med 52 % og sin markedsandel med 35 % i forhold til 2002, mistede den i de følgende år markedsandele, samtidig med at mængderne af dumpet import fra Sydafrika steg. |
(54) |
De gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne købere på markedet i Fællesskabet var for nedadgående indtil 2004. Dette illustrerer EF-erhvervsgrenens forsøg på at konkurrere med dumpingimporten og blive på markedet. I 2004 nåede priserne imidlertid et uholdbart lavt niveau. Derpå steg de med 4 procentpoint i 2005. På trods af den lille prisstigning i 2005, som blev bekræftet i undersøgelsesperioden, var EF-erhvervsgrenen ikke i stand til i sine priser at absorbere udviklingen i prisen på manganmalm, det vigtigste råmateriale, der steg med næsten 100 % mellem 2004 og 2005. |
(55) |
Fortjenst- og likviditetsniveauerne for EF-erhvervsgrenens salg af EMD var stærkt negative.
|
(56) |
Rentabiliteten forværredes betydeligt med 172 % i den betragtede periode. Den nåede sit laveste niveau i 2003 på det tidspunkt, hvor faldet i importpriserne var mest markant (– 30 %). Den forbedredes i 2004 og 2005 med en stigning i de afsatte mængder. I undersøgelsesperioden faldt rentabiliteten igen til sit laveste niveau på grund af prispres og stigende omkostninger til råmateriale. |
(57) |
Likviditeten blev også forringet i den betragtede periode i lighed med den faldende rentabilitet.
|
(58) |
Investeringerne steg med 7 % i løbet af den betragtede periode. Midt i den betragtede periode foretog EF-erhvervsgrenen en række investeringer, dels for at nedbringe produktionsomkostningerne, dels til vedligeholdelse af nye maskiner. I de følgende år blev der fortsat investeret, men i mindre omfang.
|
(59) |
Investeringsafkastet af produktion og salg af den samme vare fulgte udviklingen i salg og rentabilitet og var negativ i 2003 og ved udgangen af den betragtede periode.
|
(60) |
EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blev ikke væsentlig påvirket i den pågældende periode, idet investeringerne var tilstrækkelige til at dække de nødvendige kapitalinvesteringer. |
(61) |
Beskæftigelsen, produktiviteten og arbejdskraftomkostningerne har udviklet sig således for EF-erhvervsgrenen:
|
(62) |
Antallet af ansatte faldt med 33 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Dette skyldtes såvel en nedgang i salget som EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at øge produktiviteten. Resultaterne af denne rationaliseringsproces inden for EF-erhvervsgrenen afspejledes i produktiviteten, som udviste en betydelig opadgående tendens i den betragtede periode. |
(63) |
De samlede arbejdskraftomkostninger blev nedbragt med hele 18 %. De gennemsnitlige omkostninger pr. ansat steg forholdsmæssigt, under hensyntagen til udviklingen i inflationen. Overordnet set blev arbejdskraftomkostningers andel af de samlede produktionsomkostninger imidlertid kraftigt reduceret, hvilket er et tydeligt tegn på effektivitetsforbedring. |
(64) |
Dumpingmargenen fremgår af dumpingafsnittet ovenfor. Dumpingmargenen ligger klart over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen ikke anses for at være ubetydelige. |
(65) |
Der er intet tegn på, at Fællesskabet er ved at komme sig over følgerne af tidligere dumping eller subsidiering. |
5. Konklusion om skade
(66) |
Som man vil huske, steg importmængden fra Sydafrika betydeligt, både i absolutte tal og udtrykt i markedsandel. Således steg importen i den pågældende periode med 69 % i absolutte tal og med cirka 81 % i forhold til forbruget i Fællesskabet. Markedsandelen nåede op på mellem 60 og 70 %. |
(67) |
Desuden blev EF-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden underbudt betydeligt af priserne på dumpingimporten af den pågældende vare. På grundlag af et vejet gennemsnit lå prisunderbuddet i undersøgelsesperioden på mellem 11 og 14 %. |
(68) |
Mens forbruget i Fællesskabet faldt med 7 % i den betragtede periode, faldt EF-erhvervsgrenens salg med 9 % og markedsandelen med 3 %. En drastisk forværring af disse indikatorer indtraf i undersøgelsesperioden, hvor salget faldt med 22 procentpoint og markedsandelen med 13 procentpoint sammenlignet med 2005. |
(69) |
Med faldende salg, markedsandel og priser kunne EF-erhvervsgrenen ikke vælte de stigende priser på råmaterialer på verdensmarkedet over på sine kunder. Dette førte til en meget negativ rentabilitetssituation (tab). |
(70) |
Uanset EF-erhvervsgrenens betydelige investeringer i den betragtede periode og dens fortsatte bestræbelser på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen, faldt dens rentabilitet, likviditet og investeringsafkast kraftigt og nåede stærkt negative niveauer. |
(71) |
EF-erhvervsgrenens forværrede situation i den betragtede periode bekræftes også af den negative udvikling i beskæftigelsen. |
(72) |
Kommissionen har derfor foreløbigt konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3. |
E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
1. Indledende bemærkning
(73) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Sydafrika og den væsentlige skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten. |
2. Følgevirkninger af importen fra Sydafrika
(74) |
Som det fremgår af betragtning 43 og 44 steg importen støt og ganske kraftigt i den betragtede periode — med 69 % målt i mængde og med 81 % målt i markedsandel. Salgsprisen pr. importeret enhed fra Sydafrika faldt med 31 % i løbet af den betragtede periode. I undersøgelsesperioden underbød priserne på importen med oprindelse i Sydafrika EF-erhvervsgrenens priser med 11 til 14 %. |
(75) |
Virkningerne af dumpingimporten illustreres tydeligt af det forhold, at adskillige store brugere, som repræsenterede mere end 60 % af det samlede forbrug, besluttede at købe den sydafrikanske vare i stedet for EF-erhvervsgrenens. Mens disse brugere i begyndelsen af den betragtede periode kun købte marginale mængder fra Sydafrika, fik de ved udgangen af den betragtede periode og i undersøgelsesperioden dækket op til mellem 70 og 100 % af deres behov fra Sydafrika. |
(76) |
Samtidig var EF-erhvervsgrenen nødt til at sænke deres priser drastisk for ikke at miste kontrakter med andre brugere. |
(77) |
EF-erhvervsgrenens faldende markedsandel i den betragtede periode skal ses i sammenhæng med de stigende importmængder fra Sydafrika og disses stigende markedsandel. Desuden steg importen fra Sydafrika i 2005 og i undersøgelsesperioden med 8 % i absolutte tal og med cirka 31 % i markedsandel, mens forbruget i Fællesskabet i samme periode faldt med 18 % efter at have oplevet en stærk stigning i 2004. Samtidig mistede EF-erhvervsgrenen 28 % af markedsandelen og 40 % af salget. |
(78) |
Det konkluderes derfor foreløbigt, at presset fra dumpingimporten, som steg drastisk i mængde og markedsandel fra 2002 og videre frem, og som blev solgt til dumpingpriser klart under markedsprisen, var af afgørende betydning for faldet i EF-erhvervsgrenens salg og følgelig for dens rentabilitet og likviditet, det ringe investeringsafkast, den negative udvikling i beskæftigelsen og de stigende lagerbeholdninger. |
3. Andre faktorers indvirkning
(79) |
Udviklingen i importen fra andre tredjelande så ifølge Eurostats data således ud:
|
(80) |
I begyndelsen af den betragtede periode tegnede importen af EMD fra andre tredjelande sig for 15 % af markedsandelen. I de følgende år faldt denne import betragteligt, og ved udgangen af undersøgelsesperioden var dens markedsandel nede på 8 %. Priserne på denne import lå i det store og hele over de sydafrikanske priser og steg endda med 1 %. |
(81) |
I flere af de modtagne besvarelser er det blevet hævdet, at importen af EMD fra Kina, som ikke er berørt af undersøgelsen, har bidraget væsentligt til den skade, EF-erhvervsgrenen er blevet påført. Ganske vist lå priserne på den importerede vare fra Kina gennemsnitligt under priserne på den sydafrikanske vare, men importen fra Kina udgjorde imidlertid kun 0,6 % af den samlede import fra tredjelande i undersøgelsesperioden og kan derfor ikke siges at ændre ved det forhold, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. |
(82) |
Det blev også undersøgt, om eksporten til lande uden for EU kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode. |
(83) |
Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenens eksport steg med 9 % i løbet af den betragtede periode, og selvom eksportpriserne faldt med 14 %, lå de klart over produktionsomkostningerne pr. enhed. Derfor kan EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke have bidraget til den forvoldte skade i den betragtede periode. |
(84) |
Som tidligere nævnt var der to andre EF-producenter i begyndelsen af den betragtede periode. |
(85) |
Den ene af producenterne, med hjemsted i Irland, indstillede produktionen i 2003 på grund af økonomiske vanskeligheder som følge af et voldsomt fald i salget forårsaget af prispresset fra dumpingimporten. Den anden, med hjemsted i Spanien, medvirkede ikke i undersøgelsen. Da denne producent ikke ønskede at medvirke, blev brugernes oplysninger i spørgeskemabesvarelserne om andre producenters salg på Fællesskabets marked lagt til grund. Undersøgelsen viste, at sidstnævnte virksomhed beskæftigede sig med produktion af både batterier og EMD. Størstedelen af EMD fremstillet af denne virksomhed indgik tilsyneladende i virksomhedens egen produktion af batterier. Virksomheden spillede dog samtidig en stigende rolle på Fællesskabets marked for EMD. |
(86) |
Det er klart, at det generelle billede af andre EF-producenter, bliver påvirket af det forhold, at den ene indstillede sine aktiviteter i 2003, og den anden ikke solgte større mængder på Fællesskabets marked i den betragtede periode. Det kan dog konkluderes af de data, der er fremkommet under undersøgelsen, at også disse EF-producenter blev berørt af prispresset fra dumpingimporten fra Sydafrika og udviklingen på markedet, eftersom deres markedsandel faldt fra mellem 10 og 25 % til mellem 4 og 10 %. Følgelig kan andre EF-producenters salg ikke have været årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. |
(87) |
Det blev også undersøgt, om den faldende efterspørgsel på Fællesskabets marked kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode. Det viste sig ikke at være tilfældet. Som det fremgår af betragtning 52 og 77 faldt EF-erhvervsgrenens salg med mere end det samlede forbrug i Fællesskabet, mens den tilsvarende markedsandel tilhørende den sydafrikanske import steg betragteligt. |
(88) |
Det blev hævdet, at skaden i hovedsagen skyldtes stigningen i verdensmarkedspriserne på det grundlæggende råmateriale, manganmalm. Priserne på manganmalm, som var stabile indtil 2004, fordobledes pludseligt i 2005 og faldt derefter lidt i undersøgelsesperioden. Dette førte til, at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger pr. enhed steg med 19 %. |
(89) |
Priserne på importen fra Sydafrika steg imidlertid kun med et procentpoint i samme periode (2004/2005), og EF-erhvervsgrenen, som forsøgte at konkurrere med dumpingimporten og blive på markedet, kunne derfor ikke vælte de samlede omkostningsstigninger over på brugerne. EF-erhvervsgrenen kunne ikke sætte priserne op med mere end 4 procentpoint, hvilket var under produktionsomkostningerne.
|
(90) |
Under disse omstændigheder fandtes det ikke, at det var omkostningsstigningerne i sig selv der var den skadegørende faktor, men derimod det forhold, at EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at vælte omkostningsstigningerne over på kunderne på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Sydafrika, som ikke var berørt af prisstigningerne på råmaterialerne. Derfor måtte dette argument afvises. |
(91) |
Det blev af nogle parter hævdet, at der er for store mængder EMD på verdensmarkedet som følge af den stigende produktionskapacitet i Kina, og at disse har presset priserne på EMD og dermed er årsag til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. |
(92) |
Priserne på importen fra Kina var ganske vist relativt lave i den betragtede periode, men der blev kun importeret få mængder, og denne påstand blev derfor ikke fundet begrundet. |
(93) |
Desuden gjorde nogle parter gældende, at faldet i EF-erhvervsgrenens salgspriser på EMD snarere var en følge af den stigende konkurrence mellem batteriproducenter og det prispres, de af den grund var udsat for, end af dumpingimporten fra Sydafrika. |
(94) |
Undersøgelsen viste, at batteriproducenterne ganske rigtigt var udsat for prispres på grund af stigningen i råmaterialepriserne på verdensmarkedet og den øgede konkurrence. Til gengæld er der kun ganske få EMD-producenter, der opererer på Fællesskabets marked, og de står derfor stærkt i forhandlingerne med batteriproducenterne om priserne på den pågældende vare. Man fandt derfor, at faldet i EF-erhvervsgrenens salgspriser på EMD var en direkte følge af dumpingimporten og de sydafrikanske eksporterende producenters underbudspolitik fra begyndelsen af den betragtede periode og ikke af det prispres, der angiveligt skulle komme fra batteriproducenterne. På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at den stigende konkurrence mellem batteriproducenterne ikke rykkede ved det forhold, at der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Sydafrika og den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. |
4. Konklusion om årsagssammenhæng
(95) |
Ovenstående analyse viser, at importmængderne fra Sydafrika steg drastisk og øgede deres markedsandel tilsvarende drastisk i den betragtede periode. Samtidig faldt priserne på importen betragteligt, og der var et betydeligt prisunderbud i undersøgelsesperioden. Denne stigning i dumpingimportens markedsandel fandt sted, samtidig med at EF-erhvervsgrenen oplevede faldende salg og markedsandele. Dette og prispresset førte bl.a. til, at EF-erhvervsgrenen led store tab i undersøgelsesperioden. |
(96) |
En undersøgelse af de andre faktorer, som kunne have skadet EF-erhvervsgrenen, viste, at ingen af disse kunne have haft så betydelige negative virkninger for erhvervsgrenen som dumpingimporten fra Sydafrika. |
(97) |
På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor foreløbigt, at dumpingimport har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. |
F. FÆLLESSKABETS INTERESSE
1. Generelle forhold
(98) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om der på trods af konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger på importen fra det pågældende land. |
(99) |
Kommissionen sendte et spørgeskema til den eneste importør af EMD fra Sydafrika og til alle industrielle brugere, om hvem det vides, at de vil blive berørt af foranstaltningerne, eller som må formodes at blive berørt af dem. Importøren og fire større brugere af den pågældende vare i Fællesskabet besvarede spørgeskemaet. |
2. EF-erhvervsgrenens interesser
(100) |
Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen består af en producent med produktionsanlæg i Grækenland, hvis salg og rentabilitet blev betydeligt forværret i den betragtede periode med negative følgevirkninger for markedsandel, beskæftigelse, investeringsafkast og likviditet. |
(101) |
Træffes der ikke foranstaltninger, er det sandsynligt, at den manglende rentabilitet som følge af prispresset fra dumpingimporten vil tvinge EF-erhvervsgrenen til at indstille produktionen af EMD i Fællesskabet. Som man vil huske, indstillede en af EF-producenterne produktionen i den betragtede periode. Dette faldt sammen med et stigende pres fra den sydafrikanske import på Fællesskabets marked. Klageren, som var tvunget til midlertidigt at indstille sin produktion i en måned i 2003, har desuden meddelt Kommissionen, at der opstod en lignende, men længerevarende situation i 2007. |
(102) |
Det skal bemærkes, at i lighed med den sydafrikanske eksporterende producent producerer EF-erhvervsgrenen udelukkende EMD, og produktionslinjen kan ikke bruges til produktion af andre varer. |
(103) |
Efter indførelse af antidumpingforanstaltninger forventes EF-erhvervsgrenens salgspriser og -mængder på Fællesskabets marked imidlertid at stige, hvilket vil forbedre dens rentabilitet og forhindre lukning. |
(104) |
Det er derfor klart, at det vil være i EF-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger. |
3. Brugernes interesser
(105) |
Den eneste erhvervsgren, der bruger EMD er producenter af alkaline batterier og kul-zink-batterier. |
(106) |
Som nævnt blev der sendt spørgeskemaer til alle kendte batteriproducenter i Fællesskabet. Fire virksomheder, som tilsammen repræsenterer 93 % af forbruget i Fællesskabet, besvarede skemaerne. Tre af besvarelserne blev gennemgået på stedet. |
(107) |
Som tidligere nævnt fandtes det, at batteriproducenterne i Fællesskabet var under betydeligt pres som følge af de stigende priser på råmaterialer på verdensmarkedet (zink, nikkel, kobber, stål) og den stigende konkurrence på verdensmarkedet for batterier. De anførte, at antiforanstaltninger på import fra Sydafrika ville øge det eksisterende prispres og påføre dem tab, eftersom de ikke ville kunne vælte prisstigningerne over på kunderne. Det fandtes imidlertid, at de generelt stadig befandt sig i en sund økonomisk situation med betragtelige fortjenester før skat i undersøgelsesperioden, og at de havde øget salget i den betragtede periode takket være deres brands positive image i offentligheden. Ud fra de modtagne oplysninger kunne det konstateres, at udgifterne til EMD i batteriproduktionen kan variere mellem 10 og 15 % (afhængigt af batteriets størrelse) af de samlede omkostninger, og det kunne således skønsmæssigt anslås, at en antidumpingtold på det foreslåede niveau ikke skulle kunne øge det forventede prisniveau for batterier med mere end 0,01 til 0,02 EUR. Den stigning i batteripriserne, som antidumpingtolden kan føre med sig, blev beregnet ved at lægge den foreslåede toldsats til produktionsomkostningerne for forskellige størrelser batterier. |
(108) |
Mange brugere medgav, selvom de generelt var imod indførelsen af foranstaltninger, at det sandsynligvis ville have en negativ effekt på deres situation og konkurrencen på Fællesskabets marked, hvis EF-erhvervsgrenen forsvandt, eftersom denne producerer EMD af høj kvalitet, som er egnet til fremstilling af batterier i den bedste kategori. Hvis EF-erhvervsgrenen skulle forsvinde, ville brugerne således risikere at blive afhængige af EMD fra Sydafrika alene. |
(109) |
I betragtning af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke brugerindustriernes situation alvorligt. |
4. Ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importørers og -forhandleres interesser
(110) |
Den eneste EF-importør af EMD fra Sydafrika medvirkede i undersøgelsen. På grundlag af de indgivne oplysninger konstateredes det, at denne importør var en uafhængig agent og desuden eneagent for Delta. Al import af EMD fra Sydafrika blev solgt i Fællesskabet gennem denne virksomhed. Virksomhedens handelsaktiviteter repræsenterede mindre end 20 % af dens omsætning. Importøren var forbeholden over for eventuelle foranstaltninger. Selv hvis virksomhedens salg faldt efter indførelsen af foranstaltninger, og agentens provision blev sat ned, forventes den stadig at være økonomisk sund, og det er usandsynligt, at importøren ville blive berørt af foranstaltningerne i noget større omfang. Det står således klart, at virkningerne af antidumpingtolden ville blive båret af brugerne. |
(111) |
På dette grundlag har Kommissionen foreløbigt konkluderet, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative følger for importører i Fællesskabet. |
5. Konklusion vedrørende Fællesskabets interesse
(112) |
En indførelse af foranstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genvinde salg og markedsandele og forbedre sin rentabilitet. I betragtning af EF-erhvervsgrenens forværrede situation er der stor risiko for, at EF-erhvervsgrenen vil lukke sit produktionsanlæg og afskedige ansatte, hvis der ikke indføres foranstaltninger. |
(113) |
Den pågældende vare anvendes i batteriproduktion, hvor udgifterne til EMD er relativt beskedne sammenholdt med værdien af slutproduktet, og virkningen vil ikke have nogen større betydning for brugerne som forklaret i betragtning 107. |
(114) |
På baggrund af ovenstående er den foreløbige konklusion, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre antidumpingtold på importen af visse mangandioxider med oprindelse i Sydafrika. |
G. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
1. Skadestærskel
(115) |
I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesse bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen. |
(116) |
Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, den pågældende import har forvoldt EF-erhvervsgrenen, men ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at de eventuelle foranstaltninger burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat, som erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå ved salg af samme vare i Fællesskabet under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport. Den fortjenstmargen før skat, der indgik i denne beregning svarede til den fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen havde i begyndelsen af den betragtede periode, da priserne på EMD fra Sydafrika lå på samme niveau som priserne på den samme vare solgt af EF-erhvervsgrenen. |
(117) |
Den nødvendige prisforhøjelse blev dernæst fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat i forbindelse med beregningen af prisunderbuddet (jf. betragtning 45) og den ikke-skadevoldende pris på den samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på Fællesskabets marked. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, udtryktes derefter i procent af den samlede cif-importværdi. |
(118) |
Skadesmargenen var betydeligt større end den konstaterede dumpingmargen. |
2. Midlertidige foranstaltninger
(119) |
På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, eftersom denne er lavere end den ovenfor beregnede skadestærskel. |
(120) |
På grundlag af ovenstående foreslås følgende foreløbige toldsatser:
|
H. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE
(121) |
God administrativ praksis byder, at der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på import af elektrolytiske mangandioxider (dvs. mangandioxider, der er fremstillet ved en elektrolytisk proces), der ikke er varmebehandlet efter den elektrolytiske proces, henhørende under KN-kode ex 2820 10 00 (Taric-kode 2820100010) og med oprindelse i Sydafrika.
2. Den midlertidige antidumpingtold for de varer, der fremstilles af nedenstående virksomheder, fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:
Virksomhed |
Antidumping-told |
Taric-tillægskode |
Delta E.M.D. (Pty) Ltd |
14,9 % |
A828 |
Alle andre virksomheder |
14,9 % |
A999 |
3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i EF er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet fastsættes.
Artikel 2
Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96.
I medfør af artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96, kan de berørte parter inden for en frist på en måned fra nærværende forordnings ikrafttræden, fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 i denne forordning finder anvendelse i seks måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 2007.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
(2) EUT C 314 af 21.12.2006, s. 78.