Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0594

    Kommissionens forordning (EF) nr. 594/2007 af 31. maj 2007 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger

    EUT L 140 af 1.6.2007, p. 21–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/594/oj

    1.6.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 140/21


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 594/2007

    af 31. maj 2007

    om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (1), særlig artikel 13, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1784/2003 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne på verdensmarkedet for de produkter, der er nævnt i artikel 1 i forordningen, og priserne på disse produkter uden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution.

    (2)

    I artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1517/95 af 29. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår den import- og eksportordning, der gælder for foderblandinger på basis af korn, og om ændring af forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (2), defineres kriterierne for restitutionsbeløbets fastsættelse for disse produkter.

    (3)

    Der skal ved beregningen også tages hensyn til indholdet af kornprodukter. Med henblik på en forenkling bør restitutionen betales for to kategorier af »kornprodukter«, nemlig for majs, som er den mest almindelige kornart i udførte kornfoderblandinger og majsprodukter, og for »andre kornarter«, som er de restitutionsberettigede kornprodukter med undtagelse af majs og majsprodukter. Der bør ydes en restitution for den mængde kornprodukter, som foderblandingen indeholder.

    (4)

    I øvrigt skal der ved fastsættelsen af restitutionsbeløbet ligeledes tages hensyn til mulighederne og betingelserne for salg af de pågældende produkter på verdensmarkedet, interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked og udførslernes økonomiske aspekt.

    (5)

    Søm følge af den nuværende markedssituation for korn og specielt udsigterne, hvad forsyningssituationen angår, afskaffes eksportrestitutionerne.

    (6)

    Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Eksportrestitutionerne for de under forordning (EF) nr. 1784/2003 henhørende foderblandinger, for hvilke forordning (EF) nr. 1517/95 gælder, fastsættes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 1. juni 2007.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2007.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Luc DEMARTY

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

    (2)  EFT L 147 af 30.6.1995, s. 51.


    BILAG

    til Kommissionens forordning af 31. maj 2007 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for kornfoderblandinger

    Produktkoder, for hvilke der ydes eksportrestitutioner:

     

    2309 10 11 9000,

     

    2309 10 13 9000,

     

    2309 10 31 9000,

     

    2309 10 33 9000,

     

    2309 10 51 9000,

     

    2309 10 53 9000,

     

    2309 90 31 9000,

     

    2309 90 33 9000,

     

    2309 90 41 9000,

     

    2309 90 43 9000,

     

    2309 90 51 9000,

     

    2309 90 53 9000.


    Kornprodukter

    Bestemmelsessted

    Måleenhed

    Restitutionsbeløb

    Majs og majsprodukter:

    KN-kode 0709 90 60, 0712 90 19, 1005, 1102 20, 1103 13, 1103 29 40, 1104 19 50, 1104 23, 1904 10 10

    C10

    EUR/t

    0,00

    Kornprodukter, med undtagelse af majs og majsprodukter

    C10

    EUR/t

    0,00

    NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie »A« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1), som ændret.

    C10

    :

    Alle bestemmelsessteder.


    Top