17.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/30

(1)

Borgerne i medlemsstaterne, inklusive rejsende og handikappede, bør kunne få forbindelse med visse tjenester af samfundsmæssig betydning ved at bruge de samme, genkendelige numre i alle medlemsstater. På nuværende tidspunkt frembyder medlemsstaterne et sandt kludetæppe af nummerplaner af forskellig art, og ingen fælles nummerplan forbeholder samme telefonnummer for sådanne tjenester inden for Fællesskabet. Fællesskabet bør derfor gøre noget på dette område.

(2)

For at slutbrugerne kan få adgang til disse tjenester via det samme nummer i de forskellige medlemsstater, bør nummerressourcerne harmoniseres. Kombinationen »samme nummer — samme tjeneste« sikrer, at en given tjeneste i hvilken som helst medlemsstat altid tilhører et bestemt nummer inden for Fællesskabet. Det giver tjenesten en fælleseuropæisk identitet, hvilket kommer EU-borgerne til gode, idet de ved, at ét nummer giver adgang til den samme tjeneste i forskellige medlemsstater. Denne foranstaltning tilskynder en udvikling af fælleseuropæiske tjenester.

(3)

For at afspejle disse tjenesters samfundsmæssige funktion bør de harmoniserede numre være gratisnumre, dog uden at dette betyder, at telefonoperatørerne pålægges at betale for opkald til 116-numre. Et vigtigt element i denne harmonisering er derfor, at numrene er gratisnumre.

(4)

For at sikre, at de harmoniserede numre stemmer overens med de tjenester, som er anført i nærværende beslutning, bør der fastsættes visse vilkår for kontrol af disse tjenesters art.

(5)

Det kan være nødvendigt at knytte visse vilkår til brugsretten til et bestemt harmoniseret nummer, for eksempel at tjenesten skal være tilgængelig døgnet rundt alle ugens dage.

(6)

I overensstemmelse med rammedirektivet er de nationale tilsynsmyndigheder ansvarlige for nummerplanerne og for at kontrollere, hvordan de nationale nummerressourcer tildeles de enkelte virksomheder. I overensstemmelse med artikel 6 og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (2), kan der være knyttet visse vilkår til brugen af numre, og der kan pålægges sanktioner, hvis vilkårene ikke overholdes.

(7)

Listen over bestemte numre i 116-nummerserien bør jævnligt opdateres i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3, i rammedirektivet. Medlemsstaterne oplyser om sådanne numre for eksempel på deres websteder, således at de er tilgængelige for alle interesserede.

(8)

Kommissionen vil overveje at revidere eller yderligere tilpasse nærværende beslutning i lyset af erfaringer, som medlemsstaterne indberetter til Kommissionen, især hvorvidt en tjeneste, som har fået forbeholdt et bestemt nummer, har bredt sig i Europa.

(9)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —

a)

at de numre, der er opført i bilaget, kun bruges til de tjenester, de er reserveret til

b)

at de numre inden for »116«–nummerserien, der ikke er anført i bilaget, ikke bruges

c)

at nummeret 116112 hverken tildeles eller bruges af nogen tjeneste.

a)

Tjenesten tilbyder information, hjælp eller fungerer som rapporteringskanal for borgerne eller en kombination heraf.

b)

Tjenesten er åben for alle borgere uden krav om tilmelding.

c)

Tjenesten er ikke tidsbegrænset.

d)

Der er ikke knyttet nogen betaling eller betalingsforpligtelse til brugen af tjenesten.

e)

Følgende aktiviteter må ikke være indeholdt i opkald: reklamer, underholdning, markedsføring og salg eller fremtidig salg af forretningsydelser.