31.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 300/13

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 4. februar 2006 en meddelelse (herefter »indledningsmeddelelsen«) (2) i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (herefter »Kina«) og Ukraine.

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt på grundlag af en klage, der blev indgivet den 23. december 2005 af tre EF-producenter (herefter »klagerne«), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 40 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af strygebrætter. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, andre kendte EF-producenter, eksporterende producenter i Kina og Ukraine, importører og detailhandlende, som den vidste var berørt af proceduren, repræsentanter for de pågældende eksportlande, producenter i USA, som oprindeligt var tænkt anvendt som referenceland, og producenter i andre potentielle referencelande. Desuden kontaktede Kommissionen alle andre operatører i Fællesskabet, der potentielt var beskæftiget med produktion og/eller distribution af den pågældende vare eller den samme vare, og hvis kontaktoplysninger blev fremsendt til Kommissionen efter procedurens indledning. Berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen. Alle berørte parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(4)

På baggrund af det store antal kinesiske eksporterende producenter, blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle kinesiske eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005. Imidlertid gav kun otte kinesiske eksporterende producenter sig til kende og indgav de nødvendige oplysninger med henblik på stikprøveudtagning inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Det blev derfor besluttet, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(5)

For at give de kinesiske eksporterende producenter i de pågældende lande, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste, var berørt af sagen, samt til myndighederne i Kina og Ukraine. Otte selskaber i Kina og et selskab i Ukraine anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det ved undersøgelsen blev fastslået, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt, og til alle andre parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Der blev modtaget svar på spørgeskemaerne fra seks kinesiske eksporterende producenter, fra den eneste ukrainske eksporterende producent, fra fire EF-producenter, fra to importører, der ikke var forretningsmæssigt forbundet med de eksporterende producenter, og fra en forhandler. Desuden fremsatte en importør sine bemærkninger uden at besvare spørgeskemaet.

(8)

Der blev ligeledes modtaget visse oplysninger fra 17 EF-producenter af den samme vare (hvoraf 15 var til støtte for klagen, én indtog en neutral stilling, og én var imod) og fra tre selskaber, der kun importerede den pågældende vare.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en markedsøkonomisk behandling og for en foreløbig fastlæggelse af dumpingen, den opståede skade og de berørte fællesskabsinteresser. Der blev aflagt følgende kontrolbesøg:

(10)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina og Ukraine, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende selskab med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

(11)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 (herefter »undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (herefter »den betragtede periode«).

(12)

Den vare, der påstås indført til dumpingpriser, er strygebrætter, også fritstående, også med suge- og/eller varme- og/eller blæsefunktion, herunder ærmebrætter, og væsentlige dele heraf, f.eks. ben, bræt og strygejernsholder, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine (herefter »den pågældende vare«), normalt angivet under KN-kode ex 3924 90 90, ex 4421 90 98, ex 7323 93 90, ex 7323 99 91, ex 7323 99 99, ex 8516 79 70 og ex 8516 90 00.

(13)

Der findes forskellige typer strygebrætter, og deres væsentligste dele afhænger hovedsagelig af deres udformning og størrelse, materialer og tilbehør. Alle de forskellige typer har imidlertid samme grundlæggende fysiske kendetegn og anvendelsesformål. Derfor betragtes alle de eksisterende typer som én vare i forbindelse med denne undersøgelse.

(14)

Den pågældende vare og strygebrætter og de væsentlige dele heraf, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og Ukraine og på hjemmemarkedet i Tyrkiet, der blev valgt som referenceland, og strygebrætter og de væsentlige dele heraf, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, fandtes at have de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(15)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina og Ukraine (for sidstnævnte land for alle klager, der er indgivet, eller procedurer, der er indledt, inden 30. december 2005) fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der kan bevise, at de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(16)

Otte kinesiske eksporterende producenter anmodede oprindeligt om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister. To af disse har imidlertid ikke samarbejdet yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Kun anmodningerne om markedsøkonomisk behandling fra de resterende seks samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter i betragtning 9 blev derfor taget til efterretning.

(17)

Den eneste ukrainske eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter inden for de fastsatte frister.

(18)

Den ukrainske producent gjorde imidlertid opmærksom på, at Ukraine i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 var blevet fjernet fra listen over lande uden markedsøkonomi som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Selskabet fremførte, at beslutningen om at give Ukraine markedsøkonomisk status blev truffet på grundlag af en vurdering af situationen i de forudgående måneder. Det blev derfor gjort gældende, at det skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling, fordi i) undersøgelsesperioden er kalenderåret 2005; ii) klagerne skulle have fremlagt dokumentation for, at de berørte ukrainske producenter ikke var underlagt markedsøkonomiske forhold, og iii) man ved ikke at give Ukraine markedsøkonomisk status ville diskriminere Ukraine i forhold til Rusland.

(19)

Det skal i denne henseende bemærkes, at det tydeligt fremgår af Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005, at den normale værdi for ukrainske eksportører og producenter kun i forbindelse med undersøgelser, der er iværksat efter 30. december 2005, vil blive fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, enten på foranledning af en anmodning om undersøgelse indgivet efter ovennævnte dato eller på Kommissionens initiativ. Da klagen, der ligger til grund for denne procedure, blev indgivet den 23. december 2005, står det klart, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, ikke finder anvendelse, og at det samarbejdsvillige ukrainske selskab derfor skal påvise, at det opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det fremgår tydeligt af ordlyden af ovennævnte artikel, at det er de eksporterende producenter og ikke klagerne, der har bevisbyrden med hensyn til opfyldelsen af kriterierne med henblik på markedsøkonomisk behandling. Det skal desuden bemærkes, at indrømmelsen af markedsøkonomisk behandling til et bestemt land bygger på en overordnet vurdering af landets økonomiske situation som helhed med henblik på at fastslå, om omkostningerne og priserne generelt er tilstrækkelig pålidelige til at danne grundlag for en antidumpingundersøgelse. Det drejer sig med andre ord ikke om en vurdering af en særlig situation for hvert enkelt selskab. Endelig er argumentet om, at Ukraine bliver diskrimineret i forhold til Rusland, uberettiget, eftersom Rusland allerede i 2002 blev betragtet som et land, der var underlagt markedsøkonomiske forhold. Kommissionen afviste af disse årsager kravene fra de ukrainske eksporterende producenter og fortsatte med undersøgelsen af kriterierne for indrømmelse af markedsøkonomisk behandling.

(20)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos de pågældende selskaber alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(21)

En kinesisk eksporterende producent, Since Hardware (Guangzhou) Co. Ltd, Guangzhou, fremlagde dokumentation for at opfylde alle fem kriterier som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og fik indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(22)

Der var med hensyn til de resterende kinesiske eksporterende producenter i betragtning 9 én, der ikke opfyldte kriterium 1, 2 og 3, én, der ikke opfyldte kriterium 2 og 3, og tre, der ikke opfyldte kriterium 2.

(23)

Alle samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter og EF-erhvervsgrenen fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater. Fire selskaber var uenige i de afgørelser, der var truffet, og fremførte, at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(24)

Kriterium 1: Én kinesisk eksporterende producent undlod at påvise at have opfyldt dette kriterium. Producenten har især ikke på noget tidspunkt i forbindelse med undersøgelsen vist, at en af hans to aktionærer betalte for de aktier, som han fik af staten. Desuden fik selskabet leveret elektricitet fra staten, uden at der forelå nogen kontrakt herom. Selskabet bestred disse undersøgelsesresultater, men fremlagde ikke nogen verificerbar dokumentation til støtte for sin indsigelse. Disse bemærkninger kunne derfor ikke tages til efterretning. Det blev derfor konkluderet, at selskabet ikke havde påvist, at det opfyldte kriterium 1.

(25)

Kriterium 2: Fem selskaber undlod at påvise, at de havde ét klart sæt regnskaber, der blev revideret uafhængigt i overensstemmelse med internationale standarder. Det fremgik faktisk af en undersøgelse af de pågældende regnskaber, at der var betydelige mangler i alle fem tilfælde. F.eks. specificerede selskaberne ikke alle de forskellige indtægter og udgifter i deres regnskaber, men anvendte et omfattende udligningssystem mellem disse indtægter og udgifter på månedsbasis. De overholdte heller ikke det regnskabsmæssige periodiseringsprincip. De samlede således transaktionerne på månedsbasis og bogførte dem opsummerende uden yderligere detaljer om de pågældende individuelle transaktioner. Eftersom revisorerne ikke har bemærket disse overtrædelser af det internationale regnskabsstandard 1, må det konstateres, at der ikke er blevet foretaget revision af regnskaberne i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Efter at have fået meddelt disse undersøgelsesresultater gjorde fire eksporterende producenter fortsat gældende, at de fulgte de internationale regnskabsstandarder, men de fremlagde ingen dokumentation, der viste, at undersøgelsesresultaterne var forkerte. Det blev derfor konkluderet, at selskaberne i alle tilfældene ikke havde påvist, at de opfyldte kriterium 2.

(26)

Kriterium 3: To selskaber undlod også at påvise, at de opfyldte kriterium 3. Det blev for disse to selskaber konstateret på stedet, at de ikke havde opfyldt deres kontraktlige forpligtelser med hensyn til betaling af landrettigheder til staten, uden at dette imidlertid fik nogen finansielle eller andre konsekvenser for selskaberne. Det blev desuden konstateret, at et af selskaberne i undersøgelsesperioden havde lejet statsejet jord, uden at der forelå nogen formel godkendelse fra staten. Denne situation blev først bragt i orden efter undersøgelsesperioden, men kun til en pris under den normale takst. To kinesiske eksporterende producenter gjorde indsigelse over for disse undersøgelsesresultater, men de nye oplysninger, som de fremlagde til støtte herfor, var ikke verificerbare og kunne derfor ikke godtages. Det blev derfor konkluderet, at begge selskaber ikke havde påvist, at de opfyldte kriterium 3.

(27)

Kun én kinesisk eksporterende producent, nemlig Since Hardware (Guangzhou) Co. Ltd, har på grundlag af ovenstående påvist at opfylde alle kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og fik indrømmet markedsøkonomisk behandling, mens de øvrige fem eksporterende producenter ikke kunne påvise, at de opfyldte alle disse kriterier, hvorfor de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(28)

Den eneste ukrainske eksporterende producent, Eurogold Industries Ltd, Zhitomir, påviste at opfylde alle kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og blev derfor indrømmet markedsøkonomisk behandling. Den eksporterende producent og EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til undersøgelsesresultaterne vedrørende markedsøkonomisk behandling, men Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(29)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor selskaber kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(30)

For så vidt angår Kina anmodede alle de eksporterende producenter, der ønskede markedsøkonomisk behandling, også om individuel behandling i det tilfælde, at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(31)

Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at fire selskaber opfyldte alle kriterierne for individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(32)

Det blev derfor konkluderet, at følgende eksporterende producenter i Kina burde indrømmes individuel behandling:

(33)

Det blev på grundlag af de foreliggende oplysninger konstateret, at ét selskab ikke kunne påvise, at det opfyldte alle kriterierne for individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(34)

Det blev især konstateret, at oplysningerne om eksportsalget, der fandt sted enten direkte eller gennem et forretningsmæssigt forbundet selskab i Hongkong, ikke kunne verificeres. Selskabet leverede ikke tilstrækkelige oplysninger om den samlede eksportmængde og de relevante tilsvarende eksportfakturaer, selv om det blev anmodet herom. Desuden fandtes oplysningerne om samlet omsætning og om hjemmemarkedssalg og eksportsalg ikke at være i overensstemmelse med de tilgængelige revisionsrapporter og selskabets regnskaber. Hertil kommer, at selskabet ikke var i stand til at påvise, til hvem salget var destineret, således som angivet i spørgeskemaet. Kommissionen kunne derfor ikke verificere, om selskabet frit kunne bestemme sine eksportpriser og –mængder samt salgsbetingelser, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra b).

(35)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi i tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi og — i det omfang der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — lande som anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(36)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende USA som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina og Ukraine, og den opfordrede berørte parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(37)

Der blev modtaget bemærkninger fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og Ukraine, hvori Taiwan, Indien eller Tyrkiet blev foreslået som mere passende referencelande end USA. De væsentligste argumenter imod valget af USA som referenceland var forskellene i den generelle økonomiske udvikling, adgangen til og priserne på råvarer, arbejdskraftomkostninger og produktionsmetoder, men også forskelle med hensyn til konkurrencen på hjemmemarkedet for strygebrætter. Det blev ligeledes fremført, at det amerikanske marked for strygebrætter er et meget beskyttet marked med kunstigt høje priser.

(38)

Kommissionen søgte at samarbejde med producenter i USA og i andre potentielle referencelande, f.eks. Thailand, Indien og Tyrkiet. Der blev sendt breve og relevante spørgeskemaer til fem selskaber i USA, tre selskaber i Thailand, fem selskaber i Indien og ni selskaber i Tyrkiet. Af alle disse selskaber var der kun én tyrkisk producent, der i tide indgav alle de nødvendige oplysninger med henblik på fastsættelsen af den normale værdi, og som indvilligede i at samarbejde i undersøgelsen.

(39)

Undersøgelsen viste, at Tyrkiet har et konkurrencepræget marked for strygebrætter, hvor omkring 90 % af markedet er dækket af en række lokalproducenter og resten af import fra tredjelande. Produktionsmængden i Tyrkiet udgør over 5 % af den mængde, der eksporteres af den pågældende vare fra Kina til Fællesskabet. Der blev med hensyn til kvaliteten og standarden af de tyrkiske strygebrætter ikke fundet nogen væsentlige forskelle i forhold til de kinesiske og ukrainske varer. Det tyrkiske marked blev derfor anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt til fastsættelsen af den normale værdi for Kina og Ukraine.

(40)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at Tyrkiet er et passende referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(41)

Den normale værdi for den ene kinesiske og den eneste ukrainske eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af deres oplysninger om hjemmemarkedssalg og produktionsomkostninger. Disse oplysninger blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos de pågældende selskaber.

(42)

Hvad angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først for hvert enkelt eksportland, om den pågældende eksporterende producents samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældendes samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den samlede mængde, som hver eksporterende producent solgte, udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(43)

Det blev fastslået, at den kinesiske eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke havde et tilstrækkeligt repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden. Det var derfor ikke muligt at fastsætte den normale værdi på grundlag af den relevante eksporterende producents priser i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, første afsnit. Der skulle derfor anvendes en anden metode.

(44)

Da det ikke var muligt at anvende hjemmemarkedspriser med henblik på at fastsætte den normale værdi, var det nødvendigt at fastsætte en beregnet normal værdi på grundlag af den pågældende producents priser. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi derfor beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for de eksporterede strygebrættyper (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (herefter »SG&A-omkostninger«) samt en passende fortjeneste. Det skal i denne henseende bemærkes, at indkøbspriserne for visse råvarer/dele, særlig råvarer/dele af stål, som blev oplyst af dette selskab, forekom at være kunstigt lave, således at produktionsomkostningerne bør undersøges nærmere, og de foreløbige undersøgelsesresultater bør eventuelt tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med de endelige undersøgelsesresultater.

(45)

Eftersom den eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke havde et tilstrækkeligt repræsentativt hjemmemarkedssalg, var det nødvendigt at fastsætte SG&A-omkostningerne og fortjenesten på grundlag af enhver anden metode, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(46)

Kommissionen tog derfor udgangspunkt i SG&A-omkostningerne og fortjenesten for den samarbejdsvillige eksporterende producent i referencelandet, der havde et hjemmemarkedssalg i normal handel. SG&A-omkostningerne og den gennemsnitlige fortjeneste hos den samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producent blev lagt til den pågældende eksporterende producents produktionsomkostninger i forbindelse med de eksporterede varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(47)

Det blev for den eneste ukrainske eksporterende producent fastslået, at det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare ikke fandt sted i repræsentative mængder i undersøgelsesperioden. Det var derfor ikke muligt at fastsætte den normale værdi på grundlag af priserne fra den relevante eksporterende producent i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, første afsnit. Der skulle derfor anvendes en anden metode.

(48)

Eftersom den eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke havde et tilstrækkeligt repræsentativt hjemmemarkedssalg, og eftersom der ikke var nogen anden samarbejdsvillig ukrainsk eksporterende producent, var det nødvendigt at fastsætte SG&A-omkostningerne og fortjenesten på grundlag af en anden passende metode, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(49)

Kommissionen tog derfor udgangspunkt i SG&A-omkostningerne og fortjenesten for den samarbejdsvillige eksporterende producent i referencelandet, der havde et hjemmemarkedssalg i normal handel. SG&A-omkostningerne og den gennemsnitlige fortjeneste hos den samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producent blev lagt til den pågældende eksporterende producents produktionsomkostninger i forbindelse med de eksporterede varetyper, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(50)

Efter valget af Tyrkiet som referenceland blev den normale værdi beregnet på grundlag af de oplysninger, der blev bekræftet hos den samarbejdsvillige tyrkiske producent.

(51)

Den tyrkiske producents hjemmemarkedssalg af den samme vare blev fundet at være repræsentativt i forhold til den pågældende vare, der blev eksporteret til Fællesskabet af de eksporterende producenter i Kina.

(52)

Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder. Undersøgelsen hos den tyrkiske producent viste, at denne producents salgsmængde til nettopriser mindst svarende til ovennævnte enhedsomkostninger, repræsenterede over 80 % af den samlede salgsmængde. Den normale værdi blev derfor baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner af den pågældende varetype på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om disse salg havde været fortjenstgivende eller ej. Det blev desuden konstateret, at disse hjemmemarkedspriser generelt var i overensstemmelse med priserne for en anden stor tyrkisk producent, som indsendte visse oplysninger i forbindelse med kontrollen på stedet i referencelandet.

(53)

De eksporterende producenters eksportsalg til Fællesskabet fandt enten sted i) direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, ii) gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber uden for Fællesskabet, eller iii) gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber uden for Fællesskabet.

(54)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet fandt sted gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne på den pågældende vare, når den blev solgt til handelsselskaberne med henblik på eksport til Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(55)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne på den pågældende vare, når den blev solgt af de forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber til den første uafhængige kunde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(56)

Én eksporterende producent solgte den pågældende vare gennem et handelsselskab i Hongkong. Handelsselskabet i Hongkong var ikke i stand til på grundlag af sine regnskaber på passende vis at påvise, at de oplyste eksportpriser til uafhængige kunder i Fællesskabet faktisk blev betalt. Det var desuden ikke muligt ved kontrol på stedet at få den hongkongske forhandlers indkøb til at stemme overens med de reviderede regnskaber for salget til Fællesskabet. Det blev meddelt selskabet, at der var alvorlig tvivl med hensyn til nøjagtigheden af dets salg til Fællesskabet gennem det forretningsmæssigt forbundne selskab i Hongkong, og at der ikke ville blive taget højde for dette salg i forbindelse med de foreløbige dumpingberegninger. Selskabet fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, men det fremlagde ingen dokumentation, der gav anledning til at ændre de foreløbige undersøgelsesresultater. Der blev således set bort fra disse eksporttransaktioner, og eksportprisen blev udelukkende fastsat på grundlag af priserne for salg, der fandt sted enten direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber uden for Kina og Fællesskabet.

(57)

En eksporterende producent havde intet direkte salg af den pågældende vare. Han solgte den pågældende vare enten gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber i Kina eller gennem et forretningsmæssigt forbundet handelsselskab i Kina. Eftersom det ikke var muligt at fastslå, hvem salget gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne parter endeligt var beregnet til, blev der foreløbigt set bort fra dette salg, og eksportprisen blev baseret udelukkende på det salg, der fandt sted gennem det forretningsmæssigt forbundne selskab, der var i stand til at påvise, hvem salget i sidste ende var beregnet til. Selskabet blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Disse bemærkninger har ikke ændret denne foreløbige konklusion.

(58)

Som beskrevet i forbindelse med analysen med henblik på individuel behandling i betragtning 33 var én eksporterende producent ikke i stand til at påvise sit faktiske eksportsalg. Der blev derfor i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, set bort fra selskabets samlede eksportsalg, og de oplyste priser kunne således ikke anvendes til at fastsætte eksportpriserne fra Kina til Fællesskabet. Selskabet blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Disse bemærkninger har imidlertid ikke givet anledning til at ændre undersøgelsesresultaterne, og eftersom der ikke var andre tilgængelige informationskilder med henblik på at fastsætte dette selskabs eksport til Fællesskabet, blev det fundet passende at se bort fra alle eksportoplysninger og fastsætte dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende oplysninger (jf. betragtning 65).

(59)

Alle eksporttransaktioner til Fællesskabet fra den eneste ukrainske eksportør fandt sted gennem denne eksportørs forretningsmæssigt forbundne selskab uden for Fællesskabet. Dette forretningsmæssigt forbundne selskab udførte alle opgaver i forbindelse med importen af de varer, der blev bragt i fri omsætning i Fællesskabet, og det burde derfor betragtes som en forretningsmæssigt forbundet importør. For denne eksport fastsattes eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, dvs. på grundlag af de priser, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber. Med henblik herpå blev der foretaget justeringer for alle omkostninger, herunder told og afgifter, der påløb mellem import og videresalg, samt for den fortjeneste, der normalt opnås af uafhængige samarbejdsvillige importører, så der kunne fastsættes en pålidelig eksportpris.

(60)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(61)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. For alle eksporterende producenter i undersøgelsen blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til land- og søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter, garantier og kautioner samt provision, når dette var relevant og berettiget.

(62)

Hvad angår den normale værdi baseret på referencelandet for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev det i forbindelse med undersøgelsen fastslået, at tyrkiske strygebrætter i de fleste tilfælde er udstyret med et elektrisk stik og en ledningholder, mens dette ikke var tilfældet for de fleste kinesiske produkter. Derfor blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), foretaget en passende justering af de tyrkiske priser for at fjerne virkningen af denne forskel. Der blev desuden konstateret visse forskelle i handelstrin. Det blev fastslået, at på det tyrkiske hjemmemarked leveres strygebrætter normalt direkte til detailhandlerne, således at ordre- og leveringsmængderne er væsentligt mindre end de ordrer eller leveringer, der finder sted gennem importører/handelsselskaber eller gennem distributionscentre hos store detailkæder, således som det er tilfældet med det kinesiske eksportsalg. Derfor blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), foretaget en passende justering af de tyrkiske priser for at fjerne virkningen af denne forskel.

(63)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for samarbejdsvillige eksporterende producenter fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. varetype som fastlagt ovenfor. Det skal bemærkes, at der ikke var nogen samarbejdsvillig eksporterende producent i begge lande ud over dem, der blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling.

(64)

For at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev graden af manglende samarbejdsvilje først fastslået. Med henblik herpå blev den eksportmængde til Fællesskabet, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde opgivet, sammenlignet med den tilsvarende eksportmængde, der blev fastslået på grundlag af klagen og visse oplysninger, indhentet fra andre kendte eksporterende producenter i de pågældende lande, der i sidste ende ikke samarbejdede i undersøgelsen. Det skal bemærkes, at der ikke findes nogen præcis importstatistik fra Eurostat for den pågældende vare.

(65)

I de tilfælde, hvor samarbejdsgraden var lav, dvs. hvor under 80 % af den samlede eksport af den pågældende vare blev solgt af samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev det fundet passende at fastsætte dumpingmargenen for andre eksporterende producenter til et højere niveau end den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for samarbejdsvillige eksporterende producenter. I sådanne tilfælde blev dumpingmargenen derfor fastsat til et niveau, der svarer til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de varetyper, som blev mest solgt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der havde de højeste dumpingmargener. Dette blev fundet passende, eftersom der var grund til at antage, at den lave grad af samarbejdsvilje skyldes, at de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i det undersøgte land generelt har foretaget dumping på et højere niveau end nogen af de samarbejdsvillige producenter. Der var desuden intet, der tydede på, at et ikke-samarbejdsvilligt selskab foretog dumping til et lavere niveau.

(66)

I de tilfælde, hvor samarbejdsgraden var høj, dvs. hvor mindst 80 % af den samlede eksport af den pågældende vare, blev solgt af samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev det fundet passende at fastsætte dumpingmargenen for andre eksporterende producenter til den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land.

(67)

På grundlag af klagen og oplysningerne fra de eksporterende producenter, der gav sig til kende og indgav visse oplysninger i den indledende fase af undersøgelsen, blev det foreløbigt konkluderet, at graden af samarbejdsvilje var under 80 %. Metoden i betragtning 65 blev derfor anvendt til at fastsætte den landsdækkende dumpingmargen.

(68)

De foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(69)

For den eneste kinesiske eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, nemlig Since Hardware (Guangzhou) Co. Ltd, blev det foreløbigt fastslået, at eksportsalget ikke fandt sted til dumpingpriser. Det skal i denne henseende bemærkes, at de foreløbige undersøgelsesresultater eventuelt skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på de endelige undersøgelsesresultater, jf. betragtning 44.

(70)

På grundlag af klagen og oplysningerne fra de eksporterende producenter, der gav sig til kende og indgav visse oplysninger i den indledende fase af undersøgelsen, blev det foreløbigt konkluderet, at graden af samarbejdsvilje var over 80 % for Ukraines vedkommende. Eurogold Industries Ltd er således den eneste ukrainske eksporterende producent af strygebrætter, og der var intet, der tydede på, at eksporterende producenter bevidst afholdt sig fra at samarbejde. Metoden i betragtning 66 blev derfor anvendt til at fastsætte dumpingmargenen for andre ukrainske eksporterende producenter af den pågældende vare.

(71)

De foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(72)

Ifølge de foreløbige undersøgelsesresultater fremstilles den samme vare af mindst 30 små og mellemstore virksomheder i Fællesskabet. Hovedparten af produktionen i Fællesskabet finder sted i Italien, Polen og Det Forenede Kongerige.

(73)

Selv om der er adskillige producenter på fællesskabsmarkedet, er koncentrationsgraden forholdsvis høj, hvilket fremgår af det forhold, at produktionen fra de fem største producenter repræsenterer over 50 % af den samlede anslåede EF-produktion. Produktionen fra alle ovennævnte selskaber udgør den samlede EF-produktion.

(74)

Klagen blev indgivet af tre EF-producenter, der repræsenterer en væsentlig del af den samlede kendte EF-produktion af den samme vare, i dette tilfælde over 40 %.

(75)

Klagerne og en anden EF-producent samarbejdede fuldt ud i undersøgelsen (jf. betragtning 9). Disse fire selskaber repræsenterer over 45 % af den samlede kendte EF-produktion af den samme vare. En af disse EF-producenter foretog visse indførsler fra Kina i undersøgelsesperioden. Importen var imidlertid ikke dette selskabs hovedaktivitet, og de pågældende indførsler blev anset for at have fundet sted som en reaktion på tilstrømningen af dumpingimporterede lavprisvarer, især for at forblive konkurrencedygtig i lavprissegmentet. Det findes derfor ikke passende at udelukke denne producent fra definitionen af EF-erhvervsgren.

(76)

På dette grundlag anses de fire EF-producenter i betragtning 75 for at udgøre EF-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De er herefter benævnt »EF-erhvervsgrenen«.

(77)

Det skal bemærkes, at der ikke findes nogen præcis importstatistik fra Eurostat for den pågældende vare. Der findes desuden ingen oplysninger om nogen væsentlige importmængder af strygebrætter fra andre lande end Kina og Ukraine (herefter »de pågældende lande«). EF-forbruget blev derfor fastsat på grundlag af følgende oplysninger:

På dette grundlag udviklede forbruget i Fællesskabet sig således:

(78)

EF-forbruget af strygebrætter steg med 28 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, idet den mest markante stigning fandt sted mellem 2004 og undersøgelsesperioden. Den samlede støtte stigning tilskrives hovedsagelig det stigende forbrug i de nye medlemsstater, selv om stigningen i undersøgelsesperioden i et vist omfang kan tilskrives en stigende lavprisimport fra Kina og Ukraine, foretaget af visse tidligere EF-producenter, der skiftede til import og således udbyggede deres lagerbeholdning.

(79)

Kommissionen overvejede, om virkningerne af dumpingimporten fra de pågældende lande burde vurderes kumulativt, idet der blev taget hensyn til kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4. Ifølge denne artikel vurderes følgevirkningerne af indførsel fra mere end ét land, der samtidig er omfattet af antidumpingundersøgelser, kun kumulativt, hvis det fastslås, at a) den dumpingmargen, der er fastlagt for indførslen fra hvert af de pågældende lande, er højere end den minimumsværdi, der er anført i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at den importerede mængde fra hvert land ikke er ubetydelig, og b) det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af importen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de indførte varer og den i Fællesskabet fremstillede samme vare.

(80)

Det bemærkes, at importen fra én kinesisk eksporterende producent ikke blev anset for at have fundet sted til dumpingpriser. Denne import er derfor ikke medregnet i dumpingimporten.

(81)

De dumpingmargener, der er fastsat i forbindelse med dumpingimporten fra hvert af de pågældende lande, var over minimumsgrænsen. Hertil kommer, at dumpingimporten fra hvert af disse lande ikke var ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(82)

Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at konkurrencebetingelserne både mellem dumpingimporterede varer indbyrdes og mellem de dumpingimporterede varer og den i Fællesskabet fremstillede samme vare var sammenlignelige. Det blev konstateret, at strygebrætter, der blev produceret/solgt af de pågældende lande, og de strygebrætter, der blev produceret/solgt af EF-erhvervsgrenen, uanset oprindelse er i konkurrence med hinanden, da de ligner hinanden med hensyn til grundlæggende egenskaber, da forbrugerne opfatter dem som indbyrdes udskiftelige, og da de distribueres gennem samme distributionskanaler.

(83)

Visse berørte parter gjorde gældende, at betingelserne for at foretage en kumulativ vurdering ikke var opfyldt i dette tilfælde, fordi der er en grundlæggende forskel mellem importen fra Kina og importen fra Ukraine med hensyn til priser og markedsadfærd.

(84)

Hvad angår priserne bemærkes det, at den absolutte forskel i prisniveau mellem de to lande ikke har afgørende betydning for den kumulative vurdering. Dette kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. et forskelligt varesortiment. Det er pristendensen i løbet af den betragtede periode, som er relevant, og denne tendens har været sammenlignelig for de to lande. Den gennemsnitlige importpris fra Kina og Ukraine steg således med henholdsvis 27 % og 12 % mellem 2002 (2003 for Ukraines vedkommende) og undersøgelsesperioden.

(85)

Som anført i betragtning 82 blev det med hensyn til markedsadfærd fastslået, at der ikke fandtes væsentlige forskelle vedrørende varernes egenskaber, distributionskanaler osv.

(86)

På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at alle betingelserne for at foretage kumulativ vurdering er opfyldt, og at virkningerne af dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande derfor bør vurderes samlet i forbindelse med skadesanalysen.

(87)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare betydeligt gennem hele den betragtede periode. Importen i undersøgelsesperioden steg med over 850 % fra 2002.

(88)

Det skal bemærkes, at der ikke var nogen import fra Ukraine i 2002. Den eneste ukrainske producent af strygebrætter startede sine aktiviteter i 2003. Importen fra Ukraine steg markant i 2004, nemlig med over 400 %.

(89)

Den gennemsnitlige importpris steg i hele den betragtede periode. Den forblev imidlertid væsentligt under EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser (jf. den relevante tabel og betragtning 99). Den gennemsnitlige importpris var i undersøgelsesperioden over 40 % lavere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris.

(90)

Stigningen i de gennemsnitlige importpriser kan tilskrives følgende faktorer.

De kinesiske eksportører foretog et markant skift hen imod markedets middel- og højprissegment. Som allerede anført i betragtning 78 har visse tidligere EF-producenter på betydelig vis nedbragt eller standset deres produktion i Fællesskabet og gået over til at importere fra de pågældende lande. Størstedelen af disse selskaber er etableret inden for middel- og højprissegmentet.

De fleste kinesiske eksporterende producenter er nye på markedet for strygebrætter, og det er ikke overraskende at se en vis prisstigning, efterhånden som de bliver mere etableret.

Andelen af import fra Ukraine faldt pludseligt i 2004. Eftersom det gennemsnitlige prisniveau for denne import ligger over det gennemsnitlige prisniveau for importen fra Kina, er det kumulative prisniveau højere.

(91)

Dumpingimporten fra de pågældende lande havde en markedsandel, der steg dramatisk i den betragtede periode. Den blev næsten tredoblet mellem 2003 og 2004, hvor der skete en massiv import fra Ukraine til EF-markedet, og den fortsatte med at stige meget i undersøgelsesperioden, og dette i et sådant omfang, at den næsten repræsenterede halvdelen af markedet.

(92)

Med henblik på at analysere prisunderbuddet blev de samarbejdsvillige eksporterende producenters importpriser sammenlignet med EF-erhvervsgrenens priser på grundlag af vejede gennemsnit for sammenlignelige varetyper i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens priser justeredes til ab fabrik-niveau og sammenlignet med cif-importprisen, Fællesskabets grænse, plus eventuelle toldafgifter. Prissammenligningen blev foretaget for transaktioner i samme handelsled, efter passende justering og efter fradrag af rabatter og dekorter.

(93)

På grundlag af de samarbejdsvillige eksporterende producenters priser fandtes følgende underbudsmargener, anført efter land og i procent af EF-erhvervsgrenens priser:

(94)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation. Der blev for de klagende og en anden fuldt ud samarbejdsvillig producent, dvs. EF-erhvervsgrenen, foretaget en fuldstændig analyse af disse faktorer.

(95)

I løbet af den betragtede periode øgedes EF-erhvervsgrenens produktion med 22 %. Den mindre stigning i kapaciteten i undersøgelsesperioden skyldes det forhold, at en EF-producent udbyggede sin kapacitet for at drage fordel af det øgede forbrug efter EU's udvidelse. Det var desværre kun importen, der fik gavn af dette øgede forbrug. Som et resultat faldt kapacitetsudnyttelsen mere end produktionen i undersøgelsesperioden.

(96)

Der skete en generel forøgelse af lagerbeholdningerne mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Selv om højdepunktet i 2004 må antages til dels at skyldes modtagne ordrer, der endnu ikke var blevet leveret til kunderne, er den generelle stigende tendens tydelig.

(97)

EF-erhvervsgrenens salg faldt i den betragtede periode, og i undersøgelsesperioden faldt det til 79 % af den oprindelige mængde. En sådan faldende tendens er endnu mere bekymrende, når den sker samtidig med et stigende EF-forbrug. EF-erhvervsgrenen mistede således 39 % af sin markedsandel mellem 2002 og undersøgelsesperioden.

(98)

Der kunne ikke observeres nogen vækst hos EF-erhvervsgrenen. EF-erhvervsgrenen har faktisk ikke haft gavn af markedets vækst, dvs. det øgede EF-forbrug, men har derimod tabt 21 % af sin salgsmængde i den betragtede periode.

(99)

De gennemsnitlige enhedspriser for EF-erhvervsgrenes egen produktion faldt betydeligt i de første tre år, nemlig med 14 %. De nåede deres laveste niveau i 2004 og forblev stabile i undersøgelsesperioden.

(100)

EF-erhvervsgrenens produktivitet blev forværret i den betragtede periode. Fortjenstmargenen i undersøgelsesperioden var 40 % lavere end i 2002. Den tilsyneladende forbedring i undersøgelsesperioden i forhold til 2004 blev i virkeligheden opnået ved nedskæringer i ledelsens lønninger i visse selskaber. Sådanne lønnedskæringer havde en betydelig virkning på selskabernes fortjenstmargener. Faktisk faldt den overordnede bruttofortjeneste, således at den i undersøgelsesperioden nåede ned på 65 % af niveauet i 2002. Det står derfor klart, at den overordnede nettofortjeneste før skat er kunstig og uholdbar.

(101)

Investeringerne faldt betydeligt i den betragtede periode og var i undersøgelsesperioden nede på det halve i forhold til 2002. Desuden bestod størstedelen af investeringerne af nødvendige udskiftings- og renovationsinvesteringer. En del af 2004-investeringerne blev ligeledes foretaget som led i forberedelserne til de nye muligheder efter EU's udvidelse. Som vist ovenfor blev det øgede forbrug imidlertid fuldstændigt overtaget af importen fra de pågældende lande.

(102)

Investeringsafkastet, udtrykt som EF-erhvervsgrenens nettofortjeneste og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, fulgte investerings- og fortjenstmargenerne. Det skal med hensyn til det tilsyneladende høje niveau af afkast af nettoaktiver bemærkes, at de fleste selskaber, der udgør EF-erhvervsgrenen, blev etableret for 30 år siden eller mere, og de fleste af deres aktiver er således allerede blevet afskrevet. I 2004, hvor der blev foretaget visse investeringer, og hvor fortjenstmargenerne afspejlede EF-erhvervsgrenens faktiske rentabilitet (i stedet for det kunstigt øgede afkast i undersøgelsesperioden), faldt afkastet af investeringer faktisk med 63 procentpoint. Dette bekræfter EF-producenternes manglende evne til at tilvejebringe kapital, især som følge af den faldende salgsmængde og lave salgspris.

(103)

EF-erhvervsgrenens likviditet var svingende. Forbedringen i 2003 blev efterfulgt af et pludseligt fald i 2004. Forbedringen i undersøgelsesperioden er i overensstemmelse med foranstaltningerne til forbedring af rentabilitet som beskrevet i betragtning 100. Samlet set blev likviditeten forværret i den betragtede periode.

(104)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen, der var beskæftiget med den samme vare, faldt med 33 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige arbejdskraftomkostning, der afspejler lønningerne, forblev stort set stabil. Det midlertidige fald i 2004 blev kompenseret af en mindre stigning i undersøgelsesperioden.

(105)

Bestræbelserne på at nedbringe produktionsomkostningerne, rationaliseringerne og nedbringelsen af antallet af ansatte medførte en øget produktivitet pr. ansat (stigning på 19 % i den betragtede periode). Som følge af de ovenfor beskrevne finansielle indikatorer for EF-erhvervsgrenen kunne den øgede produktivitet imidlertid ikke kompensere for faldet i salgsmængde og prisniveau.

(106)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på dumpingimporten fra de pågældende lande.

(107)

Der var endvidere intet, der tydede på, at EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden var ved at overvinde følgerne af tidligere dumping eller subsidiering.

(108)

I den betragtede periode steg lavprisimporten fra Kina og Ukraine dramatisk. Dumpingimporten fra de pågældende lande steg med hensyn til mængden med over 850 % i den betragtede periode. Markedsandelene steg med over 40 procentpoint af Fællesskabets strygebrætmarked i samme periode.

(109)

Det fremgik af analysen af de økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen, at skaden bestod i faldende salgsmængde, salgspriser og markedsandele. Dette havde en direkte negativ virkning på EF-erhvervsgrenens finansielle situation, produktionsniveau og beskæftigelse. I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens salgsmængde på fællesskabsmarkedet med over 20 %, markedsandelen faldt med 15 procentpoint, og beskæftigelsen faldt med over 30 %. EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris faldt med 14 %, og de individuelle priser nåede deres lavest mulige niveau. De finansielle indikatorer bekræfter således, at EF-erhvervsgrenen ikke længere er i stand til yderligere at sænke sine priser uden at lide tab, hvilket for de små og mellemstore virksomheders vedkommende ikke er holdbart i mere end nogle få måneder, da de ellers risikerer at skulle lukke.

(110)

Under hensyntagen til alle disse faktorer konkluderes det derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(111)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen, var forårsaget af dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(112)

For det første viste undersøgelsen som bekendt, at de strygebrætter, der importeres fra de pågældende lande, konkurrerer direkte med strygebrætter, som produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen, fordi de har identiske grundlæggende egenskaber, er udskiftelige fra forbrugernes synspunkt og distribueres ad samme kanaler.

(113)

Den kraftige stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande (mere end 850 %) faldt sammen med en forringelse af den økonomiske situation i EF-erhvervsgrenen. Betragtes EF-produktionen i den samme periode afspejler forringelsen sig bl.a. i en nedgang i salg og priser.

(114)

Dumpingimportens markedsandel steg 42 % i den betragtede periode, mens EF-erhvervsgrenen mistede 15 % af markedet. Fællesskabets forbrug steg som bekendt mere end 20 % fra 2002 til undersøgelsesperioden.

(115)

Priserne på dumpingimporten lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens, så det kan med rimelighed konkluderes, at den pågældende import var ansvarlig for de faldende priser, som førte til en forringelse af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. Desuden kunne EF-erhvervsgrenen ikke øge sin kapacitetsudnyttelse, hvilket den med rimelighed kunne have forventet at gøre som følge af den forbrugsstigning, der blev konstateret i den betragtede periode.

(116)

I betragtning af det klart dokumenterede sammenfald i tid mellem på den ene side væksten i dumpingimporten til væsentligt lavere priser end EF-erhvervsgrenens og på den anden side EF-erhvervsgrenens tab af salgs- og produktionsmængde, fald i markedsandel og beskæftigelse samt pristryk, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten spillede en afgørende rolle for den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(117)

15 andre EF-producenter af strygebrætter end dem, der udgjorde EF-erhvervsgrenen, støttede klagen. Disse selskaber ønskede ikke at samarbejde i fuldt omfang i forbindelse med undersøgelsen, men afgav visse oplysninger om deres produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og beskæftigelse. Selskaberne tegner sig sammenlagt for ca. 30 % af Fællesskabets samlede kendte produktion. Det skal bemærkes, at ingen af selskaberne importerede væsentlige mængder af den pågældende vare.

(118)

De 15 selskabers situation blev analyseret og sammenlignet med EF-erhvervsgrenens.

(119)

Producenternes produktion steg 19 % i 2003, faldt derefter til det oprindelige niveau i 2004 og gik ned med 13 % i undersøgelsesperioden. Kapacitetsstigningen i 2004 kan tilskrives den forventede stigning i salget efter EU’s udvidelse. På grund af kapacitetsstigningen faldt kapacitetsudnyttelsen mere end produktionen i den betragtede periode. Beskæftigelsen udviklede sig på linje med produktionen, dvs. steg i 2003, faldt derefter til det oprindelige niveau i 2004 og gik pludselig ned i undersøgelsesperioden.

(120)

Efter en midlertidig forbedring i 2003 faldt de 15 selskabers salgs- og markedsandel kraftigt. Denne udvikling falder helt tydeligt sammen med den pludselige stigning i dumpingimport fra de pågældende lande på Fællesskabets marked. Dumpingimporten blev som bekendt næsten tredoblet i 2004, og samme år steg markedsandelen 20 %. Fællesskabets forbrug af strygebrætter steg også som bekendt i hele den betragtede periode.

(121)

Det kan derfor konkluderes, at de 15 EF-producenter af strygebrætter, som støttede klagen, oplevede samme forringelse af deres situation som EF-erhvervsgrenen. Selskaberne kunne således ikke forvolde EF-erhvervsgrenen skade.

(122)

Som anført i betragtning 8 indgav to andre EF-producenter visse informationer, dog uden at støtte klagen. Yderligere to kendte EF-producenter støttede klagen, men samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og én tidligere producent indgav visse informationer om tidligere produktionsaktiviteter. Alle disse selskaber havde en betydelig import af den pågældende vare. De forhåndenværende data om selskaberne viser følgende tendenser (af fortrolighedshensyn vises de faktiske tal ikke):

(123)

EF-producenternes salg af strygebrætter faldt 71 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel faldt endnu mere, nemlig 77 %, fordi markedet ekspanderede i den samme periode.

(124)

Som allerede nævnt i betragtning 78 foretog flere traditionelle EF-producenter af strygebrætter en kraftig reduktion af deres produktionsaktiviteter i Fællesskabet i 2004 og undersøgelsesperioden eller bragte dem helt til ophør og startede en massiv import fra de pågældende lande. Nogle af disse selskaber kan faktisk ikke længere betragtes som EF-producenter, for deres produktionssteder blev lukket i undersøgelsesperioden.

(125)

Det konkluderes derfor, at disse øvrige EF-producenter var i en lignende situation som EF-erhvervsgrenen, og at deres produktionsaktiviteter ikke forvoldte EF-erhvervsgrenen skade.

(126)

EF-erhvervsgrenens eksportresultater forblev relativt stabile i den betragtede periode. Der kan ikke konstateres en nedgang i mængderne. Salgsprisen faldt 15 % i 2003, men dette fald blev delvis udlignet i 2004, og eksportprisen forblev stabil i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at eksportsalgsprisen ligger væsentligt over salgsprisen i Fællesskabet, og at eksportsalget kun udgør ca. 10 % af EF-erhvervsgrenens produktion.

(127)

Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater ikke bidrog til den væsentlige forvoldte skade.

(128)

Det blev som bekendt konstateret, at import fra én eksporterende producent fra Kina ikke blev solgt til dumpingpriser og derfor blev udelukket fra analysen af dumpingimport fra de berørte lande og konsekvenserne heraf for den situation, EF-erhvervsgrenen befinder sig i. Det blev derfor undersøgt, om importen fra dette selskab kunne have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(129)

Undersøgelsen viste, at der i den betragtede periode var en stigning på 467 % i import fra Kina, som ikke blev solgt til dumpingpriser, sammenlignet med en stigning på 856 % i dumpingimporten fra de pågældende lande. Udtrykt i absolutte tal svarer det til, at dumpingimporten fra de pågældende lande var mere end 5 gange større end ikke-dumpingimporten. Den markedsandel, som ikke-dumpingimporten fra Kina tegner sig for, steg 343 %. I samme periode steg dumpingimportens markedsandel 647 %. Gennemsnitsprisen på ikke-dumpingimport steg i den betragtede periode og blev ved med at ligge væsentligt over gennemsnitsprisen på dumpingimport, udtrykt i absolutte tal, men samtidig under EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris.

(130)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at eventuelle virkninger af import fra Kina, som ikke blev solgt til dumpingpris, ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(131)

Visse parter fremførte som argument, at import fra Tyrkiet efter sigende kommer ind på Fællesskabets marked til priser, som omtrent svarer til de kinesiske, og at det sker i stadig større omfang. Det forvolder EF-erhvervsgrenen skade.

(132)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at påstandene ikke blev bekræftet af undersøgelsen. Der blev ikke fremlagt dokumentation for import fra Tyrkiet i løbet af undersøgelsen. Endvidere solgte den samarbejdsvillige tyrkiske producent af strygebrætter, som blev nævnt i betragtning 10, ikke den samme vare til Fællesskabet. Der blev heller ikke konstateret andre importkilder i forbindelse med undersøgelsen.

(133)

I betragtning af de nævnte resultater forkastes påstanden om import fra Tyrkiet, og det konkluderes, at import fra andre tredjelande ikke forvoldte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(134)

Visse berørte parter hævdede, at skaden var selvforskyldt, fordi EF-erhvervsgrenen undlod at reagere på ændringer i distributions- og forbrugsmønstre og den teknologiske udvikling i forbindelse med produktionen af strygebrætter. Endvidere blev det fremført, at den selvforskyldte skade også kunne tilskrives EF-producenternes egne import af kinesiske strygebrætter.

(135)

Strygebrætter, som produceres i Fællesskabet, distribueres normalt af forhandlere eller leveres, som i de fleste tilfælde, direkte til detailhandlerne eller deres distributionscentre. Importerede strygebrætter distribueres normalt af importører/forhandlere eller via større detailkæders distributions-/leveringscentre. Hvor stor en andel, de to distributionskanaler tegner sig for i tilfælde af import, afhænger af den enkelte eksporterende producent. Mellemled kan komme på tale i alle tilfælde. Distributionsmønstret har været anvendt i flere år, og der er ikke konstateret væsentlige eller pludselige ændringer i tidens løb. EF-erhvervsgrenen har traditionelt leveret både til små detailhandlere og større detailkæder. Derfor kan det øgede salg af strygebrætter via detailkæder ikke anses for at være skadevoldende i sig selv. Der blev ikke bekræftet væsentlige ændringer i forbrugsmønstret.

(136)

Med hensyn til produktionsprocessen/teknologien hævdedes det, at EF-erhvervsgrenen ikke er i stand til at imødekomme særlige krav fra kunderne/detailhandlerne på grund af den højautomatiserede produktion. For det første skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenen ikke på nogen måde ville kunne konkurrere med importerede varer fra lande med meget lave energi-, råvare- og arbejdsomkostninger uden automatisering. For det andet sætter den automatiserede produktion EF-erhvervsgrenen i stand til at sikre høj kvalitet og korte leveringsfrister. Det opfatter kunderne som en komparativ fordel. Endelig fremkom der intet, som kunne underbygge den påstand, at EF-erhvervsgrenen ikke er i stand til at imødekomme særlige krav fra kunder/detailhandlere om design og innovation.

(137)

Med hensyn til EF-erhvervsgrenens import af kinesiske strygebrætter viste undersøgelsen, at der kun blev importeret ubetydelige mængder i undersøgelsesperioden. Importen skal ses som EF-erhvervsgrenens forsøg på at forsvare sig mod billig dumpingimport. Under alle omstændigheder blev de importerede strygebrætter videresolgt i Fællesskabet til ikke-skadevoldende priser. Derfor kan importen ikke have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade.

(138)

I betragtning af ovenstående forkastes disse påstande, og det konkluderes, at skaden ikke var selvforskyldt.

(139)

Det bekræftes derfor, at den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og som navnlig er kendetegnet ved et fald i salg, markedsandel og enhedssalgspris med en forværring af den finansielle situation til følge, blev forårsaget af dumpingimporten fra de pågældende lande. Selv om den import fra Kina, som ikke blev solgt til dumpingpriser, sandsynligvis medvirkede til at forringe EF-producenternes resultater, kunne udviklingen, omfanget, markedsandelen og prisniveauet ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(140)

I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for alle kendte faktorers konsekvenser for EF-erhvervsgrenens situation set i forhold til dumpingimportens skadevoldende virkninger, bekræftes det, at de andre faktorer ikke i sig selv ændrer det forhold, at den konstaterede skade må tilskrives dumpingimporten.

(141)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at dumpingimporten med oprindelse i de pågældende lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(142)

Kommissionen undersøgte, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger til trods for den foreløbige konklusion om, at er tale om skadevoldende dumping. I henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 1, vurderede Kommissionen derfor med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(143)

Skadesanalysen har tydeligt vist, at EF-erhvervsgrenen har lidt under dumpingimporten. De senere års langt større dumpingimport har i høj grad trykket priserne både i engros/distributions- og detailleddet, dvs. der hvor importerede og EF-fremstillede strygebrætter konkurrerer. EF-erhvervsgrenen kan ikke sænke salgspriserne yderligere, for det ville kræve, at de skulle sælge til under produktionsomkostningerne. Derfor, og fordi markedet for strygebrætter hovedsagelig styres af detailkæder på grundlag af pris, bliver det stadig vanskeligere for EF-erhvervsgrenen at sikre nye ordrer. Som bekendt har flere traditionelle selskaber allerede indstillet produktionen og fungerer nu som importører/forhandlere af den pågældende vare.

(144)

Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens situation derfor helt klart blive yderligere forringet, og produktionen af strygebrætter i Fællesskabet vil sandsynligvis snart ophøre. Det ville i høj grad få negative følger for beskæftigelsen i et bestemt geografisk område i Fællesskabet, for mange producenter og underleverandører befinder sig lige netop i denne ene region. På den anden side ville foranstaltninger forhindre en yderligere massiv stigning i dumpingimporten fra de pågældende lande, hvilket i det mindste ville sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at bevare sin nuværende markedsposition. Undersøgelsen har vist, at en stigning i dumpingimportens markedsandel kun kan ske på EF-erhvervsgrenens bekostning.

(145)

Hvis der indføres antidumpingtold på import af strygebrætter fra de pågældende lande, kan det forventes, at distributørerne og detailkæderne i hvert fald bliver mere tilbøjelige til at gå over til at anvende EF-producenter som forsyningskilde. Hvis der træffes foranstaltninger, og importpriserne genetableres på ikke-dumpingniveau, vil EF-erhvervsgrenen kunne konkurrere på rimelige handelsvilkår på grundlag af egentlige komparative fordele.

(146)

Foranstaltninger er derfor klart i EF-erhvervsgrenens interesse og vil endvidere være til fordel ikke alene for de EF-producenter, som støtter klagen aktivt, men også for alle andre.

(147)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra forbrugerorganisationer, efter at meddelelsen om indledning af denne procedure var blevet offentliggjort. Eventuelle foranstaltningers virkning for forbrugerne er dog alligevel blevet undersøgt.

(148)

For at kunne vurdere virkningen blev der taget hensyn til følgende forhold:

(149)

Derfor ville antidumpingforanstaltninger sandsynligvis kun få ubetydelige finansielle konsekvenser for forbrugere af strygebrætter. På den anden, hvis der ikke træffes antidumpingforanstaltninger, vil Fællesskabets produktion sandsynlighed forsvinde, og forbrugerne vil muligvis få færre varetyper at vælge imellem.

(150)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det sandsynligvis vil være til fordel for Fællesskabets forbrugere af strygebrætter, hvis der træffes foranstaltninger.

(151)

Der blev ikke modtaget bemærkninger fra distributører/detailhandlere eller deres organisationer på dette tidspunkt i undersøgelsen. Nu om dage sælges de fleste strygebrætter dog som bekendt af større detailkæder som lavprisvarehuse og supermarkeder. Det er således meget sandsynligt, at den pågældende vare kun udgør en ubetydelig del af de fleste distributørers/detailhandleres omsætning. Derfor, og i betragtning af den høje fortjeneste de normalt beregner sig (jf. betragtning 148) konkluderes det foreløbigt, at eventuelle foranstaltninger sandsynligvis ikke vil have en væsentlig negativ virkning på deres situation.

(152)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra to importører og én forhandler, som var forretningsmæssigt forbundet med én af importørerne. Derudover indgav fire importører visse oplysninger og/eller fremsatte bemærkninger inden fristens udløb. Disse selskaber tegner sig sammenlagt for mere end 20 % af den samlede import til Fællesskabet. De gjorde alle indsigelse mod foranstaltninger mod Kina, men ikke alle mod foranstaltninger mod Ukraine.

(153)

De importører, som fremsatte bemærkninger, befinder sig ikke alle i samme situation, idet der er forskel på deres størrelse og på, hvor meget den pågældende vare betyder for deres selskab. Nogle af selskaberne er/var som allerede nævnt traditionelle producenter, men ændrede deres hovedaktiviteter for at forsvare sig og fungerer nu hovedsagelig eller udelukkende som importører. Selskaberne producerer/importerer normalt en lang række andre husholdningsartikler, og strygebrætter udgør en brøkdel af deres forretninger. I forbindelse med en af de større tidligere producenter, som for nylig er blevet en vigtig importør af kinesiske strygebrætter, kunne det foreløbig konstateres, at i undersøgelsesperioden udgjorde strygebrætter mindre end 4 % af omsætningen. Endvidere gjorde selskabet kun indsigelse mod foranstaltninger mod Kina og ikke mod Ukraine, som selskabet ikke importerer fra. Det kunne endvidere konstateres, at selskabet også købte strygebrætter fra EF-producenter. I betragtning af det pågældende selskabs forskellige forsyningskilder, og under forudsætning af at selskabet ikke kan vælte 1/3 af antidumpingtolden over på detailhandlerne (jf. betragtning 148), skønnes virkningen på bruttofortjenesten af strygebrætter ikke at overstige 10 %. Det skal dog bemærkes, at de hidtidige informationer ikke gør det muligt at foretage en nøjagtig beregning. Sådanne importører beregner sig dog også som bekendt en stor fortjeneste. Selv om undersøgelsen af sådanne importørers situation fortsætter, er det konkluderet, at foreløbige foranstaltninger ikke ville få en væsentlig indvirkning på deres forretninger.

(154)

En af de samarbejdsvillige importører fremstiller strygebrætbetræk og sælger dem sammen med de importerede strygebrætter. Det blev fremsat som argument, at eventuel antidumpingtold på import af strygebrætter også ville påvirke produktionen af betræk og dermed få en væsentlig indvirkning på selskabets omsætning. Det skal dog bemærkes, at strygebrætbetræk også sælges separat, og at antidumpingforanstaltninger ikke ville påvirke salget heraf. Det skal også bemærkes, at salget af strygebrætter ikke tegnede sig for mere end 10 % af selskabets omsætning. Derfor ville foreløbige foranstaltninger heller ikke få en væsentlig indvirkning på det pågældende selskabs forretninger.

(155)

Endvidere medgav de fleste importører, som også forhandler/forhandlede EF-varer, at det ikke ville være i deres interesse at blive fuldstændigt afhængige af importerede strygebrætter — her blev navnlig Kina nævnt — og bekræftede, at de foretrækker at have alternative forsyningskilder. Det kan bedst sikres ved at fjerne forskellige former for dumping, således at EF-erhvervsgrenen kan blive ved med at bestå.

(156)

I betragtning af ovenstående og de forhold, der kort er gengivet i betragtning 148, navnlig de store fortjenstmargener og det forhold, at de ekstra toldomkostninger vil udgøre under 0,5 EUR pr. enhed, konkluderes det foreløbigt, at eventuelle antidumpingforanstaltninger ikke vil få en afgørende negativ indvirkning på den situation, ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører af strygebrætter befinder sig i, selv om nogle af dem sandsynligvis ville skulle bære en noget større byrde end detailhandlerne. Under alle omstændigheder vil der blive taget hensyn til alle bemærkninger, inden der træffes endelig afgørelse.

(157)

Ovenstående analyse viser, at det er i EF-erhvervsgrenens interesse at træffe foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger forventes nemlig i det mindste at begrænse den store dumpingimport, som har vist sig at have en væsentlig negativ indvirkning på den situation, EF-erhvervsgrenen befinder sig i. Foranstaltningerne forventes også at være til fordel for de øvrige EF-producenter.

(158)

Analysen viste endvidere, at forbrugerne ikke forventes at blive påvirket af eventuelle antidumpingforanstaltninger i finansiel henseende. De vil i værste fald skulle betale under 0,5 EUR mere for et forbrugsgode. Uden foranstaltninger kunne forbrugernes valgmuligheder blive påvirket negativt, fordi EF-strygebrætter muligvis forsvinder fra markedet.

(159)

Distributørerne og detailhandlerne vil muligvis opleve, at købsprisen på den pågældende vare stiger, men på grund af deres store margener vil de sandsynligvis ikke blive påvirket væsentligt af foranstaltninger.

(160)

Importørerne af den pågældende vare ville sandsynligvis skulle bære en noget større byrde end detailhandlerne. De ville dog fortsat kunne drage fordel af at have flere forsyningskilder og undgå at blive afhængige af import, hvilket de sandsynligvis ville blive, hvis der ikke træffes foranstaltninger.

(161)

Det må derfor konkluderes, at foranstaltninger, som går ud på at fjerne skadevoldende dumping, ville sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at videreføre sine aktiviteter, og at eventuelle negative virkninger, som foranstaltningerne måtte have for visse andre økonomiske aktører i Fællesskabet, ikke er urimelige sammenlignet med de positive virkninger for EF-erhvervsgrenen.

(162)

På grundlag af ovenstående konkluderes det derfor foreløbigt, at der for så vidt angår Fællesskabets interesser ikke i dette tilfælde er tvingende årsager til at undlade at træffe antidumpingforanstaltninger.

(163)

I betragtning af de foreløbige konklusioner vedrørende dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser bør der træffes midlertidige foranstaltninger mod import af den pågældende vare fra Kina og Ukraine for at hindre, at dumpingimporten forvolder EF-erhvervsgrenen yderligere skade.

(164)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener.

(165)

Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde dens omkostninger og opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 7 % af omsætningen. Det blev påvist, at dette var den fortjenstmargen, der med rimelighed kunne forventes i en situation uden skadevoldende dumping, da dette var niveauet for EF-erhvervsgrenens fortjeneste, før den kinesiske og ukrainske import til Fællesskabet begyndte at vokse betydeligt i den betragtede periode. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen for samme vare. Denne ikke-skadevoldende pris blev opnået ved sammenlægning af ovennævnte fortjenstmargen på 7 % og produktionsomkostningerne.

(166)

Den nødvendige prisforhøjelse blev dernæst fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af importprisen som fastsat i forbindelse med beregningen af underbud og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi. Disse forskelle oversteg for samtlige samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina de konstaterede dumpingmargener. For så vidt angår Ukraine var skadestærsklen lavere end den konstaterede dumpingmargen for den eneste eksporterende producent.

(167)

I betragtning af ovenstående finder Kommissionen, at der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør indføres en midlertidig antidumpingtold på importen fra i) Kina på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener og ii) Ukraine på samme niveau som skadestærsklen.

(168)

I betragtning af ovenstående bør den foreløbige antidumpingtold for Kina og Ukraine være som følger:

(169)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle selskaber i denne forordning er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(170)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af det pågældende selskabs navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(171)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Hvis de sidstnævnte selskaber opfylder kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 4, andet afsnit, opfordres de imidlertid til at fremsætte anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til nævnte artikel, så deres situation kan blive undersøgt individuelt.

(172)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

J-79 5/17

Rue de la Loi/Wetstraat 200

B-1049 Bruxelles.