Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1489

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1489/2006 af 9. oktober 2006 om fastsættelse for bogføringsåret 2007 for EGFL af de rentesatser, der skal anvendes ved beregningen af de finansielle omkostninger for opkøb, oplagring og afsætning af interventionsprodukter

    EUT L 278 af 10.10.2006, p. 11–12 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 327M af 5.12.2008, p. 740–742 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/10/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1489/oj

    10.10.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 278/11


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1489/2006

    af 9. oktober 2006

    om fastsættelse for bogføringsåret 2007 for EGFL af de rentesatser, der skal anvendes ved beregningen af de finansielle omkostninger for opkøb, oplagring og afsætning af interventionsprodukter

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1883/78 af 2. august 1978 om de almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (1), særlig artikel 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (2) finansierer Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) interventioner til regulering af landbrugsmarkederne.

    (2)

    I artikel 4, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (3) er det fastsat, at udgifterne til de finansielle omkostninger for de af medlemsstaterne tilvejebragte midler til køb af interventionsprodukter bestemmes efter reglerne i bilag IV til nævnte forordning på grundlag af en ensartet rentesats for EF.

    (3)

    Den ensartede rentesats for EF svarer til gennemsnittet af EURIBOR-terminsrentesatserne for tre- og tolvmånederslån, der blev registreret i de seks måneder inden den meddelelse fra medlemsstaterne, der er fastsat i bilag IV, punkt I.2, stk. 1, til forordning (EF) nr. 884/2006, idet de vægtes med henholdsvis en tredjedel og to tredjedele. Denne sats skal fastsættes i begyndelsen af hvert bogføringsår for EGFL.

    (4)

    Hvis den rentesats, en medlemsstat har meddelt, er lavere end den ensartede rentesats for EF, fastsættes der dog en særlig rentesats for denne medlemsstat, jf. bilag IV, punkt I.2, stk. 2, til forordning (EF) nr. 884/2006. Hvis en medlemsstat ikke meddeler gennemsnittet af dens rentesatser inden udgangen af bogføringsåret, fastsætter Kommissionen for denne medlemsstat en rentesats svarende til den ensartede rentesats for EF.

    (5)

    På grundlag af medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen bør rentesatserne for bogføringsåret 2007 for EGFL fastsættes under hensyn til ovenstående elementer.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    For udgifterne til de finansielle omkostninger for de af medlemsstaterne tilvejebragte midler til opkøb af interventionsprodukter, som skal bogføres i bogføringsåret 2007 for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), fastsættes rentesatserne i bilag IV til forordning (EF) nr. 884/2006 i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i nævnte forordning som følger:

    a)

    2,1 % for den særlige rentesats, der anvendes i Sverige

    b)

    2,3 % for den særlige rentesats, der anvendes i Den Tjekkiske Republik

    c)

    2,7 % for den særlige rentesats, der anvendes i Irland

    d)

    2,8 % for den særlige rentesats, der anvendes i Østrig, Finland og Portugal

    e)

    2,9 % for den særlige rentesats, der anvendes i Grækenland og Italien

    f)

    3,0 % for den særlige rentesats, der anvendes i Litauen

    g)

    3,2 % for den ensartede rentesats i EF, der anvendes i de medlemsstater, for hvilke der ikke er fastsat en særlig rentesats.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. oktober 2006.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. oktober 2006.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 216 af 5.8.1978, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 695/2005 (EUT L 114 af 4.5.2005, s. 1).

    (2)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 320/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42).

    (3)  EUT L 171 du 23.6.2006, s. 35.


    Top