EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006L0023

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/23/EF af 5. april 2006 Om et EF-flyveledercertifikat (EØS-relevant tekst)

EUT L 114 af 27.4.2006, p. 22–37 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2012

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/23/oj

27.4.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 114/22


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2006/23/EF

af 5. april 2006

Om et EF-flyveledercertifikat

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at lovgivningen om det fælles europæiske luftrum kan gennemføres, er det nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser, især for så vidt angår udstedelse af flyveledercertifikater, for at sikre de højeste standarder for ansvarsbevidsthed og kompetence, for at forbedre disponibiliteten af flyveledere og for at fremme den gensidige anerkendelse af certifikater, jf. artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (3), også som led i bestræbelserne på at opfylde målet om en generel forbedring af flyvesikkerheden og personalets kvalifikationer.

(2)

Med indførelsen af et EF-certifikat anerkendes flyveledernes særlige betydning for udøvelsen af sikker flyvekontrol. Fastsættelsen af EF-kompetencestandarder vil også reducere opsplitningen på dette område og effektivisere tilrettelæggelsen af arbejdet i forbindelse med det tiltagende regionale samarbejde mellem luftfartstjenesteudøverne. Dette direktiv udgør derfor en vigtig del af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum.

(3)

Det mest velegnede instrument til at fastsætte kompetencestandarder er et direktiv, hvorved det overlades til medlemsstaterne selv at afgøre, hvordan de vil gennemføre sådanne standarder.

(4)

Dette direktiv bør baseres på gældende internationale standarder. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har vedtaget bestemmelser om udstedelse af flyveledercertifikater, herunder sproglige krav. Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), som blev oprettet i henhold til den internationale konvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed, har vedtaget Eurocontrol-sikkerhedskrav (Eurocontrol Safety Regulatory Requirements — ESARR). I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 550/2004 indebærer dette direktiv, at Eurocontrol-sikkerhedskrav nr. 5 vedrørende flyveledere (ESARR5) omsættes til fællesskabslovgivning.

(5)

Som følge af de særlige forhold, der kendetegner Fællesskabets lufttrafik, kræves der indførelse af og effektiv anvendelse af EF-kompetencestandarder for flyveledere, der er ansat af luftfartstjenesteudøvere, der hovedsagelig arbejder inden for almen lufttrafik. Medlemsstaterne kan også anvende de nationale bestemmelser, der er indført i medfør af dette direktiv, på flyvelederelever og flyveledere, der varetager deres funktioner under ledelse af luftfartstjenesteudøvere, som primært tilbyder deres tjenester til andre flyvninger end den almene lufttrafiks.

(6)

Hvis medlemsstaterne griber ind for at sikre overholdelsen af EF-krav, bør de myndigheder, der fører tilsyn med, at de overholdes, være tilstrækkeligt uafhængige af luftfartstjenesteudøvere og uddannelsesudbydere. Myndighederne skal også kunne udføre deres opgaver effektivt. Den nationale tilsynsmyndighed, som er udpeget eller oprettet i henhold til dette direktiv, kan være det samme organ eller de samme organer, som er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (4).

(7)

Udøvelse af luftfartstjeneste kræver højt kvalificeret personale, hvis kompetence kan dokumenteres på flere måder. I forbindelse med flyvekontrol kan dette bedst gøres ved hjælp af et EF-certifikat, der skal betragtes som en slags eksamensbevis, som tilhører den enkelte flyveleder. Den kategori, der er anført på et certifikat, angiver, hvilken type lufttrafiktjeneste en flyveleder er beføjet til at udøve. Samtidig afspejler påtegningerne på certifikatet både flyvelederens særlige kompetencer og tilladelsen fra tilsynsførende myndigheder til at udøve tjeneste for en særlig sektor eller gruppe af sektorer. Derfor skal myndighederne kunne vurdere flyveledernes kompetence, når de udsteder certifikater eller forlænger påtegningernes gyldighed. Myndighederne skal også kunne suspendere certifikat, kategorier eller påtegninger, hvis der er tvivl om kompetencerne. For at fremme indberetning af hændelser på en rimelig måde (»just culture«) bør dette direktiv ikke indebære, at en hændelse automatisk fører til, at certifikatet, kategorierne eller påtegningerne suspenderes. Inddragelse af et certifikat bør betragtes som den sidste udvej i ekstreme tilfælde.

(8)

For at skabe gensidig tillid til medlemsstaternes certificeringssystemer er det nødvendigt at fastsætte EF-regler om opnåelse og bevarelse af et certifikat. Derfor bør kravene til kvalifikationer, kompetence og adgang til flyveledererhvervet harmoniseres for at skabe den højeste grad af sikkerhed. Dette bør føre til etablering af en sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet og til anerkendelse af certifikater i hele Fællesskabet, hvorved den frie bevægelighed og disponibiliteten af flyveledere forbedres.

(9)

Medlemsstaterne bør sikre, at gennemførelsen af dette direktiv ikke fører til omgåelse af de gældende nationale bestemmelser vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med et eventuelt arbejdsforhold mellem en arbejdsgiver og en ansøger til en stilling som flyveleder.

(10)

For at kompetencerne kan blive sammenlignelige i hele Fællesskabet, bør de struktureres på en klar og almindeligt accepteret måde. Dette vil være med til at garantere sikkerheden ikke blot i det luftrum, som er under en luftfartstjenesteudøvers kontrol, men især i grænseområdet mellem forskellige tjenesteudøvere.

(11)

I forbindelse med mange hændelser og ulykker spiller kommunikation en væsentlig rolle. ICAO har derfor vedtaget krav til sprogkundskaber. Dette direktiv videreudvikler disse krav og skaber grundlag for at håndhæve disse internationalt accepterede standarder. Det er nødvendigt, at principperne om ikke-forskelsbehandling, gennemskuelighed og proportionalitet overholdes i forbindelse med sprogkravene for at fremme den frie bevægelighed, samtidig med at sikkerheden garanteres.

(12)

Grunduddannelsens mål er beskrevet i det vejledende materiale, som er udarbejdet på begæring af medlemmerne af Eurocontrol, og betragtes som hensigtsmæssige standarder. Manglen på almindeligt accepterede standarder for uddannelse ved en enhed må opvejes af en række foranstaltninger, herunder godkendelse af eksaminatorer, med henblik på at garantere et højt kompetenceniveau. Dette er så meget desto vigtigere, som uddannelsen ved en enhed er meget bekostelig og afgørende med hensyn til sikkerhed.

(13)

Der er på begæring af Eurocontrols medlemsstater udarbejdet helbredskrav, der betragtes som et acceptabelt middel til at sikre, at dette direktiv overholdes.

(14)

Certificering af uddannelsesudbydere bør betragtes som en af de væsentlige sikkerhedsfaktorer, som bidrager til uddannelsens kvalitet. Uddannelse bør betragtes som en tjenesteydelse på linje med luftfartstjenester, som også certificeres. Dette direktiv bør skabe grundlag for at certificere uddannelse efter uddannelsestype, bundt af uddannelsestjenester eller bundt af uddannelses‐ og luftfartstjenester, uden at uddannelsens særlige kendetegn tilsidesættes.

(15)

Dette direktiv bekræfter De Europæiske Fællesskabers Domstols faste retspraksis for så vidt angår gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og arbejdskraftens frie bevægelighed. Proportionalitetsprincippet, en behørig begrundelse for at pålægge udligningsforanstaltninger og passende bestemmelser om klageadgang er grundprincipper, der bør gælde for lufttrafikstyringssektoren på en mere synlig måde. Medlemsstaterne bør have ret til at afslå at anerkende certifikater, der ikke er udstedt i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne bør også have ret til at anerkende et sådant certifikat efter at have foretaget den nødvendige ækvivalensvurdering. Da formålet med dette direktiv er at lette den gensidige anerkendelse af certifikater, regulerer det ikke betingelserne for adgang til beskæftigelse.

(16)

Flyveledere bør på grund af tekniske innovationer løbende have ajourført deres kompetencer. Dette direktiv bør give mulighed for sådanne tilpasninger til den tekniske og videnskabelige udvikling ved hjælp af en udvalgsprocedure.

(17)

Dette direktiv kan få indflydelse på flyveledernes daglige arbejdsgang. Arbejdsmarkedets parter bør på passende måde informeres og høres om alle foranstaltninger, der har vigtige sociale og arbejdsmarkedsmæssige følger. Sektordialogudvalget, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (5), er derfor blevet hørt og skal høres om yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen træffer.

(18)

Medlemsstaterne bør fastlægge regler om sanktioner, der skal gælde ved overtrædelser af de nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af dette direktiv, og de bør træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(19)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6).

(20)

En gennemførelsesperiode på to år anses for tilstrækkelig til at indføre en EF-ramme for udstedelse af certifikater og inden for denne ramme at sidestille de nuværende indehaveres certifikater i overensstemmelse med bestemmelserne om betingelser for bevarelse af rettigheder og af påtegningers gyldighed, da disse bestemmelser er i overensstemmelse med gældende internationale forpligtelser. Desuden bør der fastsættes en yderligere periode på to år til gennemførelse af sprogkravene.

(21)

De generelle betingelser for at opnå certifikat med hensyn til alders- og uddannelsesmæssige krav samt grunduddannelse bør ikke berøre indehavere af eksisterende certifikater.

(22)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (7) tilskyndes medlemsstaterne til, i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Formålet med dette direktiv er at højne sikkerhedsstandarderne og forbedre EF-flyvekontrolsystemets funktionsdygtighed ved udstedelse af et EF-flyveledercertifikat.

2.   Dette direktiv finder anvendelse på

flyvelederelever, og

flyveledere

der udøver deres funktioner under luftfartstjenesteudøveres ansvar, som primært tilbyder deres tjenester til den almene lufttrafiks flyvninger.

3.   Med forbehold af artikel 1, stk. 2, og artikel 13 i forordning (EF) nr. 549/2004, og i tilfælde, hvor ordinære og planlagte flyvekontroltjenester ydes til den almene lufttrafik under ledelse af luftfartstjenesteudøvere, som primært tilbyder deres tjenester til andre flyvninger end den almene lufttrafiks, sikrer medlemsstaterne, at tjenesteydelserne til den almene lufttrafik sikkerheds- og kvalitetsmæssigt mindst er på det niveau, som anvendelse af dette direktiv medfører.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)

»flyvekontroltjeneste«: en tjeneste, der har til opgave at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og på manøvreområdet forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og hindringer samt fremme og opretholde en velordnet regulering af lufttrafikken

2)

»luftfartstjenesteudøver«: enhver offentlig eller privat enhed, der udøver luftfartstjenester for den almene lufttrafik

3)

»almen lufttrafik«: al flyvning, der foretages med civile luftfartøjer, samt al flyvning, der foretages med statsluftfartøjer (herunder militærets, toldvæsenets og politiets luftfartøjer), hvis denne flyvning foretages i overensstemmelse med ICAO's procedurer

4)

»certifikat«: et dokument, der uanset sin betegnelse er udstedt og påtegnet i henhold til dette direktiv, og som berettiger den retmæssige indehaver til at udøve flyvekontroltjenester i overensstemmelse med de kategorier og påtegninger, som er anført på det

5)

»kategori«: tilladelse, der er anført på eller tilknyttet et certifikat og udgør en del heraf, og som angiver specifikke betingelser, privilegier eller begrænsninger i forbindelse med certifikatet; et certifikat skal mindst indeholde en af følgende kategorier:

a)

flyvepladskontrol, visuel (aerodrome control visual)

b)

flyvepladskontrol, instrument (aerodrome control instrument)

c)

indflyvningskontrol, procedure (approach control procedural)

d)

indflyvningskontrol, overvågning (approach control surveillance)

e)

områdekontrol, procedure (area control procedural)

f)

områdekontrol, overvågning (area control surveillance)

6)

»kategoripåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver de særlige betingelser, privilegier eller begrænsninger, som gælder for den pågældende kategori

7)

»enhedspåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver ICAO-flyvepladsbetegnelsen og de sektorer og/eller positioner, hvor certifikatets indehaver har beføjelse til at arbejde

8)

»sprogpåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver indehaverens sprogfærdigheder

9)

»instruktørpåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver, at indehaveren har beføjelse til at fungere som instruktør i forbindelse med uddannelse på arbejdsstedet

10)

»ICAO-flyvepladsbetegnelse«: den kode på 4 bogstaver, der er sammensat i henhold til ICAO's regler i håndbog DOC 7910, og som er tildelt en fast luftfartsstation

11)

»sektor«: del af et kontrolområde og/eller en flyveinformationsregion/øvre region

12)

»uddannelse«: alle de teorikurser og praktiske øvelser, herunder øvelser i simulator, og den uddannelse på arbejdsstedet, der kræves for at erhverve og bevare kompetence til at udøve sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet; den består af:

a)

grunduddannelse, der omfatter basisuddannelse og kategorigivende uddannelse, og som fører til opnåelse af et elevcertifikat

b)

uddannelse ved en enhed, herunder overgangsuddannelse før uddannelse på arbejdsstedet og uddannelse på arbejdsstedet, der fører til opnåelse af et flyveledercertifikat

c)

vedligeholdelsesuddannelse for at bevare certifikatpåtegningernes gyldighed

d)

uddannelse af instruktører, der forestår uddannelse på arbejdsstedet; uddannelsen fører til tildeling af instruktørpåtegning

e)

uddannelse af eksaminatorer og/eller bedømmere

13)

»uddannelsesudbyder«: en organisation, som den pågældende nationale tilsynsmyndighed har certificeret til at levere en eller flere uddannelsestyper

14)

»kompetenceplan for en enhed«: en godkendt plan, der angiver, efter hvilken metode enheden vedligeholder sine certifikatindehaveres kompetence

15)

»uddannelsesplan for en enhed«: en godkendt plan, der indeholder en detaljeret beskrivelse af de processer og den tidsplan, der er påkrævet for, at procedurerne for enheden kan anvendes på lokalområdet under opsyn af en instruktør for uddannelse på arbejdsstedet.

Artikel 3

Nationale tilsynsmyndigheder

1.   Medlemsstaterne udpeger eller opretter et eller flere organer, der skal fungere som nationale tilsynsmyndigheder og varetage de opgaver, som påhviler disse myndigheder i henhold til dette direktiv.

2.   De nationale tilsynsmyndigheder skal være uafhængige af luftfartstjenesteudøvere og uddannelsesudbydere. Denne uafhængighed opnås ved en passende adskillelse mellem de nationale tilsynsmyndigheder og disse udøvere og udbydere, i det mindste på det funktionelle plan. Medlemsstaterne sørger for, at de nationale tilsynsmyndigheder udøver deres beføjelser på en uvildig og gennemskuelig måde.

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de nationale tilsynsmyndigheder samt eventuelle ændringer heraf og anfører, hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at stk. 2 overholdes.

Artikel 4

Principper for udstedelse af certifikat

1.   Medlemsstaterne sørger med forbehold af artikel 1, stk. 3, for, at kun flyveledere med certifikat i henhold til dette direktiv har adgang til at udøve flyvekontroltjeneste omfattet af artikel 1, stk. 2.

2.   Certifikatansøgere skal dokumentere, at de er kompetente til at fungere som flyveledere eller flyvelederelever. Den pågældende dokumentation skal vedrøre deres viden, erfaring, færdigheder og sprogkundskaber.

3.   Certifikatet underskrives af den person, det er udstedt til, og tilhører denne person.

4.   Certifikatet kan i medfør af artikel 14, stk. 1,

a)

sammen med kategorier og påtegninger suspenderes, hvis der hersker tvivl om flyvelederens kompetence, eller på grund af tjenesteforseelse

b)

inddrages på grund af grov uagtsomhed eller misbrug.

5.   Flyvelederelevcertifikatet bemyndiger indehaveren til at udøve flyvekontroltjeneste under tilsyn af en instruktør for uddannelse på arbejdsstedet.

6.   Certifikatet skal indeholde de i bilag I omhandlede elementer.

7.   Hvis certifikatet er udstedt på et andet sprog end engelsk, skal det indeholde en engelsk oversættelse af elementerne i bilag I, hvor dette kræves.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at flyveledere er tilstrækkeligt uddannet inden for områderne sikkerhed, sikring og krisestyring.

Artikel 5

Betingelser for opnåelse af certifikat

1.   Flyvelederelevcertifikater udstedes til ansøgere, som:

a)

er fyldt 18 år og mindst har et afgangsbevis for gennemført uddannelse på sekundærtrinnet eller et eksamensbevis, der giver adgang til universitetet, eller tilsvarende.

Medlemsstaterne kan bestemme, at den nationale tilsynsmyndighed bedømmer uddannelsesniveauet hos ansøgere, som ikke opfylder uddannelseskravene. Hvis denne bedømmelse viser, at en ansøger har erfaring og uddannelse, som giver vedkommende en rimelig mulighed for at gennemføre flyvelederuddannelsen, skal dette anses for tilstrækkeligt

b)

har bestået en godkendt grunduddannelse, der er relevant for kategorien og den eventuelle kategoripåtegning, jf. del A i bilag II

c)

har en gyldig helbredsgodkendelse, og

d)

har dokumenteret de fornødne sprogfærdigheder, jf. kravene i bilag III.

Certifikatet skal i givet fald indeholde mindst en kategori og kategoripåtegning.

2.   Flyveledercertifikater udstedes til ansøgere, som:

a)

er fyldt 21 år. Medlemsstaterne kan dog i behørigt begrundede tilfælde fastsætte en lavere aldersgrænse

b)

har elevcertifikat og har gennemført en godkendt uddannelsesplan ved en enhed og har bestået de relevante eksamener eller bedømmelser, jf. kravene i del B i bilag II

c)

har en gyldig helbredsgodkendelse, og

d)

har dokumenteret de fornødne sprogfærdigheder, jf. kravene i bilag III.

Certifikatet valideres ved tilføjelse af en eller flere kategorier og de relevante kategori-, enheds- og sprogpåtegninger, for hvilke uddannelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat.

3.   Instruktørpåtegning gives til indehavere af et flyveledercertifikat, der

a)

har fungeret som flyveleder i en umiddelbart foregående periode på mindst et år eller en længere periode som fastsat af den nationale tilsynsmyndighed under hensyn til de kategorier og påtegninger, undervisningen vedrører, og

b)

med tilfredsstillende resultat har gennemført en godkendt uddannelse som instruktør for uddannelse på arbejdsstedet, i forbindelse med hvilken de fornødne kundskaber og pædagogiske evner er blevet bedømt ved relevante eksamener.

Artikel 6

Flyvekontrolkategorier

Certifikater skal indeholde en eller flere af følgende kategorier til angivelse af, hvilken type tjeneste certifikatindehaveren må udøve:

a)

Kategorien flyvepladskontrol, visuel (Aerodrome Control Visual — ADV) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafikken på en flyveplads, der ikke har publiceret instrumentindflyvnings‐ eller udflyvningsprocedurer.

b)

Kategorien flyvepladskontrol, instrument (Aerodrome Control Instrument — ADI) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafikken på en flyveplads, der har publiceret instrumentindflyvnings‐ og/eller udflyvningsprocedurer, og dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 7, stk. 1.

c)

Kategorien indflyvningskontrol, procedure (Approach Control Procedural — APP) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for ankommende, afgående og gennemflyvende luftfartøjer uden anvendelse af overvågningsudstyr.

d)

Kategorien indflyvningskontrol, overvågning (Approach Control Surveillance — APS) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for ankommende, afgående eller gennemflyvende luftfartøjer ved hjælp af overvågningsudstyr, og dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 7, stk. 2.

e)

Kategorien områdekontrol, procedure (Area Control Procedural — ACP) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjer uden anvendelse af overvågningsudstyr.

f)

Kategorien områdekontrol, overvågning (Area Control Surveillance — ACS) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjer med anvendelse af overvågningsudstyr, og at der dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 7, stk. 3.

Artikel 7

Kategoripåtegninger

1.   Kategorien flyvepladskontrol, instrument (Aerodrome Control Instrument — ADI), skal indeholde mindst en af følgende påtegninger:

a)

Påtegningen tårnkontrol (Tower Control — TWR), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve kontroltjeneste, hvor flyvepladskontrollen udøves fra én position.

b)

Påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde (Ground Movement Control — GMC), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet.

c)

Påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde, overvågning (Ground Movement Surveillance — GMS), der tildeles i tilknytning til påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde eller påtegningen tårnkontrol, og som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet ved hjælp af systemer til overvågning af flyvepladstrafikken på manøvreområdet.

d)

Påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik i luften (Air Control — AIR), som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik i luften.

e)

Påtegningen flyvepladsradarkontrol (Aerodrome Radar Control — RAD), der tildeles i tilknytning til påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik i luften eller påtegningen tårnkontrol, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvepladskontrol ved hjælp af overvågningsradarudstyr.

2.   Kategorien indflyvningskontrol, overvågning (Approach Control Surveillance — APS) skal indeholde mindst en af følgende påtegninger:

a)

Påtegningen radarkontrol (Radar Control — RAD), som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af primært og/eller sekundært radarudstyr.

b)

Påtegningen præcisionsradarindflyvning (Precision Approach Radar — PAR), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udføre jordkontrollerede præcisionsindflyvninger med anvendelse af præcisionsindflyvningsradarudstyr for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen.

c)

Påtegningen overvågningsradarindflyvning (Surveillance Radar Approach — SRA), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udføre jordkontrollerede indflyvninger, som ikke er præcisionsindflyvninger, med anvendelse af overvågningsudstyr for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen.

d)

Påtegningen automatisk positionsovervågning (Automatic Dependent Surveillance — ADS), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af automatisk positionsovervågning.

e)

Påtegningen terminalkontrol (Terminal Control — TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste med anvendelse af alle former for overvågningsudstyr til luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer.

3.   Kategorien områdekontrol, overvågning (Area Control Surveillance — ACS), skal indeholde mindst en af følgende påtegninger

a)

Påtegningen radarkontrol (Radar Control — RAD), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve områdekontroltjeneste med anvendelse af overvågningsradarudstyr.

b)

Påtegningen automatisk positionsovervågning (Automatic Dependent Surveillance — ADS), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve områdekontroltjeneste med anvendelse af automatisk positionsovervågning.

c)

Påtegningen terminalkontrol (Terminal Control — TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, og som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste med anvendelse af alle former for overvågningsudstyr til luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer.

d)

Påtegningen havområdekontrol (Oceanic Control — OCN), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste til luftfartøjer, der opererer over et havområde.

4.   Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne i undtagelsestilfælde, der kun opstår i forbindelse med specifikke kendetegn ved lufttrafikken i det luftrum, som hører under deres ansvar, udarbejde nationale påtegninger. Disse påtegninger berører ikke flyveledernes overordnede frie bevægelighed.

Artikel 8

Sprogpåtegninger

1.   Medlemsstaterne sørger for, at flyvelederne kan dokumentere, at de er i stand til at tale og forstå engelsk på et tilfredsstillende niveau. Deres færdigheder skal bedømmes i overensstemmelse med den bedømmelsesskala vedrørende sprogfærdigheder, der er anført i bilag III.

2.   Medlemsstaterne kan kræve færdigheder i lokale sprog, hvis det anses for nødvendigt af sikkerhedshensyn.

3.   Det krævede niveau i medfør af stk. 1 og 2 skal svare til niveau 4 på bedømmelsesskalaen vedrørende sprogfærdigheder, jf. bilag III.

4.   Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne i medfør af stk. 1 og/eller 2 kræve niveau 5 på bedømmelsesskalaen vedrørende sprogfærdigheder, jf. bilag III, hvis de operative omstændigheder i forbindelse med den specifikke kategori eller påtegning af bydende sikkerhedshensyn tilsiger et højere niveau. Et sådant krav skal være objektivt begrundet, ikke-diskriminerende, rimeligt og gennemskueligt.

5.   Bevis for færdighederne dokumenteres med et bevis, der er udstedt efter en gennemskuelig og objektiv bedømmelsesprocedure, der er godkendt af den nationale tilsynsmyndighed.

Artikel 9

Instruktørpåtegninger

Instruktørpåtegning angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at uddanne og føre tilsyn på en position for områder, der er omfattet af en gyldig kategori.

Artikel 10

Enhedspåtegninger

Enhedspåtegning angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til under en lufttrafiktjenesteenheds ansvar at udøve flyvekontroltjeneste for en specifik sektor, gruppe af sektorer eller positioner.

Medlemsstaterne kan, hvis det af sikkerhedshensyn skønnes nødvendigt, bestemme, at en enhedspåtegnings privilegier kun må udøves af certifikatindehavere under en bestemt alder.

Artikel 11

Betingelser for bevarelse af kategorier og vedligeholdelse af påtegningers gyldighed

1.   Enhedspåtegninger er gyldige i en første periode på 12 måneder. En sådan påtegnings gyldighed forlænges med yderligere 12 måneder, hvis luftfartstjenesteudøveren dokumenterer,

a)

at ansøgeren i de foregående 12 måneder har udøvet certifikatets privilegier i det minimum af timer, som er fastsat i den godkendte kompetenceplan for en enhed

b)

at ansøgerens kompetence er blevet bedømt i henhold til del C i bilag II og

c)

at ansøgeren har en gyldig helbredsgodkendelse.

Det minimum af arbejdstimer uden at medregne instruktøropgaver, der kræves for at vedligeholde en enhedspåtegnings gyldighed, kan nedsættes for instruktører for uddannelse på arbejdsstedet i forhold til den tid, de bruger på at oplære elever på de positioner, som forlængelsen gælder for.

2.   Hvis en enhedspåtegnings gyldighed udløber, skal der gennemføres en uddannelsesplan for en enhed med positivt resultat for at vedligeholde påtegningens gyldighed.

3.   En indehaver af en kategori eller kategoripåtegning, der ikke har udøvet flyvekontroltjeneste i forbindelse med denne kategori eller kategoripåtegning i en periode på fire på hinanden følgende år, må kun begynde uddannelse ved en enhed vedrørende denne kategori eller kategoripåtegning efter passende bedømmelse af, om vedkommende stadig opfylder betingelserne vedrørende denne kategori eller kategoripåtegning, og efter at have opfyldt eventuelle uddannelseskrav, som denne bedømmelse giver anledning til.

4.   Ansøgerens sprogfærdigheder bedømmes formelt med regelmæssige mellemrum, dog ikke, når det drejer sig om ansøgere, der har dokumenteret sprogfærdigheder svarende til niveau 6.

Ansøgere, der har dokumenteret sprogfærdigheder svarende til niveau 4, bedømmes mindst hvert tredje år, og ansøgere, der har dokumenteret sprogfærdigheder svarende til niveau 5, bedømmes mindst hvert sjette år.

5.   Instruktørpåtegningen er gyldig i 36 måneder og kan forlænges.

Artikel 12

Helbredsgodkendelse

1.   Helbredsgodkendelser udstedes af en kompetent lægelig instans under den nationale tilsynsmyndighed eller af læger, der er godkendt af den nationale tilsynsmyndighed.

2.   Udstedelse af helbredsgodkendelser skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I til Chicago-konventionen om international civil luftfart samt med kravene i Requirements for European Class 3 Medical Certification of Air Traffic Controllers, som fastsat af Eurocontrol.

3.   Helbredsgodkendelsen gælder i 24 måneder fra dagen for helbredsundersøgelsen indtil flyvelederens fyldte 40. år og herefter i 12 måneder. Helbredsgodkendelsen kan inddrages når som helst, hvis indehaverens helbred tilsiger dette.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at der indføres reel adgang til fornyet behandling eller klage med mulighed for i relevante tilfælde at inddrage uafhængige lægelige rådgivere.

5.   Medlemsstaterne sørger for, at der indføres procedurer, der skal anvendes i tilfælde af forringet helbred, og som certifikatindehavere kan følge for at meddele deres arbejdsgivere, at de er blevet opmærksomme på forringelser af deres helbredstilstand, eller at de er under påvirkning af psykofarmaka eller medicin, der kan gøre dem uegnede til at udøve certifikatets ansvarsområder på sikker og forsvarlig vis.

Artikel 13

Certificering af uddannelsesudbydere

1.   Uddannelsen af flyveledere inklusive den dertil hørende bedømmelsesprocedure certificeres af de nationale tilsynsmyndigheder.

2.   Certificeringskravene skal have relation til den tekniske og operative kompetence og egnethed til at tilrettelægge uddannelseskurser som anført i bilag IV, punkt 1.

3.   Ansøgninger om certificering indgives til den nationale tilsynsmyndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren har sit hovedaktivitetssted og eventuelt sit hjemsted.

De nationale tilsynsmyndigheder udsteder certifikater, hvis den ansøgende uddannelsesudbyder opfylder kravene i bilag IV, punkt 1.

Der kan udstedes certifikater for hver enkelt uddannelsestype eller kombineret med andre luftfartstjenester, og i så fald certificeres uddannelsestypen og luftfartstjenestetypen som et bundt af tjenester.

4.   Certifikaterne skal indeholde oplysningerne i bilag IV, punkt 2.

5.   De nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at kravene og betingelserne i forbindelse med certifikaterne overholdes. Hvis en national tilsynsmyndighed finder, at indehaveren af et certifikat ikke længere opfylder disse krav eller betingelser, træffer den passende foranstaltninger, der kan indebære inddragelse af certifikatet.

6.   En medlemsstat anerkender certifikater, der er udstedt i en anden medlemsstat.

Artikel 14

Garanti for overholdelse af kompetencestandarder

1.   For at sikre det kompetenceniveau, der kræves, for at flyveledere kan udføre deres arbejde i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder, sørger medlemsstaterne for, at nationale tilsynsmyndigheder fører tilsyn med deres uddannelse.

De har navnlig følgende opgaver:

a)

udstedelse og inddragelse af certifikater, kategorier og påtegninger, for hvilke den relevante uddannelse og bedømmelse er gennemført på den nationale tilsynsmyndigheds ansvarsområde

b)

vedligeholdelse og suspendering af kategorier og påtegninger, hvis privilegier udøves under den nationale tilsynsmyndigheds ansvar

c)

certificering af uddannelsesudbydere

d)

godkendelse af uddannelseskurser, uddannelsesplaner for enheder og kompetenceplaner for enheder

e)

godkendelse af eksaminatorer eller bedømmere

f)

overvågning og revision af uddannelsessystemet

g)

oprettelse af passende klage‐ og underretningsmekanismer.

2.   De nationale tilsynsmyndigheder giver andre medlemsstaters nationale tilsynsmyndigheder relevante oplysninger og yder hinanden gensidig bistand, med henblik på at sikre den praktiske anvendelse af dette direktiv, navnlig i tilfælde, der involverer flyvelederes frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

3.   De nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at der føres en database over alle certifikatindehavere under deres ansvar med disses kompetence og deres påtegningers gyldighedsdatoer. Luftfartstjenesteudøvernes operative enheder registrerer med henblik herpå de timer, som hver certifikatindehaver ved enheden rent faktisk har arbejdet i sektorerne, gruppen af sektorer eller i de pågældende positioner, og stiller på begæring disse data til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder.

4.   De nationale tilsynsmyndigheder godkender de certifikatindehavere, som er berettiget til at fungere som eksaminatorer eller bedømmere i forbindelse med uddannelse ved en enhed og vedligeholdelsesuddannelse. Godkendelsen er gyldig i tre år og kan derefter fornyes for tre år ad gangen.

5.   De nationale tilsynsmyndigheder kontrollerer regelmæssigt uddannelsesudbyderne for at garantere, at dette direktivs standarder overholdes i praksis.

Ud over den regelmæssige kontrol kan de nationale tilsynsmyndigheder foretage inspektion på stedet for at kontrollere, om direktivet er gennemført i praksis, og om standarderne overholdes.

6.   De nationale tilsynsmyndigheder kan beslutte helt eller delvis at overdrage de kontrolopgaver og inspektioner, der er nævnt i denne artikels stk. 5, til anerkendte organisationer i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 550/2004.

7.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om direktivets anvendelse senest den 17 maj 2011 og derefter hvert tredje år.

Artikel 15

Gensidig anerkendelse af flyveledercertifikater

1.   Med forbehold af artikel 8 anerkender alle medlemsstater certifikater og de dertil knyttede kategorier og kategori- og sprogpåtegninger, som en anden medlemsstats tilsynsmyndighed har udstedt i henhold til dette direktiv, samt den dertil hørende helbredsgodkendelse. Dog kan en medlemsstat beslutte kun at anerkende certifikater fra indehavere, der mindst er fyldt 21 år, jf. artikel 5, stk. 2, litra a).

2.   Hvis en certifikatindehaver gør brug af certifikatets privilegier i en anden medlemsstat end den, hvor certifikatet er udstedt, har certifikatindehaveren ret til at ombytte sit certifikat med et certifikat, der er udstedt i den medlemsstat, hvor vedkommende gør brug af privilegierne, uden at skulle opfylde yderligere betingelser.

3.   For at kunne tildele den enhedspåtegning, der ansøges om, kræver de nationale myndigheder, at ansøgeren opfylder de særlige betingelser, som gælder for denne påtegning, og angiver enhed, sektor eller position. Uddannelsesudbyderen tager behørigt hensyn til den af ansøgeren erhvervede kompetence og erfaring, når uddannelsesplanen for en enhed udarbejdes.

4.   De nationale tilsynsmyndigheder godkender og træffer en begrundet afgørelse om uddannelsesplanen for en enhed, der indeholder forslag til uddannelse af ansøgeren, senest seks uger efter, at dokumentationen er forelagt, idet en eventuel klage dog kan forlænge fristen. De nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at de i deres afgørelser overholder princippet om ikke-forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet.

Artikel 16

Tilpasning til de tekniske eller videnskabelige fremskridt

Under hensyn til tekniske eller videnskabelige fremskridt kan Kommissionen efter proceduren i artikel 17, stk. 2, vedtage ændringer af kategorierne i artikel 6, kategoripåtegningerne i artikel 7, bestemmelserne om helbredsgodkendelse i artikel 12, stk. 3, og bilagene.

Artikel 17

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for det Fælles Luftrum, som er nedsat ved artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.   Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 18

Sanktioner

Medlemsstaterne fastlægger, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest den 17 maj 2008, og underretter den straks om eventuelle ændringer.

Artikel 19

Overgangsforanstaltninger

Artikel 5, stk. 2, litra a) og b), finder ikke anvendelse på flyveledercertifikater, der er udstedt af medlemsstater inden den 17 maj 2008.

Artikel 20

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 17 maj 2008, dog med undtagelse af artikel 8, hvor fristen udløber den 17 maj 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 21

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 5. april 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

H. WINKLER

Formand


(1)  EUT C 234 af 22.9.2005, s. 17.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 8.3.2005 (EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 50), Rådets fælles holdning af 14.11.2005 (EUT C 316 E af 13.12.2005, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 15.2.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(4)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(5)  EFT L 225 af 12.8.1998, s. 27. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(6)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.


BILAG I

SPECIFIKATIONER FOR CERTIFIKATERNE

Certifikater udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med dette direktiv skal overholde følgende specifikationer:

1.   Oplysninger

1.1.

Følgende oplysninger skal angives på certifikatet; en asterisk angiver, at oplysningen skal oversættes til engelsk:

a)

*Den certifikatudstedende stats eller myndigheds navn (med fede typer)

b)

*Certifikatets titel (med meget fede typer)

c)

Certifikatets serienummer, angivet med arabertal, tildelt af den certifikatudstedende myndighed

d)

Indehaverens fulde navn (angivet med latinske bogstaver, også selv om indehaverens nationale sprog ikke anvender latinske bogstaver)

e)

Fødselsdato

f)

Indehaverens nationalitet

g)

Indehaverens underskrift

h)

*Attestering af gyldighed og privilegier, der kan udøves af indehaveren, og som er tilknyttet certifikatet:

i)

kategorier, kategoripåtegninger, sprogpåtegninger, instruktørpåtegninger og enhedspåtegninger

ii)

datoen for disses første udstedelse

iii)

datoen for udløbet af disses gyldighedsperiode.

i)

Den certifikatudstedende embedsmands underskrift og udstedelsesdato

j)

Den certifikatudstedende myndigheds segl eller stempel.

1.2.

Certifikatet skal være ledsaget af en gyldig helbredsgodkendelse.

2.   Materiale

Der skal anvendes papir af højeste kvalitet eller et andet passende materiale, og oplysningerne i punkt 1 skal fremstå tydeligt.

3.   Farve

3.1.

Hvis en medlemsstat anvender materiale af samme farve til alle de luftfartsrelaterede certifikater, den udsteder, skal denne farve være hvid.

3.2.

Hvis en medlemsstat udsteder luftfartsrelaterede certifikater, der er påført en afvigende farvemarkering, skal denne være gul for flyveledercertifikatet.


BILAG II

UDDANNELSESKRAV

DEL A

Krav til flyvelederes grunduddannelse

Grunduddannelsen skal sikre, at flyvelederelever mindst opfylder målene for basisuddannelsen og den kategorigivende uddannelse i overensstemmelse med Eurocontrols »Guidelines for air traffic controller Common Core Content Initial Training« (»Retningslinjer for Fælles Kernemoduler og Grunduddannelse for Flyveledere«), udgave af 10.12.2004, således at flyvelederne er i stand til at afvikle lufttrafikken sikkert, hurtigt og effektivt.

Grunduddannelsen skal omfatte følgende fag og emner: luftfartsret, lufttrafikstyring, herunder procedurer for civil-militært samarbejde, meteorologi, navigation, fly- og flyvekendskab, herunder forståelse mellem flyveleder og pilot, menneskelige faktorer, udstyr og systemer, arbejdsmiljø, sikkerhed og sikkerhedskultur, sikkerhedsstyringssystemer, unormale situationer/nødsituationer, svigtende systemer, sprogkundskaber, herunder radiotelefonifraseologi.

Undervisningen i disse fag og emner skal foregå på en sådan måde, at ansøgerne forberedes til de forskellige typer lufttrafiktjeneste og bliver gjort opmærksomme på sikkerhedsaspekter. Grunduddannelsen skal bestå af teoretiske og praktiske kurser, herunder træning i simulator, og uddannelsens varighed skal fastsættes i de godkendte grunduddannelsesplaner. De erhvervede kompetencer skal sikre, at eleven kan betragtes som kompetent til at afvikle komplekse og travle trafiksituationer, for at lette overgangen til uddannelse ved en enhed. Elevens kompetence efter grunduddannelsen bedømmes ved passende eksamener eller et løbende bedømmelsessystem.

DEL B

Krav til flyvelederes uddannelse ved en enhed

Planerne for uddannelse ved en enhed skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de processer og den tidsplan, der er påkrævet for, at procedurerne for enheden kan anvendes på lokalområdet under opsyn af en instruktør for uddannelse på arbejdsstedet. Den godkendte plan skal indeholde beskrivelse af alle bedømmelsessystemets dele, herunder arbejdsordninger, standpunktsprøver og eksamener samt procedurer for underretning af den nationale tilsynsmyndighed. Uddannelse ved en enhed kan omfatte visse grunduddannelseselementer, der er specifikke for de nationale forhold.

I planen for uddannelsen fastsættes det, hvor længe uddannelsen ved enheden skal vare. De erhvervede kompetencer bedømmes ved hjælp af eksamener eller et løbende bedømmelsessystem af godkendte eksaminatorer eller bedømmere, der skal være neutrale og objektive i deres arbejde. I den forbindelse opretter de nationale tilsynsmyndigheder klagemekanismer, så eleverne sikres fair behandling.

DEL C

Krav til flyvelederes vedligeholdelsesuddannelse

Kategorier og enhedspåtegninger på flyveledercertifikater skal for at bevare deres gyldighed vedligeholdes ved hjælp af godkendt vedligeholdelsesuddannelse, der består af træning, som skal vedligeholde flyveledernes kompetencer, genopfriskningskurser, beredskabsøvelser og eventuelt sproguddannelse.

Vedligeholdelsesuddannelsen skal bestå af teoretiske og praktiske kurser samt træning i simulator. Med henblik herpå skal uddannelsesudbyderen opstille kompetenceplaner for enheder, der indeholder en indgående beskrivelse af de processer, det personale og den tid, som kræves for at give den fornødne vedligeholdelsesuddannelse og dokumentere kompetencer. Disse planer skal tages op til fornyet behandling og godkendes mindst hvert tredje år. Vedligeholdelsesuddannelsens varighed fastlægges efter flyveledernes funktionelle behov ved enheden, især under hensyn til en ændring eller planlagt ændring af procedurer eller udstyr eller under hensyn til generelle sikkerhedsforvaltningskrav. Hver enkelt flyveleders kompetence bedømmes mindst hvert tredje år. Luftfartstjenesteudøveren sørger for, at der anvendes mekanismer, som sikrer, at certifikatindehavere, hvis påtegningers gyldighed ikke kan forlænges, behandles fair.


BILAG III

KRAV TIL SPROGFÆRDIGHEDER

Sprogfærdighedskravene i artikel 8 gælder for anvendelsen af både fraseologi og almindeligt sprog. En certifikatansøger eller certifikatindehaver skal for at opfylde sprogfærdighedskravene påvise at have færdigheder, der mindst svarer til operativt niveau (niveau 4) på den sprogbedømmelsesskala, som findes i bilaget.

På dette niveau skal de kunne følgende:

a)

kommunikere effektivt udelukkende verbalt (telefon/radiotelefon) og ansigt til ansigt

b)

udtrykke sig præcist og klart om almindelige, konkrete og faglige spørgsmål

c)

anvende relevante kommunikationsstrategier til at udveksle meddelelser og opdage og afklare misforståelser (fx kontrollere, bekræfte eller præcisere oplysninger) i en almindelig eller arbejdsrelateret situation

d)

relativt let klare sproglige udfordringer som følge af en komplikation eller uventet begivenhed i forbindelse med en rutinearbejdssituation eller en kommunikationsopgave, som de ellers er fortrolige med

e)

anvende en dialekt eller accent, der er forståelig i luftfartsmiljøet.

Bedømmelsesskala vedrørende sprogfærdigheder: ekspertniveau, udvidet niveau og operativt niveau

Niveau

Udtale

Anvender en dialekt og/eller accent, der er forståelig i luftfartsmiljøet

Struktur

De relevante grammatiske strukturer og sætningsmønstre bestemmes af sprogfunktioner, der passer til opgaven

Ordforråd

Udtryksevne

Forståelse

Interaktion

Ekspertniveau

6

Udtale, tryk, rytme og intonation, der eventuelt kan være påvirket af modersmålet eller regional variation, hæmmer næsten aldrig forståelsen.

Behersker til stadighed både enkle og komplekse grammatiske strukturer og sætningsmønstre.

Ordforrådet er stort og præcist nok til at kommunikere effektivt om en bred vifte af kendte og ukendte emner. Ordforrådet er idiomatisk, nuanceret og tilpasset kommunikationsniveauet.

Formår at tale længe på naturlig og ubesværet måde. Varierer talestrømmen af stilistiske årsager, f.eks. for at understrege noget. Anvender spontant korrekte argumentative markører og konnektorer.

Forståelsen er til stadighed korrekt i næsten alle sammenhænge og indbefatter sproglige og kulturelle finesser.

Interagerer let i næsten alle situationer. Forstår sproglige og ikke-sproglige udtryk og reagerer korrekt på dem.

Udvidet niveau

5

Udtale, tryk, rytme og intonation, der er påvirket af modersmålet eller regional variation, hæmmer sjældent forståelsen.

Behersker til stadighed enkle grammatiske strukturer og sætningsmønstre. Der gøres forsøg med komplekse strukturer, men undertiden med meningsforstyrrende fejl.

Ordforrådet er stort og præcist nok til at kommunikere effektivt om almindelige, konkrete og arbejdsrelaterede emner. Er god til at bruge omskrivninger. Ordforrådet er undertiden idiomatisk.

Formår at tale længe og relativt ubesværet om kendte emner, men varierer ikke nødvendigvis talestrømmen som et stilistisk hjælpemiddel. Kan anvende korrekte argumentative markører og konnektorer.

Forståelsen er korrekt, når det drejer sig om almindelige, konkrete og arbejdsrelaterede emner, og for det meste korrekt, når der er tale om sproglige vanskeligheder, komplikationer eller uventede begivenheder. Kan forstå en række talevarianter (dialekt og/eller accent) eller stillejer.

Svarene er umiddelbare, korrekte og informative. Er god til at tale og lytte i samtalesituationer.

Operativt niveau

4

Udtale, tryk, rytme og intonation påvirkes af modersmålet eller regional variation, men hæmmer kun af og til forståelsen.

Enkle grammatiske strukturer og sætningsmønstre anvendes kreativt og beherskes normalt. Der kan opstå fejl, især i usædvanlige eller uventede situationer, men de er sjældent meningsforstyrrende.

Ordforrådet er normalt stort og præcist nok til at kommunikere effektivt om almindelige, konkrete og arbejdsrelaterede emner. Er ofte i stand til at bruge omskrivninger, hvis ordforrådet ikke rækker i usædvanlige eller uventede situationer.

Taler sammenhængende i et passende tempo. Taler undertiden mindre flydende ved overgang fra indøvede faste vendinger eller fagsprog til spontan interaktion, men dette er ikke til hinder for effektiv kommunikation. Kan anvende argumentative markører og konnektorer i begrænset omfang. Fyldord virker ikke distraherende.

Forståelsen er for det meste korrekt, når det drejer sig om almindelige, konkrete og arbejdsrelaterede emner, og accenten eller måden at tale på er tilstrækkeligt forståelig for et internationalt samfund af sprogbrugere. Hvis der opstår sproglige vanskeligheder eller komplikationer eller indtræder uventede begivenheder, kan forståelsen være langsommere eller kræve afklarende spørgsmål.

Svarene er normalt umiddelbare, korrekte og informative. Indleder og fører en samtale selv i uventede situationer. Reagerer korrekt, når der ser ud til at forekomme misforståelser, ved at kontrollere, bekræfte eller bede om afklarende oplysninger.


Bedømmelsesskala vedrørende sprogfærdigheder: føroperativt niveau, elementært niveau og førelementært niveau

Niveau

Udtale

Anvender en dialekt og/eller accent, der er forståelig i luftfartsmiljøet

Struktur

De relevante grammatiske strukturer og sætningsmønstre bestemmes af sprogfunktioner, der passer til opgaven

Ordforråd

Udtryksevne

Forståelse

Interaktion

Føroperativt niveau

3

Udtale, tryk, rytme og intonation påvirkes af modersmålet eller regional variation og hæmmer ofte forståelsen.

Enkle grammatiske strukturer og sætningsmønstre i forbindelse med forudsigelige situationer beherskes ikke altid tilstrækkeligt. Der opstår ofte meningsforstyrrende fejl.

Ordforrådet er ofte stort og præcist nok til at kommunikere om almindelige, konkrete og arbejdsrelaterede emner, men det er begrænset, og ordvalget er ofte ukorrekt. Er ofte ude af stand til at bruge omskrivninger i mangel af ordforråd.

Taler sammenhængende, men er ikke god til at formulere sig og holder for lange pauser. Tøvende eller langsom sprogbehandling kan forhindre effektiv kommunikation. Fyldord virker undertiden distraherende.

Forståelsen er ofte korrekt, når det drejer sig om almindelige, konkrete og arbejdsrelaterede emner, og accenten eller måden at tale på er tilstrækkeligt forståelig for et internationalt samfund af sprogbrugere. Kan have svært ved at forstå en sproglig vanskelighed eller en komplikation eller uventet begivenhed.

Svarene er undertiden umiddelbare, korrekte og informative. Kan indlede og føre en samtale relativt ubesværet om kendte emner og i forudsigelige situationer. Reagerer generelt ikke korrekt i uventede situationer.

Elementært niveau

2

Udtale, tryk, rytme og intonation påvirkes kraftigt af modersmålet eller regional variation og hæmmer normalt forståelsen.

Behersker kun i begrænset omfang nogle få enkle udenadlærte grammatiske strukturer og sætningsmønstre.

Begrænset ordforråd, der kun består af isolerede ord og udenadlærte vendinger.

Kan fremsætte meget korte, isolerede, udenadlærte ytringer med hyppige pauser og distraherende brug af fyldord i forsøg på at finde udtryk og udtale mindre velkendte ord.

Forståelsen er begrænset til isolerede, udenadlærte vendinger, når de udtales omhyggeligt og langsomt.

Reaktionstiden er langsom, og der reageres ofte ukorrekt. Interaktionen er begrænset til enkle rutineudvekslinger.

Førelementært niveau

1

Niveauet er lavere end det elementære niveau.

Niveauet er lavere end det elementære niveau.

Niveauet er lavere end det elementære niveau.

Niveauet er lavere end det elementære niveau.

Niveauet er lavere end det elementære niveau.

Niveauet er lavere end det elementære niveau.


BILAG IV

KRAV, DER SKAL KNYTTES TIL CERTIFIKATER TIL UDDANNELSESUDBYDERE

1.

De krav, der er nævnt i artikel 13 skal sikre, at uddannelsesudbydere har det fornødne personale og udstyr og udøver deres virksomhed i et miljø, der gør det muligt for dem at udbyde den uddannelse, der er nødvendig for at opnå eller bevare flyvelederelevcertifikater og flyveledercertifikater. Uddannelsesudbydere skal navnlig:

a)

have en effektiv ledelsesstruktur og det fornødne personale med passende kvalifikationer og erfaring, så de kan udbyde uddannelse i henhold til standarderne i dette direktiv

b)

råde over de faciliteter, det udstyr og de lokaler, der er behov for i forbindelse med den pågældende uddannelse

c)

oplyse, hvordan de agter at specificere indhold, tilrettelæggelse og varighed af kurser, uddannelsesplaner og kompetenceplaner for enheder; dette omfatter også tilrettelæggelsen af eksamener eller andre bedømmelser. I forbindelse med eksamener i tilknytning til grunduddannelse, herunder simulatortræning, skal der redegøres udførligt for eksaminatorernes kvalifikationer

d)

dokumentere, at deres kvalitetsstyringssystem er i stand til at overvåge overensstemmelsen med og tilstrækkeligheden af de systemer og procedurer, der sikrer, at de udbudte uddannelsestjenester lever op til direktivets standarder

e)

godtgøre, at de råder over midler, der er tilstrækkelige til at gennemføre uddannelsesaktiviteterne i henhold til direktivets standarder, og at aktiviteterne er tilstrækkeligt forsikringsdækkede under hensyn til karakteren af den pågældende uddannelse.

2.

Certifikaterne skal indeholde oplysninger om:

a)

den nationale tilsynsmyndighed, som har udstedt certifikatet

b)

ansøgeren (navn og adresse)

c)

den type tjenester, som certificeres

d)

en erklæring om, at ansøgeren opfylder kravene i punkt 1

e)

dato for certifikatets udstedelse og dets gyldighedsperiode.


Top