15.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/3

(1)

Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Miel de Provence« er i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Tyskland har i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2081/92 gjort indsigelse mod registreringen. Indsigelsen vedrører den manglende overholdelse af betingelserne i artikel 2 og den eventuelle skade, der påføres af et produkt, der legalt har befundet sig på markedet i mindst fem år forud for datoen for den i artikel 6, stk. 2, omhandlede offentliggørelse.

(3)

Kommissionen opfordrede ved brev af 11. januar 2005 de pågældende medlemsstater til opnå enighed ved anvendelse af deres interne procedurer.

(4)

Da der ikke er opnået enighed mellem Frankrig og Tyskland inden for en frist på tre måneder, skal Kommissionen træffe en beslutning efter proceduren i artikel 15 i forordning (EØF) nr. 2081/92.

(5)

I Tysklands indsigelse fremsættes der tre argumenter mod registreringen. I første række anfører Tyskland, at registreringen ville være i modstrid med artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92. Efter den indsigende parts mening kan de organoleptiske egenskaber, egenskaberne ved produktionsmetode eller kvalitetskriterierne for det produkt, der ønskes registreret, ikke anses for at være specifikke for Provence.

(6)

Kommissionen mener derimod, at ansøgningen om registrering lige så meget er baseret på den provencalske honnings ry som på en særlig kvalitet, der bygger på de honningblomster, der er specifikke for det provencalske botaniske miljø.

(7)

Dernæst anfører Tyskland den eventuelle skade ved en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden den i artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2081/92 omhandlede offentliggørelse. Landet anfører især det forhold, at producenter, der for tiden markedsfører honning under betegnelsen »Miel de Provence«, ikke længere ville kunne benytte denne betegnelse efter registreringen, hvis deres produkter ikke er i overensstemmelse med varespecifikationen enten på grund af honningblomsterne eller produktionsområdet.

(8)

Kommissionen mener, at dette argument er baseret på ikke påviste antagelser. Efter artikel 7, stk. 4, andet led, i forordning (EØF) nr. 2081/92 skal den indsigende part »påvise« skaden. Tyskland har blot omtalt muligheden for en skade uden at påvise, at der rent faktisk findes producenter, der ville blive skadet ved registreringen.

(9)

Endelig anfører Tyskland, at anvendelsen af betegnelsen »Miel de Provence« er tilladt efter Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning (3) for honning, der stammer fra den franske region Provences Alpes Côte d’Azur. Denne region skulle være forskellig fra det geografiske område, der er omfattet af den varespecifikation, der er udarbejdet i forbindelse med forordning (EØF) nr. 2081/92. Varespecifikationen i ansøgningen om registrering udelukker desuden honning fra solsikke, raps og lucerne, der dyrkes i det geografiske område. For at overholde varespecifikationen skal de erhvervsdrivende, der for tiden markedsfører dette produkt under betegnelsen »Miel de Provence«, derfor udelukke honning af blomster, der ikke er fastsat i varespecifikationen. Ifølge Tyskland ville det være i modstrid med direktiv 2001/110/EF om honning, hvis »Miel de Provence« blev registreret efter forordning (EØF) nr. 2081/92.

(10)

Som angivet i betragtning 8 er der ikke påvist en skade. I øvrigt indgår den påståede overtrædelse af direktiv 2001/110/EF om honning ikke blandt de årsager, der kan påberåbes ved en indsigelse efter artikel 7, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2081/92. Desuden tillades der i direktiv 2001/110/EF visse betegnelser, uden at de gøres obligatoriske. Derimod tager forordning (EØF) nr. 2081/92 sigte på at regulere brugen af registrerede betegnelser, selv hvis de kunne benyttes friere førhen. At brugen af en betegnelse ikke var begrænset på et givet tidspunkt, er derfor i princippet ikke en grund til at nægte registrering.

(11)

På denne baggrund bør betegnelsen optages i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Beskyttelse af Oprindelsesbetegnelser og Geografiske Betegnelser —