27.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 278/7

(1)

Erfaringerne fra anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 2295/2003 (2) viser, at det er nødvendigt at præcisere en række af forordningens bestemmelser.

(2)

Ægsamlere afhenter æg på produktionsstederne og leverer dem til pakkerier og andre virksomheder, herunder fødevare- og andre virksomheder. Det bør fastlægges nærmere, hvilke virksomheder æggene kan leveres til.

(3)

Garantien for æggenes kvalitet afhænger delvis af fristerne for afhentning og levering af æggene til pakkerierne. Det forhold, at erhvervsdrivende anvender forskellige metoder til afhentning og levering af æggene, bør ikke medføre, at én arbejdsmetode foretrækkes på bekostning af en anden. Fristerne for de forskellige arbejdsmetoder bør derfor fastlægges nærmere.

(4)

I EF-bestemmelserne sondres der mellem de erhvervsdrivende ud fra de vilkår, hvorpå de deltager i håndteringen af animalske produkter, og kun virksomheder, der transporterer og oplagrer produkter, som ikke kræver temperaturregulering, skal ikke autoriseres. Kun ægsamlere, der transporterer æg mellem produktionsstedet og den virksomhed, der håndterer æggene, bør derfor registreres, idet der fastsættes nærmere regler for autorisationen og særlige formaliteter for registrering af denne kategori af ægsamlere.

(5)

Som følge af æggenes fysiske tab af vand og vægt mellem læggedatoen og datoen for afsætning til den endelige forbruger bør det fastlægges nærmere, at æggenes samlede nettovægt, der er anført på pakningen, mindst skal svare til æggenes samlede nettovægt på tidspunktet for salg til den endelige forbruger.

(6)

Klasse A-æg kan leveres til industrien, uden at æggene er blevet sorteret efter vægtklasse. Det bør derfor kræves, at betegnelsen »klasse A-æg« anføres på de beholdere, der leveres til virksomhederne.

(7)

Den mærkning af æg og pakninger, der er fastsat i artikel 7 og 10 i forordning (EØF) nr. 1907/90, kan ske på forskellige datoer. De pågældende datoer bør fastlægges nærmere.

(8)

For at undgå misbrug af anvendelsen af de eksklusive leveringsaftaler, der er omhandlet i artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2295/2003, bør medlemsstaterne selv kunne bestemme, hvor længe kontrakterne skal være gyldige, dog mindst én måned.

(9)

For at kunne spore æggene, når de overføres fra et pakkeri til et andet, bør det kræves, at det første pakkeri stempler æggene, inden de leveres til det andet pakkeri.

(10)

De bestemmelser om sortering, pakninger og levering til et andet pakkeri, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2295/2003, kan virke vildledende og dublerer bestemmelserne i forordningens artikel 2. De bør derfor ophæves.

(11)

For at sikre, at æggene mærkes på identiske vilkår uanset produktionsmetoden, bør det i alle tilfælde være muligt at anvende de koder, der er anført i punkt 2.1 i bilaget til Kommissionens direktiv 2002/4/EF af 30. januar 2002 om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF (3).

(12)

For ved løssalg at underrette forbrugeren om betydningen af producentummeret og de anvendte koder bør det være obligatorisk at redegøre for koderne på store pakninger og andre pakninger som f.eks. pakninger med plastfolie eller på en indlægsseddel.

(13)

For at informere forbrugerne ved salg af æg med betegnelsen »vaskede æg« eller »kølede æg« skal æggene mærkes på en sådan måde, at de kan skelnes fra æg, der afsættes under betegnelsen »klasse A-æg«, idet det kræves, at disse æg mærkes med de øvrige oplysninger, der er fastsat for klasse A-æg.

(14)

Den manglende mærkning af æg bestemt til industrien vil kunne medføre misbrug i form af afsætning i detailleddet af visse partier æg, der ikke overholder EF-bestemmelserne. Der bør derfor fastsættes begrænsninger af undtagelsesbestemmelserne for disse leverancer.

(15)

Under hensyn til EF’s internationale forpligtelser skal klasse B-æg, der importeres fra tredjelande, ikke mærkes. Som følge af risikoen for misbrug ved afsætning af disse æg på det indre marked bør der fastsættes overvågningsforanstaltninger, som sikrer den endelige anvendelse af produkterne.

(16)

I EF-bestemmelserne er der ved import af æg fra tredjelande i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (4) fastsat regler om anerkendelse af de normer, som visse tredjelande anvender. Det bør derfor fastsættes, at æggene kan mærkes direkte i det pågældende tredjeland på samme vilkår som i EF.

(17)

Med henblik på at rationalisere bestemmelserne om registrering af de oplysninger, som en række erhvervsdrivende skal afgive, bør de forpligtelser, der er fastsat i artikel 25, 26 og 27 i forordning (EF) nr. 2295/2003, samles efter kategori af erhvervsdrivende og type forpligtelse.

(18)

Efter artikel 6, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1907/90 kan visse pakkerier godkendes til at vaske æg. Disse supplerende oplysninger bør derfor anføres på listen over pakkerier.

(19)

For produktionsvirksomheder gælder der visse undtagelsesbestemmelser om mindstekravene til produktionsanlæg til de datoer, der er fastsat i artikel 4 i Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (5). Undtagelsesbestemmelserne kan dog ikke gælde for de forpligtelser, der er fastsat i de forudgående EF-bestemmelser, især hvad angår mindstekravene i bilag II, litra c) og d), til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 af 15. maj 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg (6) før den ændring, der blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1651/2001 (7).

(20)

Af sproglige grunde bør der tilføjes græske udtryk svarende til dem, der anvendes til at angive de produktionsmetoder for æglæggere, der er nævnt i kolonne 2 i bilag II.

(21)

Forordning (EF) nr. 2295/2003 bør derfor ændres.

(22)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg —

1)

Artikel 1, stk. 3, affattes således:

»3.   Alle ægsamlere bortset fra dem, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1907/90, leverer æggene til pakkerierne senest den første arbejdsdag efter modtagelsen.«

2)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1.   Pakkerierne sorterer og mærker æggene senest den anden arbejdsdag efter at have modtaget dem. De råder over endnu en arbejdsdag til at pakke æggene og mærke pakningerne.

Første afsnit gælder dog ikke, hvis de æg, der er modtaget fra producenterne, efter mærkning i henhold til artikel 8, stk. 6, leveres til andre pakkerier med henblik på sortering efter kvalitet og vægt, pakning og mærkning af pakninger. I så fald sker levering til et andet pakkeri senest den første arbejdsdag efter det første pakkeris modtagelse af æggene. Æggene sorteres senest den første arbejdsdag efter det andet pakkeris modtagelse af æggene. Det andet pakkeri råder over endnu en arbejdsdag til at pakke æggene og mærke pakningerne.

Hvis det første pakkeri, efter at have mærket æggene og sorteret dem efter kvalitet og vægt, leverer æggene til et andet pakkeri, skal æggene pakkes og pakningerne mærkes senest den første arbejdsdag efter det andet pakkeris modtagelse af æggene.

Artikel 1, stk. 4, gælder for de i andet og tredje afsnit nævnte leveringer. I det i tredje afsnit nævnte tilfælde forsynes hver beholder desuden med en angivelse af æggenes vægt- og kvalitetsklasse.«

3)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   Kun de virksomheder og producenter, som opfylder betingelserne i denne artikels stk. 2, 3 og 4, kan autoriseres som pakkerier i den i artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1907/90 omhandlede betydning eller registreres som ægsamlere.«

4)

Artikel 4 ændres som følger:

5)

Artikel 7 ændres som følger:

6)

Artikel 8 ændres således:

7)

I artikel 9 indsættes som stk. 5:

»5.   For kølede æg bestemt til salg i de franske oversøiske departementer kan datoen for mindste holdbarhed ikke være senere end 40 dage efter læggedatoen.«

8)

I artikel 11, stk. 2, andet afsnit, ændres »40« til »33«.

9)

Artikel 12, stk. 3, affattes således:

»3.   Hvis pakkerierne ikke får leverancer i beholdere, men fra deres egne produktionsenheder, som er beliggende på det samme sted, skal æggene stemples med læggedatoen den dag, de lægges.

Æg, der er lagt en dag, som ikke er en arbejdsdag, kan dog stemples den førstkommende arbejdsdag med datoen for den første ikke-arbejdsdag samtidig med de æg, der blev lagt dén dag.«

10)

Artikel 13 ændres som følger:

11)

Artikel 16 ændres som følger:

12)

Artikel 24 ændres som følger:

13)

Artikel 25 ændres som følger:

14)

Artikel 26, stk. 1, første afsnit, litra a) til e), affattes således:

15)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Fortegnelser, som andre erhvervsdrivende skal føre

1.   Ægsamlere skal for de æg, der er nævnt i artikel 13, 14 og 15, kunne dokumentere:

De registrerer særskilt efter driftsmetode, opfodringsmetode og pr. dag de mængder æg, de leverer til pakkerier, inkl. pakkeriernes kodenummer og læggedato eller læggeperiode.

2.   Grossister (inkl. videreforhandlere, der ikke håndterer æggene fysisk) skal for de æg, der er nævnt i artikel 13, 14 og 15, kunne dokumentere:

Endvidere skal grossister, der håndterer æggene fysisk, føre en ugefortegnelse over de faktiske beholdninger.

3.   Ægsamlere og grossister skal i mindst seks måneder opbevare fortegnelser over køb, salg og lagerbeholdninger.

De kan i stedet for at føre købs- og salgsfortegnelser samle fakturaer eller følgesedler for disse æg og anføre de i artikel 13, 14 og 15 omhandlede oplysninger herpå.

4.   Foderfabrikanter og -leverandører fører regnskab over deres leverancer til de producenter, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, litra b), med angivelse af, hvordan foderet er sammensat.

De opbevarer dette regnskab i mindst seks måneder efter leveringen.

5.   Fødevarevirksomheder, der er autoriseret i henhold til direktiv 89/437/EØF, opbevarer i en periode på mindst seks måneder fortegnelser pr. modtagelsesdato over alle leverancer, som de har modtaget, suppleret med oplysninger om beholdere og pakninger samt en ugefortegnelse over deres æglagre.

6.   Alle de fortegnelser og regnskaber, der er nævnt i artikel 25 og 26 og i denne artikel, stilles til rådighed for myndighederne, når som helst det forlanges.«

16)

Artikel 29 ændres som følger:

17)

I bilag III, stk. 1, litra a) og b), første afsnit, udgår udtrykket: », med virkning fra de datoer, der er nævnt i den artikel,«.

18)

I anden kolonne i bilag II indsættes følgende græske udtryk:

19)

Bilag III, stk. 2 og 3, affattes således:

20)

Som bilag V indsættes:

21)

Bilag V bliver til bilag VI.