This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004R0989
Council Regulation (EC) No 989/2004 of 17 May 2004 amending Regulation (EC) No 151/2003 imposing a definitive anti-dumping duty on imports of certain grain oriented electrical sheets originating in Russia
Rådets forordning (EF) nr. 989/2004 af 17. maj 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 151/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland
Rådets forordning (EF) nr. 989/2004 af 17. maj 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 151/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland
EUT L 182 af 19.5.2004, pp. 1–4
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 142M af 30.5.2006, pp. 2–5
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 27/08/2005
| Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
|---|---|---|---|---|---|
| Modifies | 32003R0151 | tilføjelse | bilag | 20/05/2004 | |
| Modifies | 32003R0151 | erstatning | artikel 2 | 20/05/2004 |
|
19.5.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 182/1 |
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 989/2004
af 17. maj 2004
om ændring af forordning (EF) nr. 151/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), i det følgende benævnt »grundforordningen«, særlig artikel 8, artikel 11, stk. 3, artikel 21 og artikel 22, litra c),
under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Gældende foranstaltninger
|
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 990/2004 (2) ændrede Rådet forordning (EF) nr. 151/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i Rusland (3). |
|
(2) |
Toldsatsen på nettoprisen, frit EF's grænse, ufortoldet, for import af den pågældende vare med oprindelse i Rusland fremstillet af Novolipetsky Iron & Steel Corporation (NLMK) er sat til 40,1 % og fremstillet af VizStal Ltd. til 14,7 %. |
2. Undersøgelse
|
(3) |
Den 20. marts 2004 meddelte Kommissionen gennem offentliggørelsen af en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4), at der blev indledt en delvis interimsundersøgelse af de gældende foranstaltninger (i det følgende benævnt »foranstaltningerne«) i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 22, litra c), i grundforordningen. |
|
(4) |
Den fornyede undersøgelse blev indledt på Kommissionens initiativ for at undersøge, om der som følge af udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »udvidelsen«) og under hensyntagen til aspektet med EF’s interesser er behov for at tilpasse foranstaltningerne for at undgå en pludselig og overdreven negativ virkning for alle interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere. |
3. Parter, der er berørt af undersøgelsen
|
(5) |
Alle interesserede parter, som Kommissionen har kendskab til, herunder EF erhvervsgrenen, sammenslutninger af producenter eller brugere i EF, eksporterende producenter i det berørte land, importører og importørsammenslutninger og de relevante myndigheder i de berørte lande samt interesserede parter i de ti nye medlemsstater, som tiltræder Den Europæiske Union den 1. maj 2004 (i det følgende benævnt »EU10«), blev underrettet om indledningen af undersøgelsen og fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt, forelægge oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt. |
|
(6) |
I den sammenhæng fremførte følgende interesserede parter deres mening:
|
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE
|
(7) |
Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. kornorienterede koldvalsede plader og bånd af silicium-elektrisk stål af en bredde på over 500 mm med oprindelse i Rusland henhørende under KN-kode 7225 11 00 og ex 7226 11 00 . Varen anvendes til elektromagnetiske apparater og installationer såsom fordelingstransformere. |
|
(8) |
I den temmelig vanskelige fremstilling af kornorienterede elektriske plader orienteres kornene i pladernes og båndenes valseretning, således at et magnetfelt ledes effektivt. Den pågældende vare skal opfylde specifikationerne for magnetisk induktion, fluxfaktor og højeste tilladte ommagnetiseringstab. Begge sider af den pågældende vare vil typisk være dækket af et tyndt isolerende lag. |
C. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN
1. Bemærkninger fra interesserede parter i eksporterende lande
|
(9) |
To russiske eksporterende producenter og de russiske myndigheder fremførte, at på grund af antidumpingtoldens høje niveau og som følge af udvidelsen af foranstaltningerne til også at omfatte EU10 ville deres traditionelle handelsstrømme til EU10 blive forstyrret betydeligt. |
|
(10) |
De fremførte især, at de pludselige kraftige prisstigninger som følge af den høje antidumpingtold gjorde varen urimeligt dyr til elektromagnetiske apparater og installationer såsom fordelingstransformere. |
2. Bemærkninger fra EF-erhvervsgrenen
|
(11) |
EF-erhvervsgrenen fremførte, at selv om gennemsnitspriserne i EU10 var betydeligt lavere end priserne i Den Europæiske Union i dens sammensætning umiddelbart før den 1. maj 2004 (»EU15«), ville den ikke modsætte sig forslag om at træffe mellemliggende foranstaltninger for en overgangsperiode, såfremt disse ikke påvirkede situationen i negativ retning. |
3. Bemærkninger fra medlemsstaterne
|
(12) |
Myndighederne i visse EU10-medlemsstater fandt, at der burde anvendes særlige overgangsordninger for importen af den pågældende vare fra Rusland efter udvidelsen. |
|
(13) |
Der blev i den sammenhæng fremført det argument, at den pågældende vare er af stor betydning for de endelige brugere i industrien i EU10. |
4. Vurdering
|
(14) |
På grundlag af de disponible data og oplysninger blev der foretaget en analyse, som bekræftede, at mængden af import af den pågældende vare fra Rusland til EU10 var betydelig i 2002 og 2003. |
|
(15) |
I betragtning af den pågældende vares store betydning for de traditionelle endelige brugere i industrien i EU10 og den relativt høje antidumpingtold blev det derfor konkluderet, at det er i EF’s interesse gradvis at tilpasse de i øjeblikket gældende foranstaltninger for at undgå en pludselig og overdreven negativ virkning for alle interesserede parter. |
5. Konklusion
|
(16) |
Alle disse forskellige aspekter og interesser er taget i betragtning og overvejet som helhed. Det fremgår heraf, at EU10-importørernes og -brugernes interesser ville blive påvirket væsentligt i negativ retning af den pludselige anvendelse af de eksisterende foranstaltninger, hvis disse ikke tilpasses midlertidigt. |
|
(17) |
Derimod vil EF-erhvervsgrenens interesser, som den selv bekræftede det, ikke blive påvirket i urimeligt negativ grad, hvis foranstaltningerne tilpasses midlertidigt, idet den i øjeblikket ikke fuldt ud kan tilfredsstille efterspørgslen fra kunderne i EU10. |
|
(18) |
Under disse omstændigheder kan det med rimelighed konkluderes, at det ikke er i EF's interesse at anvende de eksisterende foranstaltninger uden en tilpasning, og at den midlertidige tilpasning af de eksisterende foranstaltninger med hensyn til importen af den pågældende vare til EU10 ikke vil være af en sådan art, at den i væsentlig grad undergraver det ønskede handelsbeskyttelsesniveau. |
|
(19) |
Med henblik herpå blev der undersøgt forskellige muligheder for, hvordan man bedst kunne beskytte EF-erhvervsgrenen mod skadelig dumping og samtidig tage hensyn til EF’s interesseaspekter ved at mindske antidumpingtoldens økonomiske virkninger for de traditionelle købere i EU10 i perioden med økonomisk tilpasning efter udvidelsen. |
|
(20) |
Det forekom, at dette bedst kunne opnås ved at tillade, at de traditionelle eksportmængder fra Rusland til EU10 kan importeres uden antidumpingtold i en overgangsperiode. I den sam¬menhæng vil der for enhver eksport til EU10, der overstiger de traditionelle eksportmængder, ligesom for eksporten til EU15 skulle betales normal antidumpingtold. |
6. Tilsagn
|
(21) |
Efter vurderingen af de forskellige muligheder for, hvordan man bedst kunne tillade en fortsættelse af disse traditionelle eksportstrømme til EU10, fandt man, at det var mest hensigtsmæssigt at godtage frivillige tilsagn fra de samarbejdende parter med elementer vedrørende kvantitative lofter. Derfor fremsatte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i grundforordningen forslag om tilsagn til de berørte eksporterende producenter, og som følge heraf blev der derefter afgivet tilsagn fra to eksporterende producenter af den pågældende vare i Rusland. |
|
(22) |
I den forbindelse skal det bemærkes, at der i overensstemmelse med artikel 22, litra c), i grundforordningen blev taget hensyn til den særlige omstændighed, som udvidelsen udgør, ved fastlæggelsen af bestemmelserne i tilsagnene. De udgør en særlig foranstaltning, i og med at de eksisterende foranstaltninger i kraft heraf tilpasses midlertidigt for det udvidede EU med 25 medlemsstater. |
|
(23) |
Importmængderne (»lofterne«) blev derfor fastlagt for de eksporterende producenter i Rusland, med udgangspunkt i deres gennemsnitlige traditionelle eksportmængder til EU10 i 2001, 2002 og 2003. Det skal imidlertid bemærkes, at den usædvanlige forøgelse af eksportmængder til EU10, der var konstateret i de seneste måneder af 2003 og de første måneder af 2004, blev trukket fra de traditionelle mængder, der blev benyttet til fastlæggelsen af lofterne |
|
(24) |
Når de pågældende eksporterende producenter sælger deres varer til EU10 på betingelserne i deres tilsagn, bør de indvillige i stort set at respektere deres traditionelle salgsmønster til individuelle forbrugere i EU10. De eksporterende producenter bør derfor være klar over, at tilbud om tilsagn kun kan anses for at være gennemførlige og dermed acceptable, hvis de for så vidt angår det salg, der er omfattet af tilsagnene, generelt set opretholder sådanne traditionelle handelsmønstre med deres kunder i EU10. |
|
(25) |
De eksporterende producenter bør også være klar over, at hvis det inden for rammerne af tilsagnenes gennemførelse konstateres, at disse salgsmønstre ændrer sig betydeligt, eller at tilsagnene på nogen måde bliver vanskelige eller umulige at overvåge, har Kommissionen ret til at tilbagetrække sin godtagelse af selskabets tilsagn, hvilket betyder, at den endelige antidumpingtold bliver indført i stedet for på det niveau, der er fastsat i forordning (EF) nr. 151/2003, eller den kan tilpasse importloftets niveau eller træffe en anden form for afhjælpende foranstaltning. |
|
(26) |
Følgelig vil ethvert tilbud om tilsagn, der er i overensstemmelse med ovenstående betingelser, kunne godtages af Kommissionen ved en kommissionsforordning. |
D. ÆNDRING AF FORORDNING (EF) Nr. 990/2004
|
(27) |
På baggrund af ovenstående er det nødvendigt i de tilfælde, hvor tilsagn godtages af Kommissionen i en efterfølgende forordning, at fastsætte bestemmelser, der giver mulighed for, at import til EF inden for rammerne af sådanne tilsagn fritages for den antidumpingtold, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 151/2003, gennem en ændring af nævnte forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 2 i forordning (EF) nr. 151/2003, senest ændret ved forordning (EF) nr. 990/2004, affattes således:
»Artikel 2
1. Importvarer, der angives til overgang i fri omsætning, fritages for den i artikel 1 anførte antidumpingtold, såfremt de er produceret af selskaber, fra hvilke Kommissionen har godtaget tilsagn, og hvis navne er opført på listen i den relevante kommissionsforordning, som undertiden ændres, og er importeret i overensstemmelse med bestemmelserne i samme kommissionsforordning.
2. De i stk. 1 omhandlede importvarer fritages for antidumpingtold, hvis
|
a) |
de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, nøjagtigt svarer til den i artikel 1 beskrevne vare |
|
b) |
der ved fremlæggelse af en angivelse om overgang til fri omsætning for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en handelsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget, og |
|
c) |
de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, nøjagtigt svarer til varebeskrivelsen i handelsfakturaen.« |
Artikel 2
Teksten i bilaget til nærværende forordning indsættes som bilag til forordning (EF) nr. 151/2003.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2004.
På Rådets vegne
B. COWEN
Formand
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).
(2) Se side 5 i denne EUT.
BILAG
»BILAG
Følgende oplysninger skal fremgå af handelsfakturaer for selskabets salg til EF af kornorienterede elektriske plader, der er omfattet tilsagnet:
|
1. |
Overskriften »HANDELSFAKTURA, SOM LEDSAGER VARER OMFATTET AF ET TILSAGN«. |
|
2. |
Navnet på det selskab, der er omhandlet i artikel 1 i Kommissionens forordning [INDSÆT NUMMER], og som udsteder handelsfakturaen. |
|
3. |
Handelsfakturaens nummer. |
|
4. |
Handelsfakturaens udstedelsesdato. |
|
5. |
Den Taric-tillægskode, under hvilken de af fakturaen omfattede varer skal toldbehandles ved EF’s grænse. |
|
6. |
En nøjagtig varebeskrivelse, herunder:
|
|
7. |
En beskrivelse af salgsbetingelserne, herunder:
|
|
8. |
Navn på det selskab, der handler som importør i EF, og til hvilket selskabet direkte har udstedt den handelsfaktura, der ledsager de varer, som er omfattet af et tilsagn. |
|
9. |
Navnet på den funktionær i selskabet, der har udstedt fakturaen, og følgende underskrevne erklæring: »Undertegnede bekræfter, at salget til direkte eksport til Det Europæiske Fællesskab af de varer, der er omfattet af denne faktura, finder sted inden for rammerne af og i henhold til bestemmelserne i det tilsagn, der er afgivet af [selskab], og som Europa-Kommissionen har godtaget ved forordning nr. […]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« |