32004A0219(01)

Rådets udtalelse

af 10. februar 2004

om Italiens opdaterede stabilitetsprogram, 2003-2007

(2004/C 43/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1), særlig artikel 5, stk. 3,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg -

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 10. februar 2004 gennemgik Rådet Italiens opdaterede stabilitetsprogram, som dækker perioden 2003-2007. Programmet blev forelagt den 1. december og er i vid udstrækning i overensstemmelse med datakravene i den reviderede "adfærdskodeks vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form". Det ville have været hensigtsmæssigt at råde over oplysninger om de yderligere foranstaltninger, der er forudset for at nå budgetmålene efter 2004, med henblik på præcist at vurdere tilpasningens retning og sammensætning, især i betragtning af tilsagnet om gradvis at mindske afhængigheden af enkeltstående foranstaltninger.

Budgetstrategien bygger på en gradvis stigning i den primære balance, hvor størstedelen af tilpasningen i retning af "tæt på balance" eller overskudsposition finder sted i de senere programår. I betragtning af regeringens erklærede målsætning om at nedbringe skattebyrden og bidragene til sociale sikringsordninger, skal hovedparten af tilpasningen bæres af de primære udgifter. De planlagte høje primære overskud medfører sammen med omfattende privatiseringer et støt fald i gældskvoten i programperioden.

De makroøkonomiske rammer i opdateringen forudsiger, at realvæksten i BNP stiger fra et skøn på 0,5 % i 2003 til 1,9 % i 2004. I perioden 2005-2007 skønnes væksten at ligge på 2,4 % i gennemsnit. For væksten i beskæftigelsen (fuldtidsækvivalent efter nationalregnskabsdefinitionen) forventes der en styrkelse fra skønnet 0,9 % i 2004 til 1,1 % i gennemsnit i 2005-2007. HICP-inflationen, som lå på 2,8 % i 2003, skal efter planerne falde til 1,8 % i 2004 for at falde yderligere til 1,4 % i 2007. De foreliggende oplysninger viser, at den forventede vækst, der ligger til grund for programmet, forekommer at ligge i den højere ende af prognosens rammer. Navnlig afspejler udviklingen i den potentielle vækst på mellemlang sigt nogle temmelig favorable antagelser med hensyn til bidraget fra kapital.

Der forventes et underskud på 2,5 % af BNP i 2003, dvs. under 3%-tærsklen til trods for den ugunstige konjunkturudvikling. Regeringen sigter mod et underskud i den offentlige sektor på 2,2 % af BNP i 2004. Justeret for konjunkturudsving på grundlag af Kommissionens beregninger efter den almindeligt anerkendte metode er der tale om en skønnet forbedring på 0,2 procentpoint til 1,6 % af BNP. For 2005, 2006 og 2007 viser fremskrivningerne samlede underskud på hhv. 1,5 % og 0,7 % af BNP og balance i det sidste af disse år. Justeret for konjunkturudsving vil de dertil svarende forbedringer andrage omkring et halvt procentpoint af BNP i gennemsnit.

På baggrund af de foreliggende risici synes budgetpolitikken i programmet ikke at opstille en tilstrækkelig høj sikkerhedsmargen, der sikrer mod en overskridelse af BNP-underskudstærsklen på 3 % med normale makroøkonomiske udsving. Disse risici skyldes en undervurdering af basisfremskrivningerne af de primære udgifter og risikoen for en forringelse af det makroøkonomiske scenario som nævnt ovenfor. Faktisk vil underskudstærsklen allerede kunne blive overskredet i 2004, hvis den økonomiske situation bliver dårligere end forventet i øjeblikket. Desuden er de påtænkte foranstaltninger i de senere år af programmet endnu ikke fastlagt, herunder en erstatning af enkeltstående foranstaltninger, der blev vedtaget i 2004. Af de samme grunde vil budgetpolitikken i opdateringen kunne være utilstrækkelig til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance eller i overskud opnås inden for programperioden.

Gældskvoten, der i 2003 faldt mere en forudset i programmet, forventes at falde i løbet af programperioden, fra 106 % af BNP i 2003 til 98,6 % i 2007. Denne udvikling er mindre ambitiøs end det, der var forudsat i den foregående opdatering. Udviklingen i gældskvoten kan blive mindre favorabel end forventet i betragtning af risiciene i forbindelse med ovennævnte underskudsresultater og det forventede provenu af privatiseringsprogrammet. Der udtrykkes bekymring for tempoet i gældsnedbringelsen, og de italienske myndigheder bør derfor benytte enhver lejlighed til at sætte tempoet i vejret.

På grundlag af de nuværende politikker kan det ikke udelukkes, at der er risiko for budgetmæssige ubalancer i fremtiden som følge af den aldrende befolkning. Det er af afgørende betydning, at der sikres et passende primært overskud, hvis nedbringelsen af gælden skal yde et mærkbart bidrag til at klare omkostningerne ved den aldrende befolkning. Dette bør suppleres med foranstaltninger til at øge beskæftigelsen, især blandt ældre arbejdstagere og kvinder, og til at kontrollere udgifterne til ældrepolitikken. De planer om at reformere pensionssystemet, som blev forelagt i slutningen af 2003, vil, hvis de gennemføres, yde et væsentligt bidrag til at nå disse målsætninger. En yderligere udskydelse af gennemførelsen af udkastet til lovgivning om en pensionsreform er ikke i overensstemmelse med en finanspolitisk strategi, der tager sigte på holdbarhed.

Den økonomiske politik som afspejlet i det opdaterede program er til dels i overensstemmelse med anbefalingerne i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, især dem med budgetmæssige implikationer, herunder anmodningen om en årlig forbedring i den konjunkturkorrigerede budgetstilling på mindst 0,5 % af BNP beregnet efter den almindeligt anerkendte metode. Der er fortsat risikomomenter med hensyn til den planlagte erstatning af de enkeltstående foranstaltninger, gennemførelsen af strukturelle udgiftsnedskæringer og tempoet i nedbringelsen af gældskvoten. Endelig er en rettidig gennemførelse af regeringens udkast til lovgivning om en pensionsreform nødvendig for at kunne lægge en dæmper på den planlagte stigning i forholdstallet mellem pensionsudgifter og BNP i løbet af de næste 20 år.

(1) EFT L 209 af 2.8.1997.