32003R0960

Rådets forordning (EF) nr. 960/2003

af 2. juni 2003

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen")(1), særlig artikel 15,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Nærværende procedure

(1) Den 17. maj 2002 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af compactdiske til indspilning ("CD-R'er") med oprindelse i Indien og indledte en undersøgelse.

(2) Samme dag blev der offentliggjort en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) om indledning af en sideløbende antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af samme vare med oprindelse i det samme land.

(3) Proceduren indledtes på grundlag af en klage indgivet i april 2002 af CECMA (Committee of European CD-R Manufacturers) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del af den samlede produktion af CD-R'er i Fællesskabet. Klagen indeholdt beviser for, at der ydes subsidier i forbindelse med den pågældende vare, og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(4) Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter og andre kendte EF-producenter, den eksporterende producent, importører og brugersammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Indien om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5) Den indiske regering, den eneste eksporterende producent i Indien i undersøgelsesperioden samt klageren og andre producenter, importører, forbrugersammenslutninger og leverandører i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som angav, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(6) Visse parter hævdede, at de EF-producenter, på hvis vegne anmodningen var indgivet, ikke opfyldte kravene i artikel 10, stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 2026/97, og at det ikke var berettiget at indlede en undersøgelse. I den forbindelse skal det bemærkes, at betingelserne for at indlede en undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 8, navnlig tærsklerne på 25 % og 50 %, var opfyldt, og at indledningen af undersøgelsen derfor var berettiget.

(7) Det blev fremført, at en af de klagende EF-producenter ikke burde have indgået i vurderingen af EF-erhvervsgrenens repræsentativitet, da dette selskab angiveligt havde mistet retten til at fremstille den pågældende vare på grund af intellektuelle ejendomsrettigheder.

(8) Det skal bemærkes, at det pågældende selskab rent faktisk producerede og solgte den pågældende vare på EF-markedet i undersøgelsesperioden, og at det samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Den pågældende producent udelukkes ikke automatisk fra definitionen af EF-erhvervsgrenen, blot fordi vedkommende var inddraget i en retssag. Det blev desuden konstateret, at selskabet havde appelleret domstolens afgørelse, ifølge hvilken selskabet ville have mistet sin licens. Da der ikke var truffet nogen endelig afgørelse i sagen, kunne det under alle omstændigheder ikke konkluderes, at producenten endeligt havde mistet retten til at producere CD-R'er. Argumentet blev derfor afvist.

(9) Ved at sende spørgeskemaer til alle kendte parter indhentede og efterprøvede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om subsidiering, skade og Fællesskabets interesser. I den forbindelse foretog Kommissionen kontrolbesøg hos Indiens regering i New Delhi og følgende selskaber:

a) Eksporterende producent i Indien

- Moser Baer India Ltd, New Delhi, Indien

b) Producenter i Fællesskabet

- Computer Support Italcard Srl., Milano, Italien

- CDA Datenträger Albrechts GmbH, Albrechts, Tyskland

- CPO Magnetic Products BV, Oosterhout, Nederlandene

- Fuji Magnetics GmbH, Kleve, Tyskland

- Mitsui Advanced Media SA, Ensisheim, Frankrig

- MPO Media SAS, Averton, Frankrig

- TDK Recording Media Europe SA, Bascharage, Luxembourg

- Prime Disc Technologies GmbH, Wiesbaden, Tyskland

- IMAG Optical Storage Ltd, Limerick, Irland

- Multimedia Info-Tech Ltd, Belfast, Nordirland

c) Leverandører i Fællesskabet

- Bayer AG, Leverkusen, Tyskland

- Steag Hamatech, Sternenfels, Tyskland

(10) Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. april 2001 til 31. marts 2002 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1998 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode" eller "BP").

2. Midlertidige foranstaltninger

(11) Da det var nødvendigt at undersøge visse aspekter af subsidieringen nærmere, blev der ikke indført en midlertidig udligningstold på importen af CD-R'er med oprindelse i Indien.

3. Efterfølgende procedure

(12) Alle parter blev informeret om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen agtede at anbefale indførelse af en endelig udligningstold. De fik også en frist til at gøre indsigelse efter denne meddelelse. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og hvor det var relevant, er konklusionerne blevet ændret i overensstemmelse hermed.

4. Gældende foranstaltninger vedrørende importen af CD-R'er med oprindelse i Taiwan

(13) I juni 2002 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1050/2002(4) en endelig antidumpingtold på importen af CD-R'er med oprindelse i Taiwan.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(14) Den pågældende vare er den samme som i antidumpingproceduren vedrørende Taiwan, dvs. CD-R'er, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8523 90 00.

(15) CD-R'er fremstilles af polycarbonat, der belægges med et farvelag, et lag af et reflekterende materiale, som f.eks. guld eller sølv, og et beskyttelseslag. Der kan kun indspilles én gang på en sådan compactdisk, og den siges derfor at være af "WORM-typen" (Write Once Read Many). Compactdisken er et optisk medium til lagring af digitale data eller digital musik. Indspilningen sker ved at udsætte farvelaget for en infrarød laserstråle i en CD-R-brænder.

CD-R'er kan inddeles efter typen af de lagrede data (data-CD-R eller musik-CD-R), lagringskapacitet, det reflekterende metallag (navnlig sølv), og om der er bagsidetryk på CD-R'en.

Varen sælges også i forskellige mængder og markedsføres i forskellige pakninger, hovedsagelig i almindelige eller tynde plastikæsker ("jewelcase") med en enkelt CD-R, på spindel med 10-100 CD-R'er i krympefolie, i dåser ("cakebox") med 10 til 100 CD-R'er, i plastlommer indeholdende en enkelt CD-R eller i pap- eller papirhylstre osv.

Selv om de forskellige CD-R-typer kan have forskellige anvendelsesformål og kvaliteter, medfører dette ikke væsentlige forskelle i deres grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. De betragtes derfor som én og samme vare i forbindelse med denne undersøgelse.

2. Samme vare

(16) Det fremgik af undersøgelsen, at CD-R'er, der fremstilles og sælges på Indiens hjemmemarked, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som CD-R'er, der udføres fra Indien til Fællesskabet. CD-R'er, der fremstilles af ansøgeren og andre EF-producenter og sælges på EF-markedet, har også de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som CD-R'er, der udføres til Fællesskabet fra det pågældende land.

(17) Derfor anses CD-R'er, der sælges på Indiens hjemmemarked og udføres til Fællesskabet, samt CD-R'er, der fremstilles og sælges i Fællesskabet, for at være samme vare i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5, i grundforordningen.

C. SUBSIDIER

1. Indledning

(18) På grundlag af oplysningerne i klagen og besvarelserne af spørgeskemaerne undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes eksportsubsidier:

i) - "Income Tax Exemption Scheme" (indkomstskatteordning).

ii) - "Export Processing Zones/Export Oriented Units (EPZ/EOU) Scheme" (ordning for eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder).

(19) Ud over disse to ordninger er tre andre ordninger anført i klagen som mulige subsidieringskilder for de indiske eksporterende CD-R-producenter, nemlig "Duty Entitlement Passbook Scheme" (DEPB) (toldgodtgørelsesordning), "Export Promotion Capital Goods Scheme" (EPCGS) (eksportfremmeordning for investeringsgoder) og "Advance License scheme" (ordning for tildeling af forudgående licens). Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at kun en enkelt eksporterende CD-R-producent i Indien har EOU-status. Denne eksporterende producent samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen og har ikke opnået fordele under andre ordninger end dem, der er nævnt i betragtning 16. I praksis har selskabet ikke behov for at benytte sig af andre ordninger, fordi det opnår de samme fordele under EOU-ordningen. Disse ordninger blev derfor ikke taget i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse.

Grundlaget for indkomstskatteordningen er "Income Tax Act of 1961" (indkomstskatteloven af 1961), som ændres årligt ved "Finance Act" (finansloven).

Den nuværende EPZ/EOU-ordning er baseret på "Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992" (nr. 22 af 1992) (loven om udenrigshandel), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel (afsnit 5) bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i eksport- og importpolitikdokumenter, der udstedes af Handelsministeriet hvert femte år og ajourføres hvert år. Et af disse dokumenter er relevant for undersøgelsesperioden i den foreliggende sag, nemlig femårsplanen for perioden 1.4.1997 til 31.3.2002. Desuden fastsætter Indiens regering også procedurerne for Indiens udenrigshandel i en procedurehåndbog, den såkaldte "Handbook of Procedures for Exports and Imports - 1.4.1997-31.3.2002" (bind 1).

"Income Tax Exemption Scheme" (ITES) (indkomstskatteordningen)

a) Retsgrundlag

(20) Retsgrundlaget for ITES er indkomstskatteloven af 1961. I denne lov, som ændres årligt ved finansloven, fastlægges grundlaget for skatteopkrævningen samt for forskellige fritagelses- og fradragsordninger, der kan opnås. Blandt de fritagelser, som firmaer kan gøre krav på, findes nogle i nævnte lovs afsnit 10 A, 10 B og 80 HHC, der fastsætter en indkomstskattefritagelse for fortjenester på eksportsalg.

b) Støtteberettigelse

(21) Fritagelse i henhold til afsnit 10 A kan opnås af firmaer, der er beliggende i eksportforarbejdningszoner (EPZ). Fritagelse i henhold til afsnit 10 B kan opnås af eksportorienterede virksomheder (EOU). Fritagelse i henhold til afsnit 80 HHC kan opnås af alle virksomheder, der udfører varer.

c) Praktisk gennemførelse

(22) For at opnå ovennævnte skattefradrag/-fritagelser skal et selskab anmode herom, når det indsender sin selvangivelse til skattemyndighederne ved udgangen af hvert skatteår. Skatteåret løber fra den 1. april til den 31. marts. Selvangivelsen skal forelægges for myndighederne senest den 30. november samme år. Efter at selvangivelsen er indgivet, kan myndighederne være op til tre år om at foretage den endelige skatteligning. Et selskab kan kun anmode om én af de nedsættelser, der kan indrømmes i henhold til ovennævnte tre lovafsnit.

d) Konklusion om ITES

(23) I punkt e) i listen over eksempler på eksportsubsidier (bilag I til grundforordningen) henvises der til "hel eller delvis fritagelse ... for direkte skatter ... af eksporthensyn" som værende eksportsubsidier. Under ITES yder den indiske regering selskabet et finansielt bidrag ved at give afkald på statsindtægter i form af direkte skatter, der ellers skulle betales, hvis selskabet ikke opnåede fritagelse for betaling af indkomstskat. Dette finansielle bidrag udgør en fordel for modtageren, hvis indkomstskattepligt mindskes.

(24) Subsidieydelsen er retligt betinget af eksportresultater som omhandlet i artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, eftersom fritagelsen kun indrømmes for fortjeneste på eksportsalg, og den anses derfor for specifik.

e) Beregning af subsidiebeløbet

(25) Selskabet i undersøgelsen fremstiller CD-R'er i en EOU. Det kan derfor gøre krav på indkomstskattefritagelse i henhold til afsnit 10 B for fortjeneste på EOU'ens eksportsalg. Selskabet foretog en beregning af 10 B-fritagelsen i sin selvangivelse, men gjorde i sidste ende ikke krav på en indkomstskattefritagelse i henhold til afsnit 10 B, da dets selvangivelse viste, at selskabet som helhed ikke havde haft nogen skattepligtig fortjeneste i undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at selskabet har andre produktionsvirksomheder for andre varer uden for EOU'en. Det fremgik imidlertid af selskabets beregninger af indkomstskatten i selvangivelsen og de vedlagte specifikationer, at selskabet øgede sin afskrivning af anlægsaktiver betydeligt ved at flytte aktiver fra en kategori (maskiner) med en lavere afskrivningstakt i det foregående års skatteberegning til en kategori (forme) med en betydeligt højere afskrivningstakt i skatteberegningen for undersøgelsesperioden.

(26) Kommissionen fandt, at omklassificeringen af aktiver af skattehensyn var juridisk diskutabel, navnlig fordi selskabet kun omklassificerede aktiverne med henblik på skatteberegningen og ikke indførte det i sine regnskaber, som det er foreskrevet i lovgivningen. I både den indiske selskabslov (der finder anvendelse for regnskaber) og den indiske indkomstskattelov (der finder anvendelse for beskatning) fastsættes den samme afskrivningstakt for den kategori, som aktiverne blev omklassificeret i med henblik på skatteberegningen. Derfor anmodede Kommissionen de indiske skattemyndigheder og det pågældende selskab om at redegøre for situationen. De indiske skattemyndigheder gav intet svar, der kunne kaste lys over situationen. Selskabet hævdede oprindeligt, at denne ændring var nødvendig for at korrigere en fejltagelse i klassificeringen af visse aktiver i tidligere selvangivelser. Efter at være blevet underrettet om resultaterne af undersøgelsen påstod selskabet imidlertid, at denne omklassificering af aktiver var blevet tilrådet af skatterådgivere, og at formålet var at mindske den skattepligtige fortjeneste for at undgå at betale indkomstskat.

(27) Selskabet havde imidlertid allerede adgang til den kontante fordel, som den opnåede ved at omklassificere aktiverne, gennem bestemmelserne i afsnit 10 B i den indiske indkomstskattelov. Den fordel, som selskabet kunne have opnået under afsnit 10 B uden den tvivlsomme omklassificering af aktiver, svarer desuden til den indkomstskattefordel, som selskabet opnåede ved denne omklassificering.

(28) Det fremgår af ovennævnte oplysninger, at selskabet på dette trin ikke opnåede direkte fordel af et udligningsberettiget subsidie i henhold til afsnit 10 B i undersøgelsesperioden. Årsagen til denne konklusion er, at et subsidie kun er udligningsberettiget, hvis det rent faktisk blev modtaget af et selskab, eller hvis der blev truffet en beslutning om at indrømme det.

(29) "Export Processing Zones (EPZ)/Export Oriented Units" (EOU) (eksportforarbejdningszoner/eksportorienterede virksomheder)

a) Retsgrundlag

(30) EPZ/EOU-ordningen, der indførtes i 1965, er et instrument under eksport- og importpolitikken, som indebærer eksportrelaterede begunstigelser. I undersøgelsesperioden reguleredes ordningen af "Customs Notification" nr. 53/97 og 133/94. Nærmere oplysninger om ordningerne findes i kapitel 9 og tillæg I i eksport- og importpolitikdokumentet for 1997/2002 og den relevante procedurehåndbog.

b) Støtteberettigelse

(31) I princippet kan selskaber, der forpligter sig til at eksportere hele deres produktion af varer og tjenesteydelser, etableres i henhold til EPZ/EOU-ordningen. Når de har modtaget EPZ/EOU-status, kan de opnå visse fordele. Fire områder i Indien er identificeret som eksportforarbejdningszoner. Eksportorienterede virksomheder kan findes overalt i Indien. De er virksomheder i toldzoner under toldmyndighedernes opsyn i overensstemmelse med afsnit 65 i toldloven. Den pågældende eksporterende producent har fået EOU-status for den produktionsvirksomhed, der fremstiller CD-R'er. Selv om selskaber, der er omfattet af EOU/EPZ-ordningen, normalt skal eksportere hele deres produktion, tillader den indiske regering også på visse betingelser disse selskaber at sælge en del af deres produktion på hjemmemarkedet.

c) Praktisk gennemførelse

(32) Selskaber, der ønsker EOU-behandling, eller som er beliggende i en EPZ, skal indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder. Sådanne ansøgninger skal for en periode på fem år indeholde nærmere oplysninger om bl.a. planlagte produktionsmængder, forventet værdi af eksporten, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis myndighederne godtager selskabets ansøgning, vil selskabet blive underrettet om de vilkår og betingelser, der er knyttet til godtagelsen. Selskaber i en EPZ og EOU'er kan deltage i fremstillingen af alle former for varer. Godkendelsen som et EPZ/EOU-selskab er gyldig i fem år. Godkendelsen kan fornyes for yderligere perioder.

EPZ/EOU-virksomheder er berettiget til følgende fordele:

i) fritagelse for importafgifter på alle typer varer (herunder investeringsgoder, råmaterialer og forbrugsgoder), som er nødvendige for fremstilling, produktion og forarbejdning eller i forbindelse hermed

ii) fritagelse for forbrugsafgift på varer indkøbt fra indenlandske leverandører

iii) fritagelse for indkomstskat indtil 2010 for fortjeneste på eksportsalg i henhold til afsnit 10A eller 10 B i indkomstskatteloven (jf. ITES ovenfor)

iv) godtgørelse af central omsætningsafgift på varer indkøbt lokalt

v) mulighed for 100 % udenlandsk ejerskab af egenkapital

vi) mulighed for at sælge en del af produktionen på hjemmemarkedet ved at betale de gældende afgifter som en undtagelse fra det generelle krav om at udføre hele produktionen.

(33) EOU'er eller selskaber, der er beliggende i en EPZ, bør i det foreskrevne format føre nøjagtigt regnskab med alle de pågældende importerede varer og med forbrug og anvendelse af alle importerede materialer og den foretagne eksport. Disse regnskaber skal efter behov regelmæssigt fremlægges for de kompetente myndigheder.

(34) De skal også sikre en minimumsindtjening af udenlandsk valuta i procent af eksporten og eksportresultater som foreskrevet i eksport- og importpolitikken. Alle aktiviteter i en EOU/EPZ skal finde sted i toldlokaliteter.

d) Konklusioner om EPZ/EOU

(35) I den aktuelle undersøgelse blev EPZ/EOU-ordningen benyttet til import af råmaterialer og investeringsgoder samt til indkøb af varer på hjemmemarkedet. Det konstateredes, at den eksporterende producent benyttede sig af indrømmelser i forbindelse med fritagelse for told på råmaterialer og investeringsgoder samt fritagelse for forbrugsafgifter på varer indkøbt fra indenlandske leverandører. Kommissionen undersøgte derfor, om disse indrømmelser var udligningsberettigede. I denne forbindelse indebærer fritagelsen for told på råmaterialer og investeringsgoder ydelse af subsidier, da disse indrømmelser udgør finansielle bidrag fra den indiske regering, idet der gives afkald på statsindtægter, der ellers ville være indgået, og modtageren opnår en fordel. Subsidierne er ifølge indisk lovgivning betinget af eksportresultater, jf. artikel 3, stk. 4, litra a), i grundforordningen, og de anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede. Hvad angår fritagelsen for forbrugsafgifter konstaterede Kommissionen, at den told, som en virksomhed, der ikke har EOU-status, betaler på indkøb af varer, godskrives som en toldgodtgørelse (CENVAT) og anvendes som betaling af forbrugsafgifter på hjemmemarkedssalget. Indiens regering giver således ikke afkald på yderligere indtægter ved at fritage EOU'er for at betale forbrugsafgifter på deres indkøb, og følgelig opnår EOU'er ikke nogen yderligere fordel.

e) Beregning af subsidiebeløbet

Fritagelse for importafgift på råmaterialer

(36) Selv om det selskab, der er omfattet af ordningen, normalt skal eksportere hele sin produktion, tillader ordningen også på visse betingelser selskabet at sælge en del af produktionen på hjemmemarkedet. Under kontrolbesøget kunne selskabet påvise, at alle råmaterialer, der importeredes i undersøgelsesperioden og var fritaget for importafgifter, enten blev anvendt til fremstilling af eksporterede varer eller indgik i varer, der blev solgt på hjemmemarkedet i overensstemmelse med de pågældende betingelser. Det blev navnlig konstateret, at de afgifter, som selskabet havde betalt for varer, der blev solgt på hjemmemarkedet, dækkede alle de afgifter, der var eftergivet på importerede råmaterialer, der blev anvendt i produktionen af varer, som blev solgt på hjemmemarkedet.

(37) I lyset af ovenstående konkluderedes det, at fritagelsen for importafgifter på råmaterialer blev indrømmet det pågældende selskab i overensstemmelse med kriterierne i bilag I og II i grundforordningen, især da der ikke er eftergivet et for stort beløb i importtold. I dette tilfælde opnåede selskabet i undersøgelsen derfor ingen udligningsberettigede fordele i forbindelse med importen af råmaterialer i undersøgelsesperioden.

Fritagelse for importafgift på investeringsgoder

(38) Modsat råmaterialer indgår investeringsgoder ikke fysisk i de færdige varer. Med henblik på beregningen af subsidiebeløbet anses det eftergivne toldbeløb for at svare til et tilskud for hver enkelt import af investeringsgoder. Fordelen for selskabet i undersøgelsen er derfor beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke-betalte told på indførte investeringsgoder ved at fordele dette beløb over den regnskabsmæssige afskrivningsperiode.

(39) Den eksporterende producent hævdede, at den afskrivningsperiode på 13 år, som blev anvendt i regnskaberne, giver et bedre billede af selskabets virkelige situation, da den er i overensstemmelse med den indiske selskabslov og fastlægges af selskabets ledelse og revisorer. Desuden bemærkede selskabet, at den afskrivningsmetode, der blev anvendt i regnskaberne, blev lagt til grund for fordelingen af sådanne fordele i andre antisubsidieundersøgelser. Selskabet henviste også til en rapport fra WTO's uformelle ekspertgruppe for subsidier, hvori det anføres, at der fortrinsvis bør anvendes regnskabsdata og ikke skattemæssige afskrivningsperioder til at fastlægge aktivers levetid, da regnskabsdata kan give et bedre billede af aktivernes faktiske levetid. Den eksporterende producent påstod også, at det ikke er korrekt at fastlægge afskrivningsperioden ud fra den periode, der blev anvendt i skattesammenhæng, da denne periode er baseret på saldoafskrivning i stedet for den lineære afskrivning, der normalt anvendes i denne forbindelse.

(40) Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at selskabet har indgivet modstridende oplysninger om afskrivningen af de pågældende aktiver. Selskabet ændrede klassificeringen af disse aktiver med henblik på skatteberegningen, dvs. at aktiverne af skattemæssige hensyn blev anset for forme i stedet for maskiner og afskrevet efter saldoafskrivningsmetoden. Selskabet fortsatte imidlertid med at betragte aktiverne som maskiner i sine regnskaber, på trods af at der i henhold til den indiske selskabslov og indkomstskattelov skal benyttes den samme klassificering i både skatte- og regnskabsmæssig sammenhæng. Hvis selskabet også havde klassificeret aktiverne som forme i sine regnskaber, kunne det ikke have anvendt den gældende afskrivningsperiode for maskiner, dvs. 13 år. Denne periode ville således enten have været på seks år, hvis der var blevet anvendt lineær afskrivning, eller også ville aktivernes værdi være blevet nedskrevet med 80 % i løbet af de første tre år, hvis selskabet havde anvendt saldoafskrivning, som det var tilfældet for formene i selvangivelsen.

(41) Selv om det er muligt at anvende forskellige skatte- og regnskabsmæssige afskrivningsperioder, anses det ikke for acceptabelt at klassificere aktiver som forme i skattemæssige sammenhænge og som maskiner i regnskabsmæssige sammenhænge. De pågældende aktiver kan således kun betragtes som enten maskiner eller forme, men ikke som begge dele på samme tid. Dette ligger på linje med den indiske lovgivning, ifølge hvilken klassificeringen skal være konsekvent i både skatte- og regnskabsmæssige sammenhænge.

(42) I dette tilfælde anvendte selskabet i skattemæssige sammenhænge en saldoafskrivningsmetode, der medførte, at aktiverne blev nedskrevet med ca. 80 % i de første tre år. Det tilbageværende spørgsmål er derfor, hvad den korrekte afskrivningsperiode ville have været, hvis selskabet havde fulgt den skattemæssige omklassificering af aktiver op med en tilsvarende regnskabsmæssig omklassificering.

(43) I den forbindelse undersøgte man to muligheder i henhold til den indiske selskabslov, nemlig en seksårig afskrivningsperiode med lineær afskrivning eller saldoafskrivning, hvor aktivernes værdi nedskrives med 40 % om året på basis af den resterende værdi. Selskabet angav ingen præference, men fortsatte med argumentere for anvendelsen af den 13-årige afskrivningsperiode, som det havde anvendt for maskiner.

(44) Det blev derfor konkluderet, at for at finde frem til en passende afskrivningsperiode ville det mest rimelige være at tage hensyn til, hvad der er den normale periode i den pågældende industri, og til de særlige omstændigheder for dette selskab, der er meget rentabelt og konstant foretager omfattende investeringer i forbindelse med den pågældende vare. Det fremgår af de oplysninger, der blev indhentet i undersøgelsesperioden, at de fleste selskaber er tabsgivende og har været det i en lang periode. Dette lægger en dæmper på investeringerne og fører som regel til længere afskrivningsperioder. Den gennemsnitlige periode for disse tabsgivende selskaber er ca. seks år.

(45) Den eksporterende producent er imidlertid i en ganske anden situation end de øvrige selskaber i almindelighed. Selskabet er meget rentabelt og foretager konstant omfattende investeringer, og det kan derfor med rimelighed antages, at dets afskrivningsperiode ville være betydeligt kortere end det ovennævnte gennemsnit. Det anses derfor for passende at anvende en saldoafskrivningsmetode, idet denne metode giver mulighed for en hurtigere afskrivning end den lineære metode. Det skal bemærkes, at i tilfælde af løbende regelmæssige investeringer giver saldoafskrivningsmetoden i den indiske selskabslov, jf. betragtning 43, mulighed for en 30 % hurtigere afskrivning end den tilsvarende lineære afskrivningsmetode over en repræsentativ periode på seks år, der finder anvendelse for den lineære afskrivning. Dette svarer til en periode på 4 år og 2 måneder, sammenlignet med de seks år for den lineære afskrivningsmetode, og denne kortere periode blev anvendt til at fordele de opnåede fordele.

(46) Det således beregnede beløb, som blev henført til undersøgelsesperioden, er blevet justeret ved tillæg af renter i undersøgelsesperioden for dermed at fastlægge den fulde fordel, som modtageren har opnået under denne ordning. I betragtning af arten af dette subsidie, som svarer til et engangstilskud, ansås den langfristede markedsrente i Indien i undersøgelsesperioden for rimelig. Subsidiebeløbet er derefter fordelt på den samlede eksportomsætning for EOU'en.

(47) Det endelige subsidiebeløb, udtrykt som værditold, der blev fastsat for fritagelsen for importafgift på investeringsgoder for selskabet i undersøgelsesperioden, var 7,3 %.

2. Udligningsberettigede subsidiebeløb

(48) I overensstemmelse med grundforordningen udgør de endelige udligningsberettigede subsidier 7,3 %, udtrykt som værditold, for den undersøgte eksporterende producent. Da der kun er en enkelt eksporterende producent i Indien, gælder dette resultat for hele den indiske eksport.

>TABELPOSITION>

D. DEFINITION AF ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

1. Produktionen i Fællesskabet

(49) I undersøgelsesperioden blev CD-R'er fremstillet i Fællesskabet af:

- fem klagende producenter, der samarbejdede i forbindelse med proceduren

- fire ikke-klagende producenter, der støttede klagen og samarbejdede i forbindelse med proceduren

- to ikke-klagende producenter, der støttede klagen, men som ikke udviste tilstrækkelig samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen

- en ikke-klagende producent, der støttede klagen og indgav nogle generelle oplysninger til Kommissionen

- andre ikke-klagende producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(50) Da adskillige ikke-klagende EF-producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, havde Kommission mulighed for at undersøge deres status nærmere, jf. artikel 9, stk. 1, i grundforordningen. Det konstateredes, at nogle af de samarbejdsvillige producenter (bl.a. nogle, der oprindeligt ikke var ansøgere) havde importeret CD-R'er, men ikke fra Indien. En betydelig del af disse køb blev endvidere kun foretaget for at dække den kortsigtede efterspørgsel på markedet, mens der blev installeret ny eller yderligere kapacitet, og udgjorde en forholdsvis lille procentdel af købene i forhold til det samlede salg og egenproduktionen i undersøgelsesperioden. Der var derfor ingen grund til at udelukke disse selskaber fra definitionen af produktionen i Fællesskabet.

(51) På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at de CD-R'er, der fremstilles af alle de ovennævnte selskaber, udgør produktionen i Fællesskabet i henhold til artikel 9, stk. 1, i grundforordningen.

2. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(52) Som nævnt i betragtning 49 udviste ni EF-producenter, som støttede klagen, fuld samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. Disse producenter tegnede sig for en betydelig del af den samlede produktion i Fællesskabet af CD-R'er i undersøgelsesperioden, i dette tilfælde mere end 60 %. På dette grundlag ansås de derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8, i grundforordningen. De benævnes i det følgende "EF-erhvervsgrenen".

E. SKADE

1. Forbruget i Fællesskabet

(53) Forbruget i Fællesskabet blev beregnet på grundlag af salgsmængden for de CD-R'er, der fremstilledes af EF-erhvervsgrenen, salgsmængden for de to selskaber, der ikke udviste tilstrækkelig samarbejdsvilje og derfor blev udelukket fra definitionen af EF-erhvervsgrenen, salgsmængden for det selskab, som kun indgav generelle oplysninger, oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, oplysninger fra Eurostat om mængden af importerede varer med oprindelse i andre tredjelande samt en vurdering af salget for de resterende ikke-samarbejdsvillige EF-producenter, der var baseret på oplysninger, som Kommissionen indsamlede, da den undersøgte, om klagen kunne godtages.

(54) På dette grundlag blev det konstateret, at forbruget i Fællesskabet steg betydeligt mellem 1998 og undersøgelsesperioden (+ 1759000000 enheder). Mere præcist steg det meget kraftigt mellem 1998 og 2000 og toppede i 2001. Det faldt derefter lidt mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Udviklingen i forbruget skal ses i lyset af, at CD-R'er er forholdsvis nye varer. De blev først tilgængelige for den brede befolkning for nylig og fik navnlig deres gennembrud i 1997-1998. Efterspørgslen på dette nye lagringsmedium er vokset helt enormt siden da. Dette forklarer den store vækst inden for en række indikatorer, bl.a. forbruget.

>TABELPOSITION>

2. Importen af CD-R'er til Fællesskabet

a) Mængde og markedsandel for importen med oprindelse i Indien

(55) Ifølge tallene fra Eurostat var der en drastisk stigning i mængden af importerede varer fra Indien i den betragtede periode. Denne import var ubetydelig i 1998 og 1999, men nåede imidlertid op på næsten 200 mio. enheder i undersøgelsesperioden. Stigningen i importen var særlig udtalt mellem 1999 og 2000 (hvor den blev 26 gange større), selv om det skal bemærkes, at markedsandelen for den indiske import stadig var ubetydelig på dette tidspunkt, og mellem 2000 og 2001, hvor den blev tidoblet. Som følge heraf blev Indien ifølge Eurostat i 2001 og i undersøgelsesperioden det næststørste eksporterende land af den pågældende vare til Fællesskabet.

>TABELPOSITION>

(56) Indiens markedsandel steg fra nul til 9 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Stigningen var særlig udtalt mellem 2000 og 2001, hvor den udgjorde 6 procentpoint.

(57) Væksten i den indiske markedsandel skal ses på baggrund af udviklingen i EF-erhvervsgrenens markedsandel i perioden fra 1998 til undersøgelsesperioden. Indiens markedsandel steg med 9 procentpoint i den betragtede periode, mens EF-erhvervsgrenens markedsandel kun steg med 3,7 procentpoint i den samme periode.

>TABELPOSITION>

b) Prisudvikling

(58) Den gennemsnitlige importpris for CD-R'er fra Indien steg først betydeligt mellem 1998 og 1999, men denne prisstigning var formodentlig ikke særlig repræsentativ med tanke på de små eksportmængder.

(59) Fra 1999 til 2001 faldt priserne konstant (med i alt 77 %), inden de igen steg, selv om det kun var med 17 %, mellem 2001 og undersøgelsesperioden, hvor de konstateredes at ligge på ca. 0,33 EUR pr. enhed. Det drastiske fald i importpriserne mellem 2000 og 2001 blev ledsaget af en tilsvarende drastisk stigning i importmængden fra Indien. Fra 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden faldt priserne med i alt 59 %.

>TABELPOSITION>

(60) Den samarbejdsvillige eksporterende producent påstod, at han var den eneste eksporterende producent i Indien i undersøgelsesperioden, og at han først begyndte at producere CD-R'er i 1999. De Eurostat-tal, som Kommissionen havde anvendt, var derfor misvisende og udgjorde ikke et passende grundlag for vurderingen af prisudviklingen for de indiske varer. Endelig hævdede selskabet, at denne metode fører til et kunstigt stort fald i importprisen på 59 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden.

(61) Som allerede nævnt i betragtning 10 omfatter skadesundersøgelsen imidlertid en længere tidsperiode (dvs. den betragtede periode) end undersøgelsesperioden. Som det fremgår af det efterfølgende, viser Eurostat-tallene desuden en udvikling, som svarer til den, der fremgår af de tal, som den eksporterende producent selv har fremlagt.

(62) For at undgå enhver tvivl om den fulgte metode blev de tal, som den eksporterende producent havde fremlagt, imidlertid undersøgt, og de er angivet nedenfor som indekstal. Det skal bemærkes, at disse tal er baseret på skatteåret, dvs. fra april til marts, i modsætning til kalenderåret, dvs. fra januar til december.

>TABELPOSITION>

(63) Ifølge disse oplysninger steg importmængden fra den indiske eksporterende producent drastisk og blev 28 gange større mellem 1999, hvor den pågældende eksporterende producent indledte sin produktion, og undersøgelsesperioden. Selskabets markedsandel steg fra nul til mere end 10 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden, og i den samme periode faldt dets salgspriser med 54 %.

(64) Denne udvikling i perioden fra 2000 til undersøgelsesperioden svarer til den, der blev konstateret på grundlag af Eurostat-tal for den samme periode. Desuden omfatter skadesundersøgelsen hele landet og bør ikke indskrænkes til at gælde for et enkelt selskab. Da det ikke kunne udelukkes, at andre ukendte indiske producenter havde produceret og eksporteret CD-R'er til Fællesskabet i den betragtede periode, blev det besluttet, at oplysningerne fra Eurostat skulle lægges til grund for vurderingen af den udvikling, der var relevant for skadesundersøgelsen. Konklusionerne vedrørende skade er ikke desto mindre baseret på perioden fra 2000 til undersøgelsesperioden, dvs. den periode, hvor den pågældende producent rent faktisk foretog eksport. Under disse omstændigheder, og af ovennævnte årsager, besluttede Kommissionen at basere skadesundersøgelsen på oplysningerne fra Eurostat.

c) Prisunderbud

(65) Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen de efterprøvede prisoplysninger for undersøgelsesperioden. De pågældende salgspriser for EF-erhvervsgrenen er nettopriser efter fradrag af rabatter, nedslag og afgifter. Disse priser blev om nødvendigt justeret til ab fabrik, dvs. med fradrag af fragtomkostninger i Fællesskabet. Priserne blev sammenlignet med priserne på importen fra Indien, der også var nettopriser efter fradrag af rabatter og nedslag, og som om nødvendigt var justeret til cif-priser, Fællesskabets grænse.

(66) Den indiske eksporterende producent har anmodet om en præcisering i den forbindelse, og det kan bekræftes, som nævnt ovenfor (jf. betragtning 65), at der, når det har været hensigtsmæssigt, er foretaget en justering af Fællesskabets salgspriser for at fratrække copyright-afgifter.

(67) På grundlag af besvarelserne af spørgeskemaet kunne der til brug for sammenligningen defineres forskellige varegrupper af CD-R'er efter følgende kriterier: lagringskapacitet, de lagrede datatyper, arten af det reflekterende lag, tryk og emballering. Som i det tidligere tilfælde med Taiwan blev det imidlertid konstateret, at de fysiske egenskaber ikke havde nogen afgørende indflydelse på CD-R'ernes salgspriser, hvorimod emballeringen viste sig at være et meget vigtigt kriterium med henblik på prissammenligningen.

(68) EF-erhvervsgrenens salgspriser og de indiske eksporterende producenters importpriser blev sammenlignet henholdsvis ab fabrik og Fællesskabets grænse samt ved salg til uafhængige kunder på EF-markedet og blev i påkommende tilfælde behørigt justeret.

(69) På dette grundlag blev der konstateret et prisunderbud for importen fra Indien. Dette underbud var på mellem 3,47 % og 66,25 %, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser. Den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen var på 17,69 %. Som følge af EF-erhvervsgrenens tab og de trykkede priser blev der desuden konstateret et betydeligt målprisunderbud.

(70) Den indiske eksporterende producent hævdede, at sammenligningen ikke var blevet foretaget i det korrekte handelsled, da langt størstedelen af selskabets eksportsalg til Fællesskabet fandt sted til originaludstyrsfabrikanter ("Original Equipment Manufacturers"), mens EF-erhvervsgrenens salg angiveligt hovedsagelig var rettet mod de endelige brugere og detailhandlende.

(71) Det skal bemærkes, at det indiske selskabs definition af begrebet originaludstyrsfabrikanter var temmelig bred. Den omfattede f.eks. også salg til selskaber, der fremstiller andre varer end CD-R'er, og som videresælger disse CD-R'er under eget varemærke. Det indiske selskabs definition af originaludstyrsfabrikanter svarer ikke til den, som EU-institutionerne normalt anvender. Selv hvis man anvendte den brede definition af salget til originaludstyrsfabrikanter, som det indiske selskab gør, ville den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen imidlertid stadig være betydelig, nemlig på ca. 12 %.

3. EF-erhvervsgrenens situation

a) Indledende bemærkning

i) Virkninger af tidligere dumping

EF-erhvervsgrenen søger stadig at komme sig oven på virkningerne af den tidligere dumpingimport af CD-R'er med oprindelse i Taiwan. EF-erhvervsgrenen er ikke kommet sig helt endnu, eftersom forordning (EF) nr. 1050/2002(5) om indførelse af endelige foranstaltninger over for importen fra Taiwan først trådte i kraft for nylig (i juni 2002).

ii) CD-R-produktionens begyndelse i Fællesskabet

(72) Som nævnt i Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/2001 af 17. december 2001 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af compactdiske til indspilning med oprindelse i Taiwan(6) vedrørende CD-R'er fra Taiwan indtraf den første installeringsbølge af nye europæiske anlæg omkring 1997, som derfor må betragtes som et opstartsår med deraf følgende høje produktionsomkostninger pr. enhed og lav kapacitetsudnyttelse. Udsigterne for erhvervsgrenen var positive i 1999, efter at den havde opnået et fornuftigt produktionsniveau og fået nedbragt produktionsomkostningerne betydeligt. Dette tiltrak yderligere investeringer og nye virksomheder på markedet. Som nævnt i betragtning 54 var der desuden tale om en usædvanlig markedssituation. I den betragtede periode var der en markant stigning i forbruget i Fællesskabet, og dette forklarer, hvorfor der var en betydelig vækst inden for en række indikatorer, som f.eks. produktion og salgsmængde.

b) Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

>TABELPOSITION>

(73) Som følge af stigningen i forbruget i Fællesskabet var der en konstant vækst i EF-erhvervsgrenens produktion af CD-R'er i den betragtede periode, og den steg med gennemsnitligt 80 mio. enheder om året mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Stigningen var særlig stor mellem 1999 og 2000 (+ 74 %) og mellem 2000 og 2001 (+ 30 %), men blev mindre udtalt i undersøgelsesperioden (+ 4 %).

(74) Produktionskapaciteten fulgte samme udvikling som produktionen og blev femdoblet mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Fra 1998 til slutningen af 1999 skyldtes kapacitetsstigningen hovedsagelig, at der blev foretaget store investeringer i maskiner og udstyr efter opstartsperioden som følge af den tilsvarende stigning i forbruget. Fra og med 2001 var stigningen imidlertid begrænset og skyldtes først og fremmest investeringer i nyt og mere effektivt udstyr til erstatning af den første generation af maskiner.

(75) Som følge af den sideløbende udvikling i produktionen og kapaciteten steg kapacitetsudnyttelsen med mindre end 3 procentpoint mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

c) Salgsmængde, salgspris og faktorer, der påvirker priser, markedsandel og vækst

>TABELPOSITION>

(76) EF-erhvervsgrenens salgsmængde steg betydeligt i den betragtede periode. Fra 1998 til undersøgelsesperioden blev EF-erhvervsgrenens salg 6,6 gange større, hvilket svarede til en stigning på ca. 250 mio. enheder. Denne vækst i salgsmængden skal imidlertid ses på baggrund af udviklingen i forbruget i Fællesskabet, der steg med 1759 mio. enheder i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at salgsmængden steg med 66 % mellem 2000 og 2001, mens den kun steg med 6 % i undersøgelsesperioden i forhold til 2001.

(77) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 59 % i den betragtede periode. Denne nedgang var særlig udtalt mellem 2000 og undersøgelsesperioden, hvor salgspriserne faldt med 36 %.

(78) Analysen af de faktorer, der påvirker hjemmemarkedspriserne, var hovedsagelig koncentreret om den mindskede efterspørgsel mellem 2001 og undersøgelsesperioden og om produktionsomkostningerne. Da priserne på den subsidierede import var meget lave på EF-markedet, anses den mindskede efterspørgsel ikke i sig selv for at have haft en dominerende indflydelse på priserne, eftersom den hovedsagelig skyldes nedgangen i lavprisimporten fra Taiwan som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Som beskrevet nedenfor (jf. betragtning 90) faldt produktionsomkostningerne konstant mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Under redelige markedsvilkår ville et sådant omkostningsfald normalt have en direkte indvirkning på rentabiliteten. Dette var imidlertid ikke tilfældet, da rentabiliteten som nævnt i betragtning 91 kun var positiv en enkelt gang i 1999 og forblev negativ indtil undersøgelsesperioden.

(79) EF-erhvervsgrenens markedsandel voksede med 3,7 procentpoint mellem 1998 og undersøgelsesperioden, hvor dens salg udgjorde 13,4 % af forbruget i Fællesskabet.

d) Lagerbeholdninger

(80) Lagerbeholdningerne af egenproducerede CD-R'er voksede kraftigt i slutningen af 1999 og i endnu større grad i slutningen af 2001. Grunden hertil var, at salgsmængden steg mindre end forventet. Lagerbeholdningerne, udtrykt i procent af produktionen af CD-R'er, nåede helt op på 15 % i undersøgelsesperioden.

>TABELPOSITION>

(81) Den eksporterende producent hævdede, at Kommissionens vurdering af lagerbeholdningerne ikke var korrekt, da tallene indbefattede lagerbeholdningerne for tre selskaber med tilknytning til taiwanske producenter, og disse selskaber havde øget deres lagerbeholdninger af egenproducerede CD-R'er for at kunne aftage enorme mængder af CD-R'er importeret fra Taiwan inden indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(82) Det skal først og fremmest erindres, at et af de selskaber, der nævnes af den indiske eksporterende producent, ikke indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen, da det ikke udviste tilstrækkelig samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(83) For et af de andre to selskaber, der nævnes af den indiske eksporterende producent, var dets lagerbeholdning af egenproducerede CD-R'er på det tidspunkt, hvor det begyndte at købe den pågældende vare, den laveste i hele perioden fra 1998 til undersøgelsesperioden, og dets andel af EF-erhvervsgrenens samlede lagerbeholdninger er ubetydelig. Derfor er selskabets lagerbeholdninger af egenproducerede CD-R'er ikke blevet kunstigt øget af dets køb, og de har desuden ikke haft nogen særlig indflydelse på udviklingen i EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger.

(84) Med hensyn til det tredje selskab skal det bemærkes, at det først kom ind på CD-R-markedet i 2000 og måtte dække efterspørgslen med købte varer, indtil dets egne produktionsanlæg var fuldt funktionsdygtige. Dette bekræftes af, at selskabets produktionskapacitetsudnyttelse i den betragtede periode var højest på det tidspunkt, hvor det begyndte at foretage indkøb, og at det således ikke havde andet valg end at dække den yderligere efterspørgsel med købte varer.

(85) Det blev også hævdet, at et af disse to selskaber med vilje havde nedsat sin produktion for i stedet at kunne sælge de taiwanske CD-R'er, som selskabet havde købt inden indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(86) Det skal imidlertid bemærkes, at det pågældende selskab begyndte at købe sine varer længe inden indledningen af antidumpingundersøgelsen vedrørende Taiwan (nemlig i 2000, mens indledningen først blev offentliggjort i 2001). Det er derfor ikke sandsynligt, at disse køb blev foretaget for at undgå at betale antidumpingtold, men at de snarere må anses for en måde, hvorpå dette selskab kunne komplettere sit udvalg af den samme vare. Desuden faldt disse køb med mere end 25 % mellem 2000 og 2001.

(87) Endelig påstod den indiske eksporterende producent, at selv om EF-erhvervsgrenens lagerbeholdning udtrykt i procent af dens produktion af CD-R'er var helt oppe på 15 % i undersøgelsesperioden, nævnes der i Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/2001 om indførelse af foranstaltninger over for Taiwan et tal på 20 % for 2000, hvilket fører til en forbedring på 25 % i lagerbeholdningen mellem 2000 og undersøgelsesperioden.

(88) I den forbindelse skal det nævnes, at selv om der var en lille forbedring mellem 2000 og undersøgelsesperioden, var den langt fra de 25 %, som den eksporterende producent hævdede, og det skal desuden påpeges, at tallene fra de to undersøgelser ikke kan sammenlignes, da definitionen af EF-erhvervsgrenen ikke er ens i disse undersøgelser.

(89) Af ovenstående årsager blev argumenterne afvist.

e) Produktionsomkostninger og rentabilitet

(90) De samlede produktionsomkostninger pr. enhed faldt betydeligt (dvs. med 55 %) mellem 1998 og undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen formåede konstant at nedbringe sine produktionsomkostninger, som i undersøgelsesperioden udgjorde ca. 80 % af de samlede omkostninger for CD-R-produktionen, takket være forbedringer og finjusteringer af produktionsprocessen.

(91) Til trods for EF-erhvervsgrenens bestræbelser på at forbedre sin konkurrenceevne ved at nedbringe omkostningerne faldt dens rentabilitet med 9 procentpoint mellem 1998 og undersøgelsesperioden. Den blev bedre mellem 1998 og 1999, hvor den var positiv, men faldt så igen i 2000 til det samme negative niveau som i 1998 (dvs. - 1 %), hvorefter den faldt med yderligere 11 procentpoint i 2001 og blev til et tab på 11 % i undersøgelsesperioden. De store omkostningsreduktioner mellem 2000 og undersøgelsesperioden (dvs. - 30 %) var derfor ikke tilstrækkelige til at kompensere for det prisfald på 36 %, der opstod i samme periode.

>TABELPOSITION>

f) Investeringer, investeringsafkast, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital

>TABELPOSITION>

(92) Der blev foretaget store investeringer i 1998, hvor EF-erhvervsgrenen stadig var i opstartsfasen, og i 1999 og en del af 2000 fulgte en anden investeringsbølge, som blev udløst af de gode markedsvilkår, der var fremherskende på det tidspunkt, hvor investeringsbeslutningerne blev truffet.

(93) I 2000 blev nye investeringsbeslutninger ofte udskudt eller annulleret på grund af de store ændringer i markedsvilkårene og navnlig de faldende salgspriser på markedet, og dette på trods af den yderligere vækst i forbruget i Fællesskabet.

(94) Den indiske eksporterende producent påstod, at investeringstallene ikke stemmer overens med tallene for produktion og kapacitet, som viser en stigende udvikling. Selskabet hævdede desuden, at selv om investeringstallene kun var på 14 mio. EUR for undersøgelsesperioden, fremgår det af en ikke-fortrolig besvarelse af spørgeskemaet fra en leverandør af maskiner, at denne leverandør alene havde solgt udstyr til europæiske CD-R-producenter for i alt 17 mio. EUR i undersøgelsesperioden.

(95) For det første skal det erindres, at udviklingen i investeringer og produktion er forskellig, fordi det tager flere måneder, fra udstyret anskaffes, til produktionen kan påbegyndes. Desuden kan også finjustering og forbedring af produktionsprocessen, og ikke blot nyt udstyr, føre til produktionsstigninger. Med hensyn til kapaciteten skal det bemærkes, at det er den tekniske kapacitet, der benyttes som skadesindikator, og at den kan være forskellig fra det ene år til det andet på grund af tekniske problemer og/eller ledelsesbeslutninger baseret på markedsprognoser, uden at dette påvirker antallet af maskiner.

(96) For det andet skal det bemærkes, at det fremgik af et kontrolbesøg hos leverandøren, at tallene i besvarelsen af spørgeskemaet ikke kunne sammenlignes direkte med investeringstallene for EF-erhvervsgrenen, og at de desuden var fejlagtige, da de omfattede europæiske kunder og ikke kun producenter i EF-erhvervsgrenen og endvidere ikke kun omfattede salget til CD-R-producenter, men også til andre kunder, der fremstiller andre former for optiske compactdiske.

(97) Afkastet af investeringerne, udtrykt som forholdet mellem EF-erhvervsgrenens nettofortjeneste og den bogførte nettoværdi af dens investeringer, fulgte rentabilitetsudviklingen og faldt fra - 1 % i 1998 til - 18 % i undersøgelsesperioden.

(98) EF-erhvervsgrenens likviditet var, selv om den forblev positiv, imidlertid ikke tilstrækkelig til at dække afskrivninger, værdijusteringer og kommissioner. Likviditeten har været konstant faldende siden 1999.

(99) Det konstateredes i undersøgelsen, at det blev mere og mere vanskeligt for EF-erhvervsgrenen at rejse kapital i den betragtede periode på grund af dens finansielle situation og navnlig dens forværrede rentabilitet.

g) Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

>TABELPOSITION>

(100) Beskæftigelsen i forbindelse med den pågældende vare blev mere end fordoblet i den betragtede periode. Stigningen skete i takt med etableringen af ny produktionskapacitet. Produktiviteten pr. ansat steg også løbende mellem 1998 og undersøgelsesperioden, hvor den var dobbelt så stor som i 1998. Gennemsnitslønnen pr. ansat steg med 29 % i løbet af den betragtede periode.

h) Subsidiets størrelse

(101) Subsidieringens virkninger for EF-erhvervsgrenen kan ikke anses for at være ubetydelige i betragtning af det store omfang af og de lave priser på importen fra Indien.

4. Konklusion vedrørende skade

(102) Lavprisimporten fra Indien steg betydeligt i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra Indien steg fra nul til 9 %, selv om dens priser steg mellem 1998 og 1999. Importpriserne faldt senere igen, om end ikke til niveauet i 1998. Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen i importen fra Indien og faldet i salgspriserne var særlig udtalt mellem 2000 og undersøgelsesperioden. I samme periode blev importmængden tidoblet, og importpriserne faldt med 59 % og underbød derved i gennemsnit EF-erhvervsgrenens salgspriser (som var tabsgivende) med 17,7 % i undersøgelsesperioden.

(103) Nogle af de økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenens situation, som f.eks. CD-R-produktion, installeret produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, produktionsomkostninger, beskæftigelse og produktivitet, var inde i en positiv udvikling i den betragtede periode. Ikke desto mindre blev denne positive udvikling mere end udlignet af en række andre indikatorer, der blev drastisk forværret i den samme periode, som f.eks. gennemsnitlige salgspriser, lagerbeholdninger, investeringer, rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(104) De reducerede produktionsomkostninger som følge af den øgede produktivitet gjorde EF-erhvervsgrenen rentabel i 1999, men yderligere omkostningsreduktioner var ikke tilstrækkelige til at kompensere for det betydelige fald i salgspriserne, der førte til store finansielle tab i undersøgelsesperioden.

(105) Kommissionen finder, at EF-erhvervsgrenen er blevet påført væsentlig skade, set på baggrund af alle de ovennævnte faktorer, navnlig at EF-erhvervsgrenen ikke kunne drage fordel af sine omkostningsreduktioner, at investeringsprogrammerne for CD-R'er blev indskrænket betragteligt på grund af den negative udvikling i salgspriserne, at EF-erhvervsgrenens trykkede salgspriser blev underbudt af importen fra Indien og de finansielle tab i undersøgelsesperioden.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(106) I overensstemmelse med artikel 8, stk. 6 og 7, i grundforordningen blev det undersøgt, om den subsidierede import af CD-R'er med oprindelse i Indien har påført EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

(107) Ved undersøgelsen af årsagssammenhængen skal det erindres, at det tidligere blev konkluderet, at importen med oprindelse i Taiwan havde påført EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Undersøgelsesperioden i tilfældet med Taiwan var kalenderåret 2000, og der blev indført midlertidige foranstaltninger over for importen med oprindelse i Taiwan i december 2001. De importerede varer fra Indien var imidlertid til stede på EF-markedet i betydelige mængder i 2001 og i undersøgelsesperioden, dvs. lige efter undersøgelsesperioden for Taiwan-proceduren. På baggrund af denne tidsmæssige udvikling bør konklusionerne i denne sag ses i sammenhæng med konklusionerne i Taiwan-proceduren.

2. Virkningerne af den subsidierede import

(108) Forbruget af CD-R'er i Fællesskabet steg kraftigt i den betragtede periode, nemlig fra 459 mio. CD-R'er i 1998 til 2218 mio. CD-R'er i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens salg steg i samme takt, mens den subsidierede import med oprindelse i Indien steg betydeligt mere i den samme periode og nåede op på 196 mio. enheder i undersøgelsesperioden, hvorved markedsandelen steg fra 0 % til 9 %. I den samme periode steg EF-erhvervsgrenens markedsandel kun med 3,7 procentpoint, dvs. fra 9,7 % til 13,4 %, svarende til 297 mio. solgte enheder i undersøgelsesperioden. Desuden overtog importen fra Indien noget af den markedsandel, som Taiwan mistede efter indførelsen af den midlertidige told i december 2001.

(109) Selv om priserne på importen fra Indien steg i den betragtede periode, skal det erindres, at de indførte mængder fra Indien ikke var betydelige før udgangen af år 2000, hvor importmængden begyndte at vokse betydeligt. Mellem år 2000, hvor importen fra Indien for første gang nåede op på 1 % af forbruget i Fællesskabet, og undersøgelsesperioden, hvor den tegnede sig for 9 % af forbruget i Fællesskabet, faldt priserne på importen fra Indien med 59 %. Ifølge tal fra Eurostat var priserne på importen fra Indien 32 % lavere end EF-erhvervsgrenens salgspriser i 2001. I undersøgelsesperioden lå de stadig 18 % under EF-erhvervsgrenens salgspriser, og den vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen konstateredes at være ca. 17,7 %.

(110) Desuden skal det erindres, at selv om priserne på importen fra Indien steg med 17 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden, var denne stigning ikke tilstrækkelig til at kompensere for det store prisfald på 65 %, der fandt sted mellem 2000 og 2001. Den samlede prisudvikling viser et betydeligt prisfald, der, selv når der tages højde for den store vækst i forbruget i Fællesskabet, må have haft negative virkninger for markedet. Denne prisstigning er desuden ubetydelig i forhold til den mængdemæssige stigning i importen fra Indien (tidoblet mellem 2000 og undersøgelsesperioden), der blev opnået som følge af priserne i år 2000. Takket være denne prisadfærd vandt importen fra Indien endvidere en andel af EF-markedet på 9 % i løbet af to år.

(111) Den indiske eksporterende producent var ikke enig i denne analyse og understregede, at importen fra Indien først blev betydelig efter 2000, og at EF-erhvervsgrenen mellem 2000 og undersøgelsesperioden vandt en markedsandel på 5 procentpoint. Selskabet bestred også det faktum, at de indiske priser faldt med 59 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden, og hævdede, at tallene fra Eurostat viste et overdrevent stort fald. Af samme årsager anfægtede selskabet faldet i de indiske salgspriser på 65 % mellem 2000 og 2001.

(112) Det er korrekt, at EF-erhvervsgrenens markedsandel steg med 5 procentpoint mellem 2000 og undersøgelsesperioden, men den indiske markedsandel havde en større stigning i den samme periode, nemlig på 8 procentpoint. Med hensyn til prisen blev det konstateret i betragtning 63, at prisfaldet for den eksporterende producent mellem 2000 og 2001, selv når man ser på dennes egne tal, lå meget tæt på de resultater, der blev opnået på grundlag af tallene fra Eurostat. Denne påstand blev derfor afvist, da det ikke ville have ændret prisudviklingen væsentligt, hvis producentens egne tal var blevet anvendt.

(113) Det blev derfor konkluderet, at importen fra Indien udøvede et betydeligt pristryk på EF-markedet fra og med 2000, og at denne billige subsidierede import havde væsentlige negative følgevirkninger for EF-erhvervsgrenens situation i form af finansielle tab og deraf følgende faldende investeringer.

3. Virkningerne af andre faktorer

a) Udviklingen i forbruget

(114) I den betragtede periode steg forbruget i Fællesskabet med ca. 1759 mio. enheder. Udviklingen i forbruget har således ikke bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

b) Importen fra andre tredjelande

(115) Det blev overvejet, om andre faktorer end den subsidierede import fra Indien kan have forårsaget eller bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og særlig, om importen fra andre lande end Indien kan have bidraget til den skadelige situation.

i) Taiwan

(116) Hvad angår importen fra andre lande fastlagdes allerede med forordning (EF) nr. 1050/2002, at den samme vare blev indført til dumpingpriser fra Taiwan og havde påført EF-erhvervsgrenen væsentlig skade mellem 1997 og 2000. Importen fra Taiwan steg stadig mellem 2000 og 2001 og faldt lidt mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Selv om undersøgelsesperioden for den antidumpingprocedure, der førte til indførelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen af CD-R'er med oprindelse i Taiwan, var år 2000, kan det ikke udelukkes, at der også forekom dumpingimport fra Taiwan indtil december 2001, da den midlertidige antidumpingtold først blev indført i december 2001, og at den således var årsag til noget af den skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen mellem 2000 og en del af undersøgelsesperioden.

(117) Den indiske samarbejdsvillige eksporterende producent påstod, at priserne på EF-markedet fastsættes af de taiwanske producenter, og at det indiske selskab er nødt til at følge disse priser. Priserne på importen fra Indien faldt imidlertid så meget, at den ikke alene var i stand til at klare konkurrencen med Taiwan, men også til at vinde en markedsandel på 8 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden og at overtage noget af den markedsandel, som Taiwan havde mistet mellem 2001 og undersøgelsesperioden. I betragtning af det gennemsigtige og priselastiske marked havde de lave priser på importen fra Indien derfor en betydelig indflydelse på prisfastsættelsen i Fællesskabet. Selv om importen fra Taiwan påvirkede EF-markedet i den betragtede periode, i det mindste indtil december 2001, har den således ikke brudt årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Indien og den skade, der derved blev påført EF-erhvervsgrenen.

(118) Det samme selskab hævdede også, at prisfaldet i 2001 skyldtes virkningerne af de enorme mængder af CD-R'er, som blev importeret fra Taiwan i sidste kvartal af 2001, både som følge af udsigten til den sandsynlige indførelse af antidumpingtold på importen fra Taiwan, og fordi de taiwanske eksportører havde eksporteret store mængder af CD-R'er, som på grund af deres ringe tekniske egenskaber var ved at blive forældede.

Dette spørgsmål blev undersøgt på grundlag af månedsstatistikker fra Eurostat. Ifølge tallene fra Eurostat (i tons) var de mængder, der importeredes fra Taiwan hver måned mellem september og december 2001, dobbelt så store som de månedlige mængder, der importeredes i de fem foregående måneder, dvs. fra april til august 2001.

Det fremgik af en omregning af tallene fra Eurostat til enheder, at antallet af CD-R'er, der importeredes til Fællesskabet fra Taiwan pr. måned, lå 72 % højere mellem september og december 2001 end mellem april og august 2001. Enhedsprisen pr. CD-R var imidlertid i gennemsnit 15 % højere i de sidste fire måneder af 2001 end mellem april og august 2001. Selv om mængden voksede fra september til december 2001, fandt denne import altså sted til højere priser. Denne øgede mængde mellem september og december 2001 kan således ikke bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Indien og den skade, der derved blev påført EF-erhvervsgrenen.

Den indiske samarbejdsvillige producent påstod også, at varesammensætningen i importen fra Taiwan pludselig ændrede sig fra september 2001, og at andelen af partivarer blev mere end fordoblet på bekostning af emballerede varer, hvilket førte til endnu større mængder og lavere enhedspriser. Denne påstand er imidlertid ubegrundet, eftersom det samme selskab hævdede, at denne stigning i importen fra Taiwan skete for at komme af med lagerbeholdninger af varer, der sandsynligvis ville blive forældede. Disse varer må derfor være blevet produceret og følgelig solgt inden september 2001, og hvis der rent faktisk var sket en ændring i emballeringsmønsteret, ville dette sandsynligvis være begyndt få måneder inden september 2001. Det skal navnlig påpeges, at der ikke er fremlagt nogen dokumentation for denne ændring i eksportmønsteret. Argumentet blev derfor afvist.

ii) Andre tredjelande

(119) Importmængden fra andre lande end Taiwan og Indien steg kun en smule mellem 1998 og undersøgelsesperioden (+ 3 %). Ud over Indien og Taiwan er de andre store eksportlande Japan, Hongkong, Schweiz, Kina og Singapore, som tilsammen kun havde en markedsandel på 10 % i undersøgelsesperioden.

(120) Importen fra Japan, der traditionelt set har været stor, da det var to japanske selskaber (Sony og Tai Yuden), der opfandt produktionsprocessen for CD-R'er (sammen med Philips), faldt navnlig med 20 %. Japan var således kun det tredjestørste oprindelsesland for importen til EF-markedet i undersøgelsesperioden og lå langt efter Taiwan og Indien.

>TABELPOSITION>

(121) Markedsandelen for importen med oprindelse i andre tredjelande end Taiwan og Indien faldt med 39 procentpoint mellem 1998 og undersøgelsesperioden, hvor den var på 11 %. Importen fra disse lande kunne derfor ikke bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den skade, der var påført EF-erhvervsgrenen.

>TABELPOSITION>

Priserne på importen med oprindelse i tredjelande, der ikke var omfattet af antidumpingforanstaltninger, faldt med 22 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden, selv om udviklingen var forskellig for hvert enkelt land. Selv om visse tredjelandes gennemsnitspriser er lavere end de indiske priser, ligger priserne på importen fra Indien i gennemsnit 34 % lavere end gennemsnitsprisen på importen med oprindelse i andre tredjelande end Taiwan. Navnlig hvad angår gennemsnitspriserne på importen med oprindelse i Hongkong, Schweiz og Kina, der var lavere end de indiske priser i undersøgelsesperioden, skal det bemærkes, at mængden af importen fra Indien er fem til seks gange større end importen fra hver af disse tre lande. Desuden havde sidstnævnte lande en lille markedsandel i hele den betragtede periode og havde hver især en markedsandel på 2 % i undersøgelsesperioden, hvilket set i forhold til importmængderne fra Taiwan og Indien ikke er tilstrækkeligt til at påvirke EF-markedet.

>TABELPOSITION>

c) EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet

>TABELPOSITION>

(122) Eksportmængden steg i den betragtede periode, men har imidlertid været stabil siden 2000. Da eksporten af CD-R'er til tredjelande forblev en forholdsvis lille aktivitet for EF-erhvervsgrenen (i undersøgelsesperioden udgjorde den 9 % af dens salg af egenproducerede CD-R'er til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i Fællesskabet), anses det ikke for at være sandsynligt, at denne eksportaktivitet har bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

d) Køb fra andre tredjelande

(123) Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen ikke importerede den pågældende vare fra Indien i den betragtede periode.

(124) Det fremgik af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode købte CD-R'er fra andre kilder for at kunne dække efterspørgslen på markedet. Det samlede køb udgjorde 40 % af det samlede salg i 1998, men faldt til kun 31 % i undersøgelsesperioden.

(125) Det konstateredes også, at mængden af købte CD-R'er faldt i forhold til EF-erhvervsgrenens egenproduktion. Desuden sælger EF-erhvervsgrenen både egenproducerede og købte CD-R'er til den samme pris, og da der ikke var noget, der tydede på, at EF-erhvervsgrenens købspris var højere end produktionsomkostningerne, kan det faktum, at visse CD-R'er tidligere blev købt i stedet for produceret af EF-erhvervsgrenen selv, ikke have bidraget væsentligt til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(126) Købene blev navnlig foretaget for at afhjælpe den manglende produktionskapacitet i visse perioder, især fordi et af selskaberne, der indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen, først kom ind på markedet for CD-R'er i 2000 og måtte dække efterspørgslen med købte varer, indtil dets produktionsanlæg blev fuldt funktionsdygtige. Købene skal også ses som en konsekvens af ejerforholdene mellem nogle af selskaberne i EF-erhvervsgrenen og selskaber i tredjelande.

(127) I lyset af ovenstående kunne EF-erhvervsgrenens køb fra andre lande end Indien ikke bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Indien og den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(128) Den indiske eksporterende producent hævdede, at påstanden om, at EF-erhvervsgrenen er levedygtig, modsiges af det faktum, at købte varer lå til grund for 31 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg. Selskabet erindrede om, at denne andel blev konstateret kun at være på 22,1 % i 2000 i forbindelse med antidumpingundersøgelsen vedrørende Taiwan.

(129) Det skal imidlertid bemærkes, at EF-erhvervsgrenens størrelse ikke er den samme i denne undersøgelse som i undersøgelsen vedrørende Taiwan. To selskaber, der er forbundet med udenlandske selskaber gennem aktieandele, udgør nu en del af EF-erhvervsgrenen, hvilket ikke var tilfældet i undersøgelsen vedrørende Taiwan. Det skal desuden erindres, at denne andel ifølge Taiwan-undersøgelsen steg til 44 % i 1998 og i gennemsnit var på 33 % mellem 1997 og 2000. Derfor er købsniveauet i den nuværende undersøgelse af samme størrelsesorden som den, der blev konstateret i Taiwan-undersøgelsen.

(130) Som beskrevet ovenfor sælges købte varer under alle omstændigheder til den samme pris som egenproducerede varer og kan ikke have bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

e) Konkurrence fra andre lagringsmedier

(131) Det fremgik af undersøgelsen, at konkurrencen fra andre lagringsmedier, som f.eks. DVD og/eller CD-RW, stadig var meget begrænset i undersøgelsesperioden og således ikke havde nogen væsentlig indflydelse på salgspriserne for den pågældende vare.

f) Global overkapacitet

(132) Det blev også undersøgt, om den globale overkapacitet kunne have forvoldt EF-erhvervsgrenen skade. Selv om det erkendes, at udbuddet af CD-R'er i den betragtede periode oversteg efterspørgslen på verdensplan, skal det erindres, at EF-erhvervsgrenen stadig var mest orienteret mod EF-markedet, hvor kapaciteten ikke kunne dække efterspørgslen. Derfor er det ikke sandsynligt, at den globale overkapacitet har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade. Skulle overkapaciteten alligevel blive betragtet som en af årsagerne til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, skal det imidlertid bemærkes, at det også fremgik af undersøgelsen, at der allerede var en global overkapacitet i 1999, 2000 og 2001, hvor det indiske selskab kom ind på markedet ved at opbygge en enorm kapacitet og påbegynde produktionen. Under disse omstændigheder forværrede den yderligere enorme import fra Indien til Fællesskabet derfor situationen på EF-markedet.

g) Tilbagebetaling af statsstøtte

(133) Den indiske eksporterende producent hævdede, at grunden til en af ansøgernes manglende rentabilitet kunne være, at selskabet skulle tilbagebetale statsstøtte i henhold til Kommissionens beslutning af 21. juni 2000 om støtte fra Tyskland til CDA Compact Disc Albrechts GmbH, Thüringen(7). Det skal imidlertid bemærkes, at de tal, der fremgår af betragtning 91, og som blev anvendt i undersøgelsen, ikke er påvirket af denne kommissionsbeslutning. Hvis der var blevet taget højde for tilbagebetalingen af statsstøtte, ville den finansielle situation for selskabet have været værre.

h) Royalties

(134) Royalties indgår som en del af produktionsomkostningerne og påvirker derfor samtlige CD-R-producenters rentabilitet. Det skal imidlertid først og fremmest bemærkes, at både den eksporterende producent og producenterne i EF-erhvervsgrenen har de nødvendige licenser fra patentindehaverne og skal betale de pågældende royalties. Dette kan derfor ikke i sig selv forklare forskellen i prisen mellem de indiske CD-R'er og dem, der produceres af EF-erhvervsgrenen, og heller ikke EF-erhvervsgrenens finansielle tab. For det andet var EF-erhvervsgrenens rentabilitet på ca. 20 % i 1999, dvs. på et tidspunkt, hvor der allerede blev betalt royalties, men hvor den eksporterende producent endnu ikke var begyndt at eksportere til Fællesskabet. Derfor kan de pågældende royalties ikke i sig selv have forårsaget skade. Endelig kunne pristrykket fra den subsidierede import have forhindret EF-erhvervsgrenen i at overvælte omkostningerne til royalties på kunderne i lighed med andre produktionsomkostninger for CD-R'er. I dette tilfælde var dette imidlertid en følge af skaden og ikke en årsag hertil. Derfor kunne betalingen af royalties ikke anses for at bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

i) Andre faktorer

(135) Nogle parter hævdede, at skaden kunne være forårsaget af et påstået misbrug af en dominerende stilling. Denne påstand er imidlertid ikke blevet bekræftet af en formel beslutning efter en undersøgelse fra konkurrencemyndighedernes side og kan derfor ikke godtages.

(136) Den indiske eksporterende producent påstod, at CD-R-produktionen ikke er levedygtig i Fællesskabet på grund af høje produktionsomkostninger og især på grund af de højere arbejdsomkostninger. Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger pr. enhed faldt med 59 % mellem 1998 og undersøgelsesperioden, og at EF-erhvervsgrenen var rentabel i 1999 på et tidspunkt, hvor det indiske selskab endnu ikke var kommet ind på EF-markedet, og selv om EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger på det tidspunkt stadig lå 68 % højere end i undersøgelsesperioden.

Det skal desuden erindres, at produktionsprocessen er den samme i Fællesskabet og i Indien, især fordi den indiske producent anvender europæiske maskiner og også visse råmaterialer, der importeres fra Fællesskabet.

Med hensyn til forskellen i arbejdsomkostningerne fremgik det af undersøgelsen, at CD-R-produktionen er kapitalintensiv og ikke særlig arbejdskraftkrævende, da den er fuldt automatiseret. Det er kun det allersidste trin i produktionsprocessen, dvs. emballeringen, der kræver arbejdskraft, og det kun i begrænset omfang. Desuden skal det erindres, at produktiviteten for de ansatte i EF-erhvervsgrenen blev fordoblet i den betragtede periode.

Endelig skal det bemærkes, at visse taiwanske selskaber for nylig begyndte at producere CD-R'er i Fællesskabet, hvilket synes at vise, at en sådan produktion i Fællesskabet sandsynligvis vil være levedygtig og rentabel uanset arbejdsomkostningerne, hvis der genskabes redelige konkurrencevilkår på EF-markedet. Argumentet blev derfor afvist.

Det samme selskab hævdede også, at grunden til prisfaldet på EF-markedet var, at CD-R'erne var nået til et modent udviklingstrin med faldende priser og produktionsomkostninger og nye konkurrenter på markedet.

Selv om CD-R'ernes udviklingstrin kan forklare noget af prisfaldet, fremgik det af undersøgelsen, at de lave priser på importen fra Indien har haft en betydelig indflydelse på det gennemsigtige og priselastiske marked.

(137) Den samarbejdsvillige indiske eksporterende producent hævdede også, at EF-erhvervsgrenen var kommet ind på CD-R-markedet for sent, dvs. på et tidspunkt, hvor salgspriserne allerede var faldende.

Det skal erindres, at den indiske eksporterende producent påbegyndte sin egen CD-R-produktion langt senere end EF-erhvervsgrenen og logisk set ville have haft endnu større vanskeligheder ved at komme ind på markedet i en periode, hvor priserne allerede var lave, og hvor alle konkurrenterne var kommet ud af deres opstartsperiode. Argumentet blev derfor afvist.

(138) Det samme indiske selskab hævdede, at EF-erhvervsgrenen er for fragmenteret og ikke i stand til at opnå stordriftsfordele, fordi produktionsenhederne er små. Det er imidlertid værd at bemærke, at et af de to selskaber, som den indiske producent i sine bemærkninger anså for de største selskaber og dermed for at være i stand til opnå tilstrækkelige stordriftsfordele på egen hånd, støttede klagen, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og konstateredes at have lidt skade ligesom de andre producenter i EF-erhvervsgrenen. For så vidt angår stordriftsfordele og/eller de bedre vilkår, som den indiske eksporterende producent angiveligt ville kunne opnå ved køb af råvarer, kunne dette ikke bekræftes af de oplysninger, som leverandørerne af råmaterialer og/eller maskiner fremlagde under kontrolbesøgene. Argumentet om stordriftsfordele blev derfor afvist.

(139) Desuden skal det erindres, at EF-erhvervsgrenen stadig er ung, da den, som konstateret i forordning (EF) nr. 2479/2001, først påbegyndte sin produktion i 1997. Den er fra begyndelsen af blevet forvoldt skade, først gennem dumpingimporten fra Taiwan som anført i ovennævnte forordning og siden gennem pristryk fra importen fra Indien.

4. Konklusion vedrørende årsagssammenhængen

(140) I lyset af ovenstående konkluderes det, at den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen i form af faldende salgspriser, investeringer, investeringsafkast og likviditet samt betydelige tab, var forårsaget af den pågældende subsidierede import. Virkningerne for EF-erhvervsgrenen af andre faktorer, som f.eks. importen fra Taiwan eller den pågældende vares udviklingstrin, i form af en negativ udvikling i salgspriserne, var kun delvise og kunne ikke bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import fra Indien og den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(141) I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for virkningerne af alle kendte faktorer for EF-erhvervsgrenens situation og skelnet mellem disse virkninger og de skadevoldende virkninger af den subsidierede import, konkluderes det, at disse andre faktorer ikke i sig selv ændrer det forhold, at den konstaterede skade må tilskrives den subsidierede import.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledende bemærkning

(142) Det blev undersøgt, om der til trods for konklusionen om, at der forekom skadevoldende subsidiering, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 31, stk. 1, i grundforordningen undersøgte Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(143) For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der henholdsvis indførtes og ikke indførtes foranstaltninger, blev alle interesserede parter anmodet om at indgive oplysninger. Der blev sendt spørgeskemaer til fem EF-producenter, der havde indgivet anmodningen, 18 andre selskaber, der var kendt som producenter i Fællesskabet, en forbrugersammenslutning og ni selskaber i leverandørindustrien ("leverandører"). Ud over de fem anmodende EF-producenter indgav fire andre producenter tilfredsstillende besvarelser. Fire leverandører besvarede spørgeskemaet, og forbrugersammenslutningen indgav bemærkninger.

(144) På baggrund af det store antal importører i Fællesskabet og for at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, blev alle ikke-forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter anmodet om at give sig til kende inden for 15 dage efter indledningen af proceduren og fremlægge grundlæggende oplysninger om deres import til og videresalg på EF-markedet. To selskaber gav sig til kende og indgav de ønskede oplysninger. Der blev sendt spørgeskemaer til disse to selskaber, men ingen af dem besvarede dem.

(145) Disse besvarelser og bemærkninger dannede grundlag for analysen af Fællesskabets interesser.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

(146) Det skal erindres, at EF-producenterne allerede tidligere var blevet påført væsentlig skade af importen af CD-R'er med oprindelse i Taiwan, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1050/2002. I 2000 indstillede fem europæiske producenter helt produktionen af CD-R'er, og to andre gjorde det samme i 2001.

(147) EF-erhvervsgrenen plejede at være levedygtig og er i stand til at forsyne en stor del af markedet med en vare, der er det grundlæggende lagringsmedium for et stort antal computerbrugere.

(148) Produktionen af lagringsmedier er et område af teknologisk betydning for Fællesskabet som helhed. EF-erhvervsgrenens produktionsteknologi og erfaringer med CD-R-produktion har dannet og vil fortsat danne grundlag for yderligere innovation i fremstillingen af andre beslægtede lagringsmedier. For EF-erhvervsgrenen er fortsat levedygtighed i CD-R-sektoren det økonomiske grundlag for, at den kan få del i det voksende marked for andre lagringsmedier. Der er nemlig store salgsmæssige synergieffekter mellem den pågældende vare og andre lagringsmedier, som f.eks. CD-RW og DVD. Det er derfor vigtigt for EF-erhvervsgrenen at tilbyde den pågældende vare til sine kunder og at udvide sit varesortiment.

(149) På baggrund af konklusionerne om EF-erhvervsgrenens situation, som anført i betragtning 102 til 105, navnlig med hensyn til dens tab, konstateres det, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation sandsynligvis vil blive forværret, og at produktionen i Fællesskabet vil falde, hvorved (for)brugerne i stadig højere grad vil blive afhængige af importerede varer, hvis der ikke indføres foranstaltninger over for den skadelige subsidiering.

(150) Hvis der ikke træffes endelige foranstaltninger i denne procedure, vil EF-erhvervsgrenens situation, der allerede er præget af tab og deraf følgende faldende investeringer, blive yderligere forværret. Det vil også undergrave virkningerne af de antidumpingforanstaltninger, der er indført over for importen af den samme vare med oprindelse i Taiwan. Dermed vil den fortsatte tilstedeværelse af denne erhvervsgren være i stor fare. Hvis denne erhvervsgren bliver tvunget til at indstille sin produktion, vil Fællesskabet blive næsten helt afhængig af forsyningskilder i tredjelande på dette hurtigt voksende område af stigende teknologisk betydning. Formålet med at vedtage udligningsforanstaltninger er at genskabe en redelig konkurrence på EF-markedet, hvilket derfor vil være i EF-erhvervsgrenens interesse, da den har vist sig at være levedygtig på trods af den påførte skade.

(151) Udligningstold i forening med EF-erhvervsgrenens fortsatte bestræbelser på at nedbringe sine produktionsomkostninger kan endvidere kun hjælpe denne med at komme sig oven på de finansielle tab, hvilket er en forudsætning for at kunne deltage i det voksende marked for andre lagringsmedier.

3. Andre EF-producenters interesser

(152) De tre EF-producenter, der ikke blev anset for at tilhøre EF-erhvervsgrenen, gik ikke desto mindre ind for at indføre udligningstold.

4. EF-leverandørernes interesser

(153) Som allerede nævnt i betragtning 143 sendte ni selskaber, der leverede til en indisk eksporterende producent og/eller til EF-erhvervsgrenen, skrivelser til Kommissionen og hævdede, at enhver form for foranstaltning ville stride mod deres egne interesser. De fik tilsendt et spørgeskema, så man bedre kunne vurdere, hvilke virkninger foranstaltningerne sandsynligvis ville få for deres virksomhed. Kun fire selskaber besvarede spørgeskemaet og var imod indførelsen af udligningstold.

(154) Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at de europæiske CD-R-producenter tegnede sig for en stor del af de samarbejdsvillige leverandørers omsætning. Det er derfor sandsynligt, at enhver yderligere indskrænkning af EF-erhvervsgrenen og/eller forværring af dens situation ikke kun vil få negative følgevirkninger for beskæftigelsen og investeringerne i selve EF-erhvervsgrenen, men også skabe kædereaktioner blandt erhvervsgrenens leverandører af råmaterialer og maskiner. Desuden har undersøgelsen vist, at virkningerne af den antidumpingtold, der blev indført over for den pågældende vare med oprindelse i Taiwan, og som var ca. dobbelt så stor som den udligningstold, der foreslås i denne undersøgelse, ikke har haft betydelige virkninger for leverandørerne.

(155) Den eksporterende producent hævdede også, at den subsidiering, der omhandles i denne forordning, var til fordel for de europæiske leverandører af investeringsgoder. Ifølge dette selskab ville ordrer blive annulleret, hvis der blev indført udligningsforanstaltninger, hvilket ville få alvorlige konsekvenser for europæiske leverandører af maskiner.

(156) I den forbindelse skal det erindres, at da de endelige undersøgelsesresultater blev offentliggjort for alle de berørte parter, anfægtede ingen af de samarbejdsvillige leverandører ovennævnte konklusion om, at de europæiske CD-R-producenter udgjorde en betydelig andel af de samarbejdsvillige leverandørers omsætning, og at det er sandsynligt, at enhver yderligere indskrænkning af EF-erhvervsgrenen og/eller forværring af dens situation kan skabe kædereaktioner blandt erhvervsgrenens leverandører af råmaterialer og maskiner. Som beskrevet ovenfor er det desuden ikke sandsynligt, at en udligningstold vil få nogen betydelig direkte indvirkning på leverandørernes aktiviteter.

5. Importørernes interesser

(157) Ingen af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(158) Som følge af importørernes manglende samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse konkluderes det, at en eventuel indførelse af foranstaltninger ikke vil få nogen betydelig indvirkning på situationen for importører og forhandlere af CD-R'er i Fællesskabet.

6. Brugernes og forbrugernes interesser

(159) Større brugere af CD-R'er omfatter softwareproducenter og forbrugere. Ingen softwareproducenter indgav bemærkninger i løbet af undersøgelsen. Det konstateres derfor, at en eventuel omkostningsstigning for denne sektor vil være ubetydelig i forhold til de samlede omkostninger.

(160) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det til gengæld være en alvorlig trussel for EF-erhvervsgrenens levedygtighed, og hvis den forsvinder, vil det mindske udbuddet og konkurrencen til skade for softwareproducenter og forbrugere.

(161) Med hensyn til forbrugerne blev den europæiske forbrugerorganisation (BEUC) kontaktet, og den indgav bemærkninger. Selv om denne organisation var imod indførelsen af told, blev der ikke fremlagt dokumentation for, at antidumpingtolden på CD-R'er med oprindelse i Taiwan havde væsentlige virkninger for forbrugerne. Selv hvis hele udligningstolden blev overvæltet på forbrugerne, ville dette i værste fald føre til en stigning på mindre end 3 eurocent pr. CD-R med oprindelse i Indien. I betragtning af prisfaldet på EF-markedet siden 1998 og niveauet af de foreslåede foranstaltninger forventes disse foranstaltninger under alle omstændigheder ikke at få større virkninger for den endelige forbruger.

(162) Det skal også bemærkes, at der ikke er noget, der tyder på, at producenter i tredjelande vil blive forhindret i at konkurrere på EF-markedet, eller at udbuddet vil blive mindre eller af dårligere kvalitet, hvis der igen skabes åbne og redelige konkurrencevilkår. Det er korrekt, at produktionen i Fællesskabet på nuværende tidspunkt er utilstrækkelig til at dække efterspørgslen på den pågældende vare, men udligningsforanstaltninger afhjælper blot den konkurrenceforvridning, der skyldes subsidierne, og er derfor ikke en hindring for, at efterspørgslen kan tilfredsstilles gennem import fra tredjelande til redelige priser. I de tilfælde, hvor udligningsforanstaltningerne er lig med subsidiemargenen, men er lavere end det beløb, der er nødvendigt for fuldt ud at afhjælpe den forvoldte skade, er det således kun det illoyale element i eksportørernes prisfordel, der fjernes.

(163) Den pågældende vare kan desuden stadig importeres fra andre lande. Det skal også bemærkes, at den markedsandel, der indehaves af lande, der ikke er omfattet af udligningsforanstaltninger, vil kunne stige i fremtiden, da det tidligere var mindre attraktivt for lande, der ikke benytter sig af subsidierede priser, at levere CD-R'er til EF-markedet på grund af det store pristryk fra Indien og Taiwan. Det er derfor højst sandsynligt, at de lande, der ikke sælger til subsidierede priser, vil øge deres tilstedeværelse på EF-markedet, hvis der igen skabes redelige konkurrencevilkår.

(164) Dette tyder på, at hverken brugere eller forbrugere vil blive påvirket i nævneværdig grad, hvis der indføres foranstaltninger.

7. Konklusion om Fællesskabets interesser

(165) På grundlag af ovenstående konkluderes det, at det ikke vil være i strid med Fællesskabets interesser, hvis der indføres endelige udligningsforanstaltninger.

H. ENDELIGE UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(166) I betragtning af konklusionerne vedrørende subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres endelige foranstaltninger for at hindre, at den subsidierede import forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(167) Med henblik på at fastsætte niveauet for de endelige foranstaltninger blev der taget hensyn til både den konstaterede subsidiemargen og omfanget af den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(168) De endelige foranstaltninger bør indføres med et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede subsidiemargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende subsidiering, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde dens omkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes på salget af samme vare i Fællesskabet under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import. Der blev anvendt den samme fortjenstmargen før skat til denne beregning som i antidumpingproceduren vedrørende Taiwan, dvs. 8 % af omsætningen.

(169) Den nødvendige prisforhøjelse fastsattes derefter på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der anvendtes med henblik på beregning af underbuddet, og den ikke-skadevoldende pris for de forskellige modeller, som EF-erhvervsgrenen solgte på EF-markedet. Den ikke-skadevoldende pris for hver model blev opnået ved at lægge den ovennævnte fortjenstmargen på 8 % til produktionsomkostningerne for hver model. Produktionsomkostningerne blev beregnet for hver enkelt model på grundlag af salgsprisen inkl. tab. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi. Disse forskelle lå i alle tilfælde over den konstaterede subsidiemargen.

2. Endelige foranstaltninger

(170) Da skadestærsklen er højere end den konstaterede subsidiemargen, bør de endelige foranstaltninger baseres på subsidiemargenen. I lyset af den store samarbejdsvilje og for ikke at undergrave foranstaltningens virkninger bør den endelige udligningstold for Indien fastsættes til 7,3 % -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig udligningstold på importen af compactdiske til indspilning (CD-R'er), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8523 90 00 (Taric-kode 8523 90 00 10 ) og har oprindelse i Indien.

2. Den endelige told fastsættes til 7,3 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

3. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 2. juni 2003.

På Rådets vegne

K. Stefanis

Formand

(1) EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1973/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 4).

(2) EFT C 116 af 17.5.2002, s. 4.

(3) EFT C 116 af 17.5.2002, s. 2.

(4) EFT L 160 af 18.6.2002, s. 2.

(5) EFT L 160 af 18.6.2002, s. 2.

(6) EFT L 334 af 18.12.2001, s. 8.

(7) EFT L 318 af 16.12.2000, s. 62.