EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0608

Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2003 af 2. april 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 om kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter

EUT L 86 af 3.4.2003, p. 20–20 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2003; stiltiende ophævelse ved 32004R0226

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/608/oj

32003R0608

Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2003 af 2. april 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 om kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter

EU-Tidende nr. L 086 af 03/04/2003 s. 0020 - 0020


Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2003

af 2. april 2003

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 om kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 af 20. december 1996 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2287/2002(2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter indeholdt i forordning (EF) nr. 2505/96 kan ikke i tilstrækkelig grad opfylde EF-industriens behov i den nuværende kontingentperiode.

(2) Med henblik på at sikre lige og vedvarende adgang til disse kontingenter skal mængderne øges med virkning fra 1. januar 2003 eller 1. juli 2002 afhængigt af, hvornår de pågældende kontingentperioder starter.

(3) Forordning (EF) nr. 2505/96 skal derfor ændres.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I i forordning (EF) nr. 2505/96 ændres således:

1) For kontingentperioden fra 1. januar til 30. juni 2003 ændres kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2612 til 150 tons.

2) For kontingentperioden fra 1. juli 2002 til 30. juni 2003 ændres kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2976 til 900000 enheder.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2003, med undtagelse af artikel 1, stk. 2, der finder anvendelse fra den 1. juli 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2003.

På Kommissionens vegne

Frederik Bolkestein

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 345 af 31.12.1996, s. 1.

(2) EFT L 348 af 21.12.2002, s. 42.

Top