Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0287

    2003/287/EF: Kommissionens beslutning af 14. april 2003 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til serviceydelsen overnatning (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 235)

    EUT L 102 af 24.4.2003, p. 82–97 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/07/2009; ophævet ved 32009D0578

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/287/oj

    32003D0287

    2003/287/EF: Kommissionens beslutning af 14. april 2003 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til serviceydelsen overnatning (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 235)

    EU-Tidende nr. L 102 af 24/04/2003 s. 0082 - 0097


    Kommissionens beslutning

    af 14. april 2003

    om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til serviceydelsen overnatning

    (meddelt under nummer K(2003) 235)

    (EØS-relevant tekst)

    (2003/287/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke(1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit, og sjette afsnit i punkt 2 til bilag V, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at Fællesskabets miljømærke kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold.

    (2) Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

    (3) Miljøkriterierne for serviceydelsen overnatning bør opdeles i obligatoriske kriterier, som alle skal opfyldes, og valgfrie kriterier, hvoraf kun en del behøver at være opfyldt.

    (4) Gebyrerne bør nedsættes som fastsat i forordning (EF) nr. 1980/2000 og i artikel 5 i Kommissionens beslutning af 10. november 2000 om fastsættelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om EF-miljømærket samt de årlige gebyrer(2).

    (5) Gebyrerne bør nedsættes yderligere for mikrovirksomheder og bjerghytter af hensyn til deres begrænsede ressourcer og deres særlige betydning inden for denne produktgruppe.

    (6) Foranstaltningerne i denne beslutning bygger på et udkast til kriterier, som er udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, der er nedsat ved artikel 13 i forordning (EF) nr. 1980/2000.

    (7) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    For at få tildelt et miljømærke i medfør af forordning (EF) nr. 1980/2000 skal den udbudte serviceydelse tilhøre produktgruppen "serviceydelsen overnatning" som defineret i artikel 2 og opfylde kriterierne i bilaget.

    Disse kriterier opdeles i obligatoriske kriterier, som alle skal opfyldes, og valgfrie kriterier, hvoraf kun en del skal opfyldes, jf. bilaget.

    Artikel 2

    Produktgruppen "serviceydelsen overnatning" skal omfatte tilrådighedsstillelsen mod betaling af et indendørs overnatningssted i passende indrettede lokaler, minimum en seng, der som hovedydelse tilbydes turister, rejsende og logerende. Overnatningen kan omfatte levnedsmiddelserviceydelser, fitness-aktiviteter og/eller grønne områder.

    Artikel 3

    1. Ansøgningsgebyret og det årlige gebyr er fastsat i beslutning 2000/728/EF.

    2. Som undtagelse fra stk. 1 nedsættes ansøgningsgebyret for mikrovirksomheder og bjerghytter med 75 % uden mulighed for andre nedsættelser.

    Det årlige gebyr ansættes til minimum 100 EUR, og den årlige omsætning, som det årlige gebyr beregnes ud fra, nedsættes med 50 %.

    Den årlige omsætning beregnes ved at multiplicere salgsprisen med antallet af overnatninger og det resulterende produkt nedsættes med 50 %. Salgsprisen er den gennemsnitlige pris, gæsten betaler for overnatningen og alle serviceydelser, som ikke koster ekstra. Nedsættelserne af minimumsbeløbet for det årlige gebyr, der er fastsat i artikel 2 i beslutning 2000/728/EF, finder anvendelse.

    3. I denne beslutning forstås mikrovirksomheder som definitionen i Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(3), med senere ændringer, og med bjerghytter menes et turistetablissement, der er egnet til indendørs overnatning i isolerede bjergområder for bjergbestigere og vandrere.

    Artikel 4

    Med henblik på administrative formål tildeles produktgruppen "serviceydelsen overnatning" kodenummeret "25".

    Artikel 5

    Denne beslutning gælder fra den 1. maj 2003 til den 30. april 2007. Er der ikke vedtaget reviderede kriterier senest den 30. april 2007, gælder denne beslutning frem til den 30. april 2008.

    Artikel 6

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. april 2003.

    På Kommissionens vegne

    Margot Wallström

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.

    (2) EFT L 293 af 22.11.2000, s. 18.

    (3) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

    BILAG

    RAMMEBESTEMMELSER

    Sigtet med kriterierne

    Sigtet med kriterierne er at mindske de væsentligste miljøpåvirkninger i de tre faser af serviceydelsens livscyklus (indkøb, ydelse af servicen og affald). De sigter navnlig mod at:

    - mindske energiforbruget

    - mindske vandforbruget

    - mindske affaldsproduktionen

    - fremme anvendelsen af vedvarende ressourcer og mere miljøvenlige stoffer

    - fremme kommunikation og oplysning om miljøet.

    Vurderings- og verifikationskrav

    Der er ved hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav.

    Der kan eventuelt anvendes andre testmetoder og -standarder end dem, der er anført ved de enkelte kriterier, hvis disse accepteres som ligeværdige af det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen.

    Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyse- og testresultater eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, er det underforstået, at dette kan stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller deres leverandør(er) osv. alt efter omstændighederne.

    De ansvarlige organer kan om nødvendigt kræve underbyggende dokumentation og foretage uafhængig verifikation.

    Det anbefales, at de ansvarlige organer ved deres bedømmelse af ansøgninger og tilsyn med opfyldelsen af kriterierne i dette bilag tager hensyn til, om der er implementeret en anerkendt miljøstyringsordning som f.eks. EMAS eller ISO 14001 (NB:

    Der stilles ikke krav om anvendelse af sådanne styringsordninger).)

    OBLIGATORISKE KRITERIER

    Alle kriterier i dette afsnit skal opfyldes.

    ENERGI

    1. El fra vedvarende kilder

    Mindst 22 % af elforbruget skal dækkes af vedvarende energikilder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet(1).

    Dette kriterium gælder kun for turistetablissementer, som har adgang til et marked, hvor der udbydes energi fra vedvarende energikilder.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra elleverandøren (eller kontrakten med denne) med angivelse af den eller de vedvarende energikilders art, den procentvise andel af el leveret fra vedvarende kilder og en angivelse af den højeste procentvise andel, der kan leveres. I henhold til direktiv 2001/77/EF forstås ved vedvarende energikilder: vedvarende, ikke-fossile energikilder (vind, sol, geotermisk varme, bølge- og tidevandsenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra rensningsanlæg og biogas).

    2. Kul og svære olier

    Hverken svære olier med et svovlindhold højere end 0,2 % eller kul må anvendes som energikilde.

    Dette kriterium gælder kun for turistetablissementer med eget varmeanlæg.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, og angive arten af de anvendte energikilder.

    3. El til opvarmning

    Mindst 22 % af elforbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand skal dækkes af vedvarende energikilder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF.

    Dette kriterium gælder kun for turistetablissementer, som har eget elvarmeanlæg, og som har adgang til et marked, hvor der udbydes el fra vedvarende energikilder.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, og angive arten og mængderne af de energikilder, der anvendes til opvarmning, i givet fald sammen med dokumentation for de anvendte kedler (varmegeneratorer).

    4. Kedelvirkningsgrad

    Virkningsgraden for en ny kedel (varmeproducerende), der købes i den periode, hvor miljømærket er gyldigt, skal være mindst 90 % målt i henhold til Rådets direktiv 92/42/EØF af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller gasformigt brændsel(2), eller i henhold til relevante produktstandarder og regulativer for sådanne kedler, der ikke er omfattet af dette direktiv.

    Varmtvandskedler, der anvender flydende eller gasformigt brændsel i henhold til definitionen i direktiv 92/42/EØF, skal opfylde standarder for virkningsgrad som anført i direktivet.

    Virkningsgraden for kedler, der er undtaget fra direktiv 92/42/EØF, skal opfylde producentens anvisninger samt national og lokal lovgivning om virkningsgrad.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra vedkommende, der er ansvarlig for salget og/eller vedligeholdelsen af kedlen, med angivelse af virkningsgraden. I direktiv 92/42/EØF defineres nyttevirkningsgrad (udtrykt i %) som forholdet mellem den varmemængde, der tilføres vandet i kedlen pr. tidsenhed, og produktet af den nedre brændværdi ved konstant brændstoftryk og brændstofforbruget pr. tidsenhed.

    I artikel 3 i direktiv 92/42/EØF udelukkes følgende kedeltyper: varmtvandskedler, som kan anvende forskellige slags brændsel, herunder fast brændsel; gennemstrømningsvandvarmere til fremstilling af varmt brugsvand; kedler, som anvender brændsel, der i egenskaber afviger væsentligt fra gængse flydende og gasformige brændsler (industriel spildgas, biogas mv.); komfurer og apparater, som hovedsagelig er beregnet til opvarmning af det rum, hvori de er installeret, og som samtidig, men accessorisk, tjener til at forsyne centralvarmeanlæg og brugsvandsinstallationer med varmt vand.

    5. Klimaanlæg

    Klimaanlæg, der købes i den periode, hvor miljømærket er gyldigt, skal som minimum have energieffektivitetsklasse B som fastsat i Kommissionens direktiv 2002/31/EF af 22. marts 2002 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af klimaanlæg til husholdningsbrug(3), eller en tilsvarende energieffektivitet.

    Bemærk:

    Dette kriterium gælder ikke for klimaanlæg, som er apparater, der også kan benytte andre energikilder, luft til vand- og vand til vand-apparater, eller enheder med et output (køleeffekt) på mere end 12 kW.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen, salget og/eller vedligeholdelsen af klimaanlægget.

    6. Vinduesisolering

    Alle vinduer i værelser skal have en tilstrækkelig høj grad af varmeisolering i overensstemmelse med det lokale klima, og de skal tilvejebringe en tilstrækkelig indendørs støjdæmpning.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal selv fremlægge en erklæring herom, hvis isoleringen er tilstrækkelig, eller en erklæring fra en professionel tekniker med angivelse af, at dette kriterium er opfyldt.

    7. Slukning af varme- eller klimaanlæg

    Hvis varme- eller klimaanlægget ikke automatisk slukkes, når vinduer åbnes, skal der forefindes let tilgængelige oplysninger, hvormed gæsten mindes om at lukke vinduet eller vinduerne, hvis varme- eller klimaanlægget er tændt.

    Dette kriterium gælder kun for turistetablissementer med varme- og/eller klimaanlæg.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med den oplysende tekst (hvis en sådan findes).

    8. Slukning af belysning

    Hvis værelsesbelysningen ikke slukkes automatisk, skal der forefindes let tilgængelige oplysninger, hvormed gæsterne mindes om at slukke lyset, når værelset forlades.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med informationsprocedurerne.

    9. Lavenergipærer

    a) Senest et år efter, at miljømærket er taget i anvendelse, skal mindst 60 % af alle pærer i etablissementet have et relativt energiforbrug i klasse A, jf. Kommissionens direktiv 98/11/EF af 27. januar 1998 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af husholdningslamper(4). Dette gælder ikke for pærer, som på grund af fysiske karakteristika ikke kan udskiftes med lavenergipærer.

    b) Senest et år efter, at miljømærket er taget i anvendelse, skal mindst 80 % af alle pærer, som er placeret på steder, hvor de kan forventes at være tændt i mere end 5 timer om dagen, have et relativt energiforbrug i klasse A, jf. direktiv 98/11/EF. Dette gælder ikke for pærer, som på grund af fysiske karakteristika ikke kan udskiftes med lavenergipærer.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at begge dele af dette kriterium er opfyldt, sammen med oplysning om de anvendte pærers relative energiforbrug.

    10. Timer til saunaer

    Alle saunaer skal være forsynet med en timer.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen og/eller vedligeholdelsen af disse systemer.

    VAND

    11. Vandforsyning

    Etablissementet skal over for vandforsyningsmyndigheden erklære, at det er parat til at skifte til en alternativ vandforsyningskilde (f.eks. lednings- eller overfladevand), hvis lokale undersøgelser med henblik på beskyttelse af vandressourcerne påviser en høj miljøbelastning som følge af etablissementets nuværende vandforsyningskilde.

    Dette kriterium finder kun anvendelse, hvis turistetablissementet ikke forsynes med ledningsvand.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om dette sammen med relevant dokumentation i givet fald med angivelse af resultaterne af de lokale undersøgelser med henblik på beskyttelse af vandressourcerne, en angivelse af eventuelle nødvendige foranstaltninger og dokumentation for, at de relevante foranstaltninger er truffet.

    12. Vandgennemstrømningen i vandhaner og brusere

    Vandgennemstrømningen i vandhaner og brusere må ikke overstige 12 liter pr. minut.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med oplysning om og relevant dokumentation af, hvorledes etablissementet opfylder dette kriterium.

    13. Vandspareforanstaltninger i badeværelser og toiletter

    I badeværelser og på toiletter skal der findes egnet information til gæsten om, hvordan vedkommende kan hjælpe etablissementet med at spare på vandforbruget.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med relevant information til gæsten.

    14. Affaldsspande på toiletter

    Der skal være en affaldsspand på alle toiletter, og gæsten opfordres til at benytte affaldsspanden i stedet for toilettet til det affald, der egner sig hertil.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en angivelse af den oplysende tekst til gæsten.

    15. Skylning af urinaler

    Urinaler skal være forsynet med automatisk eller manuel skylning således, at højst 5 urinaler skyller samtidigt.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for de installerede urinaler.

    16. Lækager

    Personalet skal uddannes til dagligt at kontrollere, om der er synlige lækager, og om nødvendigt skal de træffe egnede forholdsregler. Gæsten skal opfordres til at oplyse personalet om eventuelle lækager.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med relevant dokumentation af de emner, som uddannelsen omfatter, og en kopi af oplysningerne til gæsterne.

    17. Skift af håndklæder og lagner

    Gæsten skal informeres om etablissementets miljøpolitik om at lade gæsten selv bestemme, hvornår der er behov for at skifte lagner og håndklæder, eller som standard en gang om ugen for lavere kategorier og to gange om ugen for højere kategorier af etablissementer.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation af, hvorledes gæsten informeres.

    18. Vanding af planter og haver

    Blomster og haver vandes normalt om morgenen eller efter solnedgang, når regionale eller klimatiske forhold gør dette hensigtsmæssigt.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt.

    19. Spildevandsrensning

    Alt spildevand skal renses.

    Hvis det ikke er muligt at blive koblet på et spildevandsrensningsanlæg, skal turistetablissementet være forsynet med eget rensningssystem, som opfylder kravene i den relevante lokale, regionale eller europæiske lovgivning.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt sammen med dokumentation for tilslutningen til det lokale spildevandsrensningsanlæg eller i givet fald for etablissementets eget spildevandsrensningssystem.

    20. Spildevandsplan

    Etablissementet skal anmode den lokale forvaltning om dennes spildevandsplan og følge den, hvis en sådan findes.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge brevet til den lokale spildevandsforvaltning med anmodning om den lokale spildevandsplan og det modtagne svar på anmodningen. Hvis der findes en plan, skal ansøgeren dokumentere, hvilke skridt der er taget for at følge den.

    RENGØRINGSMIDLER OG DESINFEKTIONSMIDLER

    21. Desinfektionsmidler

    Desinfektionsmidler må kun bruges, hvor det af hensyn til retlige hygiejnekrav er nødvendigt.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en angivelse af, hvor og hvornår der benyttes desinfektionsmidler.

    22. Uddannelse af personalet i brug af rengøringsmidler og desinfektionsmidler

    Personalet skal uddannes i ikke at overskride den anbefalede dosis af rengøringsmidler og desinfektionsmidler, der er anført på emballagen.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med nærmere oplysninger om uddannelsen.

    AFFALD

    23. Affaldssortering foretaget af gæster

    Der opstilles egnede affaldscontainere, så gæsterne har mulighed for at sortere affald i henhold til lokale eller nationale systemer. Let tilgængelige oplysninger i værelserne skal opfordre gæsterne til at sortere deres affald.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med nærmere oplysninger om affaldscontainerne og en kopi af skiltet/informationen.

    24. Farligt affald

    Personalet skal frasortere farligt affald, som er optaget på listen i Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald(5) med senere ændringer, og det skal bortskaffes på en hensigtsmæssig måde. Dette omfatter tonere, tryksværte, køleudstyr, batterier og lægemidler.

    Hvis den lokale myndighed ikke tilbyder bortskaffelse af farligt affald, tilvejebringer ansøgeren hvert år en erklæring fra den lokale myndighed om, at der ikke er etableret et system til bortskaffelse af farligt affald.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en liste over det farlige affald, som turistetablissementet afstedkommer, og en angivelse af hvorledes det håndteres, sorteres, indsamles og bortskaffes samt kopier af relevante kontrakter med tredjeparter. Ansøgeren skal i givet fald fremlægge den pågældende erklæring fra den lokale myndighed hvert år.

    25. Affaldssortering

    Personalet skal sortere affald i kategorier, som kan håndteres særskilt af de lokale eller nationale affaldshåndteringsanlæg. Hvis den lokale myndighed ikke tilbyder særskilt indsamling og/eller bortskaffelse af sorteret affald, skal etablissementet skrive til dem og give udtryk for, at det er parat til at sortere affald, og at det er betænkelig ved manglen på særskilt indsamling og/eller bortskaffelse.

    Anmodningen til de lokale myndigheder om at etablere særskilt affaldsindsamling og/eller -bortskaffelse skal gentages hvert år.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en angivelse af de forskellige affaldskategorier, som de lokale myndigheder accepterer, og procedurerne til sortering, håndtering og bortskaffelse af disse kategorier inden for etablissementet og/eller relevante kontrakter med private foretagender. Ansøgeren skal i givet fald fremlægge den pågældende erklæring for den lokale myndighed hvert år.

    26. Transport af affald

    Hvis de lokale myndigheder ikke indsamler affald hos eller i nærheden af turistetablissementet, skal sidstnævnte transportere sit affald til det nærmeste, egnede anlæg.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en angivelse af de egnede anlæg, hvordan transporten foregår, og transportafstanden.

    27. Engangsprodukter

    Medmindre dette er foreskrevet i lovgivningen, må ingen af de følgende engangsprodukter anvendes i værelser og restauranter:

    - "én-portions" eller "engangs" toiletartikler (bl.a. shampoo, sæbe og badehætter),

    - kopper, tallerkner og bestik.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en angivelse af, hvilke engangsprodukter bruges, og ifølge hvilken lovgivning dette kræves.

    ANDRE YDELSER

    28. Rygeforbud i fællesarealer

    Der skal være et område for ikke-rygere i fællesarealer.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt.

    29. Offentlig transport

    Gæster skal have let adgang til oplysninger om, hvordan de med offentlig transport kommer hen til etablissementet og andre lokale destinationer. Findes der ingen offentlig transport, skal der gives oplysninger om andre miljøvenlige transportmuligheder.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med kopier af materialet.

    LEDELSE

    Ansøgere med en miljøstyringsordning registreret i henhold til EMAS eller ISO 14001 opfylder automatisk de obligatoriske nedenstående krav i forbindelse med ledelsen. I dette tilfælde verificeres overensstemmelsen med disse obligatoriske krav til ledelsen via EMAS-registreringen eller ISO 14001-certificeringen.

    30. Eftersyn og vedligeholdelse generelt

    Alt udstyr, som benyttes til at levere overnatningsserviceydelsen, skal efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med lovgivningen, og når dette på anden måde viser sig nødvendigt, og arbejdet må kun udføres af kvalificeret arbejdskraft.

    Lederen af etablissementet skal have en skriftlig erklæring fra teknikeren om, hvor hyppigt loven kræver vedligeholdelseseftersyn for alt udstyr, der er omfattet af kriteriet.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en liste over udstyret og de personer/virksomheder, som forestår vedligeholdelsen.

    31. Eftersyn og vedligeholdelse af kedler

    a) Eftersyn og vedligeholdelse af kedler skal udføres mindst en gang om året eller oftere, hvis loven kræver det, eller der er behov for det, og arbejdet udføres af kvalificerede fagfolk i henhold til gældende CEI-standarder og nationale standarder eller i henhold til producentens instruktioner.

    b) Hvert år gennemføres en test af, at kravene til virkningsgrader er opfyldt, jf. direktiv 92/42/EØF, national lovgivning eller producentens anvisninger, og at emissionerne ligger inden for de lovfæstede rammer. Hvis det ved eftersynet viser sig, at de ovenstående betingelser ikke er opfyldt, korrigeres dette omgående.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at begge dele af dette kriterium er opfyldt, sammen med en beskrivelse af kedlerne og vedligeholdelsesprogrammet for disse samt nærmere oplysninger om de personer/virksomheder, der udfører vedligeholdelsen, og hvad der kontrolleres i forbindelse med eftersynet.

    32. Politik og handlingsprogram

    Ledelsen skal føre en miljøpolitik, og den skal udarbejde en enkel miljøpolitisk erklæring og et præcist handlingsprogram for at sikre gennemførelsen af miljøpolitikken.

    Hvert andet år udpeges mål i handlingsprogrammet for miljøindsatsen på områderne energi, vand, kemikalier og affald under hensyntagen til de valgfrie kriterier. Der udpeges en person, der handler som etablissementets miljøforvalter og har til opgave at træffe de nødvendige foranstaltninger og nå målene. Gæsterne skal opfordres til at afgive kommentarer og klager, og disse skal tages i betragtning.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en kopi af miljøpolitikken, miljøerklæringen og handlingsprogrammet samt procedurerne, hvormed gæsternes kommentarer og klager tages i betragtning.

    33. Uddannelse af personalet

    Turistetablissementet skal informere og uddanne personalet, herunder med skriftlige procedurer eller manualer, for at sikre, at miljøforanstaltningerne gennemføres, og øge opmærksomheden om miljøvenlig adfærd. Der afholdes en passende uddannelse af nyansat personale inden fire uger efter ansættelsen og for hele personalet mindst en gang om året.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med nærmere oplysninger om uddannelsesprogrammet, indholdet af dette og en angivelse af, hvilke medarbejdere der har modtaget hvilken form for uddannelse og hvornår.

    34. Information til gæster

    Turistetablissementet skal oplyse gæsterne, herunder konferencedeltagere, om dets miljøpolitik, de trufne foranstaltninger og EU's miljømærke. Informationen udleveres til gæsterne ved receptionen, og opslag, hvormed gæsterne opfordres til at støtte miljømålene, skal slås op, hvor gæsterne ser dem, navnlig på værelserne.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med kopier af information og opslagene til gæsterne.

    35. Data om energi- og vandforbrug

    Turistetablissementet skal benytte procedurer til at indsamle og overvåge data om det samlede energiforbrug (kWh), elforbrug (kWh), energiforbrug til opvarmning (kWh) og vandforbrug (liter).

    Data indsamles i form af alle modtagne fakturaer eller mindst hver tredje måned, og der skal også beregnes et forbrug pr. overnatning og pr. m2 indendørs areal. Etablissementet skal hvert år rapportere resultaterne til det ansvarlige organ, der har vurderet ansøgningen.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en beskrivelse af procedurerne. Ansøgeren skal i forbindelse med sin ansøgning fremlægge data om det ovennævnte forbrug som minimum for de seneste tre måneder (hvis tallene foreligger), og derefter skal disse data fremlægges hvert år for det foregående år.

    36. Indsamling af andre data

    Turistetablissementet skal benytte procedurer til at indsamle og overvåge data om kemikalieforbruget (gram tørstof) og de producerede affaldsmængder (liter og/eller kg usorteret affald).

    Data indsamles mindst hver sjette måned, og der skal også beregnes et forbrug eller en produktion pr. overnatning og pr. m2 indendørs areal. Etablissementet skal hvert år rapportere resultaterne til det ansvarlige organ, der har vurderet ansøgningen.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en beskrivelse af procedurerne. Ansøgeren skal i forbindelse med sin ansøgning fremlægge data om det ovennævnte forbrug som minimum for de seneste seks måneder (hvis tallene foreligger), og derefter skal disse data fremlægges hvert år for det foregående år. Ansøgeren specificerer serviceydelserne og anfører, om tekstiler vaskes på stedet.

    37. Oplysninger på miljømærket

    Miljømærkets kasse 2 skal indeholde følgende tekst:

    - energi- og vandbesparende foranstaltninger

    - affaldsbegrænsende foranstaltninger

    - generel miljøforbedring.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal indlevere et eksemplar af det materiale, hvori mærket benyttes, samt en erklæring om, at dette kriterium overholdes.

    VALGFRIE KRITERIER

    Pointgivning

    Som anført i overskriften for hvert kriterium i dette afsnit er der tildelt points til alle valgfrie kriterier. Antallet af opfyldte kriterier skal svare til en pointsum på 16,5.

    Den krævede pointsum skal øges med 1 point for hver af følgende tre yderligere faciliteter, hvis disse tilbydes under turistetablissementets ledelse eller ejerskab: levnedsmiddelserviceydelser, fitness-aktiviteter og grønne områder.

    Levnedsmiddelserviceydelser omfatter morgenmad. Fitness-aktiviteter omfatter saunaer, svømmebassiner og alle andre faciliteter af den art på etablissementets område. Grønne områder omfatter parker og haver, som er åbne for gæster.

    ENERGI

    38. Elproduktion med solcelle- og vindenergi (2 point)

    Turistetablissementet skal råde over et elproduktionssystem baseret på solceller eller vindkraft, som forsyner eller vil forsyne etablissementet med mindst 20 % af det samlede årlige elforbrug.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for solcelle- eller vindenergisystemet og data om både dets potentielle og dets faktiske produktion.

    39. Opvarmning fra vedvarende energikilder (1,5 point)

    Mindst 50 % af det samlede energiforbrug til rumopvarmning eller opvarmning af varmt brugsvand skal komme fra vedvarende energikilder.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med data om energiforbruget til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand samt dokumentation for, at mindst 50 % af denne energi kommer fra vedvarende energikilder.

    40. Kedelvirkningsgrad (1 point)

    Turistetablissementet skal have en kedel mærket med fire stjerner som defineret i artikel 6 i direktiv 92/42/EØF.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en rapport fra de faglærte teknikere, som er ansvarlige for salget og/eller vedligeholdelsen af kedlen.

    41. NOx emissioner fra kedlen (1,5 point)

    Kedlen skal være af klasse 5 i henhold til EN 297 prA3 standarden om regulering af NOx emissioner, og dens udledning skal ligge under 70 mg NOx pr. kWh.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en rapport fra de faglærte teknikere, som er ansvarlige for salget og/eller vedligeholdelsen af kedlen.

    42. Fjernvarme (1 point)

    Turistetablissementet skal opvarmes med fjernvarme.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for tilkoblingen til fjernvarmenettet.

    43. Kombineret kraftvarme (1,5 point)

    Etablissementets samlede forbrug af el og varme skal leveres af et kombineret kraftvarmeværk.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for det kombinerede kraftvarmeværk.

    44. Varmepumpe (1,5 point)

    Turistetablissementet skal råde over en varmepumpe til opvarmning og/eller air conditioning.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for varmepumpen.

    45. Varmegenvinding (2 point)

    Turistetablissementet skal råde over et varmegenvindingssystem for en (1 point) eller to (2 point) af følgende kategorier: kølesystemer, ventilatorer, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, svømmebassin(er) og/eller sanitært spildevand.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for varmegenvindingssystemerne.

    46. Termostatregulering (1,5 point)

    Temperaturen skal kunne reguleres individuelt i hvert rum.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for termostatreguleringssystemet.

    47. Isolering af eksisterende bygninger (2 point)

    Bygningen skal være bedre isoleret, end de nationale mindstekrav foreskriver, så energiforbruget nedbringes betydeligt.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring fra en energitekniker om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med dokumentation for isoleringen og de nationale mindstekrav.

    48. Klimaanlæg (1,5 point)

    Klimaanlægget skal som minimum have energieffektivitetsklasse A som fastsat i Kommissionens direktiv 2002/31/EF af 22. marts 2002 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af klimaanlæg til husholdningsbrug(6), eller en tilsvarende energieffektivitet.

    Dette kriterium gælder ikke for klimaanlæg, der også kan benytte andre energikilder, eller luft til vand- og vand til vand-apparater, eller enheder med et output (køleeffekt) på mere end 12 kW.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen, salget og/eller vedligeholdelsen af klimaanlægget.

    49. Automatisk slukning af klimaanlæg (1 point)

    Der skal findes et system, som automatisk slukker klimaanlægget, når vinduerne er åbne.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen, salget og/eller vedligeholdelsen af klimaanlægget.

    50. Bioklimatisk arkitektur (2 point)

    Turistetablissementets arkitektur skal være i overensstemmelse med bioklimatiske principper.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium, sammen med relevant dokumentation.

    51. Energieffektive køleskabe (1 point), opvaskemaskiner (1 point), vaskemaskiner (1 point) og energieffektivt kontorudstyr (1 point)

    a) (1 point): Alle køleskabe skal være i energieffektivitetsklasse A i henhold til Kommissionens direktiv 94/2/EF af 21. januar 1994 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af elektriske kølemøbler(7), og alle køle- eller minibarer skal mindst være i klasse C.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge dokumentation for alle køleskabes samt køle- og minibarers energiklasse med angivelse af de apparater, der har opnået et EU-miljømærke.

    b) (1 point): Alle opvaskemaskiner skal være i energieffektivitetsklasse A i henhold til Kommissionens direktiv 97/17/EF af 16. april 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af opvaskemaskiner(8).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge dokumentation for alle opvaskemaskiners energiklasse med angivelse af de apparater, der har opnået et EU-miljømærke.

    Bemærk:

    opvaskemaskiner, som ikke er omfattet af direktiv 97/17/EF (f.eks. industrielle opvaskemaskiner), behøver ikke være i overensstemmelse.

    c) (1 point): Alle vaskemaskiner skal være i energieffektivitetsklasse A i henhold til Kommissionens direktiv 95/12/EF af 23. maj 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af vaskemaskiner(9).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge dokumentation for alle vaskemaskiners energiklasse med angivelse af de maskiner, der har opnået et EU-miljømærke.

    Bemærk:

    vaskemaskiner, som ikke er omfattet af direktiv 95/12/EF (f.eks. industrielle vaskemaskiner), behøver ikke være i overensstemmelse.

    d) (1 point) Mindst 80 % af alt kontorudstyr (personlige computere, skærme, faxmaskiner, printere, skannere, fotokopieringsmaskiner) skal opfylde Energy Star-specifikationerne som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2422/2001 af 6. november 2001 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr(10).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge dokumentation med angivelse af kontorudstyr, som kunne komme i betragtning til Energy Star, og/eller de pc'er og bærbare computere, som bærer et miljømærke.

    52. Placering af køleskabe (1 point)

    Køleskabet eller køleskabene til køkkenet placeres og reguleres i henhold til principperne om energibesparelse.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium.

    53. Automatisk slukning af lyset i gæsteværelserne (1 point)

    Systemer, hvor lyset slukkes automatisk, når gæsterne forlader deres værelser, skal installeres i 80 % af gæsteværelserne.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen og/eller vedligeholdelsen af disse systemer.

    54. Automatisk slukning af udendørs belysning (1 point)

    Unødvendig udendørs belysning skal slukkes automatisk.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen og/eller vedligeholdelsen af disse systemer.

    VAND

    55. Brug af regnvand (1,5 point) og genvundet vand (1,5 point)

    a) (1,5 point): Regnvand opsamles og bruges til andre formål end sanitært brugsvand og drikkevand.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation, og på passende vis godtgøre, at forsyningen med sanitært vand og drikkevand holdes fuldstændigt adskilt fra regnvandet.

    b) (1,5 point): Genvundet vand opsamles og bruges til andre formål end sanitært brugsvand og drikkevand.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation, og på passende vis godtgøre, at forsyningen med sanitært vand og drikkevand holdes fuldstændigt adskilt fra det genvundne vand.

    56. Vandgennemstrømningen i vandhaner og brusere (1,5 point)

    Den gennemsnitlige vandgennemstrømning fra alle vandhaner og brusere med undtagelse af vandhaner i badekar må ikke overstige 8,5 liter pr. minut.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    57. Wc-skyl (1,5 point)

    Mindst 80 % af toiletterne må højst forbruge 6 liter pr. skylning.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    58. Opvaskemaskiners vandforbrug (1 point)

    Opvaskemaskinernes vandforbrug (udtrykt ved W(målt)) skal være mindre end eller lig med grænseværdien defineret i nedenstående ligning, med anvendelse af den samme testmetode EN 50242 og programcyklus, som er valgt i direktiv 97/17/EF:

    W(målt) <= (0,625 x S ) + 9,25,

    hvor:

    W(målt)= opvaskemaskinens målte vandforbrug i liter pr. opvask med en decimal, og

    S= det antal standardkuverter, som opvaskemaskinen er beregnet til.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen, salget og/eller vedligeholdelsen af opvaskemaskinerne, eller dokumentation for, at opvaskemaskinerne har fået tildelt Fællesskabets miljømærke.

    59. Vaskemaskiners vandforbrug (1 point)

    De vaskemaskiner, som benyttes af etablissementet eller af dettes vaskeri, må højst forbruge 12 liter vand pr. kg vasketøj målt i henhold til EN 60456:1999 under anvendelse af samme 60 °C normalprogram for bomuld som valgt i direktiv 95/12/EF.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en teknisk rapport fra de faglærte teknikere, der er ansvarlige for installationen, salget og/eller vedligeholdelsen af vaskemaskinerne, eller dokumentation for, at vaskemaskinerne har fået tildelt Fællesskabets miljømærke. Etablissementet skal fremlægge teknisk dokumentation fra dets vaskeri, hvoraf det fremgår, at vaskemaskinerne opfylder dette kriterium.

    60. Vandhanevandets temperatur og gennemstrømningshastighed (1 point)

    Vandtemperaturen og -gennemstrømningen skal kunne reguleres hurtigt og præcist i mindst 80 % af vandhanerne.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    61. Brusertimere (1 point)

    Brusere i køkkener eller udendørs brusere skal være forsynet med et system til automatisk at standse vandgennemstrømningen efter et vist tidsrum, eller når de ikke er i brug.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    FARLIGE KEMIKALIER

    62. Rengøringsmidler (op til 4 point)

    Mindst 80 vægtprocent af de håndopvaskemidler og/eller rengøringsmidler til opvaskemaskiner og/eller vaskemidler og/eller universalrengøringsmidler, som etablissementet benytter, skal være tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO Type I-miljømærker (1 point for hver af disse fire kategorier af detergenter).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation (herunder relevante fakturaer) med angivelse af de anvendte mængder af sådanne produkter og mængderne af produkter med et miljømærke.

    63. Indendørs malinger og lakker (1 point)

    Mindst 50 % af turistetablissementets indendørs malinger skal være udført med malinger og lakker, som er tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO Type I-miljømærker.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation (herunder relevante fakturaer) med angivelse af de anvendte mængder af sådanne produkter og mængderne af produkter med et miljømærke.

    64. Dosering af desinfektionsmidler i svømmebassiner (1 point)

    Svømmebassinet skal være forsynet med et automatisk doseringssystem, som med den mindst mulige mængde desinfektionsmiddel sikrer en passende hygiejne.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge teknisk dokumentation for det automatiske doseringssystem.

    65. Mekanisk rensning (1 point)

    Turistetablissementet skal benytte præcise procedurer, hvormed der udføres kemikaliefri rengøring, som f.eks. anvendelse af mikrofiberprodukter eller andre ikke-kemiske rengøringsmaterialer, eller aktiviteter med lignende virkninger.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    66. Økologiske haver (1 point)

    Grønne områder passes enten uden brug af pesticider eller i henhold til økologiske landbrugsprincipper som fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(11) med senere ændringer, eller som fastsat i national lovgivning eller i anerkendte nationale økologiske ordninger.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    AFFALD

    67. Kompostering (2 point)

    Turistetablissementet skal sortere relevant organisk affald (haveaffald 1 point, køkkenaffald 1 point) og sikre, at det komposteres i henhold til de lokale myndigheders retningslinjer (f.eks. af de lokale myndigheder, af etablissementet selv eller af en privat virksomhed).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium i givet fald sammen med relevant dokumentation.

    68. Drikkevarer på dåser (2 point)

    Medmindre dette er krævet i lovgivningen, må drikkevarer på engangsdåser ikke udbydes i områder, der ejes eller direkte forvaltes af etablissementet.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en angivelse af, hvilke engangsprodukter der bruges, og i givet fald ifølge hvilken lovgivning dette kræves.

    69. Emballage til morgenmad (2 point)

    Medmindre dette er krævet i lovgivningen, må morgenmad i én-portions emballage ikke benyttes.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    70. Bortskaffelse af fedt/olier (2 point)

    Der skal installeres fedtudskillere, og pandefedt/olier og friturefedt/olier skal indsamles og bortskaffes på passende vis.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    71. Brugte tekstiler og møbler (2 point)

    Brugte møbler, tekstiler og andre materialer skal sælges eller bortgives til velgørende formål eller andre sammenslutninger, som indsamler og genbruger sådanne varer.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation fra sammenslutningerne.

    ANDRE YDELSER

    72. Kommunikation og oplysning om miljøet (1,5 point)

    Turistetablissementet skal tilbyde gæsterne kommunikation og oplysning om miljøet via opslag om lokal biologisk mangfoldighed og om landskabs- og naturbevarelsesforanstaltninger.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation.

    73. Rygeforbud i værelserne (1 point)

    Der skal være forbud mod rygning i mindst 50 % af værelserne.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal oplyse om antallet og typen af værelserne og anføre, i hvilke af disse der er rygeforbud.

    74. Cykler (1 point)

    Der stilles cykler til rådighed for gæsterne.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium.

    75. Returflasker (2 point)

    Turistetablissementet skal tilbyde mindst en af følgende drikkevarer i returflasker: sodavand, vand og øl.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med relevant dokumentation fra flaskeleverandørerne.

    76. Papirprodukter (op til 2 point)

    Mindst 50 % af det anvendte toilet- og tissuepapir og/eller kontorpapir skal være tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO Type I-miljømærker (1 point for hver af disse to kategorier af papirprodukter).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation (herunder relevante fakturaer) med angivelse af de anvendte mængder af sådanne produkter og mængderne af produkter med et miljømærke.

    77. Varige forbrugsgoder (op til 3 point)

    Mindst 10 % af enhver kategori af varige forbrugsgoder (f.eks. sengelinned, håndklæder, duge, personlige og bærbare computere, fjernsyn, madrasser, møbler, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe, støvsugere, gulvbelægninger og elektriske pærer) i turistetablissementet skal være tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO Type I-miljømærker (1 point for hver af op til tre kategorier af varige forbrugsgoder).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation med angivelse af antallet af sådanne produkter og antallet af produkter med et miljømærke.

    78. Økologiske levnedsmidler (1 point)

    Hovedingrediensen i mindst to retter skal være produceret efter økologiske metoder som fastsat i forordning (EØF) nr. 2092/91.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med anden relevant dokumentation.

    79. Lokale levnedsmiddelprodukter (1 point)

    Der tilbydes mindst to lokale levnedsmiddelprodukter ved hvert måltid inklusive morgenmad.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med relevant dokumentation.

    LEDELSE

    80. EMAS-registrering (3 point) eller ISO-certificering (1,5 point) af turistetablissementet

    Turistetablissementet skal være registreret i fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS) (3 point) eller certificeret i henhold til ISO 14001 (1,5 point).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge passende belæg for EMAS-registrering eller ISO 14001.

    81. EMAS-registrering (1,5 point) eller ISO-certificering (1 point) af leverandører

    Mindst en af hovedleverandørerne eller servicevirksomhederne, som turistetablissementet benytter, skal være registreret i EMAS (1,5 point) eller certificeret i henhold til ISO 14001 (1 point).

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge passende belæg for, at mindst en af hovedleverandørerne er EMAS-registreret eller ISO 14001-certificeret.

    82. Spørgeskema om miljøet (1 point)

    Etablissementet skal tilbyde gæsterne et spørgeskema, hvori de kan give udtryk for deres synspunkter om miljøanliggender i etablissementet.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en kopi af spørgeskemaet med angivelse af proceduren for uddeling og indsamling heraf og for, hvordan der tages hensyn til besvarelserne.

    83. Energi- og vandmålere (1 point)

    Etablissementet skal have installeret yderligere energi- og vandmålere, så det er muligt at indsamle data om forbruget til forskellige aktiviteter eller maskiner.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en detaljeret forklaring af, hvordan etablissementet opfylder dette kriterium sammen med en analyse af de indsamlede data (hvis disse allerede er disponible).

    84. Yderligere miljøtiltag (højst 3 point)

    Enten:

    a) Yderligere miljøtiltag (op til 1,5 point hver og i alt højst 3 point): Turistetablissementets ledelse skal iværksætte yderligere tiltag, som ikke er omfattet af ovennævnte (obligatoriske eller valgfrie) kriterier, for at forbedre etablissementets indvirkning på miljøet. Det ansvarlige organ, som vurderer ansøgningen, tildeler en pointsum til disse tiltag, hvor hvert tiltag ikke kan tildeles mere end 1,5 point.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med en fyldestgørende beskrivelse af hvert yderligere tiltag, som ansøgeren ønsker at få taget i betragtning.

    Eller

    b) Tildeling af miljømærke (3 point): Turistetablissementet skal have fået tildelt et af de nationale eller regionale ISO Type I-miljømærker.

    Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge passende belæg for, at vedkommende har fået tildelt et miljømærke.

    (1) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

    (2) EFT L 167 af 22.6.1992, s. 17.

    (3) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 26.

    (4) EFT L 71 af 10.3.1998, s. 1.

    (5) EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.

    (6) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 26.

    (7) EFT L 45 af 17.2.1994, s. 1.

    (8) EFT L 118 af 7.5.1997, s. 1.

    (9) EFT L 136 af 21.6.1995, s. 1.

    (10) EFT L 332 af 15.12.2001, s. 1.

    (11) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.

    Top